Elskede Amalie

1891

Fra dette året finnes det ikke mange brev; det var en forholdsvis rolig tid. Amalie var delt mellem bekymringen for sitt arbeide og bekymringen for sin datter. I løpet av året flyttet de igjen, til Store Kongensgade 92. De fire første brevene (394–97) er ikke datert, men kommer fra en kort periode mens Amalie var borte for å skrive, og Erik bodde i København med Småen, barnepike og pike; datteren hadde begynt å snakke.

I slutten av juni (brev 398) var Erik i Esrom (ikke langt fra Hornbæk) med Småen, mens Amalie bodde hjemme og arbeidet; i midten av august (brev 399–400) var han og barnet der igjen, mens Amalies bror Ludvig og hans nye kone Lolly var på besøk hos Amalie.

I slutten av august (401–09) var det Eriks tur til å reise bort. Amalie bodde i Esrom, hvor Erik tydeligvis også hadde vært. Han reiste først inn til København for å ordne med et problem som hadde oppstått med en av naboene, skrive noen anmeldelser og snakke med teatret om et stykke av Gustaf af Geijerstam som han hadde oversatt. Så reiste han videre til Stockholm for å delta i et nordisk stenografmøte, og benyttet anledningen til å gå i teatret og være en del sammen med Geijerstam, som var blitt en god venn; Erik forsøkte å få hans skuespill oppført i Danmark.

I løpet av denne tiden må Amalie ha vært i gang med å skrive romanen Forraadt, som skulle komme ut våren 1892. Det er interessant at det er så lite som blir sagt i brevene om arbeidet med denne romanen, når hun ellers skrev så mye om sine arbeidskvaler.



394. Erik til Amalie

Fredag Kl ½ 11 Fredag kl ½ 11: Brev 394–97 er vanskelig å datere, men de ser ut til å høre sammen, og er kanskje fra april 1891, i en periode da Amalie var hjemmefra igjen for å prøve å skrive. [april 1891?]

Kære Amalie jeg har fundet alt i bedste Orden her hjemme. Småen var strålende fornøjet, og da jeg tog hende på Armen så sød og kærlig, formelig øm og kælende, at det var tydelig Johanne-mo-er- gav mig ikke alene min Part men også, hvad Mamma skulde ha’. Hvor er Mamma a? Nee Mamma osv! Dog ikke klagende eller på nogen Måde savnende. Badet gik under stor Glæde, og end ikke det kolde Vand voldte synderlig Forskrækkelse. Kirstine synes overmåde fortræffelig. Nu har jeg haft Småen inde hos mig mens Stuen blev gjort i Stand og vi har set på Manden og Fruen og Mimi sto me NoMimi sto me No: etterligner Johannes barnespråk. Mimi er vel Emilie. og haft Fia og ha den! (Blyanterne) osv. Nu er hun inde for at få Mad hos Mimi. Farvel Pappa! Kyspå Fingeren og alt som sagt i bedste Orden. Emilie har lavet Mælken i Stand og jeg skal nu ud og se efter om den koger. Jakob var her igår og vilde spise, da ingen var hjemme, han sagde, at han kom igen idag.

Blot Du nu havde det nogenlunde!

Ingen Korrektur.

Jeg sender Dig ikke Kbhvn, da Du vel kan få den hos Prahls. Du kan vel få den hos Prahls: Det kan ha vært Ferdinand Prahl og familie fra Bergen, som det viser seg senere at de kjenner. København var en avis som Ove Rode grunnla i 1891.

Kirstine skal ind og melde sig på Politistationen og tager dette Brev med sig. Jeg håber så, at Du får det i Aften.

Og så må Du sove!

Din E.S.



395. Amalie til Erik

Lørdag morgen.

Min kjære snille ven, tak for dit brev igåraftes! Jeg blev meget glad ved at få høre, det stod vel til og mit hjærte brændte da jeg læste om småen. Det er nokså drøit, at ikke skulle se hende så længe, men jeg gjør mig hård og tvinger med magt tankerne tilbage, for nu må jeg holde ud.

Jeg fik naturligvis ikke sove igårmorges; folk stod op ved siden af mig, tramped med støvler og slog med døre, og råbte på Marie. Nogle minutters blund med fæle drømme indimellem hver gang jeg blev skræmmet op var det hele. Jeg blev dog liggende til kl. 10 for jeg var så træt, fik så lagt i ovnen måtte klæ mig på i gjennemtræk fra åben dør og vindu da røgen stod som en søjle endebent op i vejret liksom fra en dampskibsskorsten, gik så ud og bad om frokost kl. 12, og et andet værelse, blev vist ind i en af familjens stuer da jeg kom igjen. Frokosten måtte jeg naturligvis vente på over en halv time, kom så først til at skrive kl. ½ 2 og holdt på i ét kjør til ¼ over 5 da jeg gik til Prahls. At sove var der ikke tale om. Officererne som bode der skulde ha selskab i værelset ved siden af og de løb i et væk ud og ind for at dække bord, der blev snakket og git ordrer og slåt med døre uafbrudt. Da jeg så kom fra Prahls kl. omtrent ½ 8 kunde jeg ikke røre mig af træthed. Jeg havde fåt et andet værelse, som er svært bra, og som jeg var glad for, men nu viser det sig at jeg ikke kan skrive her. Bordet er for lavt et ustødt aflangt divanbord med ingen hjørner til at legge armene på – og jeg må sidde så bøjet at mit legeme beskriver en ret vinkel. Det er ikke til at udholde. Nu har jeg ryddet af vaskeservanten og prøver her, men det er næsten endnu værre. Jeg har alt krampe i armen og knæerne, som ikke kan få plads fordi der er to rækker skuffer i servanten som ligner et skrivebord. Jeg la mig kl. 9 igåraftes uden nogen aftensmad kun et glas øl, faldt snart i søvn efter 1 times læsning og vågned først kl. 6 imorges. Nu har jeg drukket kaffe, vært på do og nu er kl. snart 8. Kl. 11 kommer fru P. da skal vi til den fruen Du ved; så er jeg hjemme til 12, spiser og tar atter fat på skrivningen. Men et andet bord må jeg ha, ellers omkommer jeg. De er forresten svært snille her men klodset, og slette opvartere. Igår talte jeg lidt med fruen; hun var fuld af undskyldninger og meget tjenstvillig og kjæk. Så er der en nykonfirmeret datter som er sød. Jeg er vis på at jeg vil foretrække at bo her fremfor i det pensionat. Men nu får vi se.

Skriv endelig et par ord hver dag! Og send korrektur når den kommer. Kjøbenhavn får jeg her. Hils Jakob og kys småen 1000 ganger fra mig. Forkjæl hende bare alt hvad Du kan i disse dage, så er jeg da sikker på, hun har det godt og morer sig.

Din Amalie.



396. Erik til Amalie

Lørdag [april 1891]

Kære Amalie

Alt er fremdeles i bedste Velgående her hjemme.

Småen spørger efter Mama, hver Gang hun fra den ene Stue kommer ind i den anden, og der er ikke Tvivl om, at det sysselsætter hendes Tanker, hvor Mama er à. Jeg kom idag til at sige, at Mama var borte – ellers har jeg bestandig sagt, at Mama er på Gaden og kommer straks til Johanne – men idag som sagt kom jeg til at sige borte, og øjeblikkelig sagde hun: Nej! med en lille klagende Stemme. Og jeg rettede skyndsomt borte til at Mama var på Gaden med Hat og Sja, så var Småen fornøjet.

Jeg har lige båret hende ned i Vognen, og Kirstine er kørt med hende.Kirstine er kørt med hende: vel en ny barnepike – Amalie og Erik skriver avvekslende Kirstine og Kristine.

Hun så betænkelig ud, da det gik op for hende, at det ikke var Mimi med Hat og Sja, som skulde køre Vognen, men hun tog sig i det, og Turen begyndte meget fornøjeligt for begge Parter.

Det var en umådelig Skuffelse for Marie, at det ikke var hende, som kom til at vandre afsted med Johanne. Hun var hos mig imorges for at udlægge Kirstine som ubrugelig til dette, Johanne vilde græde påstod hun. Jeg lod mig imidlertid ikke besnakke. Nu mærker jeg forresten, at Marie sporenstregs er stukket af, efter Vognen formodentlig, under Påskud vel sagtens af at skulde gøre Indkøb, hvortil hun før bad om Penge. Hun skal få sig en ordentlig Omgang. De Indkøb kunde have ventet til i Aften og der er hundrede Ting hun ikke har fået gjort i Huset.

