Elskede Amalie

1890

I mai 1890 (brev 370–86) reiste Amalie ut til Tårbæk, et sommersted på kysten litt nord for København, for å forsøke igjen å finne ro til å skrive. Hun slet fremdeles med slutten av S.G. Myre, som hun sendte til Erik etter hvert som hun skrev; han kommenterte det og sendte det videre til trykkeriet. Hun bodde hos Octavius og Ida Hansen, gode venner som hadde hus derute. Erik ble ved sitt arbeide i København, og Johanne (Småen) ble passet på barnehjem. Erik skulle se henne hver dag og sende regelmessige rapporter til Amalie. Ludvig og Jakob bodde hos dem fremdeles. Amalie måtte tilbake til byen i slutten av måneden fordi de skulle flytte til en annen leilighet, fra Kroghsgade til Østersøgade 102.

I midten av juni (brev 387–91) var Amalie utenfor byen igjen, denne gangen i Hornbæk, hvor hun bodde sammen med Småen hos Georg og Ane Cathrine Achen. Planen var at Erik skulle komme fra København litt senere og være sammen med dem i sommerferien. (Det gjorde han også, og de var fremdeles i Hornbæk 22. august, da Amalie hadde fødselsdag, noe som ble feiret med usedvanlig festlighet se brevet fra Marie Schneider født Thiele til Amalie 23/8/90, sitert i Eugenia Kielland: Mellom slagene, s. 86–87.) Det framgår også av brevene at Jacob skulle bryte opp og utstyres, kanskje av hans far, men det er uklart til hva.

Fra senere i året (september/oktober) finnes det bare et par brev (392–93), som omhandler teaterstykker og et maleri av Georg Achen, som skulle henge på veggen hjemme. Det framgår av den ganske store brevvekslingen med Georg og Ane Cathrine Achen at Amalie og Erik også var sammen med Achens og Amalies bror Ludvig og hans forlovede Isabella Vibe til jul 1890. Ved denne tiden begynte Georg Achen å male et portrettbilde av Amalie og Erik, men han ble så sint på dem fordi det var så sjelden de ville sitte (Amalie sa hun bare hadde tid to ettermiddager i uken og Erik kom alltid sent fordi han hadde så mange andre ærinder å besørge) at han ødela bildet. Ane Cathrine beundret Amalie og gjorde hva hun kunne for å hjelpe henne, men hennes brev viser også at hun led under Amalies luner.



370. Erik til Amalie

Søndag [18/5/90][18/5/90]: Både Erik og Amalie er usedvanlig dårlige til å datere brevene fra denne perioden; det er først brev 382 som har hele datoen på, men brev 370–386 kan dateres ganske sikkert ut fra ukedagen og innholdet.

Min kæreste Amalie, jeg mærker, at det er meget nødvendigere, at Du skriver til mig, hvordan Du har det, end at jeg fortæller Dig om Sagerne her hjemme. Her er jo nemlig alt i Orden, men det er Dig, som jeg har sluppet i en ikke helt beroligende Tilstand. Hvordan gik det igår og har Du sovet i Nat? Jeg tænker bestandig på, om det nu også går Dig godt, om Du befinder Dig hyggelig der ude i Tårbæk. Jeg var oppe Kl 8 og var dum nok til at gå ind for at se, om der skulde være Brev fra Dig. Det var jo umuligt næsten.

Jeg har været hos Feilberg på Morgenstunden for at få min Nøgle og fortælle, at Du vel og godt var kommen afsted. Fru F. havde forresten set os bag på Sporvognen, da hun i en anden Sporvogn krydsede os ved Sølvtorvet. Så har jeg leveret Emilie en lille Træfning i Anledning af at Sovekamret ikke var gjort ordentlig rent igår, og fordi Maskinen ikke var pudset. Hun drog sig truende tilbage, og når Lejligheden kommer, får jeg nok mit.

Nu Kl 11 skal vi spise Frokost. Drengene var også tidlig på Benene og har begge været i Bad.

Fra Heiberg ligger her et lille Brevkort,Fra Heiberg ligger her et lille Brevkort: Det finnes flere hastig skrevne kort fra Gunnar Heiberg til Erik på KB, men dette ser ikke ut til å være blant dem. hvor han melder sit og Frues Besøg Kl 3 og gør Undskyldning for Ikkebesvarelsen af mit Brev.

Naturligvis måtte jeg forlange Badekarret sat ind. HansineHansine: barnepiken som passer datteren Johanne. gav meget pænt Besked om, hvad hun efter din Ordre havde sagt om Johannes Påklædning inde på Børnehjemmet.inde på Børnehjemmet: Johanne ble passet og sov på barnehjem mens Amalie var borte. Barnehjemsforstanderen var Rosalie Petersen, som hadde stiftet Børnehjemmet af 1870.

– Frokost Kl 11. Kl ½ 12 ringede det. Winkel Horn. Kom for at spørge til Dig. Havde hørt af Neergaard, at Du var syg. Han er gået nu Kl ¾1.

Kl 2 kom Heiberg og Frue på Visit, og et Kvarter efter fik jeg Småen i egen yndige Person i Armene. Hun havde været eksemplarisk i Nat, og efter Hansines Beretning så glad ved at være hos Frøken Petersen, at hun kun nødig lod sig sætte i Vognen for at følge med Hansine. Hos mig var hun storartet sød, hoppede og dansede og slog med Armene og var kort sagt bedårende. Heiberg og Frue blev i høj Grad indtaget af hende. Så bar jeg hende ned igen i Vognen. Hun véd nu, at på Trappen skal hun lægge Kinden indtil min og være ganske stille, mens jeg visker hende en Masse Ting i Øret, og vuggende bærer hende ned ad Trinene, og hun gør det, og jeg tænker på, at sådan skal jeg hver Dag bære hende ned og have min Fryd derved.

Så kørte Heibergs og jeg i den Vogn de havde holdende ud til Tuborg. Der drak vi Øl, og Fruen og jeg besteg Flasken.Fruen og jeg besteg Flasken: dvs. Tuborgflasken, som ble bygd som reklame på utstillingen i 1888 og deretter flyttet til Strandvejen ved Tuborg. Derpå kørte vi til Tivoli. Spiste til Middag og havde det hyggelig, indtil Helge Rode og Esmann og Kæreste indtraf. Så foreslog jeg Fruen, som jeg i det hele gjorde så megen Stas af som mulig, at vi to skulde gå lidt rundt. Vi gjorde det, skød til Skive så på Arenateatrets Forestilling, kom tilbage, Fruen sulten, jeg nødt til at spørge, om hun vilde have hvadsomhelst – forlangte Hummer og Moselvin, det kostede mig over 5 Kroner, nej 6 med det, der tidligere var medgået. Esmann og Kæreste og Helge sad der fremdeles, så gik de to først, Helge blev, så sa jeg godnat, og nu har Du mig her. Kl er 12 ¼.

Jeg er vældig søvnig og har tænkt på Dig de hundrede Gange, mens jeg var med Heibergs. De har bedet mig hilse Dig ikke en men ti Gange, og vi var enige om, mens vi sad godt sammen, at her burde Du have været med, Du havde syntes om det. Fruen var virkelig sød. Hun er en ufordærvet Natur, synes det, uberørt af sin Triumf!uberørt af sin Triumf!: Didi Heiberg spilte hovedrollen i Gunnar Heibergs Kong Midas som gjest på Det kgl. Teater; Erik skrev en helsides positiv anmeldelse av hennes spill i Illustreret Tidende 25/5/90.

Natten er aldeles dejlig! Ak havde Du været her og vi havde haft Penge til at tage Livet blot én Gang som Heibergs! Det havde været morsomt!

Din Erik



371. Erik til Amalie

Tirsdag [20/5/90]

Kæreste Amalie, Alt er i Orden her hjemme. Johanne har det udmærket, men med hendes Appetit er det stadig ikke videre bevendt. Hun er for Resten som Regel mere stille synes jeg – lige som Du – end i gamle Dage. Men det kan nu rigtignok komme af, at hun er søvnig, når jeg har med hende at gøre. Hun falder da også altid pyntelig i Søvn, når jeg har båret hende ned og stukket Flasken til hende – ja det vil altså sige, det gjorde hun igår og idag. Idag vågnede hun så for Resten igen, da Vognen blev sat ned på Gaden. Men lige fornøjet var hun, og lige venlig så hun på mig, mens jeg følgende hende ind til Børnehjemmet gik ved Vognens Side.

Du skal skrive, hvordan Du har det. Om Du denne Gang mister meget Blod, om Du har holdt Dig i Ro, om Du i det hele er fornuftig, om Du kan arbejde, om Du kan sove, om dine Omgivelser er lige tiltalende osv.

Hører Du!

Fra Kl 1 igår til ½ 9 Arbejde. Så i kgl Teater for at befæste forskellige Indtryk,i kgl. Teater for at befæste forskellige Indtryk: Kong Midas ble spilt for siste gang 19/5/90. lige hjem og lige i Seng. Oppe kl lidt før 8 Arbejde til ½ 3, før kom Småen ikke idag. Så ind til Byen med Artikel tilbage, Middag, en Lur.

Nu skal jeg gøre Regnskab pudre mig og gå i Selskab hos Lønborgs.i Selskab hos Lønborgs: se brev 341, note 7

Imorges har jeg på ny holdt Mønstring både med Emilie og Hansine. Men denne Gang tog jeg den næstbarskeste Mine på, jeg har i Behold min allerværste, lige over Emilie. Det hjalp. Der har været Fart i hende idag. Hansine er dum og uvidende som en Østers men uforbederlig skikkelig.

Hun vander Blomsterne, så Huset nærmest gør Indtryk af at have det fugtige Øklima. Der er Søer og Floder ved alle Vinduer.

Hun har bedet om Forlov til at gå hjem i Aften, hvilket jeg fandt umotiveret men naturligvis tillod.

Nu farvel min søde Ven

Skriv!

