Elskede Amalie

1892

Fra januar–februar 1892 finnes det ganske mange udaterte brev. En tid bodde Amalie borte fra familien og holdt til hos Georg og Ane Cathrine Achen, som hadde hus i Lindevangen 10, nå en del av København (Frederiksberg), men den gang ute på landet. Hun var nervøs og urolig, men prøvde å arbeide; romanen Forraadt ble utgitt om våren 1892. Imens ble Erik hjemme med datteren Johanne og piken i Store Kongensgade, hvor de bodde i pensjonat. Amalie og Erik diskuterte om de skulle bli på pensjonat eller ha egen leilighet igjen (brev 421), og bestemte seg for det siste.

Brev 425–31 er datert, og skriver seg fra august 1892. Det er tydelig at de var i ferd med å ordne innflyttingen i den nye leiligheten. Amalie var nå ute på landet i Hornbæk, denne gang sammen med Johanne, mens Erik bodde på hotell i København og festet enda en ny pike. Det er ialt fire piker som blir nevnt i brevene, og som tjente hos dem i løpet av dette året: Magdalene, Kristine, Marie og Karen. Erik fortsatte med å gå i teater og skrive anmeldelser, og overvar samtidig prøvene på Fjældmennesker, stykket som han og Amalie hadde skrevet sammen, og som skulle settes opp på Dagmarteatret høsten 1892. Han klaget i brevene over skuespillerne, og Amalie, som holdt på med sitt eget skuespill Agnete, foreslo at de skulle forsøke å få satt opp Agnete istedenfor Fjældmennesker. Agnete ble imidlertid først spilt i mars 1893, også på Dagmarteatret.

Tidlig i september flyttet Amalie og Erik inn i Klassensgade 11, hvor de kom til å bo fram til 1899 og Amalie enda lenger.



410. Erik til Amalie

Onsdag Kl ½ 12Onsdag Kl ½ 12: Selv om brevene 410–20 er udaterte, er det tydelig at de henger sammen, og de kan dateres noenlunde sikkert ut fra andre indisier, som f.eks. brevet fra Garborg nevnt i brev 411. [20/1/92]

Kære Amalie

Småen har det udmærket, hun sidder for Øjeblikket på sin lille Potte inde hos mig og hører på Spillemanden i Gården. Der vaskes i hendes Stue, så Højtideligheden med at lave stort må ske hos mig. Nu meddeler hun mig triumferende: Kan Du se Pappa, at jeg har taget min Støvle af? Hun har snøret den helt op og får nu Skænd af Magdalene,Skænd af Magdalene: må være en ny pike. fordi det ene Snørebånd er trukket helt op. Småen sukker under denne Anklage, men kommer sig hurtig og meddeler mig, at Spillemanden spiller med Næsen.

Nu er det galt med Småens Fingre, hun vil absolut rode i Vandet, som står parat ved Siden af hende til Aftvætningen. Magdalene vinder Sejer ved at henvende sig til hendes blidere Følelser og spørge, om hun er sød Pige. Småen er færdig, og synger inde i Magdalenes Skørter: Munken går i Enge. Hun hostede igår Aftes Kl ½ 12 men ikke længere end omtrent 10 Minutter, så sov hun stolt til imorges Kl 8 da hun atter hostede men ikke slemt, kun svagt, men lidt længere end igår Aftes. Nu står hun ved Siden af mig og trækker mig i Armen, «Jeg vil op hos Dig» – Nu sidder hun på mit venstre Knæ – Hovedet på Siden – «Er Mama i Vandet? Er hun? Bytter hun Kolen? Der står min Bedstefa’r han er død men XErik har skrevet kryss over linjen for å vise hvor Johanne har satt fingeren. han blir straks rask igen. Hans lille Pige er i Engeland.» Nu har hun sin lille Hånd oppe på mit Øre for at føle om det er koldt.