Jakob spiste her igår og kommer igen idag.Jakob spiste her igår: se brev 391, note1. Jeg var igår Aftes til Møde i Stenografforeningen og gik derfra op i Bernina med en af Kollegerne, der i høj Grad trængte til at traktere med lidt Rhinskvin. Vi traf Jakob der og sad sammen til Kl 1, så fulgte han mig helt ud til Døren her. Han var overordentlig tækkelig og drak et Glas Vermouth og et Par Glas Rhinskvin.

Vejret er jo strålende smukt idag og ikke synderlig koldt jeg håber det kommer Dig til Gode[.]

Du skulde jo gerne have disse Ord i Aften, jeg håber det lader sig gøre.

Din E.S.



397. Amalie til Erik

Søndag morgen.

Det var dejligt at jeg fik brev igåraftes. Tak skal Du ha! For jeg længes mere og mere efter småen og så er det mig naturligvis en liden trøst at få høre, hun har det godt. Men forresten, jeg længes aldrig heftigere end når jeg læser om hende. Igåraftes måtte jeg fælde tårer. Tænk at hun blir ved at spørge efter mig! Hvormange børn i hendes alder vilde det, tror Du. Erfarne forældre vilde tro, vi pralte og løj, derfor er det ikke værdt at fortælle det til nogen. Det røber nu også for stor udvikling – dette at hun blir ved at huske og savne – derfor vokser heller ikke hendes krop. Mindre hjærneudstyrede børn blir tykkere. –

Inat har jeg ikke sovet så godt som igår. Da jeg kl. noget over 11 holdt på at falde i søvn kom der et utyske forbi min dør, og tumled hen i låsen. Jeg var i samme nu lysvågen og det med en sådan forskrækkelse at jeg blev liggende time efter time og græmme mig over at min dør ikke var lukket, men uden at ha tiltag til at stå op og låse. Bagefter, da jeg for anden gang var på nippet til at sovne kom der pludselig et vældigt smæld, der øjeblikkelig jog søvnen over alle bjerge og først efter mange og lange kvalfulde minutters overvejelser (vi havde behandlet spøgeri hos Prahls) lykkedes det mig at udpønske at det måtte være den bog jeg havde tat med mig tilsengs, og som jeg havde lagt på sengeteppet, og siden glemt, da jeg først skulde læse Politiken og jeg efter at det hverv var endt, slukked lyset – at det måtte være den, som var faldt på gulvet en formodning som nu har bekræftet sig. Kl. 6 kom pigen efter aftale og la i ovnen – jeg stod op straks, nu er den 7 og jeg har alt drukket kaffe o.s. v. og kan når dette er besørget sætte mig til arbejds. Det går udmærket for mig; jeg kan altid såsnart jeg bare sætter mig til, og det er en stor lise for mig at få bevis på at der altså intet er ivejen med min arbejdskraft endnu. En anden sag er at det går langsomt. Igår skrev jeg således ikke mere end 7 ½ sideIgår skrev jeg således ikke mere end 7 ½ side: sannsynligvis av romanen Fru Inés. – uhyre tætte forresten – skjøndt jeg arbejded i alt 8 timer. Men jeg gjør det mere vel nu end før ved første gangs nedskrivningen, så det er kun naturligt at det tar tid. Jeg er meget, meget glad for jeg kom herud; det er som en befrielse at få ro, og få lov til at sidde i ro ved mit arbejde. Det er også aldeles umuligt at få sligt noget til uden at kunne hengi sig ganske udelukkende til omsorgen for det. Så mange 1000de ting at huske og få med, alle disse småting som netop gjør at noget blir helt godt! De store ting kan jeg sagtens huske.

Men der er altså ikke tale om at jeg får noget renskrevet og sendt afsted. Jeg vil det ikke engang, for nu vil jeg kile på med udkastet. Om jeg når at få det færdigt her – jeg tror det ikke. Det er for langt hvad jeg har tilbage.

Min bestemmelse er at ta morgendagen med til arbejdsdag, altså ikke rejse før kl 9 om aftenen. Men nu skal Du sige om Du tror jeg kan for småen. Da skal jo Kristine klæ hende af for første gang alene og få hende til ro. Kan det gå? Hvis Du svarer ja, så lov mig at be Emilie gi Kristine ordentlig besked og vise hende alt hvad småen skal ha på og hvad der skal ind til natten. Hører Du! læg hende alt alvorligt på sinde. Og så må Du hilse hende og takke fordi hun har været god mod småen. Jeg får altså ikke se hende. Sig at hun kan ta den kåbesmækken med det blå broderi på, den bruger aldrig småen fordi jeg ikke liker den og sig at jeg nok skal sende hende, hvad jeg loved. Men hør nu, hvis Kristine kan besørge småen til ro og også ha hende om natten så blir jeg helst til tirsdag morgen og kommer med det tog Du tog. For så får jeg arbejde også mandag aften, og så er der det, at jeg ikke kan udholde at komme hjem og se småen sove, uden at ta hende op, og det vilde jo være synd. Men rejser jeg herfra mandag aften kl. 9 er jeg først hjemme 12 tror jeg. Sig hvad Du synes.

Ja gud gi det bare kunde nytte at gi Marie omgange. Men hun er uforbederlig. Se endelig efter i spiskammeret om der ikke står masser af mad som fordærves, for det kunde ligne hende, og husk at småen skal ha kjød hver dag.

Bare jeg nu også får brev iaften. Ellers blir det ondt. Men det er sandt, på søndag udleveres kanske posten ikke.

Tænk at der altid er så meget at skrive om.

Din Amalie.

Hvis Du skriver straks på mandag får jeg det så i betids at jeg kan bestemme om jeg skal rejse eller ej.



398. Erik til Amalie

Esrom Fredag den 26 Juni Kl 1 [1891]Esrom: Erik var i Esrom med Johanne mens Amalie ble inne i byen.

Kæreste Amalie jeg er lige kommen hjem fra Stationen og sender Brev så hurtig som mulig for at underrette Dig om, hvad jeg har gjort med Berlineren,hvad jeg har gjort med Berlineren: dvs. en ryggsekk som Amalie hadde glemt. som vi to gode Hoveder var lige gode om at glemme! Tænke sig! Nå, den er sendt til Garderoben på Nordbanestationen. Når Du har fået dette Brev, må den forlængst være kommen. Jeg tænker mig altså, at Du imorgen Frmdg henter den. Stakkel, Du har naturligvis været propfuld af Ærgrelse og Bekymring fra det Minut Du mærkede, at Du ikke havde Tasken med Dig. Den er adresseret til Dig. – Ellers intet nyt Småen sover dejlig. Jeg har fået et Brev fra en Fru Braunias Oeberius i Holland om Tilladelse til at oversætte Gertrude ColdbjørnsenTilladelse til at oversætte Gertrude Coldbjørnsen: Brevet fra fru Braunius Oberius (udatert) finnes på KB. Hennes oversettelse ble trykt. – jeg skal ikke have noget for den, hendes Indtægt, skriver hun, er 140 Kroner for hele Stadsen.

Af Beboerne har jeg ingen set ved min Hjemkomst. I Skoven var jeg med til at hjælpe to Kuske et halvvæltet Tømmerlæs på Fode igen, hvilket indbragte mig megen Tak og stille Hæder.

Blot Du nu ikke har taget Dig det foreløbige Tab af Berlineren for nær! Nu skal jeg have mig en Lur!

Din E Skram



399. Erik til Amalie

Esrom den 12 August Kl 1. [1891]Esrom: Erik og Johanne bor på kroen i Esrom igjen, mens Amalie er i København.

Kæreste Ven

I dette Øjeblik har jeg modtaget dit Telegramdit Telegram: finnes ikke. og afsendt Svar med Buddet fra Hornbæk. Jeg har igår og idag stået skuffet og ængstelig ved ikke af Postkonen at få noget Brev fra Dig. Selv har jeg ikke villet skrive for ikke omgående at få Brevet sendt tilbage, og også fordi jeg i Grunden både igår og idag så småt ventede Dig med Postvognen fra Fredensborg. Jeg tænkte mig, at Længslen efter Småen vilde drive Dig fra København i det Minut Du havde afsluttet Undersøgelserne om Logis. Undersøgelserne om Logis: Amalie og Erik flyttet til St. Kongensgade 92 høsten 1891. Men Du bliver altså og forhåbentlig betyder det ikke andet end godt. Du være forsigtig med hvad Du foretager Dig.