Din Erik



372. Amalie til Erik

Tirsdag aften kl. straks 11. [20/5/90]

Idag har jeg været forfærdelig flittig hele tiden. Da vi havde drukket te sad jeg lidt og snakked, gik så ind og gjennemlæste disse færdigskrevne sider.disse færdigskrevne sider: Amalie strever fremdeles med S.G. Myre, og sender manuskriptet til Erik slik at det kan gå i trykken med det samme. Estrid tar dem med til byen imorgen og stikker det i en postkasse.Estrid: Estrid Hansen, datter til Octavius Hansen, senere kjent som øyenlege Estrid Hein, mor til Piet Hein. Bare det nu er godt nok. Jeg er meget bange og utryg. Det er kun skrevet 2 gange, hjemme med blyant og nu her. Men så har jeg rigtignok arbejdet en hel del med det, mens jeg skrev det om idag. Hvis Du synes fløtmandens skjældsord er for grovefløtmandens skjældsord er for grove: Det dreier seg om en episode i romanen hvor Sivert organiserer rotur og danseball, og fløttmannen klager over oppstyret. så stryg de to eller et af dem. Han siger naturligvis hvad der står og det som værre er, men gjør hvad Du synes alligevel.

Hvis det nu duer så send det afsted og sig der kommer mere imorgen og iovermorgen. Derfor må Du endelig læse det straks. Så var det nøglen. Det er altså en bukse og en særk Du skal ta i komodens midterste skuffe, og se efter om de er hele. Så kan Du jo beholde nøglen hjemme. Tag så også et rent underliv i den mahognichiffonierens øverste skuffe, ja ikke den allerøverste men den øverste af de 3 nederste. Se efter om der er knapper i det og om det er helt; hvis ikke så bed Hansine sy i. Du ved nok underliv, sånne som jeg bruger udenpå korsettet og under kjolen. Og så er det natlinnedet som Emilie skal skaffe. Lad mig få det i løbet af torsdagen.

Jeg længes rædsomt efter at høre om småen. Å som jeg længes efter at se hende også! Men jeg holde pinen ud. Bare jeg nu kunde, kunde, kunde kunde, kunde, kunde: understreket en, to, tre ganger. bli færdig med denne umulige bog engang! Nu har jeg ikke hørt hvordan hun havde det hverken igår eller idag. Får jeg ikke brev imorgen må jeg rejse ind og se til hende. Du kan jo bare skrive to ord på et brevkort.

Mere begjærer jeg ikke.

Jeg har det forresten udmærket. Sover som en sten om natten fra ½ 11 til ½ 8 og arbejder godt om dagene. Men når jeg nu skal til med det som slet ikke er skrevet kladde til, så blir det værre. Uf, jeg gruer og længes efter det samtidig. Imorgentidlig kommer O.B.Imorgentidlig kommer O.B.: dvs. Otto Benzon, gift med Emma Hansen, søster til Estrid. Det blir slangen i paradiset. Dere må endelig komme på søndag alle 3!

Godnat min elskede. Her kalder alle Dig for Erik, og jeg også Godnat Erik! Jeg længes efter Dig og elsker Dig.

Din Amalie.



373. Amalie til Erik

Onsdag aften. [21/5/90]

Her sender jeg Dig mit dagsarbejde. Jeg har slidt som en træl og er træt som en mak. Men det duer vist ikke. Tak for aviserne, som kom iaften. Jeg rev febrilsk omslaget af for at se om Du ikke skulde skrevet et ord indeni eller med blyant på avisen om manuskriptet Du fik kunde bruges. Men nej! Så er jeg bleven vis på at det ikke er godt og at Du kvier Dig for at sige det. Men det Du ikke. Det skal jo dog siges, såsom jeg selv og ingen anden får gjøre det om igjen. Med denne tyngsel på mig har jeg skrevet de sidste 6 sider. Nej, det går ikke med bare at skrive det 2 ganger. Først skulde det skrives to ganger, så ligge i en måned og så skrives andre to ganger. Dette Du får iaften er nu vist endnu værre. Jeg har trelt så på for at bli færdig, og så er jeg tom i hodet og har intet judgement.

Tak for Dit søde kjære brev imorges. Det var godt at få høre om Småen, men lidt kjedeligt at hun er så stille. Jeg sa det straks at der var kommet et andet, liksom lidt fortrykt præg på hende siden hun kom på Børnehjemmet. Hun har det nok godt, men de morer hende ikke. Det gjorde vi, ialtfald jeg. Aagud fader som jeg glær mig til at få hende tilbage! Bare de så ikke rent har knækket hende. Hvor trist at hun ikke spiser. Hvad skal vi dog gjøre med det. Mind frøkna om æg i melken. Så minsker hun vel fremdeles sit reglementerte kvart pund om ugen.

Jeg har det godt, men er nok lidt træt om dagene. Ikke rigtig kommen til kræfter synes jeg. Nu har jeg jo også havt mine ting og så arbejder jeg jo strengt. Jeg har ikke mistet meget blod, vistnok ganske passeligt denne gangen. Idag var jeg i Sjøen og havde godt af det. Ida Hansen går altid i sjøen mens hun har det, ikke første dagen netop, men ellers. Plum har sagt,Plum har sagt: dvs. Peter Plum, overkirurg på Frederiks Hospital, som tidligere hadde opprettet en kirurgisk-gynekologisk privatklinikk. Hans kone Ellen var søster til Octavius Hansen. det er en overtro at det skader.

O.B. var her til frokost i dag. Skikkelig. Men jeg likte mig bedre før jeg så ham. Alle er udmærket elskværdige, fru Ida sødere for hver dag som går.

Du hver dag la mig høre om småen.

Det var dog godt Du gav mig den kronen forleden. Dampsporvognen gik nemlig ikke til Klampenborg før ½ 12; så havde jeg næsten en halv time; den brugte jeg til at kjøbe store konvolutter, frimærker og dette skjofle brevpapir. Så drak jeg et glas melk og spiste en kage hos Marie Müller på broen og så var tiden gåt.

Imorgen sender jeg atter manuskript, hvis Du ikke kommer ud med det Du har fåt og viser mig hvad der skal gjøres ved det. Godnat min kjære, søde, egen Erik!

Din Amalie.

Husk jeg skylder en krone på Bernina!jeg skylder en krone på Bernina: se brev 330, note 4.



374. Erik til Amalie

Torsdag [22/5/90]

Først kære elskede Ven Tak for dit Brev! Det var jo beroligende i alle Måder. Så et Par Ord om Johanne. Jeg vejede hende igår, hun er krøben en lille Smule fremad i Vægt, langt fra nok. Frøken Petersen og jeg havde i den Anledning en længere Samtale, hvoraf det fremgår, at hun har gjort Forsøg med Tvebaksmad, men endnu med temmelig dårligt Resultat, Småen nægter ubetinget at spise af en Ske. Jeg selv gjorde også et Forsøg igår. Fordi Fæet Hansine havde givet dårlig Forklaring, troede jeg, at Småen ikke havde fået Flaske efter sin Formiddagssøvn og altså mulig kunde være vel stemt over for en opblødt Tvebak med dejlig Sukker på. Ja rode i Tallerkenen med begge Hænder var hende en stor Fryd, men spise –? På ingen Måde! Dog kunde jeg med Fingrene få hende til at tage lidt til sig. Skeen gjorde hende desperat. Hun havde imidlertid kort forud tømt en Flaske, så mit Forsøg var ikke afgørende. Frøken Petersen vil lære hende at spise. Hun stoler på Johannes gode Forstand og tror at kunne lede hende på Vej ved selv først og længe at føre Skeen med Maden til Munden umiddelbart for hendes Øjne. Johanne følger så opmærksomt Mundens Bevægelser, når man taler, at Spisebevægelserne vel også tilsidst må gå ind i hendes Hjærne som noget morsomt og efterlignelsesværdigt. I fornødent Fald skal hun have lidt fast Mad ned. Frøken P. sagde, at hun havde haft Held med lige så stædige Småfolk før.

Så dit Kapitel, der igår gik i Trykkeriet. Jeg synes, det er godt, men ikke så godt som de umiddelbart foregående, jeg lige havde læst Korrektur på. De er nu også ypperlige! Et Sted strøg jeg fire Linjer, som efter min Mening var unødige og en Smule tyngende, og et Par Steder har jeg forandret en Smule på Sætningsopbygningen, når en relativ Sætning gjorde Fortræd. Et Sted er jeg lidt bange for af Hensyn til det norske: der stod et «som» og Sætningen endte så med «i», jeg rettede det til «hvori». Det klinger bedre på dansk men muligvis går det ikke på norsk. Så stod der et Sted «bølgede» igennem hendes Sind eller hans Sind, jeg husker ikke hvilket. Jeg satte et andet Ord, fordi der ved Omtalen af Petraved Omtalen av Petra: konsul Smiths husholderske i S.G. Myre, som blir først forført og så forlatt av ham, og gifter seg i slutten av romanen med Sivert Myre. kort forinden havde stået, at en Bevægelse gik som en «Bølge» igennem hende. Nå, men Meningen med mine Rettelser er jo kun, at Du skal se dem i Korrekturen og opfatte dem som Forslag på Steder, hvor jeg tror, at en lille Forandring er nødvendig. Slutningen med FarmorenSlutningen med Farmoren: Sivert møter sin fordrukne farmor Oline mens han er ute med vennene sine, og kaster henne fra seg i sjøkanten; han kommer tilbake senere og finner henne død. synes jeg var nok så rædselsindgydende. Mit hele Indtryk blev imidlertid hæmmet ved din utydelige Skrift, og jeg er noget spændt på at se det hele i Korrektur, jeg tror, at det da tager sig adskilligt bedre ud. Kan dit lille Afskum nu skrive lidt pænere, jeg må rette på Bogstaverne i hver anden Linje. Der er Ord, som jeg ikke har kunnet læse.

Jeg måtte skynde mig svært og står lidt usikker overfor det hele, fordi jeg ikke fik det læst i ét Træk, men måtte lade mig nøje med den ene asende Gennemlæsning.