«Skriver Du?» Nu morer hun sig med Blæktrykkeren, den skal presses mod min Pande. «Der er noget sort på den, det har Magdalene vist lavet.» Nu vil hun se hvad der er i Brevet fra Kurella til Dig,Brevet fra Kurella til Dig: På KB finnes det et brev fra oversetteren Hans Kurella (Kreuzberg) til Amalie datert 20/8/91, hvor det står at han er glad at hun har funnet en tysk forlegger til Constance Ring, siden han søkte forgjeves å gjøre det for fem år siden. (Den kom først i 1897 på tysk.) det ligger her på Bordet. Nu står Blæktrykkeren «på Bagbenene». «Jeg har fået din Hue på, det har jeg Papa, den er helt kold.» Nu stirrer hun forbavset på min Hånd som skriver: «Har Du skrevet det Papa?» Hendes lille Finger stod fast, så den bøjedes helt bag over der, hvor Du ser Figuren X. Nu skiller hun den lille Frimærkeæske, der er formet som Høvl, fra hinanden, og er, uden at jeg umiddelbart har lært hende det, nu i Stand til at sætte den fuldstændig rigtig sammen. «Det kan jeg» siger hun stolt og ser strålende op på mig. Atter skilt og sammenføjet. Lille vigtig Mine: «Det var rigtigt Papa!» Håndgrebet kalder hun «Fyren». Jeg kom hjem igår fra Rigsdagen Kl. 6, så stod hun og ventede at måtte komme ind og dyppe Sukker og fortalte mig at Mamma var i Selskab og vilde forære Johanne Godter. Nu kom Melding om Frokost. – «Nåda! Fyr, for Katten!» da jeg nu vil sætte hende ned: «Du skal blive her inde og leje med Johanne.» Men jeg er fast. Nu taber hun Æsken er kommen ned på Gulvet men står og trygler «Ta’ hele Ungen!» Nu tog jeg hende: «Er Du gal Jente» siger hun og knurrer af Velbefindende. Så nu må Papa gå. «Så må jeg ha’ mine Korter med ind i min Stue.» Nu har Magdalene hende og viser hende hvad hun syer. Og jeg går ind for at spise Frokost.

– Sild og Kartofler meget ordentligt.

Alt dette ser Du er rablet ned i lynende Hast. Jeg skal afsted[.]

Din E.S.

Hils!



411. Amalie til Erik

Fredag morgen Fredag morgen: Dette er skrevet på brevkort med et stort «A» i hjørnet. [22/1/92]

Kjære E.S. Jeg har fåt et hyggeligt og meget gladt brev fra Garborg et hyggeligt og meget gladt brev fra Garborg: Brevet ble skrevet 20/1/92 og finnes i brevsamlingen på KB. I 1887 hadde Arne Garborg giftet seg med Hulda Bergersen. til svar og tak for mit brev om hans bog. Der havde jeg sagt: næste gang Du ikke rejse gjennem byen uden at se op til os. Nu råber han glad i brevet: «på gjensyn om nogle dage! Vi skal til Rom og er glade og friske.» «Rigtignok er det farligt med stansninger for da begynder kronerne straks at rulle, (fortsætter han) men til en aftenstund i Kjøbenhavn sammen med Dere bør der bli råd.» o.s. v. Nu kan Du altså hvert øjeblik vente at se dem trine ind døren. Jeg blir aldeles fortvilet hvis jeg ikke får se dem. Jeg skal netop snakke med G. Altså må Du enten straks telegrafere til mig når de viser sig eller komme herud til Achens med dem, alle 3, hvis det er uundgåeligt, men helst ham alene. De er altså buden til Achens forstår Du. Sig at vejen er så lang at det er betænkeligt at ta konen og ungen med. Men hvis han helst vil ha dem med så gudbevars! Vær nu endelig snil og føj mig i dette.

Din Ama.