Her er alt godt med Undtagelsen af det forfærdelige Vejr vi har haft. I to Dage har Småen så godt som ikke kunnet være ude, når undtages nogle Øjeblikke om Morgenen. Men hun har været sød og kæk, kun hængt ved mig mere end nogensinde. Når vi går igennem din Stue for at komme ind i hendes elskede Danse-Hál fortæller hun mig ufravigelig: Mama ikke tomme hjem endnu. Mama tøre. Mama Postmanden. For øvrigt har jeg skyet Dansesalen så meget som muligt for de vilde Ungers Skyld. Dels har vi været i Spisestuen dels oppe i hendes egen eller min Stue, men der kniber det jo noget med Underholdningen, og så er der hendes Frygt for at skulle «hove».

Det gør hun nu efter at have været vågen fra Klokken halvseks. I det hele har hun fundet på at vågne tidlig, og så har hun også haft Afføring om Natten. Da hun imidlertid ikke har det om Dagen, har dette jo mindre at sige.

Om Tilstanden iøvrigt her på Kroen er at melde, at Fru Bloch med de tre Børn rejser idag, at Fru Galle stærkt tænker på at gøre ligeså med sine Børn, at Fru Hagen synes at være meget svag og forleden åbenbart var overmåde stærkt angreben, at Petersen igår efter Middag, da det mærkeligt nok ikke regnede, foranstaltede en Køretur med to Vogne til Hornbæk, hvori jeg ikke gad deltage, at vi i forgårs, tror jeg det var, efter Aftensbordet, dansede en Timestid i den store Sal og dernæst med Hr Galle (som rejste Dagen efter) i Spidsen gjorde Gymnastik – af Fortvivlelse over ikke at have kunnet røre os et Skridt uden for Døren den hele Dag, at Hr og Fru Meyer er elskværdige og overmåde indtagne i Småen, at Vejret idag indtil nu har været udmærket, hvorfor Småen og jeg også var en lang Tur inden Frokost.

Jo færre Mennesker her er jo bedre vil her blive, når Vejret atter bliver menneskeligt, og det må jo dog komme en Gang. Jeg lod idag Kirstine se dit Skotøj efter, det er ikke blevet grønt. À propos vil Du ikke se efter i min Servante, om ikke mulig de der beroende Støvler skulde være bleven mugne, og vil Du ikke købe 50 Cigarer til mig. Du må dog vist alligevel låne Penge til dit eget Brug, lån så af Ludvig de 3 Kroner mere. Du véd hos Cigarmanden lige over for Jakobsen.

Naturligvis er jeg meget begærlig efter at få noget at vide om hvad Du tager Dig til – om Du har kunnet begynde at arbejde, om Du går i ordentlig Tid i Seng – det er aldeles nødvendigt at Du gør det – og af dit Telegram virkede Ordene «Skriver idag» udmærket. I det hele er jeg såre glad for Telegrammet. Jeg var for Alvor ilde tilmode ved at måtte gå tomhændet ud af Butiken efter Postkonens Ankomst atter idag. Idag var jeg nemlig fuldstændig sikker på, at da Du ikke selv var med Vognen måtte der være Brev.

Og hvordan går det Ludvig og Lolly og jer hele Indretning der hjemme?Ludvig og Lolly: Amalies bror Ludvig Alver var kommet på besøk til København sammen med sin kone Isabella Vibe. De hadde giftet seg samme år. Hils dem hjærtelig fra mig. Den lille Frøken Mimi (Fru Hintzes Søster) har skrevet til Magna,Frøken Mimi (Fru Hintzes Søster) har skrevet til Magna: Det har ikke vært mulig å identifisere vedkommende. at hun havde set Hr og Fru Alver i København.

Jeg tror, at når Du nu kommer tilbage, vil Kroen være betydelig hyggeligere end da Du forlod den, og jeg længes efter at have Dig her igen. Det er en underlig halv Tilstand at være Dig foruden. Du var så sød i Dagene efter din Dårlighed.

Farvel nu min søde kære Pige. Når Småen nu vågner, skal hun lige straks få et Kys fra Mama. Hun får et hver Morgen, nu skal hun få et ekstra for Telegrammets Skyld.

Din E. Skram



400. Erik til Amalie

Esrom den 13 August [1891]

Min kære sødeste Ven

Jeg har haft Småen idag længe efter Frokost. Hun vågnede sent, fordi hun igår faldt sent i Søvn. Netop som hun var lagt og vistnok sovet ind, og Kirstine var gået ned – for at finde Loppesprøjten hos Dig; den har Du vist med – hørte jeg hende skrige højt og kalde på Kirstine. Jeg ind og fandt hende i forskrækket Gråd. Hun havde, tror jeg, drømt om, at Kuffertskuffen med alt Tøjet faldt ned, hvad den gjorde forleden og forskrækkede hende betydelig. Så satte jeg mig hos hende, hun holdt min Hånd (rettere en Finger) og alt medens Efterdønningerne af Gråden sad hende i Struben, blev hun inderlig fornøjet, og det var umuligt at forlade hende. Men det gjorde hende naturligvis mere vågen end ønskeligt, hun faldt først i Søvn Kl 9. Hun lå og fortalte om Willy, Tove, Magna rejst langt bort – Mama også rejst langt bort – med Postmanden, kommer snart igen. Mama ikke tommet endnu, Willy, Magna, Tove, Fru Galle, Else, Postmanden, Mama tøre på Vogn, langt bort osv. Johanne tør itte gi Aja Sigtebrø, våd på Fingrene, Aja Mund. Sigtebrø mejet godt li osv. Magna Tove Else – der tører no’e Hyppehester (hun hører en Vogn køre forbi) Papa sitter der inde (på den anden Side Gardinet) Papa!!! Papa itte hove! (jeg havde sagt, at nu skulde Papa sove, Mama sove, Kirstine sove) Papa itte då sin Vej. Kort sagt, havde det ikke været fordi Kristines Ryg så så bebrejdende ud, tror jeg, at jeg var bleven siddende der, til hun endelig var sovet ind. Nu løsrev jeg mig efter en lille Times Forløb. Og nu idag, hvor svært at bære hende over til Kirstine! Først havde hun leget og løbet efter Gudrun ned i den lille Spisestue, pyntet sig med Elses røde Hat – det øsregner naturligvis – og så gået med mig ind i Butiken for at hente Posten, så op til mig og standset mig i Læsningen af dit søde Brev vel de Snese Gange, så ligget i min Seng, så siddet på mit Skød og fået Neglene klippet, og lidt til, som jeg sender Dig, så ligget og jublet i min Seng igen og selv kunnet kave sig op til at stå for Fodenden, og så havde jeg dog til sidst Mod til at tage hende på Armen og bære hende over, hvor jeg nu intet hører, så jeg antager, at hun nu sover. Imorges havde jeg for Resten et lille Opdragelsesforsøg for, som løb ret tilfredsstillende af. Hun tilegnede sig i Dansehalen ikke mindre end 3 Bolte[sic],i Dansehalen ikke mindre end 3 Bolte: barnespråk igjen: i dansesalen ikke mindre enn tre baller. og blev uhyre fornærmet, da jeg tvang hende til at udlevere den ene. Brølede og sa «nej!» og vilde ikke være god Pige og ikke lege med de tiloversblevne Bolte. Men så lod jeg hende stå for sig selv, vilde ikke tage hende på Armen osv. Lidt efter var hun «go Pige», og mens de andre løb og sprang med den udleverede Bolt midt for hendes Øjne, legede hun og jeg glimrende med den største af de tiloversblevne. Det var meget morsomt. – Ja det er en stor Glæde vi har med det Barn!

Nu min søde Pige inderlig Tak for dit prægtige Brev.dit prægtige Brev: Det ser ikke ut til at brevet finnes. Efter hvad jeg kan se må Valget falde mellem Mynstersvej og Dosseringen,mellem Mynstersvej og Dosseringen: Det ble til ingen av delene. Se brev 399, note 3. og på Forhånd helder jeg unægtelig til Dosseringen med den lille Have, Kvistværelset og den billigere Pris, samt den gunstige Beliggenhed. Når Huset og Fruen blot indvendig er pæne, er den udvortes Snuskethed jo mindre væsenlig. Men vi kommer vel til at tale nærmere derom. Endelig afgør Du vel ikke noget uden at have talt med mig.