Så var jeg igår Aftes i Kasino til «Mænd af Ære».«Mænd af Ære»: Laura Kielers stykke ble spilt på Kasino 21–26/5/90 (og gjorde en viss skandale fordi det ble tolket som et angrep på Georg Brandes). Erik anmeldte det i Illustreret Tidende 25/5/90 som et stykke «blottet for Talent». Det var dumt og kedeligt, og nu vil Ulykken, at jeg skal forfølges af disse kedelige Piraterdisse kedelige Pirater: se brev 334, note 4. med den kedeligste måske af dem alle, Helge, der var min Sidemand. Jeg kørte hjem umiddelbart efter Forestillingen og traf i Sporvognen Fru Wulff der i en Fart fik sagt en Del Ondskabsfuldheder om sin Datter og Svigersøn.Fru Wulff … sin Datter og Svigersøn: sannsynligvis enken etter Admiral Peter Wulff, mor til Ida Hansen. Nå morsom er hun nu alligevel.

Hjemme drak jeg et Glas Øl og spiste et Stykke Smørrebrød og satte mig til at skrive. Mens jeg skrev, blev jeg – der var vel gået en hel Time – opmærksom på, at der vistnok måtte være kommen en stor Hund ind i Stuen, den lå et Sted og sov, og trak Vejret dybt og sukkede, eller skulde det være et Menneske? Eller inde hos Borgen?inde hos Borgen: en Farmaceut M. P. Borgen bodde også på 4. sal i Kroghsgade 1. Jeg kunde med Skyggerne fra den lille Lampe intet se fra min Stol. Så rejste jeg mig og fandt Jakob helt nede i Bunden af Sofaen bag Puderne i dybeste Søvn. Jeg vækkede ham ikke, skrev videre, og lod ham fremdeles sove, da jeg bragte Artiklen i Postkassen og forføjede mig i Seng.

Kun småt morsomt hos Lønborgs! Da jeg kom hjem sad FrøchenFrøchen: dvs. Just Cato Frøchen fra Bergen. Det finnes et brev fra ham til Erik på KB, datert 1/8/90, hvor han forteller at han har skrevet en bok og ber om Eriks hjelp til å finne en forlegger. Det ser ikke ut til at han gjorde det; men han står i Norsk bogfortegnelse 1891–1900 som redaktør av Bergenseren (1891). med Jakob i Spisestuen. Der havde åbenbart været literær Konference[.]

Din Erik

[Tilføyelse på første side]:

Jeg sender Pakken idag.



375. Erik til Amalie

Torsdag [22/5/90]

Min sødeste Pige Ligesom jeg havde sluttet mit Brev imorges til Dig, ringer det, og ind kommer en skrækkelig Nordmand: Vislie.Vislie: sannsynligvis forfatteren Vetle Vislie, norsk målmann, som hadde fått et skuespill oppført på Kristiania Theater i januar 1890 med Didi Heiberg i hovedrollen. Jeg brændte af Utålmodighed efter at komme til at gøre Pakken til Dig i Stand, men nej, Manden blev siddende, og jeg var nødt til at byde ham ind til Frokost. Under Frokosten kom dit Brev. Jeg brugte da dette store Brev til Påskud for at få ham afsted, sagde ligefrem, at nu havde jeg desværre ikke Tid, det var Manuskript som skulde besørges. Så gik det kedelige Bæst med den Trussel, at han kom snart igen! Så fik jeg altså læst dit Brev, og det gik som et gloende Sværd igennem mig, at jeg har ladet Dig vente på Brev. Men før igår Nat var det umuligt at skrive, og jeg lod være, fordi jeg vilde skrive nogenlunde udførligt, som jeg altså gjorde straks imorges. Atter ringede det, jeg fôr ud, og lod Hansine sige, at jeg havde travlt. Der blev meldt en Herre, som kun vilde tale et Øjeblik med mig. Hr Larsen fra Dagmarteatret.Hr Larsen fra Dagmarteatret: dvs. Emmanuel Larsen, en av de unge skuespillerne på Dagmarteatret. Også han gav sig Tid. Jeg måtte spørge, om der var noget positivt. Jo, en Anbefaling til privat Rejseunderunderstøttelse [sic]. Gav ham mit Løfte, fik ham så med Nød afsted. Pakken blev lavet. Måtte søge mellem adskillige Benklæder, som alle var itu, det bedste Par kom afsted. Pakken besørget. Nu er jeg her og skal begynde på dit Manuskript. Kl er ½ 2.

Klokken er lidt over 3. Jeg har læst dit Manuskript. Stort, udmærket! En Linje her, et Ord hist har jeg tilladt mig at stryge, fordi Virkningen da efter min Mening samledes endnu bedre.

Min elskede Ven, vær tapper endnu nogle Dage og Du får tilendebragt en ganske fortrinlig Bog[.]

I Aften skal jeg i kgl Teater til Fru Heibergs Optræden i Ny System[.]Fru Heibergs Optræden i Ny System: Bjørnsons Det ny System ble spilt på Det kgl. Teater i april og mai 1890; Didi Heiberg hadde gjestopptreden som Karen 22/5/90.

Nu afsted med dit Manuskript og dette Brev

Din Erik

Idag har jeg ikke ladet Småen hente. Hun tager mig en Time og mere og det havde jeg ikke Tid til[.]



376. Amalie til Erik

Torsdag aften. [22/5/90]

Ihele dag har jeg ventet på brev fra Dig og intet fåt før nu kl. over 8 da der kom to. Da stod jeg og havde lavet en pakke smudsigt tøj istand for at ta til byen. Jeg var nemlig vis på, der måtte være galt påfærde siden Du ikke skrev trods min utrykkelige, gjentagne bøn om at få høre om Småen hver dag. Og nu havde Du ikke set hende idag engang! Hold ud endnu nogle dage siger Du. Nogle dage! Nej gud hjælpe mig såvist. Det blir nok ikke gjort på nogle dage. Mindst 4 kapitler har jeg tilbage og af dem har jeg ikke skrevet et eneste ords kladde. Jeg ved slet ikke om jeg kan engang. Å, jeg er frygtelig mismodig. Tænk for en anspændelse der skal til for at skrive om disse menneskers indre og ydre liv og tilskikkelser. Iaften er jeg så træt så træt. Først imorgen tar jeg fat på det nye. Gud hjælpe mig for hvordan det skal gå.

Her er ingen pakke kommen, men så har jeg den vel imorgen tidlig og det blir vel, for det er modbydeligt at gå i dette tøj.

Imorgen Du se Johanne så får jeg brev lørdag morgen om det. Idetheletat Du lægge dit brev i kassen om aftenen, ellers går hele dagen inden jeg får det. Jeg skal være nøjd med et brevkort, bare jeg får høre om Småen. Jeg er ganske alene hjemme. De er allesammen ude og søger efter en ny ko som kom bort igår og som ikke har vært mælket siden kl.12 igår. Det er græsseligt, men den kan ikke være kommen udenfor Dyrehaven så jeg håber de finder den.

Fremdeles fred med O.B.

Estrid tar dine breve ind med sig om morgenen og poster dem i byen. De går både snarere og sikrere på den vis.

Gjem «Kjøbenhavn».Gjem «Kjøbenhavn»: København var en uavhengig radikal og monden avis, grunnlagt 1889 av Ove Rode.

Så kommer Dere på søndag vel, helst til frokost. Du ialtfald må være sikker!

Hils gutterne.

Din Amalie

Hold endelig Hansine til at sy og stoppe! Gjør Du det ikke, er der intet bestilt til jeg kommer.

D.S.

Vær så snil at sende det sidste nummer af Kvinden og Samfundet.Kvinden og Samfundet: en «Maanedsskrift for Kvindesagen» utgitt av Dansk Kvindesamfund fra 1885.

Sig til Jakob at han sikkert vil hygge sig her på søndag. De er alle så glade i ham må Du vide. O.B. sa iaften at han syntes sjældent godt om Jakob. Det glæded mig, for jeg havde nemlig ikke troet det.

D.S.

Nu er pakken kommen.

Kl. ½ 11.



377. Erik til Amalie

Fredag [23/5/90]

Dit Brev idag åbnede jeg med glad Spænding. Alle mine Tanker, så godt som, havde nu i et Par Dage kun haft med Dig at gøre. Dagen igår havde fra Morgenen tidlig til Kl 4 udelukkende været viet Dig. Det var med Nydelse jeg løb igår med mit sidste Brev til Jernbanestationen, fordi Posthusets Besørgelse mulig vilde blive for sen. Jeg havde været på Benene idag fra Kl ½ 8 og fra Minut til Minut glædet mig til Postbudets Ringning lige efter min Frokost med dets bekendte store blå Konvolut –

Å jo

Desværre – jeg véd, det er dumt af mig – min Dag har været ødelagt, og jeg kan intet gøre, heller ikke skrive til Dig

Du mener jo ikke din Uelskværdighed, men den er der – jeg er som lam.

Johanne har jeg danset med og snakket med, og hun har været sødere end nogensinde. Jeg synes for Resten, at hun har tabt noget af sin Klarhed i Huden.

Fru Heiberg var dygtig som Karen i Det Ny System men Rollen klædte hende ikke

I Teatret traf jeg Wiingaard fra Bergen og PachtWiingaard fra Bergen og Pacht: Wiingaard er sannsynligvis Oluf Wingaard, eieren av Wingaards Jernstøberier i Bergen. Han var meget interessert i teater, og siden 1877 hadde han sittet i styret for Den Nationale Scene. Vilhelm Pacht var direktør for Danske Bogtrykkers Farvefabrik, senere direktør for Skandinavisk Panoptikon. og drak et Glas Øl med dem efter Teatret. De var meget kedelige. W. rejser idag.

Jeg synes dit Kapitel er meget godt, men foreslår Dig at lade på medfølgende Side alt gå ud imellem de to Kryds, så at kun de tre øverste og den nederste Linje bevares. Det har ikke synderlig Interesse og på det Sted må Du netop vogte Dig for at blive langtrukken. De overstregede Ord mener jeg nødvendig må gå ud, da de dels ikke, synes jeg, passer i Stemningen, dels giver den samme Tankegang, som er udviklet i Gerners Skikkelse.Gerners Skikkelse: I Amalies roman Lucie gifter Theodor Gerner seg med den forhenværende tivolipiken Lucie, men han klarer aldri å glemme hennes fortid. I S.G. Myre har Ravn et litt lignende forhold til Andrea; det er kanskje det kapitlet Erik nettopp har lest. En Gentagelse af den er farlig her, hvor man uvilkårlig får Tankerne ledet hen i Retning af Gerner.