412. Erik til Amalie

Mandag Aften [25/1/92]

Småen kan nok fortjene at få Dig imorgen, hun har været sat på lidt smal Kost også med Pappa idag. Jeg måtte gå Kl 12 for at få Tid til at hente Billet i Dagmarteatret Billet i Dagmarteatret: 25/1/92 spilte Dagmarteatret Holger Drachmanns Tusind og én Nat, som hadde première 10/1/92. og skulde så i Rigsdagen, hvorfra jeg først kom hjem klokken 6 og 10 Minutter. Jeg spiste så med hende på Skødet, det var ubegribelig sødt at mærke, at hun ikke vilde fra mig, og så fik vi netop Tid til at dyppe lidt Sukker, inden jeg måtte gøre mig i Stand til at gå. Hun gik hele Tiden om mig og vilde ikke ha, at Pappa atter skulde gå på Gaden. Til al Lykke var der en Smule tilbage af Rosinerne og Mandlerne de trøstede hende kongelig, da jeg gik. Nu er jeg kommen hjem fra Teatret og har spist mit Smørrebrød efter først at have været inde og set hende sove som et lille Marsvin og bære hende ind i sin egen Stue.

Jeg venter Dig altså imorgen omtrent ved 12 Tiden og skal være nede på Gaden lige som sidst for at lodse Dig ind.for at lodse Dig ind: De bor i pensjonat og Amalie har åpenbart ingen nøkkel.

Din E.S.



413. Amalie til Erik

Mandag aften. [25/1/92]

Om mig er der intet at berette. Jeg har det omtrent som hjemme, op og ned; inat har det vært svært ondt; idag har jeg ligget til ½ 5 i min seng.

Mange tak for dit brev, som jeg fik imorges. Jeg blev atter igjen så uhyre glad over at få høre så meget godt og sødt om småen. Jeg længes efter hende om dagene, så det suger mig for brystet.

Du har jo fåt brev fra Anne Cathrine imorges,Du har jo fåt brev fra Anne Cathrine imorges: Det finnes flere brev fra A. C. Achen til Erik på KB, blant dem flere utdaterte; men ingen som med sikkerhet kan dateres til januar 1892. så Du ved altså at selskabet er udsat til på fredag. Imorgen kommer jeg til byen. Jeg forfriske mig ved synet af småen en liden stund. Vær endelig så snil at møde mig i St. Kongensgade præcis et kvart over 12, så meget jeg slipper for at ringe på og få en af Smithene ud til oplukning at få en af Smithene ud til oplukning: Det bodde en E. Smith (Kjøbmd.) i Store Kongensgade 92 (2); det må være noen i familien som Amalie ville unngå å treffe. med dertil hørende høje skrig på: Nej fru Skram! o.s. v. Mød mig endelig og luk mig ind i al stilhed. Hører Du, er Du snil.

Din Amalie



414. Amalie til Erik

[Torsdag – krysset ut] Onsdag morgen. [27/1/92]

Du har allerede forvænt mig så med epistler om småen at jeg idag blev skuffet over ingen at få. Men så tænkte jeg: herregud, Du så hende jo igåreftermiddag så det er jo rimeligt at han ikke et par timer efter har sat sig til at skrive.

Imorgen er hun buden herud. Lad dem som sidst sætte sig i sporvognen på Kongens Nytorv kl. ¼ over 1, så skal jeg passe på lidt før 2 ved sporvognsstationen herude og ta imod dem.

Men hør nu vel efter om dragt o.s. v. Hun skal ha sin hverdagskjole på, og naturligvis være ren og pen underneden. Magdalene skal sprætte af de smudsige hals og ærmeblonder af kjolen; hvis hun ingen rene har fåt udleveret af mig, så har jeg nogle herude som jeg kan sy på, når hun kommer. Hvis der er et rent hvidt forklæde, så skal hun ta det med, (ikke som sidst), og lægge det i en liden pakke sammen med skoene og det japanesiske skjærf, som småen fik hos A.C. hos A.C.: dvs. Ane Cathrine Achen. Hun skrev sitt navn Ane eller Anne, men står i DBL som Ane. til julen: Forstår Du? Udenpå kjolen skal hun under kåben på [sic] det store blåternede forklæde for afsmitningens skyld. Er det ikke rent så et andet da. Hvis der intet rent hvidt forklæde findes, (det hun havde sidst var ikke rent), så skal hun ha det blåternede hvis det er rent eller det lille fine lyserøde. Hvis Du synes gamascherne og vanterne er pene, de nye jeg bestilte igår, så behold Dem og lad hende få dem på. Men ikke den gule trøje under kåben – den er så svart, men den lille blå jakke. Og ingen pulsvanter, hvis det ikke er frost. Farvel kjæreste Dig. Jeg har ikke sovet synderligt inat heller.