For din hæderlige Vandel er jeg såre glad, kun har jeg naturligvis ét sort Punkt at pege på. Det er à Porta Stevnet! Hvorfor? Det grønne Djævelskab, som Du ikke nævner!

Nå min søde Pige kom nu blot imorgen vel beholden hjem. Ak men den Hoste! Hvad skal vi dog finde på for den. Mulig finder Gram Hansen på noget,Gram Hansen: sannsynligvis lege Carl Gram-Hanssen, som praktiserte i København fra 1890. jeg har lige som Du Tillid til hans Energi.

Nu skinner Solen på Taget uden for mit Vindu, men man tør jo i denne sørgelige Tid ikke tro på, at Vejret igen kan blive godt. I Nat har det regnet værre end nogensinde, og Landmændene er vistnok med god Grund sorte i Hu. Fru Galle har opgivet Ævret og rejser vistnok sikkert hjem på Lørdag. Jeg er glad derover, det forekommer mig, at Småen blot bliver sær og fordringsfuld ved Omgangen med Børnene. Her er kommen en kedelig Arkitekt Stuckenberg til Kroen.en kedelig Arkitekt Stuckenberg: Det må ha vært Theodor Stuckenberg fra København (Gothersgade 157).

Hvad er der i Vejen med Ludvig og Lolly – er det Vejret der gør dem Fortræd? Har Jakob været elskværdig? Blot Du nu kan komme afsted imorgen. På en Måde har det jo for Resten været i et heldigt Øjeblik, at Du tog til København. Det fæle Vejr må være faldet Dig mindre tungt der end her. Jeg er glad over din gamle Ridder Rovsing.

Dine Udtryk i dit første Brev faldt således, at jeg havde Grund til at tro, at Du havde opgivet Tanken om de mange Dages Ophold i Kbhvn og som sagt Posthusordningen afholdt mig fra at sende Brev afsted. Nu gør det mig naturligvis ondt at jeg har voldet Dig Kval og ængstelige Drømme.

Min søde Ven, Du er inderlig velkommen enten imorgen eller på Lørdag. Kan Du komme med 8 Toget til Fredensborg var det vistnok det bedste. Bed så straks Kusken om Dækken eller spørg, om der er Tøj med til Dig. Paraplyen som Du ikke fik med!

Jeg tænker kun på, hvor sød Du er.

Din E Skram



401. Erik til Amalie

Mandag Aften Mandag aften: Dette er skrevet på en korrespondansekort adressert Til Fru Amalie Skram, Esrom, stemplet Esrom 1/9. [31/8/91]

Jeg er nu Kl henad 10 Aften ude for at hente min Kuffert hjem, jeg lod den stå i Formiddag, mens jeg var hos Zeuthen,mens jeg var hos Zeuthen: se brev 363, note 2. Det ser ut til at Erik besøkte ham som sakfører pga. en uoverensstemmelse. hvem jeg ikke traf, men talte med en Fuldmægtig, der mente, at Jurckmann intet kunde gøre,at Jurckmann intet kunde gøre: sannsynligvis murmester C. F. W. Jurckmann, som eide huset i Østersøgade 102 hvor Erik og Amalie bodde. og hos Galschiøt og dernæst spiste og sad hjemme og ventede på muligt Besøg af Hr Jurckmann. Hvem der ikke kom var han. Så faldt jeg i Søvn og har senere læst i et umuligt Manuskript af en ung Forfatter, som Philipsen havde bedet mig sige min Mening om.

– Jeg kan udsætte at rejse herfra til Torsdag.at rejse herfra: til stenografmøtet i Stockholm. Så kan jeg imorgen gå i Teatretgå i Teatret: Tirsdag 1/9/91 hadde Det kgl. Theater première på Axel Steenbuchs Grænsen og Holbergs Barselstuen. og skrive Kritik. Gid Pokker stå i den Jurckmann, at han har skræmt mig til Byen en Dag for tidlig. Lige fra det Minut Du og Småen kørte fra mig har jeg befundet mig ilde, er fuld af Menneskehad og Lede. Det var rædselsfuldt at sidde og spise uden for på Hjørnet af Frederiksborggade og se på alle de væmmelige Mennesker. Jeg traf With. Anna W. har været dårlig hele Sommeren af Hovedpine. Du må endelig skrive og være forsigtig! Kys Småen[.]

Din E.S.



402. Amalie til Erik

Tirsdag 1ste septbr. [1891]

Tak for brevkortet. Hvorfor har Du spist udenfor på hjørnet af Fredriksborggade? Der har jeg vist aldrig vært. Jeg trode først, jeg læste fejl, for hvorfor spiste Du ikke på den billige, gode cafe dernede ved jernbanen. Hjørnet af Fredriksborggade! Aldrig har jeg sét nogen restaurant der, og sidde udenfor i slig kulde og væde? Du har ganske sikkert skrevet noget rent forkjert. Nu er da også septbr. gåt ind med regn og rusk og kulde. Det er fælt her, jeg fryser og har det trist. Hvis solen skinte, vilde alt være anderledes. Alligevel er det vel bedst, jeg holder ud. Før mine ting er forbi kan jeg eller bør jeg ialtfald ikke begynde at pakke, og i morgen skal Kristine helst vaske – nej, det er nok bedst jeg blir, skjøndt jeg alt andet end liker mig. Natten var forresten så god som den kunde være. Efter at ha spillet L’hombre i 5 kvarter akkurat – med Petersen og Jens Andersen gik jeg i seng lidt over 10, sovned straks omtrent og vågned ikke før kl. ½ 8 imorges. Alligevel er jeg mærkelig svimmel idag. Nu kan jeg jo heller ikke komme udenfor en dør, men må sidde her stille og fryse – vinden står ret på vinduerne mine.

Småen sov til kl. næsten 9 idag. Derfor skal hun slippe at «hove til middag», og heller komme tidlig tilkøjs ikvæld. Hun er som altid i strålende humør og spiser som et lidet føl. Alligevel har hun kun tat til 2 pund i hele sommer. Kristine havde vejet hende igår hos bagersken og da vejed hun godt 22 pund. På hjemturen fra Maarum igår var det svært at underholde hende. Efter først at ha skreget sig ganske hæs på pappa – Du hørte det formodentlig ikke – blev hun ved at påstå at: Nu kan Johanne itte kjøre mere. Jeg snakte hende tilrette så godt som muligt og det lykkedes også for en stund at stille hende tilfreds. Men så kom det igjen: nu kan Johanne ikke kjøre mere. Tilsidst måtte jeg begynde på et helt æventyr, indrettet efter hendes forståelse, og det hjalp. Hun hørte som en smed og det der særlig tiltalte hende, sa hun op igjen efter mig. Da vi imidlertid nærmed os Esrom og hun begyndte at drage kjendsel på hvor hun var, blev hun så fornøjet at jeg slap for at fortælle mere. Der var kjørene og Bælammene, som var bange, og vandet som skyndte sig o.s. v. Kristine kom ned for at ta hende af vognen. Da skreg hun som om hun fik en kniv i sig – akkurat, men et øjeblik efter hørte jeg hende inde i hendes spisestue strålende fortælle Kristine om sine oplevelser på turen. Så kom hun i seng og sov i 1 ½ time. Idag vilde hun ned til pappa. «Pappa venter på Dai,» sa hun da hun var kommen op af baljen. «Pappa er rejst til byen ved Du jo nok og skal kjøbe ny dukke til Johanne.» «Johanne kjøre med og mamma, og Tatine osså.» Sådan holdt hun på. Ret som det er siger hun: Hvor er pappa henne? men uden sorg gudskelov.

Men nu ved Du altså at Du er rejst for at kjøbe dukke. Glem det for guds skyld ikke, for det blir en sorg.

Send mig endelig også den bogen af Tolstoiden bogen af Tolstoi: dvs. Aleksej Tolstoj: Fra Ivan den Grusommes Tid, oversatt til dansk av V. Møller og utgitt i København 1882. – den historiske Du ved, ikke af den rigtige Tolstoi – Jeg ha noget at læse i.jeg må ha noget: Ordet «må» er understreket tre ganger. Og så de øvrige bøger. Farvel da min egen kjære ven. Mor Dig nu godt og kom snart igjen. Mange kys fra småen og din

Amalie.