Det indlagte Brev kom forleden ved et Bud. Jeg har glemt det hidtil

Tro ikke, at jeg et eneste Øjeblik glemmer, hvad der hviler på Dig. Min Glæde og Stolthed på dine Vegne, når det lykkes, synes mig ikke netop krænkende for Dig, og det mener Du naturligvis heller ikke. Dit øjeblikkelige Mismod går blot sine underlige Veje.

På Søndag ses vi, jeg tænker, at også Drengene følger med, og så har jeg glemt den Lammelse som idag er over mig

Din Erik

Jeg kommer næppe til Frokost – men måske!



378. Amalie til Erik

Lørdag morgen. [24/5/90]

Min kjære elskede! Jeg aner ikke hvad det er Du bebrejder mig. Hvad i guds navn er det jeg har skrevet? Eller er det noget andet Du mener? Jeg husker aldeles ikke hvad der stod i det sidste brev, jeg ved bare at jeg var frygtelig træt og frygtelig mismodig og bange for mit arbejde og frygtelig lej og slap efter den hele lange dags forgjæves venten på brev fra Dig. Nu forlanger jeg at Du skal ta det brev med Dig på søndag, for jeg vil se hvad der står.jeg vil se hvad der står: «vil» er understreket tre ganger. Gjør Du det ikke, blir jeg i slet humør og dagen spildt. Nu ved Du det.

«Min glæde og stolthed på dine vegne når det lykkes, synes mig ikke netop krænkende for Dig» – Jeg vil la mig slå for panden med en økse om jeg fatter hvad Du sigter til.

Men skidt for det! Det er en misforståelse, Du søde, dejlige menneske som er så glad i mig at Du kan misforstå således.

Hovedsagen er at Du kommer her imorgen helst til frokost, men da må Du rigtignok være her til kl. 11 – ½ 12 senest (gutterne også gjerne). Det går ikke an at gutterne ikke kommer denne gang, for jeg har fåt ordre til at be dem først i ugen, så siger de nu nej, forstår de at de ikke vil, og det er kjedeligt nu de er så overhændig snille her.

Tænk Dig jeg har ikke havt en eneste loppe siden jeg kom hid.

Den siden Du sender mig kan jo være til imorgen; så kan vi tale om den.

Du må endelig ha set Johanne når Du kommer. Rejser Du til frokost kan Du gå indom der.

Poulsen bôr her og maler Gerda.Poulsen bôr her og maler Gerda: dvs. maleren Julius Paulsen. Gerda var datteren til Octavius og Ida Hansen, som senere giftet seg med Kristian Møhl.

Jeg glær mig til at kysse Dig imorgen.

Din Amalie



379. Erik til Amalie

Lørdag [24/5/90]

Tak min søde kæreste Amalie for dit lille Brev idag. Jeg vil ikke sige, det kom som Balsam, for mit Indtryk fra igår var forsvundet, og jeg havde sendt Dig et Par Ord i Aften, hvad enten Du havde skrevet eller ikke, for at sige Dig, at jeg ikke havde nogen anden Forestilling Dig angående end min Længsel efter at se Dig og sige Dig, at Du er min Skat på Jorden.

Dit Brev sender jeg Dig hermed. Når det skal bruges som Anklagedokument må Du huske hvad det var jeg ventede af det, og hvad der ikke står et Ord om, at Du synes jeg har været snild og flink og opfyldt af Dig, og at Du var glad over, hvad jeg skrev, og at det var en lille Begivenhed at få to Breve osv. hvad nu sådan en kærlig Ægtemage kan finde på at sige til sin Mand, som har sprunget og anstrængt sig i hendes Tjeneste og været glad og lykkelig derved. At Du havde været mismodig, men at mine Breve havde været en Trøst for Dig osv. Ikke et venligt Ord til Svar, ikke en Streg, der røber, at min Vidtløftighed og Omhu for at fortælle Rub og Stub har gjort det mindste Indtryk på Dig, eller at min Glæde over det, Du har skrevet er sådan noget som en sød Duft i din Næse og Opmuntring i dit hårde Arbejde. Kun Klage og Anklage!

Nå men det tænker jeg nu ikke mere på. Kun er det vist, at først igår Aftes kunde jeg ryste denne afskylige Følelse af mig, at der var noget, som hindrede mig i alt, hvad jeg kunde finde på at foretage mig.

Imorges var jeg på Udstillingen og på de kasseredes Udstillingpå Udstillingen og på de kasseredes Udstilling: dvs. den årlige kunstutstillingen på Charlottenborg. I 1890 ble det også for første gang oppstilt en «Salon des refusés» på Vesterbro. og traf på Vejen Gunnar Heiberg, der spenderede Frokost på mig og takkede mig varmt for den Artikel i Ill. Tid,den Artikel i Ill. Tid: se brev 370, note 6. jeg sender Dig. På Hjemvejen hilste jeg et Øjeblik på Fruen som forærede mig en Rose.

Småen var fin og glad og lidt stille idag, af Hansine kan jeg ikke få ordentlig Besked, om hun har begyndt at spise, men imorgen taler jeg selv med Frk Petersen og kan så fortælle nøjagtig om hende.

Jeg kommer ikke til Frokost. Så tidlig kan jeg nemlig ikke hjemsøge Børnehjemmet. Gutterne kommer Kl 5, men jeg tænker at jeg tager tidligere fra Byen.

Altså imorgen min egen kære Ven

Din Erik



380. Erik til Amalie

27/5 [1890]

Min sødeste Amalie jeg har hemmelig i Grunden gået og ventet på nu i Aften at få et Par Ord fra Dig. Jeg mærker det bedst på, at jeg nu føler det som en Skuffelse, da Postbuddet ikke er kommet. Jeg længes efter at høre, om Dagen igår er bekommet Dig godt, den Svimmelhed igår Morges synes jeg slet ikke om. Du må endelig regelmæssig tage af Pillerne, som jeg har sendt Dig. Jeg selv har været meget utilpas idag, været fem seks Gange på Do åbenbart af Forkølelse på Dampsporvognen igår Aftes. Nu synes jeg dog at Tingene er ved at komme i Orden igen. Men hvor har jeg også frosset! Kl 3 krøb jeg i Seng af Kulden og med to Afbrydelser blev jeg der til Kl 5. Det har nu for Resten vist hjulpet.

Fra Småen har jeg de bedste Hilsener på anden Hånd. Det øsregnede Kl 2, så jeg sendte blot Hansine hen for at spørge. Og hun kom tilbage med lutter gode Efterretninger. Kulden synes ikke at have haft nogen skadelig Indflydelse på hendes Befindende.

Der er ikke kommet Korrektur idag og der vil næppe nu kunne komme noget, Kl er over 8. Skulde der alligevel komme sender jeg det.

Det var dejligt min Ven at være hos Dig der ude, men bedre vil det dog blive i Hornbæk.bedre vil det dog blive i Hornbæk: Amalie og Erik hadde planer om å tilbringe en del av sommeren i Hornbæk på kysten. Trods den forbandede Kulde tænker jeg med virkelig Længsel på at komme afsted og i Ro der.

Drengene var i Seng da jeg kom hjem igår, og idag har jeg ikke set noget til dem. Ludvig er ikke kommen endnu, og Jakob har ikke vist sig efter Bordet. Jeg har på Følelsen at han bardus har gået og lagt sig og vil derfor ikke forstyrre ham. Jeg lader Hansine gå med dette Brev tidligere end det behøves, men hun skal tillige besørge et til Geijerstamhun skal tillige besørge et til Geijerstam: Brevvekslingen mellem Erik og Gustaf af Geijerstam begynte i 1887 med Eriks lovord om Erik Grane og Geijerstams om Gertrude Coldbjørnson, og fortsatte i 16 år. der stadig er en ligefrem Straf for mig med al den Ulejlighed han vedbliver at volde mig, og så tror jeg sandt for Herren, at jeg kryber i Seng igen, for Kulden er begyndt på ny at tage fat i mig så jeg ryster.

Nu må Du naturligvis hilse! Octavius er Basen.Octavius er Basen: dvs. Octavius Hansen, Ida Hansens mann. Basen: dvs. sjefen.

De 2 Kroner lagde jeg på mit Bord ved Sengen. Så Du dem ikke, er de vel kommet til sin Adresse.

Nu farvel min kæreste Ven jeg længes meget efter dit Brev, som jeg får imorgen Kl ½ 12[.]

Din Erik

Det endte særdeles muntert som det var begyndt igår, men Alfred havde nær taget Livet af Rovsing – ja det var jo før I tog afsted[.]Alfred havde nær taget Livet af Rovsing: sannsynligvis Alfred Hansen, bror til Octavius.



381. Amalie til Erik

Onsdag aften kl. ½ 8. [28/5/90]

Tak min egen kjæreste ven for brevet idag. Jeg blev så glad for det. Bare Du nu også skriver iaften så jeg får vide om småen. Du må tilgi mig at Du ikke fik brev idag. Jeg var så flittig ihele går og så havde jeg lidt mavepine så fru Ida gav mig 10 opiumsdråber hvad der gjorde mig så døsig ud på aftenen at jeg slet ikke tænkte på at skrive. Nu, da jeg så Du så sikkert havde ventet brev, blev jeg svært lej for det.

Og tak for pakken igår. Du er mageløs at Du husker det og det straks Du kom hjem. Piller havde jeg fåt, hos O.B. Emma havde dem med i en liden glaskrukke da hun kom fra byen igår. Men det skader jo ikke at jeg har to portioner. Jeg har vært lidt bedre for svimmelheden men ikke ganske. Jeg havde det bare godt efter selskabet hos Alfreds,selskabet hos Alfreds: se brev 380, note 4. men Emma var svært ubehagelig og sa vi alle havde vært fulde. Jeg kunde ikke la være at sige hende min mening og det tog hun ikke nådigt op. Næste morgen vilde hun knapt hilse på mig, men kom dog med piller og med «Kjøbenhavn» til mig fra byen. Rigtig blid er hun forresten endnu ikke på mig, men det bryr jeg mig ikke om. O.B. derimod er elskværdigheden selv og alle de andre ligervis. Ja, Octavianus er basen af hele kodillen;basen av hele kodillen: dvs. av hele gjengen. han er nemlig den godeste af dem alle.