Din Amalie.



415. Amalie til Erik

Torsdag morgen [28/1/92]

Tak for dit brev imorges Tak for dit brev imorges: Brevet mangler, som flere andre av Eriks brev fra denne perioden. min kjære snille ven, jeg blev som altid så glad for det. Inat har jeg sovet uden nogenslags midler, og det uagtet jeg igåraftes var yderlig dårlig. Jeg la mig før 11 og tænkte: nu ligger Du heller vågen hele natten end tar noget ind. Jeg havde nemlig en fornemmelse som om mit hode skulde revne – det var frygtelig – og jeg kjendte det på mig at det absolut intet tålte af sovemidler da. Henimod kl. 2 må jeg være falden i søvn at dømme efter sidste gang, jeg så på uret. Så sov jeg uafbrudt til lidt før 7, da pigerne her begynder at løbe i trapperne og gå med døre, men for hver gang der var roligt, sov jeg uforstyrret videre til over 9. Derfor føler jeg mig også bra idag. Og nu tror jeg sikkert at jeg endelig har fundet et probat middel mod hosten: Det var i forrige uge, jeg havde fåt nogle hidsige røde blemmer på begge sider af tungeroden, som smerted meget. A.C. gav mig sin clorsur caliopløsning clorsur caliopløsning: Klorsurt kali ble ofte brukt som middel mot halsonde. til gurgling, som jeg gjentog aften og morgen i 3 dage. I disse dage hosted jeg absolut ikke. Så blev tungen bra, gurglingen holdt op og hosten kom igjen. Igår kjøbte jeg selv clorsur cali igjen, og gurgled mig igåraftes. Ikke spor af hoste inat. Nu skal jeg holde på. Det er jo ialtfald ganske uskadeligt. Jeg drikker ikke the, har aldrig gjort det, jeg tvinger mig ud hver dag, endog igår gik jeg over en time i det græsselige vejr – jeg gjør overhodet kun hvad der må være godt og rigtigt for mig, er i seng før 11 o.s. v. Men det går så sørgelig langsomt med min helbredelse fordi jeg var altfor ødelagt. Og så tåler jeg ikke at skrive. Tag G. med til selskab hvis han kommer imorgen.Tag G. med til selskab hvis han kommer imorgen: dvs. Arne Garborg. Det vil sige ham, ikke på nogen måde hende eller gutten. Dem er der ikke plads til ved bordet, men 1 herre har svigtet. Nu skal jeg skrive et par ord når småen har været her. A.C. ligger i dag. Snue i en grad så hendes næse er aldeles ukjendelig. Opsvulmet og blank i en grad! Doktoren har været her. Hun skal holde sengen idag, men han trode nok hun kunde ha selskab imorgen alligevel. Gudskelov at jeg nu er bra idag til småen kommer for det blir jo altid lidt styr.

Senere. Småen vært storartet! Vented på hende i 25 minutter. Ingen middag imorgen. A.C. syg – stærkt forkjølet. Skriv et par ord i aften om småens hjemkomst. Belav Dig endelig på at komme her med Johanne søndag til frokost og sidde.at komme he … og sidde: I 1892 malte Georg Achen et portrett av Erik. Det framgår av Ane Cathrines tidligere brev til Amalie at han hadde prøvd å male portrett av ekteparet i 1890–91, men at han hadde gått løs på bildet med kniv i fortvilelse fordi hverken Amalie eller Erik kunne finne tid til å sitte for ham. Nå skulle portrettene males hver for seg. Du gjøre det. Skriver og gir nærmere besked imorgen.