403. Erik til Amalie

Onsdag [2/9/91]

Min søde Pige jeg må skynde mig, jeg har kun liden Tid, jeg skal i Teatret igen i Aften.jeg skal i Teatret igen: for å se Shakespeares En Arrigtrold (= Trold kan tæmmes) som hadde première på Dagmarteatret 1/9/91. Først Tak for dit Brev. Jeg fik det igår Aftes, men orkede da ikke at skrive, jeg havde for øvrigt heller ikke Frimærke i Huset. Jeg var gået fra Teatret med en aldeles rasende Hovedpine, som irriterede mig så meget mere, som der ikke var Spor af rimelig Grund til at få den. Men lad mig fortælle i Orden og Følge. Altså Tirsdag Morgen ud, Kaffe, Posthus, Madam Nielsen hos Feilbergs. Hun fortalte, at der er Fru Jurckmann, der er den rasende og formodentlig også hende, der har skrevet Brevene.Fru Jurckmann … har skrevet Brevene: se brev 401, note 3. Det finnes ikke noe brev fra en Jurckmann hverken til Amalie eller Erik på KB. Det er din Visit, der ganske rigtig har tændt Flammen. Jeg tror det hele er blind Allarm, Madam Nielsen påstår at have svaret overmåde imødekommende på alle Fordringer, kun har hun som rimeligt er forlangt at få bestemte Dage opgivet, når hun skal være i Lejligheden. Hun beder mig for Resten spørge Dig, om hun ikke nu kunde tage fat med nogen Rengøring. Nå så op til Feilbergs at spørge efter der afleverede Bøger. Udmærket hjærtelig Modtagelse. Al den gamle Elskværdighed lyste hos begge. Fruen var lige hjemkommen fra Hornbæk. Bad mig til Frokost, jeg kunde ikke tage derimod, men aftalte at spise Frokost der idag. Så afsted til Rigsdagen. Derefter til Galschiøt. Så til Zeuthen. Mødte Jacob Jacobsen, der på sin Norgestur havde været i Bergen og været et Par Dage sammen med Ludvig, fra hvem han medbringer varme Hilsener. Talte ikke om nogen Forlovelse men sagde,Talte ikke om nogen Forlovelse: Det må være Amalies sønn Ludvig og Lizzie Prahl det er tale om her (se senere brev 405, note 4). at Ludvig så raskere ud end hernede og mente, at han befandt sig vel der oppe. Apropos har Du set af Avisen idag Sigurd Ibsens Forlovelse med Bergljot Bjørnson.Sigurd Ibsens Forlovelse med Bergljot Bjørnson: De giftet seg i 1892. Jacob Jacobsen hadde tidligere vært forlovet med Bergljot. Jacobsen havde gjort Fjældtur med Bjørn Bjørnson og Frk OselioBjørn Bjørnson og Frk Oselio: Bjørn Bjørnson skulle gifte seg for annen gang i 1893 med Ingeborg Aas, dvs. sangerinnen Gina Oselio. samt en dansk Dame. Han talte ikke om Bergljot. Fra Zeuthen på Politikens Kontor derpå Middag (den Kafé jeg omtalte forleden er den Svendsens Kafé, hvor vi har spist dårlig til Middag en Dag) Hjem. Læste i et forbandet Manuskript, faldt i Søvn. Teater. Kom der til at sidde foran Brandes og Ingeborg. Talte om Pylle, som bor hos sin Mor. Har det dårligt. Hun var straks, da Peter blev syg, blevet hjemkaldt. Døden overordentlig pinefuld gribende. Drengen forlangte indtil et Kvarter før han døde at Pylle skulde fortælle ham Historier ustandseligt. Led meget af Åndenød. Ninas og Vandas sene HjemkomstNinas og Vandas sene Hjemkomst: Vanda var Edvard Brandes’ datter med sin første kone Harriet, født 1878; Nina var Ingeborgs datter med Frits Thaulow, født 1876. hin Søndag havde nær skræmt Livet af Ingeborg, hun og Brandes mødte i Vogn Pigebørnene på Halvvejen, hun havde ikke kunnet udholde at sidde hjemme, var overbevist om, at de var kommet noget til. For Resten glad over, at Børnene havde haft det så godt, de havde skildret Dagen som så udmærket. Nina var, i Anledning af sin 16 årige Fødselsdag Dagen før, i Teatret igår og sad som særlig Udmærkelse på første Bænk i første Parket sammen med Fru Esmann. Ove og hans Frue talte jeg et Øjeblik med.Ove og hans Frue: Ove Rode giftet seg i 1891 med Line Dedichen. Hun ser uhyre dårlig ud. Hen mod Slutningen af Forestillingen fik jeg den allerværste Hovedpine jeg kan få og pillede så tilsidst af. Jeg forsøgte at spise og drikke den bort. Hjalp intet. Hjem. Var glad ved at få dit Brev om end det jo melder om Regn og Kulde. To Punds Tillæg til Småen er jo ikke meget men da heller ikke så galt endda. Efter den første Måned vejede jeg hende hemmeligt og da var hun slet ikke taget noget til. Det vilde jeg den Gang ikke snakke om. Det lille Bæst som ikke vilde køre mere! Jo jeg hørte hende råbe Pappa og jeg skal forhåbentlig nok huske Dukken.

Sov temmelig skidt i Nat men vågnede rask imorges. Ude og drak Kaffe. Skrev Artikel.Skrev Artikel: Eriks artikkel om Grænsen og Barselstuen på Det kgl. Theater og En Arrigtrold på Dagmarteatret ble trykt i Illustreret Tidende 6/9/91. Spiste Frokost hos Feilbergs. Blev klippet, skrev igen. Havde Visit af Riis-KnudsenRiis-Knudsen: Christen Riis-Knudsen var fra 1889 direktør av Dagmarteatret, hvor han ville satse på de store klassiske og romantiske dramaene. angående Rollebesætning i Geijerstams (?) StykkeRollebesætningen i Geijerstams (?) Stykke: dvs. Amor og Psyke, som skulle oppføres på Dagmarteatret; det finnes igjen flere brev mellem Erik og Gustaf af Geijerstam angående kontrakt osv. Stykket fikk sin première 26/9/91 – «frit oversat af Erik Skram». og skal nu besørge nogle Ærinder, spise og i Teatret for så at skrive i Nat. Det er underligt, jeg har ikke en eneste Gang, har jeg nær sagt, tænkt på Rejsen[.]

Men nu må jeg afsted.

Jeg kysser Dig og Småen!

Din E.S.



404. Erik til Amalie

Torsdag den 3 September [1891]

Om en lille halv Time går Skibet til Malmø. Jeg er kommen i god Tid til Havnegade og står nu ved Pulten i en Butik for at sende Dig og Småen en Hilsen, inden jeg drager på Rejsen.

Der er for Resten intet videre at tilføje til hvad jeg meddelte igår andet end at jeg så «Arrigtrolden» i Dagmarteatret«Arrigtrolden» i Dagmarteatret: se brev 403, note 1. og der talte med Ove, som sagde at Jacob Jacobsens Forlovelse med Bergljot allerede for et Par Måneder siden var hævet, at han imidlertid stod på en venskabelig Fod med Bjørnsonslægten og havde som Ven været på Besøg på Aulestad.

Jeg skrev Artikel til Kl 2 i Nat men kunde da ikke sove for en uforskammet Loppes Skyld. Den fik jeg først fat i Kl 6 i Morges og sov da sødt til Kl 9[.]

Imidlertid er jeg som Du ser kommen afsted i god Tid.

Jeg har tænkt på, at det vistnok er urimeligt at sende Dig Nøglen til Lejligheden. Jeg er da rimeligvis den, som først skal bruge den, tilmed véd jeg ikke hvilken Tid på Dagen jeg kommer til Staden.

Imidlertid skriv så snart Du har fået dette Brev til Hotel Continental Stockholm og sig mig hvad Du ønsker.

Lev nu vel min kære søde Ven, Vær endelig forsigtig med hvad Du gør, hav det godt kys Småen og snak en Gang imellem om Pappa til hende, at hun ikke rent glemmer mig. Farvel

Din E.S.



405. Amalie til Erik

Esrom fredag 4de septbr. 91.