Idag har jeg havt voldsom anfægtelse for mit arbejde igjen. Jeg kunde ikke komme af flækken i formiddag og var så fortvilet at jeg [sad] og græd med ansigtet på bordet. Så tog jeg mig til at renskrive, men det er heller ikke godt. Jeg er aldeles nedtrykt til døden. Resten får jeg ikke til.

Hvis nu dette er så slet at det ikke kan gå i trykkeriet – ja, for jeg ved hverken ud eller ind mere – så må Du komme ud med det til mig imorgen og snakke med mig om hvorfor det er slet og hvordan det skal gjøres o.s. v. Du , mit sødeste snilleste elskede menneske! Jeg blir for elendig hvis Du bare skriver om det. Kan det derimod gå, hvad jeg ikke tror, så gir jeg Dig ret til at stryge hvis det ikke overgår hvad Du har strøget i det forrige manuskript, Du har modtat. Imorgen sender jeg en portion til hvis Du ikke kommer herud med dette.

Jeg længes efter småen så jeg ofte er syg. Og jeg længes efter Dig og efter at være hjemme igjen. Jeg kommer på søndag sikkert! Længer kan jeg ikke holde ud, og jeg også være hjemme til Emilie skal gå og Anna flytte ind.til Emilie skal gå og Anna flytte ind: Amalie og Erik forberedte flyttingen til Østersøgade 102. Der blir så meget at gjøre og ordne. Gutternes værelse skal jo være tømt blandt andet.

Men færdig til søndag blir jeg ikke. Det ser jeg er umuligt. For nu er det stoppet op for mig, som sagt.

Det er Ludvigs fine nye lomme tørklæder Du har sendt mig. Stakkeren, jeg skulde gjemme dem i mit skrin for at ikke Jakob skulde bruge dem og ødelægge dem med snuset sit. Og så er de kommen til Taarbæk. Men jeg skal nok passe på dem for ham, sig. Skriv et par ord straks Du har læst manuskriptet, hvis Du ikke kommer. Der er jo så en mulighed for at jeg får det imorgenaften. Farvel min elskede!

Din Amalie

[Tilføyelse på første side]:

Jeg fryser helsen af mig!



382. Erik til Amalie

28/5 90 Kl ½ 8 Aften

Nej min søde Pige idag har Du for Alvor narret mig. Igår var mit Håb om Brev kun halvt, idag stolede jeg uden et Minuts Vaklen på at få, om ikke den store Konvolut, så i alt Fald en lille firkantet en. Jeg havde spist Frokost i god Tid, fordi jeg måtte til Dagmarteatret i Geijerstams Interesser,jeg måtte til Dagmarteatret i Geijerstams Interesser: Gustav af Geijerstam hadde skrevet et teaterstykke som han hadde sendt til Erik for å prøve å få det oppført på Dagmarteatret. Etter lange forhandlinger gikk det i orden, og stykket Aldrig i Livet!, som Erik hadde oversatt til dansk, ble oppført på Dagmarteatret med première 29/9/90. men jeg blev gående med Hat og Frakke og jeg tror Paraply med frem og tilbage, indtil jeg kunde regne ud, at nu kom der intet Brev. Men på Vejen ned mod Østerbro spejdede jeg dog efter Postbuddet. Jeg gik den Vej, for da Klokken blev så mange, havde jeg tænkt mig, at jeg mulig nu kunde træffe Kassereren i Rigsdagen, og det vilde for mange Årsagers Skyld have været mig et kært Møde. Jeg traf ikke Kasseren og fik intet Brev og har heller ikke fået et nu. Underlig nok ventede jeg det heller ikke nu, det tror jeg kommer af, at jeg før Bordet blev ligefrem raffineret bedraget m.H.t. Brev. Jeg var gået ud i Gangen for at tage en Cigar i min Frakkelomme, og mens jeg står der, kommer Postbuddet og stikker en stor blå Konvolut ind gennem Sprækken. Aha! Jeg griber med Iver det store Brev, inden det er glidt ned, forundrer mig over, at Bogstaverne ser så små ud i Udskriften, kommer ind i Spisestuen og læser: Hr Ludvig Müller osv. Det var rent tilfældigt at jeg overhovedet så på Udskriften. Nå, men jeg vil nu anvende den gamle Regel jeg har præket for Dig: intet Brev, intet i Vejen! Kun er der jo rigtignok det i Vejen, at jeg vilde så overordentlig gerne vide af hvad Art dette «intet i Vejen» er. For Resten min egen yndige og dejligste Ven, har Du siddet i Travlhed og ikke kunnet finde Tid til at skrive og ikke netop tænkt Dig, at jeg gik og troede på Brev så – nå så, ja vel så er det jo ikke så morsomt for mig men jeg får jo finde mig i det og være skikkelig endda. Det store Brev til Ludvig er sikkert hans Fortælling tilbagesendt fra Peter Nansenhans Fortælling tilbagesendt fra Peter Nansen: Ludvig forsøkte seg som forfatter. Peter Nansen var ved denne tiden medlem av Politikens redaksjon. – stakkels Fyr. Han har på egen Hånd vel efter Jakobs Råd (imod min Tvivl eller rettere Vished om, at P.N. ikke tog Fortællingen) sendt den og skal nu lide Skuffelsen Nr 1. –

Lidt før 2 var jeg hjemme og sendte Hansine efter Småen. Det er «smukt» koldt Vejr idag. Lige som hun var gået, kom Anna med sin prægtige lille Pige. Hun er betykkelig [sic] tykkere end Johanne og ligner hende af Væsen. Hun vilde naturligvis have talt med Dig og synes i Almindelighed at gå ud fra, at det kun forholder sig tvivlsomt rigtigt hvad jeg siger. Det heldige fik jeg dog ud af Samtalen, at de har betalt Leje, hvor de nu bor, til den 15 Juni, så at det ikke volder dem Fortræd ikke at komme den 1ste. Det er jo overordentlig bekvemt for os. Så venter de med at flytte ind, til vi er ude af Huset.til vi er ude af Huset: se brev 381, note 3. For Resten kan Du jo få hende i Tale når Du kommer til Byen.

Så kom Småen og aldrig synes jeg hun har været så sød og frisk som idag. Hun snakkede «da da bli blu» og var kun et Øjeblik krænket, da hun skulde have Kåben på igen. Hun er taget til 1/5 Pund, hvilket nu er det normale for denne Uge. ¼ før det halve År er omme 1/5 efter den Tid. Men hun har jo en Del at indhente, hvis hun skal blive stor og fed. Det er jo for Resten kun et tvivlsomt Gode. Når hun har det godt som hun har det, og er så prægtig, gør det åbenbart intet, at hun vokser langsomt.

Jeg talte med Græbe idag, og han lovede at gøre sit bedste for at sætte hurtig.Jeg talte med Græbe idag: dvs. Carl Græbe, boktrykkeren som trykte bl.a. størstedelen av Gyldendals bøker. Jeg har ikke fået Korrektur fra ham idag og bebrejdede ham det. Han tillod sig for øvrigt at bemærke, at han syntes din Bog var meget norsk, hvortil jeg tillod mig at bemærke, at det forstod han sig ikke på. Fra Herman Bang har Du fået hans sidste Bog.Fra Herman Bang har Du fået hans sidste Bog: I 1890 utgav Herman Bang novellesamlingen Under Aaget. Jeg beholder den for jeg skal bruge den til min Artikel. Var den ikke bleven sendt Dig, måtte jeg have forlangt den.

Drengene havde tilbragt 2de Pintsedag i Ro. Jakob havde lagt sig Kl 6. Igår sov han ligeledes uafbrudt fra Middag. Frøchen havde været der om Aftenen. De havde haft det godt hos Hansens. Jeg har læst det meste af La bëte humaineJeg har læst det meste af La bëte humaine: Zolas roman, som kom ut i 1890. og bliver færdig i Aften. Jeg beundrer og jeg beundrer ikke denne Bog. Den er så forbandet «lavet».

Imorgen får jeg Brev

Din Erik



383. Amalie til Erik

Torsdag eftermiddag [29/5/90]

Jeg skriver disse linjer i håb om at de kan nå Dig i aften, men sikkert er det jo ikke. Du må komme og hente mig hjem imorgen. Jeg kan ikke være her længere. Idag har abekatten skræmt mig så at jeg trode jeg skulde få slagtilfælde. Endnu banker hjærtet så jeg knapt kan holde pennen; det er nu over en time siden; mit arbejde kan jeg ikke røre ved – jeg er syg og mat af det. Og imorges lå der en vældig mus udenfor min dør. De havde lagt den der med vilje for de ved jeg er bange og vil hærde mig. Den var bleven fanget i spisestuen i en fælde, og jeg ved nu at her er mus allevegne. Jeg har ingen fred eller ro mere. Derfor jeg hjem, hvis jeg ikke skal bli rent syg!

Når jeg ber Dig komme er det fordi jeg frygter at et pengebrev ikke når mig tidsnok. Har Du ikke penger blir det rædsomt. Så rejser jeg uden at gi drikkepenge. Til rejsen har jeg nemlig mere end nok. Jeg siger så til Anna at jeg sender hende penger bagefter.

Altså venter jeg Dig imorgen til middag, eller hvis Du ikke vil det så kl. 6 eller 7. Vi spiser 5 nu siden Octavius er bortrejst.

Her siger jeg at det er fordi jeg så alligevel ikke blir færdig med bogen til den første, for de må ikke vide at det er for abekattens skyld; da vil de hade og foragte mig for resten af mit liv.

Jeg mangler to kapitler; kanske kan jeg skrive dem hjemme så de blir færdig først i næste uge. Trykkeriet har jo nu nok at gjøre, om ikke resten kommer før. Iaften sender jeg manuskript, hvis jeg får kræfter til at gjøre det færdigt.

Din Amalie



384. Erik til Amalie

29/5 90

Min sødeste dejligste Ven dit sidste Kapitel er simpelthen

udmærket

Det går straks til Græbe, og af Pilfingeri har jeg omtrent kun tilladt mig at tage det halve af Bønnen ud. Den var for lang og for plagende. Af det halve får vi jo et fuldstændig klart Indtryk af, hvad det er hun læser. Det er så blot nødvendigt at sætte et Par Ord ind om, at Madam Lind «læste Resten af Bønnen i en bestandig mere og mere syngende tone,»At Madam Lind «læste Resten af Bønnen i en bestandig mere og mere syngende tone»: Det er omtrent hva som står i kapittel XXIII av S.G. Myre. og alt er i Orden.