Din AmalieDin Amalie: Brevet ligger i en konvolutt hvor det står: «Til Pappa ved godhed af Småen.»



416. Amalie til Erik

Fredag aften. [29/1/92]

Også sidste nat har jeg sovet uden midler fra omtrent kl. 2, så der viser sig jo dog nu fremskridt. Jeg er så uhyre glad over det, at jeg både igår og især idag har følt mig som et andet menneske end jeg længe har vært. Idag har jeg også kunnet arbejde noget uden at få de frygtelige hodefornemmelser. Sandsynligvis får jeg nok tilbagefald med søvnløshed o.s. v., men dette er dog som et glimt af lys.

Garborg må jeg altså opgi denne gang. Nu er han vel alt på vejen til Rom.

Du må se til at huske kininpillerne. 100 er nok.

Men altså om søndag. Du må absolut se til at være herude et kvart før 11. Så skal der nemlig spises frokost først, før siddingen begynder. Vi skal til gamle Achens til middag kl. 4, og da Du jo også skal være hjemme i pensionatet med Johanne kl. 4, blir der ikke så megen tid endda. Forleden dag da de sammen med Marie Thiele sammen med Marie Thiele: søster til Ane Cathrine Achen, født Thiele. talte om søndagen spurgte Achen hende tøvende om de (Thieles) ikke kunde ha os alle til middag også den dag, det er nemlig ikke Deres tur oftere end hveranden søndag, for at Du og småen kunde være med. Marie trak lidt på det og jeg skyndte mig da at sige at Du skulde og måtte hjem, Du havde arbejde, og det var en aftale mellem os fra forleden, jeg var inde, at Du skulde ta hjem til middag med småen. Det var en lettelse for alle 3 kunde jeg mærke. Ikke fordi Thieles så uhyre gjerne vil ha Dig og småen, men de er vant til disse regelmæssige familjesøndage og liker ikke at de kommer i ulave. Nu var Du jo buden til Thieles sidste og kunde ikke komme og Du er buden der igjen til næste søndag da Du også skal sidde, forstår Du. At A.C. og Achen generer sig for at ta Dig med til gamle Achens er åbenbart, skjøndt jeg ikke forstår, at der er noget at generes over. Men der er vel ham, faderen de er utryg ved. Men nu er Du nok så sød at Du husker alt dette og ganske simpelt hjem med småen?

Hvis vaskerkonen har bragt småens tøj, så de hvide forklæder er rene, så skal hun ha sin hverdagskjole, et hvidt forklæde og det brogede skjærf, hun fik til julen. Hvis tøjet ikke er kommet, må hun få sin bedste kjole, og sit røde forklæde. Skoene og skjærfet og i tilfælde det hvide forklæde må være i en pakke, og så må hun ha det blåternede forklæde under for smittens skyld. Ellers ved Dere nok hvad hun skal ha på. Ikke pulsvanter, hvis det fremdeles er så mildt.

Hvis det er stygt vejr eller hvis Du vil, i alle tilfælde, skal jeg komme med barnevogn imod Dere. Men så må Du være der præcis ½ 11. For at kunne det, må Du kjøre fra Kongens Nytorv 5 minutter før 10.

A.C. ligger fremdeles. Det er ikke snue, det er Babylons floder der strømmer ud af hende. Aldrig, det sværger jeg, har jeg sét noget lignende. Skriv mig et brevkort til søndag morgen, som siger at Dere kommer.

Din Amalie

Glem så ikke at la Magdalene få fri den dag. Men sig hun må være hjemme til 4/ ½5.



417. Amalie til Erik

Lørdag formiddag. [30/1 92]

Inat sovet dårligt, men dog ikke søvnløs. Mindre bra idag. Du får se til at komme så tidlig Du kan imorgen. At Du skulde nå til at være på Kongens Nytorv før 10 er vel ikke at forvente. Men som sagt, så fort og snart Du kan.