Tak for dine to kjærkomne breve. Jeg har det dårligt idag, og dermed hænger det sådan sammen: Igåraftes, da jeg umådelig træt og søvnig efter en tur næsten til Mårum før aftensmaden, klædte mig af og satte mine ting tilrette på sengebordet, husked jeg på din pakke bøger, som var kommen med posten, og åbned den glad, da jeg intet havde at læse i og kl. kun var 20 minutter over 9, og jeg var aldeles ude af stand til at tænke på eller gjøre noget ved mit arbejde. Jeg vilde læse i Tolstojs’, havde jeg besluttet, men ved at lukke papiret op, så jeg Tilskuerne, mindedes literaturartiklen af Vedel,literaturartiklen af Vedel: Valdemar Vedels «Literatur-Oversigt» ble trykt i Tilskueren august 1891, s. 606–27. Bl.a. gir den en detaljert kommentar til Amalies siste bok, Kjærlighed i Nord og Syd. Det er langt fra bare negativt; Vedel priser hennes «Naturel og haandfast Fantasi», og alvoret og engasjementet bak hennes fortellinger: «Stemmen, der taler til én, har en saa vederhæftig Klang, den Haand, der lægger sig om vor, et saa bydende Tag, at man maa høre og følge.» (s. 611) Men hennes talent er begrenset, stilen er uten finhet: «Jeg begynte med at sige, at Amalie Skram set fra én Side er i Slægt med George Sand og Fru Gyllembourg. Men hvad man ikke finder i hendes Digtning, er hines Forherligelse af fin Sjælskultur og moralsk Skønhed – og saa deres aandfulde Idérigdom. Fru Skrams Forfatterskab lyser ikke af nye Ideer.» (s. 614) fandt nummeret og gav mig liggende i sengen til at læse. Hans udtalelser og værdsættelse af mit arme forfatterskab, bragte en så overvældende masse tanker og betragtninger til mig, at jeg blev årvågen og straks skjønte at min dejlige nattesøvn var gåt fløjten. Det blev kun altfor sandt. Kl. ½ 12 tog jeg et antifebrinsk, kl. ½ 2 et til, uden spor af anden virkning end en frygtelig susen og dundren for ørene og en fæl stramming i huden oppe over hjærnen. Der lå jeg og havde det meget ondt. Det havde allerede længe lynet småt men uden torden og jeg brød mig ikke stort om det, men kl. ½ 3 blev det et aldeles forfærdeligt uvejr. Jeg kunde ikke holde ud de græsselige lyn der gjorde mit lampelys til intet, men måtte stå op og meget mod min vilje vække Kristine som sov sødelig. Det blev værre og værre; slag i slag kom lynene og det tordnede ganske bra, skjøndt langtfra som i Jægerspris den gang. Kl. ½ 5 var imidlertid alle i huset på benene, gamle Bech gik ude på landevejen med opslåt paraplui, og hele kropersonalet og jeg sad forsamlet i skjænkestuen taus og stille. Kl. 6 var det forbi; vi fik kaffe og jeg gik tilkøjs, men uden at få et sekunds blund. Kl. 9 baded jeg småen, der havde sovet uforstyrret natten igjennem gik atter i seng, fordi jeg umulig kunde holde mig oppe, men fik naturligvis atter igjen ikke spor af søvn. Så stod jeg op kl. 1 og nu sidder jeg og skriver. Det dundrer og suser lige godt for mine ører og oppe i issen gjør det ondt. Men så har jeg heller ikke sovet et sekund i hele nat, så underligt er det ikke.

Du må endelig ikke være lej min kjære elskede ven fordi Du sendte mig den (Tilskuer) jeg kunde se, Du havde skåret artiklen op og altså læst den. Jeg havde jo bedt Dig netop om det nummer og jeg vilde sikkert vært i høj grad misfornøjet om den havde manglet. Men den gjorde et stærkt og ondt indtryk på mig. Højreavisernes udgydelser har jeg kunnet læse med fuldkommen godt humør, men denne gang gik det anderledes. Og dog synes jeg langtfra han har ret i sin vurderen og sit omdømme. Så det er ikke derfor. Men det har atter igjen levende bragt mig til erkjendelse af hvordan jeg står i de «bedstes» omdømme. Brandes applauderte hans artikel i Politiken,Brandes applauderte hans artikel i Politiken: Tilskueren ble anmeldt anonymt i Politiken 29/8/91. Der sto det bl.a. at Vedels artikkel var «skreven med en ungdommelig Fart og indeholdende mange træffende Bestemmelser og en Rigdom af stærke og malende Ord.» «en vrimmel af treffende bemærkninger og malende ord» og det er akkurat på den måde G.B. f.eks. Rist o.s. v. opfatter mig for at nævne et par navne og udelade fæer som fru Fejlberg og mæhæer som manden hendes. Det har tat modet fra mig – jeg har måttet lægge mit arbejde hen og jeg tror det er første gang jeg fejg går afvejen for de vanskeligheder mit arbejde volder og opgir at gjøre det færdigt. Men det føles unægtelig som en lettelse at ha gjort det, for jeg så det klart inat, at det var noget skidt.

Forresten har jeg intet at melde. Den dag jeg ikke fik brev fra Dig (onsdag) skulde Kristine ha vasket, men havde om natten fået 2 tandbylder og 1 næsebyld. Hun så væmmelig ud om morgenen, gusten, gul, sortrandet under øjnene og fordrejet af ophovnelse. Jeg forstod med ét hvorfor hun er mig usympatetisk. Det er fordi hun igrunden altid ser usund ud med de halvrådne tænder og de ækle skjægvorter. Den dag kunde hun naturligvis ikke vaske. Jeg måtte ha småen et par timer mens hun sov. Det var brandstorm, uhyggeligt koldt, men dog kom jeg en god tur om aftenen, og sov dejligt om natten. Næste dag vasked Kristine; der var gåt hul på byldene og hun gav om morgenen en omstændelig beretning om hvor mange kopper materie med store klumper i, der var kommet ud. Jeg var nærved at brække mig men holdt gode miner og hykled deltagelse. Så havde jeg småen hele dagen, gik træt som en mak i seng og sov udmærket. Det er altså bare inat jeg har havt det dårligt. Igår kom her en frøken, som skal bli her nogle dage. Hendes væsen er som om hun ikke var rigtig normal (så’n stille skikkelig småtusset) og hendes ydre slig at jeg nu forstår hvordan det går til med de rygter om at børn fødes med dyrehoder, der i ny og næ altid går igjen. Hun har lidt af min hoste i mange år, (nervehoste har hendes læger døbt den) nu er hun kureret med magt, men har fåt noget frygteligt istedetfor hvis navn og væsen hun ikke vil åbenbare. Hendes læger har brugt hestemidler. Desuden lider hun af ligfald. Hun har fåt nummer 4 ved siden af mig og jeg mærked ganske tydeligt inat hvorledes hendes nærhed påvirked mig ubehageligt. Det var rent fælt. Med guds hjælp rejser hun snart. –

Du kan være rolig – småen snakker om Dig mange ganger på dagen og jeg item til hende. At fortælle Dig om hvor skjøn og bedårende hun er, og om alt det storartede hun siger og gjør, (særlig overnaturlig var hun den dag jeg havde hende for mig selv) vilde være en umulighed. Hun har forresten faldt og slåt sig flere ganger fælt, men det kan være til Du kommer. Hun har det i alle måder bare godt, og er mit livs glæde og fryd.

Hvis Du får tid må Du endelig hilse på den norske minister Blehrs. den norske minister Blehrs: se brev 301, note 4. Otto Blehr var statsminister i Stockholm 1891–93, senere norsk statsminister. Jeg glemte at de var der, før Du rejste. Husk nu på at fru B., Randi er en gammel god veninde af mig, at hun sendte Tromsøboeren Holmboe til os i vinter, at hun er søster til Hildur Nilsen, der nu er gift med Prahl i Bergen (Ludvigs vordende svigerfar)Prahl i Bergen (Ludvigs vordende svigerfar): Ludvig var uoffisielt forlovet med Lizzie Prahl, datter til juristen Ferdinand Prahl fra Bergen. Forlovelsen ble senere hevet. og at den morsomme Berent NilsenBerent Nilsen: se brev 301, note 2. som har besøgt os sammen med Randi er hendes bror. Kan Du ikke huske dengang Randi og han kom, straks efter vi var gift i Farimagsgade, vi gik på slangekomedie. Hils både hende og manden meget og hjærteligt fra mig. Naturligvis nævner Du intet om Ludvigs forlovelse med hendes søsters steddatter. Han har nu sendt mig hendes billede som jeg ikke synes om. Jeg har skrevet så nøjagtigt om dette, for jeg ved jo at Du skal ha denslags ind med skeer.