Du ikke tabe Modet. Du har aldrig været dygtigere end netop nu

Din Bogs Slutning er ubetinget betydeligere end Begyndelsen

Det er et Maleri indad og udad som er bedre end hvad der i lange Tider har set Lyset i Norden.

Stopper Du op, så hvil Dig!

En Dag, en halv Dag, nogle Timer, og Du kommer det Skridt videre, der er nødvendigt

Men frem for alt: bliv ikke fortvivlet

Den store Vanskelighed at slutte løser Du også, giv Dig blot selv Ro.

Tak min elskede for dit Brev!

Alt er godt og vel her!

Ludvig sagde intet igår om at han havde haft sin Fortælling hos P.N. men kom, som om intet var hændt, og bad mig sende den til Galschiøt, hvilket jeg gjorde.bad mig sende den til Galschiøt: som redaktør av Illustreret Tidende. Det ser ikke ut til at Ludvig fikk trykt historien. Jeg er dog langt fra sikker på, at G. tager den. Naturligvis lod jeg som om jeg intet havde formodet eller set.

Jeg holder for, at er Du ikke færdig på Søndag, hvad vel vilde være næsten overmenneskeligt, skal Du blive. Du vil af mit Brev idag se, at din Nærværelse ikke er nødvendig den Dag. Du kunde jo for Resten komme ind og tage ud igen

Se mig til den lille Satan Emma – jo jeg mærkede det nok

Sker der ikke noget mærkeligt, skriver jeg ikke i Aften, så at Du altså ikke må vente Brev imorgen.

Det er sandt, Du skal bruge Feilbergs Piller først! De er sammensat på en særlig for Dig beregnet Måde. De andre er de almindelige Jernpiller som Du bag efter kan bruge.

Der var ikke andre Lommetørklæder i dit Skrin end dem, jeg tog

Farvel min søde kære Pige, som jeg er stolt af Dig

Din Erik



385. Amalie til Erik

[29/5/90]

Min elskede! Tak for dit dejlige, trøstende brev! Du kan tro jeg blev glad. Å Du søde snilleste af alle. Her sender jeg Dig mit arbejde. Jeg har skrevet som en gal siden jeg forvandt det med abekatten. Nu skal jeg ud og i postkassen med det. Kl. er 12 og alle sover. Jeg er træt! Bare det nu duer. Men Du må ikke tro at din velsignede ros har gjort mig så dum at jeg er tryg. Langtifra jeg er tværtom ligeså bange som før og tigger Dig om at ha læst det til Du kommer og henter mig. Ja for Du løse mig ud. Jeg kan ikke være her længer. Inat får jeg ikke sove af uro og ildebefindende. Jeg liker mig heller ikke mere. Har Du fåt mit brev fra i eftermiddag?

Din Amalie



386. Erik til Amalie

Torsdag Aften [?29/5/90][29/5/90]: Dateringen av dette brevet er usikker.

Kære Amalie fra Mollerups er der Indbydelse til på Søndag Kl 5.

Hvis Du vil tage ind den Dag, kunde vi jo spise der, og Du alligevel være i Tårbæk om Aftenen eller for Resten jo også være Natten over hos mig.

Hvis Du ikke vil, men foretrækker at blive i Tårbæk, så er det også godt. Så kommer jeg til Dig.

Du må svare straks, så at jeg har dit Svar endnu imorgen (Fredag).

I Aften og igår har Jakob ikke sovet men mødt pænt til Te[.]

God Nat

Din Erik



387. Amalie til Erik

Onsdag 11te juni 90

Du havde vel ventet et par ord fra mig som imorgesDu havde vel ventet et par ord fra mig som imorges: Det tidligere brevet finnes ikke. Amalie var nå reist til Hornbæk sammen med Johanne, hvor de bodde hos maleren Georg Achen og hans kone Ane Cathrine. min egen kjære mand, men er Du bleven skuffet så trøst Dig med at jeg også blev det ved idag at åbne dine sendinger og ingenting finde fra Dig indeni. Men jeg forstår så godt at Du ikke har havt tid.

Jeg for min del er også i høj grad undskyldt for ikke at ha skrevet, hvad Du nok vil indrømme når Du hører.

Rejsen gik altså godt. Johanne tømte straks en flaske og faldt i søvn så pent liggende på sædet. Ved det éneste stoppested midtvejs omtrent vågned hun ved den uventede stansning. Jeg bytted på hende, så at hun havde gjort på sig, styg, fæl tynd afføring og var naturligvis lej over ikke at kunne vaske hende. Så var hun aldeles bedårende sød og livlig, hele vejen. Da vi steg ud af jernbanen ligeledes. Men på den åbne vognen likte hun sig ikke i blæsten. Jeg havde jo glemt det grønne teppet, men den velsignede fru Achen som tænker på alt havde sendt en masse varmt, blødt rejsetøj. Jeg pakked hende udmærket ind med ryggen mod vinden som ikke var så fælt stærk endda, men hun knurred og småskreg og vilde ha armene løs indtil hun kort efter faldt i søvn og sov i et kjør. Achen løfted hende ud og bar hende ind på sin seng, men der vågned hun og var meget fortvilet over de fremmede ansigter. Jeg havde indtryk af at alt dette meget hun havde oplevet idag ikke havde gjort hende rigtig godt. Straks fik jeg vaskervand og vasked og bytted igjen. Enden var nok lidt rød, men hun skreg ikke. Hun blev lagt i vognen fik flaske som hun tømte og blev stående ude i solskinnet på gårdspladsen hvor der var lunt og stille mens vi spiste middag. Så skulde jeg forsøge at få mig blund; jeg hang omtrent ikke sammen, men straks jeg havde lagt mig hørte jeg hende græde så sårt og ondt, og da jeg så fik fat på hende, var hun ikke til at styre for gråd og jammer. Jeg tog af hende bytted igjen og så at hun havde fåt diarhé, da jeg havde vasket hende var hele enden aldeles hudløs. Deraf hendes jamrende gråd. Så holdt jeg på i ét kjør med hende til kl. ½ 9, da hun endelig sovned; vi spiste middag kl. 2. Det var forfærdelig; 4 ganger til havde hun diarhé og næsten et slags krampe hvergang hun skulde til det. Og når jeg så skulde vaske hende og skifte, hvad jeg gjorde begge dele hvert 5te minut omtrent så snart hun havde vædt sig aldrig så lidt, var der en jammer så stor, så stor. Jeg græd selv hele tiden med. Hun satte neglene i min hånd med hjærteskjærende skrig og presset knæene sammen for at jeg ikke skulde få røre hende. Og så indimellem når hun var tør og smurt før hun så atter væded sig, var hun overjordisk dejlig. Kun måtte jeg ikke vige fra hende. Hun tålte ikke synet af nogen anden. Jeg bar hende og byssed hende og lå hende på min seng og gav hende 2 gange af den mikstur Fejlberg havde skrevet op. Og midt i alt rodet, mens fru Achen og hendes pige og karlen i huset bar ind tøjet og pakked ud og spurgte mig i ét væk om alt muligt. Fru Achen er storartet! Achen også, men hun gjør alt og tænker på alt! Så sov hun fast og godt til kl. ½ 1. Jeg kjendte flere ganger efter mens hun sov, men hun var ikke våd. Jeg la mig et kvart før 10 og tænkte at sove lidt men straks hørte jeg der var mus i stuen og fik slig hjærtebanken at hele mit legeme rysted af det. Og trods rædslen for musene gik jeg hvert kvarter ind til Småen for at kjende om hun havde vædet sig. Kl. ½ 1 tog hende op og skiftet og vasket. Samme jammer; enden aldeles uden hud, men diareen var vække og det var jeg frydefuld over, for så vidste jeg det kun gjaldt at holde ud. Og det gjorde jeg hele natten gik fra og til og bytted og vasked. Imorges kl. ½ 6 kunde jeg se bedring og kl. 10 var der kommet en tynd ny lyserød hud. Så var al smerte forbi. Hun blev badet idag og har siden havt det storartet, skriger ikke mere når hun blir vasket hvad vi gjør uafladelig fremdeles. Vi har brugt alle bleerne, men jeg fik en masse udskyllet igåraftes som var tør imorges. Diareen er og blir borte. Jeg kan ikke skrive mere, for jeg er elendig! Men glad. Nu sover hun, har vært i luften meget drukket meget og er ubegribelig dejlig. Jeg har havt 3 anfald af svimmelhed men nu får jeg sove inat og så er det over. Da jeg anser det for sikkert at Du ikke kommer afsted før på lørdag venter jeg med at gi Dig besked til imorgen. Der er mange småting Du skal [ha?] med.Du skal [ha?] med: meget utydelig skrevet i margen. Blandt andet vassilin til småen. Men jeg kan ikke mere idag.

Din Amalie

Efterskrift. Jeg tør ikke for Achens andet end fortælle Dig at det med musen viste sig at være indbildning. Jeg vilde også fortalt Dig det når tiden kom i brevet, men så glemte jeg det. Send endelig Kjøbenhavn og giv besked på ekspeditionen om at sende den til Hornbæk. Glem ikke at gi blomsterne vand.

D.S.

Achens hilser 1000 ganger og glær sig meget til Du kommer.

[Tilføyelse på første side]:

Hansine burde føres udenfor byen og skydes ned! Hun er idiot.



388. Amalie til Erik

Torsdag fmdg. [12/6/90]

Inat har jeg sovet udmærket, og har det som følge deraf ganske anderledes end igår. Men træt og søvnig er jeg i allerhøjeste grad og ser ud som et vrag. Ja, kjære søde vennen min, med min vakkerhed er det forbi: Nu vel for bestandig. Der har før vært tider hvor jeg på grund af sorg og kvaler er faldet svært af men altid har jeg dog tat mig op igjen. Nu er jeg for gammel til det. Det er lidt vemodig at tænke på, især fordi det betyr at med ungdom har og får jeg intet mere at skaffe her i verden. Jeg er formelig styg fordi «my face is so worn». Men Du må være glad i mig alligevel og ikke se det altfor meget.