Tag endelig en hagesmække med til småen; hun skidner så mange for Johanne Achen, der vist ikke har så’n videre overflod. En af de største og peneste, sig til Magdalene.

Jeg har brugt mine penge op. Regningen hos Vinkel var nemlig 17 kr: 3 kr. for at reparere Børjeson Regningen hos Vinkel … for at reparere Børjeson: sannsynligvis en statuette av den svenske billedhuggeren John Börjeson. Vinkel må være Viggo Winkel, grunnlegger av Kunsthandel V. Winkel & Magnussen. (det var altså blevet dyrere end han trode), 7 kr. for den lakerte ramme, 2 kr. for rammen til Ludvig, 3 kr for rammen til Sommers drøm rammen til Sommers drøm: et bilde Amalie og Erik eide. Det har ikke vært mulig å finne ut hvem det var som malte det. og 2 kr. for den lille sokkel. Idag skal jeg hente arsenikpiller for min næsten sidste kr. Nu betalte jeg 65 øre for vask af lommetørklæder og nogle småstykker, igår kjøbte jeg uldgarn til småens trøje og klorsurkali igjen. Når jeg er i byen, kjøber jeg altid lidt chokolade med til Johanne, det venter hun altid på, siden hun engang fik, så er der frimærker o.s. v. Ikke at tale om pengepungen og posen, jeg har kjøbt. Du må gi mig et par kroner imorgen når Du kommer.

A.C. fremdeles sengeliggende.

Kys småen 1000 ganger, og fortæl hende imorgen når Du er i sporvognen at hun skal til mamma.

Din Amalie

[Tilføyelse på første side]:

Tusen tak for brevet idag.Tusen tak for brev idag: mangler i samlingen.



418. Amalie til Erik

Mandag morgen. [1/2/92]

Jeg har netop fåt dit brev min kjære ven Jeg har netop fåt dit brev: mangler i samlingen. og synes frygtelig synd i Dig. Og Du som altid går med så mange penger i din portmonnaie for at være vis på at kunne bli både bisat og begravet om noget skulde hænde. Den må forresten vistnok være blet stjålet, for dine lommer er jo ikke slig at noget kan glide ud af dem og Du har jo ingen muffe til at putte den i. Du må nu endelig spørge efter hos sporvognen. «I sporvognen med småen,» skriver Du. Det må vel altså være søndag aften Du mener. Jeg tænkte straks at spørge her, men så husked jeg på at Dere vel kjørte med sporvogn også gjennem St. Kongensgade og at Du altså må ha havt portmonnaien der. Og jeg som ikke fik høre noget om småen! Der var så meget, jeg skulde havt besked om og nu får jeg heller ikke se hende idag, for det er nemlig meningsløst for mig først at ta hjem når jeg skal til Langhoffs. når jeg skal til Langhoffs: sikkert i forbindelse med Forraadt, som kom ut på Schubothes forlag i april/mai 1892. Det trætter mig nemlig mest af alt næsten, at holde styr med småen og det kan jeg nu, da jeg ser hende så sjælden, ikke la være. Herfra får jeg kjøre med Thieles vogn lige til døren, så det er for dumt ikke at bruge den. Men derfor kan Du vide, jeg gjerne vilde hørt om hvordan det gik på hjemturen. Kl. var jo mange og hun sovned kanske? Buksen hendes var jo våd og det sa Du vel til Magdalene, for den var naturligvis blet tør igjen, så hun kunde git hende den på næste dag om hun intet vidste. Og om hun fik afføring om aftenen eller ei. Om hun sovned straks hun kom i seng om om [sic] hun græd og var overtræt eller om hun var overjordisk sød som altid. Alt dette véd jeg nu intet om, og jeg havde glædet mig så til dit brev imorges. Men jeg forstår så godt at Du ikke var oplagt. Pas endelig på at småen får både pulsvanter og slør og galoscher på, hvis hun får gå ud i denne kulde. Længe må det absolut ikke være. Trøst hende så godt Du kan fordi jeg først kommer imorgen, og lad hende endelig ikke fryse. Det er så koldt. Jeg har sovet udmærket siden sidst og har det godt.