Du behøver ikke at sende mig nøglen. Nu orker jeg ikke mere. Bare Du kan læse det. Det er frygtelig skrevet, men jeg ryster også lidt på hånden idag. Tusen kys fra småen og nogle fra din Amalie som Du må skrive til. Der er kommet brev fra Kristines brordatter. Hun er fæstet bort.



406. Erik til Amalie

Fredag. Kl 9 Aften [4/9/91]

Kæreste Amalie, jeg sidder hos en Rejsefælle og sender Dig et Par Ord.jeg sidder hos en Rejsefælle: Erik skriver på brevpapir med overskrift: Overretssagfører H. Chr. Hansen, Børsgade 42, Kjøbenhavn. Hans Christian Hansen var siden 1879 protokollsekretær i Folketinget. Imorges kom vi til Stockholm efter en god Rejse, hvor jeg i alt Fald en Del af Natten havde sovet. Her begyndte det en Time efter Ankomsten imorges at regne, og det har det ret trofast holdt ved med til nu, da det ikke regner, men er koldt. Vi har prøvet at sidde ude og høre på Musik, men det blev heldigvis for koldt, så jeg kunde foreslå de forskellige at gå hver til sit inden vi skal møde til Seksa. Stenografmødet er nærmest en Ynkelighed. Vi Gæster må betale alt. Foreløbig befinder jeg mig langt fra vel her. Det uundgåelige Selskab, jeg er sammen med, trætter mig, og før jeg kan gå lidt om på egen Hånd, får jeg næppe egentlig Færten af, hvor jeg er. Kommer jeg så alene for mig selv, bliver jeg naturligvis tung og melankolsk i Sind. Imidlertid, en Ting er vis, at passer Selskabet ikke mig og ærgrer jeg mig over Svenskerne, vilde Du ved at kobles til disse Mennesker, som Du oven i Købet vilde riskere at støde på i Kristiania, befinde Dig endnu værre. Jeg kan se, at her er smukt, storstadsmæssig, men det Indtryk, Byen har gjort på mig, ligger lige som uden for mig selv og er blandet med den Ærgrelse jeg føler dels ved den latterlige Rolle jeg spiller som Deltager i noget der ikke er en Pibe Tobak værd og tilmed koster ikke så lidt Penge, og dels ved den ikke mindre byrdefulde Rolle at skulle være bunden til et Selskab (af danske) som jeg helst var fri for. Manden, jeg sidder hos, på hvis Papir jeg skriver – ikke har jeg en Gang kunnet få Lov til at gå til mit eget Hotel for der at forsvinde en Tid og skrive – maner mig til Opbrud, og Du får da tage denne Hilsen fra din Mand, der ikke synes, at Rejsen foreløbig har lønnet Umagen. Blot Du nu har det godt og kan fortælle mig gode Ting om Småen! Naturligvis tier jeg stille med de fleste af mine Ærgrelser, og Du skal heller ikke nævne dem med et Ord. Måske får Sagen et andet Udseende imorgen når jeg får indrettet mig med mere Kundskab om Sagernes virkelige Sammenhæng.

Gid Fanden havde den Seksa, der venter os! Den siges Svenskerne at ville betale. Jeg tror det for Resten ikke.

Din E.S.

Det er en underlig benovende Fornemmelse at have været så længe uden Underretning fra Dig [.]



407. Erik til Amalie

Stockholm den 6 Sept [1891]

Min kære elskede Ven, hvor dit Brev gjorde mig urolig! Jeg fik det først igår Aftes ved min Hjemkomst. To Gange havde jeg været på Hotellet for at finde Brev, to Gange svarede Portieren nej. Så lå det på mit Bord ved Hjemkomsten, og jeg styrtede mig over det. Men det kostede mig adskillige Timers Søvnløshed, som en anden Læsning havde voldet Dig det. Ja den elendige Vedelske Artikel! Jeg kan ikke sige jeg har læst den. Jeg begyndte på den, den forekom mig kedelig, jeg bladede i den og fandt Stykket om din Bog. Naturligvis ærgrede hans Misforstand og dumme Vigtigmageri mig og jeg tænkte jo nok, at Artiklen vilde opirre Dig, men synderlig Betydning har jeg ikke kunnet tillægge det hele Skriveri. Vedel forandrer såvist ikke ét Menneskes Mening om dit Forfatterskab. Det er underligt at få Brev fra Dig om, at de og de ikke forstår at bedømme efter sit Værd dine Bøger – og nu den sidste – jeg har igår begyndt at træffe Mennesker her oppe, de lægger sig simpelt hen på Knæ for Dig af Beundring, hver evige en jeg har talt med (af Dagens Nyheters Redaktion og tre fire andre i alt en halv Snes meget forskellige Mennesker.) Gustav af GeijerstamGustaf af Geijerstam: se brev 380, note 2. Geijerstam var medlem av Dagens Nyheters redaksjon. er fuldstændig kulret af Beundring, alle spørger de først efter Dig, og hvorfor Du dog ikke er med osv.

Hvis Du i den Stemning, Artiklen frembragte, har ment, at Du ikke vilde gøre det påbegyndte Arbejde færdigt, så håber jeg dog, at kommer Tid, kommer Råd. Min søde Pige: Vedel og Folk som ham skriver Du ikke for! Deres Udtalelser kommer Dig strængt taget kun lidet ved. At det piner Dig at læse i et Tidsskrift en dårlig Bedømmelse af din Bog er såre naturligt, men tænk dog på, at det jo netop hører med til din Gerning at være imod en hel Hoben ja de fleste Mennesker.

Du har et Publikum, der for hvert År er blevet større, og således vil det fremdeles gå. Det gælder om ikke at tænke på de andre, derved holder Du dem fra Livet.

Og så Tordenvejret og den skrækkelige Søvnløshed! Min egen egen Ven det var afskyligt at ligge i Nat og tænke på, at mulig sov Du heller ikke den Nat, som da kom, og så på den væmmelige Frøken ved Siden af Dig.

Men Tak min egen kære Ven for, at Du har skrevet. Det havde været rent galt ikke at have fået Brev. Og den Trøst er der jo, at Småen går glad og uanfægtet af alle slemme Ting igennem Verden. Den yndige Unge!

Mig går det godt nu. Jeg bliver et Par Dage. Indbydelserne kommer over mig og jeg har fået et billigt Logis (1,50 om Dagen). Med Stenografmødet er jeg færdig. Det var en ren Skandale.

Tak for din Anvisning ang. Fru Blehr. Jeg har megen Lyst til at hilse på hende.

Men jeg kan ikke begynde på at fortælle. Jeg skal også i lynende Fart lave en Artikel til Politiken.en Artikel til Politiken: Eriks artikkel: «Stenografmødet i Stockholm. Triste Betragtninger» ble trykt i Politiken 9/9/91, signert S. Der sier han bl.a.: «Svenskernes berømte Egenskaber som Værter har ikke ved denne Lejlighed faaet ny Bekræftelse.»

Iaften skal jeg i Teatret efter at have spist til Middag hos Geijerstam. Vejret er nu godt, og her er udmærket smukt.

Jeg har været en Del sammen med Knussen fra KristianiaKnussen fra Kristiania: sannsynligvis språkreformatoren Knud Knudsen. Bjørnson støttet hans språkreformer, og han hjalp Bjørnson med rettskrivningen. De hadde gitt ut en brosjyre sammen i 1887. (ham med Korrekturen for Bjørnson) han hilser Dig med beundrende Ærbødighed. Han og Bjørnson er for øvrigt ikke Venner mere. En ung norsk Mandskowen ung norsk Mandskow: Det har ikke vært mulig å identifisere vedkommende. talte meget om Jakob[.]

Skriv en Gang endnu min sødeste Ven under Adressen Hotel Kung Carls Annex Stockholm[.]Hotel Kung Carls Annex Stockholm: Erik hadde begynt å skrive hotellets navn, så krysset det ut og skrevet «Hr Gustaf af Geijerstam, Tegnérsgade 8, Stockholm», og så rettet det igjen til «Hotel Kung Karls Annex, Stockholm.»

Farvel hold Dig bravt. Jeg kunde godt rejse nu men det vilde være aldeles urimeligt ikke nu at benytte Lejligheden[.]

Din E.S.



408. Amalie til Erik

Esrom 8/9/91.