Småen er dejlig og sød over al menneskeforstand, men hendes mave er ikke rigtig god. Idag har hun havt afføring 3 ganger alt (kl. er knapt 12) og den er tynd og styg. Det er vel forandringen af luft og melk tænker jeg. Hun har fåt en teske af miksturen igjen så jeg håber det grejer sig. Enden er hel og god, men hun blir også passet kan Du tro.

Inat har Småen og Hansine ligget i et fjernere værelse og derfor fik jeg ro. Jeg sa igårmorges til fru Achen at jeg aldrig vilde få sove hvis jeg havde hende så tæt ved og så blev det straks bytted om. Det var forresten min egen skyld at jeg havde fåt hende der, men derom mundtlig. Det var min agt igåraftes da jeg la mig før 10 at se ind til småen om natten naturligvis, men jeg sov i ét kjør til kl. 5 og da vilde jeg ikke gå ind da jeg vidste at småen så vel sov. Kl. 7 stod jeg op. Småen sov så sødt og pent til ½ 8, og var da bedårende. Hun havde vært rolig sa Hansine, og var bleven passet godt kunde jeg se. Den badebalje jeg har er forfærdelig ond; rund, for liden og for høj. Hun skriger i den fordi hun sidder ondt. Kunde Du bringe med vor egen, vilde det være godt. Tænk hvor længe vi skal være her,Tænk hvor længe vi skal være her: Familien Skram skulle ha sommerferie i Hornbæk. og lidt vokser hun da vel.

Så var det hvad Du skal bringe med. Først og fremst gryn til småen (2 pund); 4 flasker (hele) og nogle tvebakker. Du kan pakke alt det i den blik boksen som står på gulvet i spisestuen. Anna kan så finde en anden til gutternes brød på pulterkammeret. Der kommer nok en liden pakke fra Børnehjemmet som Du må ta med. Badebaljen er udmærket til at pakke i. Du kan lægge den kjokfuld af bøger eller tøj og surre sækkelærred udenom. Glem ikke brevpapir, blæk, blækhuser, ringene, det efterlagte grønne teppe, La bëte humaine, Sult, fru Edgrens og alle de mange nye bøger jeg ikke har fåt læst:alle de mange nye bøger jeg ikke har fåt læst: se brev 382, note 5 og 6. Hamsuns Sult og Anne Charlotte Edgren Lefflers Kvinnlighet och erotik ble også utgitt i 1890. Herman Bangs blandt andre. Inde i det lille sengebord som jeg stilled op i spisestuen nærmest blomsterbordet står en aflang glasskål, med noget ruskeri i, bl. andet en knap til min uldne morgenkjole. Tag den glasskål med indhold med og de to runde tandpulverskåle og et par tomme sæbeæsker. Jeg savner så noget sligt at lægge fra mig i. Så er det det vasketøj Anna bringer, som absolut må med. Og det er sandt, gjem min brune parasol som står i entréen ikke i skabet dit, for der er møl, men læg den ind i din stue etsteds med papir om. Tag endelig dine lagen som Du ligger på og helst også din hodepude. Du kan pakke den i badebaljen. Glem ikke lagnerne ellers får jeg altfor lidt af dem. En æske vassilin til småen endelig! Her findes ingen bøger her ude at læse i! Politiken kan Du godt sige op, bare Du holder Kjøbenhavn. Naturligvis har jeg glemt meget, men Du er nok så snedig at Du husker på det alligevel.

Jeg glær mig frygtelig til Du kommer! Først fordi Du er så sød og dernæst fordi det blir en lette for mig. Nu må jeg ha småen mere end jeg godt kan orke endnu, for jeg er i grunden nokså udslidt, men når Du er her blir det altid lidt bedre. Når jeg har badet hende om morgenen må jeg ha hende i to timer uafbrudt, for den tid behøver Hansa til at gjøre soveværelserne istand, mit og Småens, pudse sko og børste kjole, skylle bleer, gjøre flasker rene o.s. v. Så, når jeg har fyldt på flaskerne må jeg atter ha hende mens Hansa klær sig på og spiser og så videre hele dagen. Og endnu har vi ingen vaskedag havt! Nu er det også så lejt at Småen ikke kan se mig uden at hun vil til mig, og skriger hvis jeg ikke tar hende, og det er jo ikke til at modstå.

Achens er over al måde prægtige! Vi får det godt i sommer i alle henseender. Du skal bare få se!

Velkommen da min elskede!

Hils gutterne!

Din Amalie

[Tilføyelser på første side]:

Husk at låse chiffonieren og la den øverste skuffe (af de 3) stå åben, hvis gutterne trænger den

Der mangler nogle sider manuskriptDer mangler nogle sider manuskript: Amalie skrev fremdeles på S.G. Myre, som kom ut i oktober 1890. og naturligvis netop det jeg skulde bruge. Se på det sted hvor der står et kors.



389. Erik til Amalie

Kbhvn 12/6 90

Min kæreste Amalie Jeg kan jo ikke nægte, at jeg var en Del spændt og længselsfuld efter Brev. Og glad blev jeg, da det kom. At jeg ikke havde skrevet, var for øvrigt ikke alene af Travlhed, jeg måtte skåne min Hånd. Ved at skrive med en dårlig Pen havde jeg angrebet den. Den er fremdeles ikke god. Men nu min egen Ven, hvor slemt har Du dog haft det! En sådan Indvielse af Hornbækslivet med Angst for Småen og Søvnløshed! Jeg har måttet læse dit Brev adskillige Gange for at overtyde mig om, at det også var rigtigt, at da Du skrev, var alt overstået. Når nu blot det varer ved, og Du får sovet. Ja det er rimeligt, at Du ikke har kunnet skrive et Minut før, jeg synes det er store Ting, at Du overhovedet har fået det besørget. Og Tak for det skal Du have! Jeg længes umådeligt efter at komme afsted, men jeg mærker nu, at når Artiklen bliver færdignår Artiklen bliver færdig: sannsynligvis Eriks artikkel «Et literært Rundskue», som behandler bl.a. Bangs Under Aaget og Hamsuns Sult, og ble trykt i Tilskueren juni 1890 (s. 478–91). – vistnok imorgen, skal jeg til Bramsen, jeg har haft svær Tandpine i Formiddag, og hvor længe han vil holde på mig er jo noget usikkert. Før Søndag kan jeg altså ikke komme afsted og mulig først Mandag eller Tirsdag. Der er adskillige Pengegrejer at løbe om, Johannes Fødselsattest, den ny Huslejekontrakt osv.

Her hjemme var det lidt broget første Dag. Det viste sig, at vi ikke kunde få Ludvigs Seng ud af Stuen uden at den blev skilt, og da vi ikke havde et bestemt Redskab, påstod Ludvig, at det var umuligt. Ved den Undersøgelse jeg derefter anstillede, blev jeg ikke klogere end han. Men den foregik efter Aftensbordet ved hvilket Hr Frøchen beærede Huset med sin Nærværelse, og jeg var for træt – jeg havde af en underlig nervøs Tilstand ikke kunnet sove hele Dagen efter den korte Nattesøvn – til at kunne sætte nogen egentlig Energi i Tingen. Sengeklæderne havde vi imidlertid bragt ind i Sovekamret og Ludvig lå så der på Gulvet, men de øvrige Ting kunde vi ikke flytte for Sengens Skyld. Næste Morgen vågnede jeg Kl 4 og stod op og skrev, vækkede Gutterne fik ved Ludvigs Hjælp Te i Stand, børstede mine Sko og gjorde adskillig Husgerning, måtte til Byen for at betale Afdrag af et Lån fra 1888 – jeg hævede Penge dertil hos Langhoff – kom tilbage og havde glemt mine Nøgler! Jeg måtte hente en Smed som dirkede Smæklåsen op. Jeg ventede Andresens fra Middagsstunden, men der kom ingen, og om Aftenen indfandt Hr Hansteen sig og slog sig til Ro.om Aftenen indfandt Hr Hansteen sig: vel den norske Christopher Hansteen, «Norges første anarkist», som arbeidet som boktrykkerlærling i København i slutten av 1880-årene. Ludvig var flink og ved hans Hjælp blev der købt Aftensmad. Jeg dækkede Bordet. Jakob sad og drak Øl med Hr Hansteen i det frygteligste Rod. Næppe havde vi sat os til at spise, så kom Andresens for at flytte ind.så kom Andresens for at flytte ind: Det er uvisst hvem Andresens var. Da Amalie og Erik flyttet ut, var det en E. Benedictsen (Cand Phil) som flyttet inn (iflg. Kracks Vejviser 1891). Jeg måtte begynde med at bede ham skille Sengen og ved sin Kammerats Hjælp rydde Stuen. Det faldt ikke Gutterne ind at røre en Finger til Hjælp. A. og Vennen havde uhyre travlt, en Vognmand holdt med deres Tøj og trængte på for at blive færdig. Sofaen lod de stå, de måtte begynde at bære op. Nu løb der tre Mand op og ned i en stiv Time ad Hovetrappen gennem Spisestuen. Jeg bad Gutterne tre Gange om tage sig af deres Småsager, om at flytte Sofaen osv. Jeg blev vred. Så tog de endelig Sofaen. Andresens skulde jo have forefundet et tomt og renvasket Værelse, nu forefandt de et fyldt og utrolig skiddent Værelse, Gutterne fandt det blot rimeligt, at de blev siddende og at «disse Folk» sled. Og under alt dette sad Idioten Hansteen og snakkede og gjorde mig rasende nervøs. Underlig nok var Ludvig den ubehageligste ved denne Lejlighed, stædig som en Karjolhest. Jeg kommer ikke hurtig over dette Indtryk. Imorges var jeg oppe lidt efter 6. Jakob gik Kl ½ 8, efter Ludvig. Jeg har arbejdet udmærket idag og tilmed ved Annas fortræffelige Hjælp bragt Stuerne i pyntelig Stand. Hvis jeg havde overladt til Gutterne selv at ordne sig, tror jeg ikke de havde gidet flytte en Stol en Gang. Nu er deres Stue hyggelig og de har det bedre end nogensinde.