Din Amalie.

[Tilføyelse på første side]:

Vær der nogle minutter før 6 iaften, så jeg kan treffe Dig udenfor. Jeg er præcis ved Du med vognen.



419. Amalie til Erik

Onsdag. [3/2/92]

Jeg sovned sent inat fordi jeg fik en altfor lang lur på sofaen efter middagsmaden og byturen. Jeg læste til kl. 2 og lå så til over 3 før søvnen indfandt sig, men så vågned jeg heller ikke før ½ 10 imorges. Ja, det er sikkert at jeg kommer mig og at jeg får min nattesøvn tilbage! Jeg kan næsten ikke tro det, skjøndt jeg jo har de tydeligste beviser. Jeg føler mig forvisset om forresten at hostens forsvinden er en af hovedgrundene til min bedring. Når Du kommer herud må Du endelig være imponeret af at de har fåt mig til at sove så godt. De er selv så glad for det og så stolt af det. Du får vel billetter til det frie teater på lørdag?billetter til det frie teater på lørdag: Studentersamfundets fri Teater holdt sin første forestilling 6/2/92. Teatret var inspirert av Antoines Théàtre Libre i Paris, og spilte Edvard Brandes’ Et Brud og Gustav Wieds En Bryllupsnat. Achens og Marie Thiele skal der, og jeg vil også svært gjerne afsted. Skriv om hvordan det forholder sig, om vi skal mødes i teatret eller om Du sender mig billettene o.s. v. Jeg har bestemt mig til at vente med at få småen herud til på fredag. Kommer hun imorgen, går hele dagen uden at jeg får rørt ved mit arbejde og derfor tvinger jeg mig til at vente, skjøndt det holder hårdt. Magdalene véd hvad hun skal ha på og med. Den søde elskede ungen, det er trist at undvære synet af hende så længe, og bare få se hende en småstund et par ganger om ugen. Jeg føler også altid et gnav og savn efter hende.

Men bare jeg gjorde fremgang på arbejdet mit, så fik det endda gå. Men det gjør jeg ikke. Jeg kan slet ikke få nogenting til. Jeg sidder her om dagene time efter time med blyanten i hånden og papiret foran mig og bare græmmer mig, mens tankerne farer viden om og ikke er til at fængsle ved arbejdet. Og så tror de, at jeg skriver og spør ideligt hvordan det er gåt og om hvorlangt jeg nu er kommen. Det er en frygtelig tilstand. Hvad skal jeg arme menneske dog gjøre! Kys småen fra

Din Amalie.



420. Amalie til Erik

Torsdag aften. [4/2/92]

Tak for det lange søde brev og for bogen,Tak for det lange søde brev og for bogen: Brevet mangler. Det er umulig å vite hvilken bok det var. som jeg først vil læse efterat jeg har sét stykket. Sovet udmærket også sidste nat. Hosten omtrent absolut borte.

At Du virkelig havde lyst til at læse op det stykke hos Martinius’s. at læse op det stykke hos Martinius’s: dvs. Martinius Nielsen. Erik oversatte ganske mange skuespill i 1880- og 90-årene; det finnes blant hans papirer på KB kontrakter på oversettelser av tre skuespill av Gustaf af Geijerstam, tre av Knut Michaelson, og ett av Gerhard Hauptmann. Det er uvisst hvilket skuespill det er tale om her. Jeg synes det er at gjøre for meget væsen eller lægge for stort bræt, fra din side, på et arbejde der dog kun er en oversættelse, til og med af et, efter din mening, dårligt stykke. –