Tak min kjære snille ven for dine breve som kom, det ene igår og det andet idag. Havde jeg troet, det ikke var forsent, vilde jeg straks igår ha skrevet, men Du sa jo at kongressen kun skulde vare i to dager, altså være slut lørdag aften, og regned jeg så, at Du blev der to dager til, måtte Du jo vært rejst fra Stokholm igåraftes, mandag. Jeg havde jo det indtryk at Du slet ikke havde råd til nogetsomhelst, derfor trode jeg at det allermeste Du kunde bli efter den højst nødvendige tid, var to dager. Men nu, siden Du forlanger brev, skjønner jeg jo at Du er ment på at bli der mindst fem dager ekstra. For dette brev kan jo ikke nå Dig før torsdag morgen, idag er det tirsdag. Eller kanske blir Du endda længere?

Det var godt at høre at Du nu liker Dig bedre end det fremgik af dit første brev. Det vidste jeg forresten på forhånd måtte komme. Jeg håber Du får anledning til at hilse på Blehrs. Hvis Du bare har tid, og der ikke er noget særskildt ivejen hos dem, er jeg vis på de er snille og hyggelige at komme til. Manden er nemlig også en behagelig person, ialtfald var han det i gamle dager.

Du siger at Du har truffet så mange, der er på knæ for mit forfatterskab derover. Ja, det er jo den gamle historie. Personlig vil jo folk gjerne være så behagelig og sige så mange pene ting som muligt uden at lyve altfor meget. Men skulde disse mennesker skrive om mig, så blev det netop af samme art som den Wedelske artikel. Talentfuld – gudbevares i høj grad – men, men men. Rist havde jo også sagt til Dig at han var fuld af beundring for talentet i S.G. Myre f.eks. men alligevel måtte han tilstå at han ikke kunde holde alt det svineri ud. Nå, dertil er jo intet at sige, og jeg siger heller ikke andet, end at således er det, og at det ikke er opmuntrende. Hvad det angår at mit publikum stadig blir større så er det ikke rigtigt. Den bog som solgtes bedst var Constance, siden ved Du selv hvordan det er gået nedad. For ikke at tale om Sjur og To Venner, der omtrent slet ikke er solgt, så er hverken Lucie eller Myre eller den sidsteden siste: må ha vært Kjærlighed i Nord og Syd, som kom ut i mai 1891. bleven solgt så godt som Constance, hvoraf jo oplaget var 500 ekspl. større. –

Herfra er intet at melde. Ja naturligvis en masse dejlige ting om småen, men det vilde bli altfor vidtløftig. Hun har det udmærket er strålende glad og sund og sover 14 timer om natten og næsten 2 om dagen. Det er mærkværdigt at hun ikke vokser mere end hun gjør. Når hun er i rigtigt ellevildt humør gir hun sig til at skrige på pappa op og op igjen og så ler hun mellem hver gang, så hun blir mørkrød i ansigtet. Selv har jeg det ikke så godt. Dårlig nattesøvn på grund af triste tanker og mange næringssorger og en dvalelignende sørgmodighed om dagene. Jeg føler mig som død indvendig, nu siden jeg har opgit mit arbejde. Men der er dog som en slags fred i det. Uden en smule opmuntring også i, nej især i pekuniær henseende kan et menneske ikke bli ved med et så sjæls og hjerne opslidende arbejde som mit. Og de usle drikkeskillinger der falder af til mig indeholder ingen opmuntring. Jeg har jo aldrig råd til noget i verden af det andre har råd til. Der vil vist gå længe, inden jeg får lyst og mod til at ta fat igjen – jeg er som nedsunken i en brønd. Hils Geijerstamb [sic] så meget fra mig og sig ham alt det gode om Undantagsgummen og landstrygeren,Undantagsgummen og landstrygeren: «Undantagsgumman» er en novelle fra Geijerstams novellesamling Kronofogdens Berättelse (1890), og ‘landstrygeren’ må referere til novellen «En förolyckad» fra samme samling. alt det gode, vi sa da vi havde læst dem. Af Fattigt Folk er Snövinter, Peter med Øgat og mor Lenas pojke fortrinlig.Fattigt Folk: Geijerstams fortellinger Fattigt folk 1–2 kom ut i 1884 og 1889. Vejret her er råt og koldt og der går næsten ingen dag uden at det regner. Men så skinner det også sol indimellem.

Din Amalie.



409. Erik til Amalie

Stockholm 9 Sept 91

Kære Amalie jeg havde sikkert ventet Brev idag, men har intet fået. Det var en Skuffelse, men jeg opfatter det, som om alt er i alt Fald nogenlunde godt hos Dig.

Jeg vilde have rejst i Aften, men Geijerstam påstår, at jeg skal gå i Vasateatret i Aftenjeg skal gå i Vasateatret i Aften: Stykket som ble spilt på Vasateater 9/9/91 het Adam och Eva – «lustspel med sång i fyra akter av Edvard Jacobson och Leopold Ely». Det finnes ikke noen kontrakt for en oversettelse av dette stykket blant Eriks etterlatte papirer på KB, og det står ikke på programmet til noen av de kjente teatrene. for at se, om Stykket, der spilles, ikke er egnet til Oversættelse. Det kunde da blive en fordelagtig Forretning, og det er vel så rigtigst at blive.

Jeg er for øvrigt nu færdig med Stockholm. Jeg har haft det godt i de sidste Dage. Har været til Middag først hos Geijerstam, så hos Dagens Nyheters Redaktion, så ude i Skærgården hos et ungt Ægtepar, der hedder ZveibergkZveibergk: Otto von Zweigbergk, liberal journalist, som senere skulle bli redaktør for Dagens Nyheter. og nu idag, som jeg tænkte, til Afsked hos Geijerstams igen.

Om Aften i Teatrene.

Idag søgte jeg Fru Blehr, der efter hvad man meddelte mig hidtil ikke var kommen hjem fra Norge. Hun var ikke kommen endnu og Ministeren traf jeg heller ikke.

Folk har været overordentlig elskværdige og ikke mindst har de været det imod mig for din Skyld. Du har et meget højt Navn her imellem de fremskredne.

Men jeg ønsker ikke at blive her et Minut længre. Jeg trives ikke, og idag da jeg hele Formiddagen har gået om alene, har jeg i Grunden været halv eller hel melankolsk. Hundrede Gange tænkte jeg på Dig, og når en lille Pige kom på min Vej sammenlignede jeg hende i Tankerne med Småen.

Det er underligt nu at rejse. Jeg tror, det er lærerigt men ubetinget morsomt er det ikke.

Jeg har ikke Tid til at skrive andet end et Par Ord, hvis dette Brev skal nå at komme med Posten. Det skal heller ikke være andet end en Underretning om at jeg altså imorgen Aften rejser og er i København Fredag Formiddag.

Jeg sidder hos Geijerstams og de to i aller højeste Grad hjærtelige Mennesker sender Dig så varme Hilsener som tænkes kan[.]

Jeg tænker mig, at jeg imorgen får Brev fra Dig, og det skal unægtelig være i usædvanlig Grad velkomment, der har ved denne min Udfart dannet sig som et Hul bag mig, som Du skal fylde ud enten ved dit Brev imorgen eller ved din Modtagelse, når jeg kommer hjem.

Det er dejligt at komme hjem.

Jeg har købt en Dukke til Småen og en lille Ting til Dig[.]

Alt i alt er jeg naturligvis overmåde tilfreds med at have set Stockholm og svensk Liv på nært Hold.

Men en Hvile er det ikke.

I Tankerne holder jeg Dig tæt omsluttet og giver Dig mange Kys

Din E.S.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Elskede Amalie

Elskede Amalie inneholder hele den bevarte korrespondansen mellom Amalie og Erik Skram, fra 1882 til 1902, til sammen nesten 600 brev. Brevene gir et unikt innblikk i forholdet mellom de to, og kaster også lys over Amalie Skrams diktning.

Utgiveren, Janet Garton, har skrevet en fyldig innledning om ekteparet og deres samtid. I tillegg har hun utstyrt hver årgang i korrespondansen med en kort innledning om brevenes kontekst.

Boka inneholder også ordkommentarer, et appendiks med Erik Skrams notater rundt Amalies sykehusinnleggelse i 1894, et appendiks med begges notater og lapper rundt skilsmissen, ordliste, slektstavler og bibliografier.

Teksten i bokselskap.no er basert på Janet Garton (red.): Elskede Amalie. Brevvekslingen mellom Amalie og Erik Skram 1882–1899, 3 bind, Gyldendal, Oslo 2002. Se faksmiler av bokutgaven fra 2002: bind 1, bind 2, bind 3

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.