Imorgen får jeg altså Brev igen. Hils Fru A. og tak hende for hendes Brev!Hils Fru A. og tak hende for hendes Brev!: dvs. Ane Cathrine Achen. Det finnes et lite brev fra henne til Erik på KB, datert 11/6/90, hvor hun innrømmer at de har både mus og rotter i kjelleren, men de ville ikke nevne det for Amalie!

Din Erik

[Tilføyelse på første side]:

Stakker! Du med dine Mus!

Bliv i de små Stuer!

Se efter om Du nu har alt Manuskriptet!



390. Amalie til Erik

Fredag 13de juni 90.

Tak for dit brev, som endelig kom idag. Havde jeg heller ikke idag fåt noget, var jeg for alvor blet både lej og urolig. Du plejer altid at være så sød til at skrive når jeg er borte, derfor er det. Du kjære søde menneske som har havt det så uhyggeligt hjemme og med de sluskede gutter. Jeg blev ærgerlig på dem ved at læse om det. Ja, er det nu ikke forgalt? Jeg kjender godt den Ludvigs stædighed. Han er højst utækkelig når han får den rien på sig. Jaja, nu er vi snart færdig med dem på en vis, så får de ha det så godt. Og så at ha Frøchen og Hansteen siddende over Dig. Det var næsten det værste.

Det er ækkelt at Du muligens først kommer på tirsdag; rigtig en skuffelse for jeg længes svært efter Dig. Men jeg kan godt forstå at det kanske blir vanskeligt for Dig at gjøre Dig færdig før. Men så må Du komme med morgentoget som går kl. 8 fra Kjøbenhavn; ellers får Du ikke diligencen til Hornbæk og må ta vogn hvad der er kostbart. Sig når Du kommer skal vi være med Karlen nede ved vejen og ta imod Dig og tøjet. For vejen her op kommer før Du når helt til Hornbæk. Hvis Du kommer søndag kan Du også ta med eftermiddagstoget kl. 5;20. Da er der også diligence til Hornbæk, for det er jo den 15de på søndag, og fra og med den 15de juni begynder diligencen også at gå om eftermiddagen.

Småen har det udmærket nu. Hun fik igåraftes en teske af miksturen fordi maven ikke var pèn, så sov hun fra ½ 8 i et kjør til kl. 5, drak to store flasker og la sig til igjen og sov til kl. ½ 9. Så i bad, drak, kjørte ud, sov igjen en time og har vært i det mest strålende humør. Nu ieftermiddag opdog jeg pludselig at hun havde fåt 2 tænder i overmunden. Jeg fortalte det straks til Hansine og så svarer den tasken at dem havde hun sét fra tidlig imorges. Hun er og blir et kjon.et kjon: et dumt, klosset menneske. Jeg tror knapt hun bedres. Her har hun det nu så udmærket og det føler hun også sikkert; imellem er der også et tilløb til at hun blir menneske, men straks jeg har vært så ulykkelig at lægge mærke til det, falder hun tilbage i sit forrige idioti.

En halv alen gummilærred må Du endelig kjøbe hos Petersen, og så ta med Dig den hvide ben serviettering som Jakob har brugt. Fru Achen bad mig be Dig bringe med vore servietringe,[sic] så husked jeg at jeg har gjemt dem med sølvtøjet. Den éne Jakobs kan Du imidlertid godt ta; så kan jeg bruge et silkebånd.

Jo tak, nu har jeg fåt alt manuskriptet.

Lev da vel til vi sés og glem ikke noget. Jeg glær mig uhyre til Du kommer min egen kjære elskede.

Hils ikke gutterne.

Din Amalie.



391. Erik til Amalie

Lørdag Aften [14/6/90]

Min søde velsignede Ven tak for dit Brev idag! Småens to Tænder synes jeg er en vældig Begivenhed! Der har vi vel Forklaringen til Ildebefindendet! Ja den Hansine –! Hun er en Opgave. For hun er jo rimeligvis ikke Idiot, kun så aldeles forkuet og uudviklet. –

Forstod Du, at jeg ikke kunde skrive igår. Pacht kommer bred og rolig stolprende åbenbart i Forventning om også at træffe Dig, som han er stærk Tilhænger af for Herren! Jeg kunde ikke vise ham bort. Han ødelagde mig tre til fire Timer. Jeg sled for at blive færdig. Det lykkedes ikke. Men da var det så sent, og jeg så træt, at jeg ikke kunde skrive. Og jeg havde det at svare på om din flygtende Skønhed. Min egen yndige Ven. Om din Skønhed dækkedes af Sygdom og Sot og fortærende Ild og Ar, det rørte ikke min Følelse for Dig mere end det Fnug jeg blæser af min Hånd. Din Skønhed har jeg delt med alle, det er ikke den, jeg har holdt af, det er ikke den, der har bundet mig med alle Livets Bånd – Du er dum!

Det er klart nu for mig, at jeg først kan komme afsted Tirsdag Morgen. Artiklen er vel færdig, men imorgen kommer den døde Søndag hvor intet kan gøres. Det er overmåde ærgerligt.

Jakob har idag haft Brev fra sin Fader.Jakob har idag haft brev fra sin Fader: Det finnes ingen brev fra August Müller på KB eller NBO. Det høres ut som om Jacob hadde tenkt å gå til sjøs; men iflg. slektsboken gjorde han ikke det. Han var i boktrykkerlære i København i tre år, og en overgang bestyrte han en bakeri. Men så bestemte han seg til å bli journalist, og bosatte seg i Norge i 1894. (Se C. S. Schilbred et al.: Christiania-familien Müller gjennom 10 generasjoner, s. 148.) Men han kunde intet sige om, når Jakob måtte bryde op. Ulykkeligvis lader det dog til, at det vil trække ud til ind i Juli. Ak de Penger! Jeg har regnet ud, at Du skal have 1590 for Bogen.Du skal have 1590 for Bogen: dvs. for S.G. Myre fra Schubothes. Det er svært briljant, men – Og hvis nu den ulykkelige Dreng ikke får Penge fra sin Far til at udstyre sig for en Smule – Og så har jeg en underlig Følelse af, at han bebrejder os, at vi ikke har sørget bedre for ham. Han og Ludvig har vist lagt ud imellem sig, at vi frådser for os selv og lader dem, særlig Jakob, gå for det intet, han har, af en Slags Gnauseri.

Det piner mig i høj Grad, at disse Penge piner mig – ja Du forstår[.]

Men nu God Nat jeg må sove[.]

Din Erik



392. Erik til Amalie

Mandag Aften Kl 11Mandag Aften Kl 11: Brevet er ikke nærmere datert. [september/oktober 1890]

På Bernina efter Kabale og Kærlighed,Kabale og Kærlighed: dvs. Schillers Kabale und Liebe, som ble spilt på Dagmarteatret fra 14. september 1890 av. Eriks anmeldelse ble trykt i Illustreret Tidende 12/10/90; derfor må brevet dateres til 15–22–29/9/90 eller 6/10/90. som jeg råder alle til at se – Hvis Achens vil have Billeter dertil må de blot sige til! Det bliver i Hovedpunkterne ypperlig spillet. Jeg har været vældig optaget af Stykket.

Hermed Adgangsbillet til de to Piger. De skal henvende sig, når de kommer ind til Teatret, til Billetkontoret og bede om de til Ill. Tid forbeholdte Numre.

Har Du idag været i Kroghsgade?

Jeg var nødt til at gå Kl 12 for Rigsdagens Skyld.

I Rigsdagen var jeg til Kl 5. Så spiste jeg Middag og gik i Dagmarteatret.

Imorgen skal jeg gå hjemmefra Kl 1 senest og håber at Du kan komme i Kroghsgade inden den Tid.

Ludvig sidder hos mig og hilser hjærteligt.

Jakob i stor Middag hos Greve Bille Brahe[.]Jakob i stor Middag hos Greve Bille Brahe: Det har ikke vært mulig å finne ut hva anledningen kunne være. Det finnes flere grever Bille Brahe.

Din Erik



393. Erik til Amalie

Rigsdagen 16-10-90

Kære Amalie

Jeg har set på Achens udmærkede MaleriAchens udmærkede Maleri: Det har ikke vært mulig å finne ut hvilke bilder de eide. og vil sætte stor Pris på, at vi fik det på vor Væg –, men jeg vil forberede Dig på, at Du ikke straks vil blive så glad i det som i Måneskinsbilledet eller i «Legestuen».

Det er et Billede af et åbent, svagt bølgende Landskab, grønne Marker ved Siden af grønne Marker, friskt og prægtigt malet, men ikke særlig iøjnefaldende ved sit Motiv. Når Achen regner det for sit bedste Landskabsbillede, tror jeg han har Ret, der er en Dybde og Klarhed i Farverne, som virker i høj Grad velgørende. Der er Forår og nyt Liv i den grønne Grøde og i denne blegblå Luft.

I vor Stue vil det gøre sig fortræffeligt, men spørg Achen, om Lys fra højre Side er det rette.

Sig altså, at fra mig vil der kun være Tak og Glæde ved Modtagelsen af Billedet.

Det kunde være muligt, at jeg kom i Aften! Men holder Mødet længe ud bliver det næppe til noget.

Din E.S.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Elskede Amalie

Elskede Amalie inneholder hele den bevarte korrespondansen mellom Amalie og Erik Skram, fra 1882 til 1902, til sammen nesten 600 brev. Brevene gir et unikt innblikk i forholdet mellom de to, og kaster også lys over Amalie Skrams diktning.

Utgiveren, Janet Garton, har skrevet en fyldig innledning om ekteparet og deres samtid. I tillegg har hun utstyrt hver årgang i korrespondansen med en kort innledning om brevenes kontekst.

Boka inneholder også ordkommentarer, et appendiks med Erik Skrams notater rundt Amalies sykehusinnleggelse i 1894, et appendiks med begges notater og lapper rundt skilsmissen, ordliste, slektstavler og bibliografier.

Teksten i bokselskap.no er basert på Janet Garton (red.): Elskede Amalie. Brevvekslingen mellom Amalie og Erik Skram 1882–1899, 3 bind, Gyldendal, Oslo 2002. Se faksmiler av bokutgaven fra 2002: bind 1, bind 2, bind 3

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.