Så kommer altså småen imorgen. Lad hende endelig ikke gå senere fra Kongens Nytorv end ½ 2, ellers får jeg stå og vente ligeså længe som sidst. Den lille gule brosche som jeg fik efter din mor, må Du la Magdalene ta med imorgen. Den står vel i toiletpuden eller ligger på glasskålen foran spejlet. Glem det ikke. Achen skal bruge den. Sig ligeledes at M. skal ta med sig 2 par af mine strømper – hvis de da er kommet fra vaskerkonen – og stoppegarn nål og fingerbøl; hun kan stoppe lidt herude, for jeg har dog småen. Hvis strømperne ikke er komne, skal hun alligevel ha garn og grejer med, for jeg har et par her, som skal stoppes. Kys småen og lad mig så få hende imorgen.

Din Amalie



421. Amalie til Erik

Onsdag eftermiddag. [?24/2/92]

Min kjære mand! Der er noget jeg så længe har besluttet at skrive til Dig om, men frygten for at Du skulde bli sint har afholdt mig indtil nu, da det ikke længer kan opsættes. Det er nemlig bleven så i den senere tid, at Du altid forudsætter at det er ondskab eller lyst til at være Dig kontrairi der gjør, at jeg har en anden mening end Dig om dette eller hint. Hvilket naturligvis vanskeliggjør forholdet en hel del. Nu er sandheden imidlertid den, at jeg meget gjerne vil være Dig tilpas og meget gjerne vil gjøre hvad jeg kan for at vi skal komme godt ud af det med hinanden og om muligt komme hinanden noget nærmere. Sådan var jeg også rasende næstsidste gang jeg var i byen og at vi dengang skildtes som uvenner kan jeg ikke anse for min skyld. Når jeg vælger at skrive istedetfor at tale så er det atter igjen af frygt for at Du straks jeg begynder skal bli opirret, gi forkjerte svar og således forhindre at jeg får snakke ud.

Hvad jeg vil be Dig om er dette at vi skal flytte fra pensionatet og atter føre hus. at vi skal flytte fra pensionatet og atter føre hus: I begynnelsen av 1892 bodde Amalie og Erik i pensjonat i Store Kongensgade 92; om høsten flyttet de til Klassensgade 11, hvor de ble boende fram til separasjonen i 1899. For straks at berolige Dig med hensyn til det vigtigste, det økonomiske skal jeg bevise Dig at vi ved at sige op til første juni sparer så mange flere penger end vi bruger til flytningen. Vi siger nemlig pensionatet og de 3 værelser op og lejer barneværelset hvor der blir udmærket plads for alle vore sager. For dette værelse tomt og uden opvartning kan de ikke forlange mere end 25 kr. om månen. Jeg har tænkt mig at vi skulde bli på landet: juni juli august og så flytte lige derfra og ind i en af de mange lejligheder som står tom på Østerbro fra første septbr altså: Nu ved Du, at man, selv om man flytter ind i august f.eks. hvad vi jo gjorde dengang vi flytted til Kroghsgade, betaler man først leje fra oktbr. flyttedag at regne. Alle husejere siger at at [sic] det er ligegyldigt når på sommeren man flytter ind eftersom lejligheden alligevel står tom. Det gjælder altså at finde en ubeboet lejlighed og af dem er der, som sagt, nok på Østerbro. Der er også al mulig sandsynlighed for at vi alt fra første juni får lov til at sætte vore møbler ind der, hvilket jo vilde være det allerbilligste. Ja, jeg kan egentlig slet ikke tænke mig at der kunde være noget ivejen for det, når lejligheden alligevel stod tom og en sådan må vi jo i ethvert fald ha for at kunne rykke ind når vi kommer fra landet. Fra pengesiden kan der altså ikke være nogen hindring. Smith sa til mig,Smith sa til mig: se brev 413, note 2. Det må ha vært Smith som eiet pensjonatet i St. Kongensgade. før vi havde lejet udtrykkelig at huslejegodtgjørelsen i den tid vi var på landet ikke kunde sættes under 75 kr. pr. måned. Men selv om de nu vilde gjøre det for 50, hvad jeg betvivler, så blev det jo fra 1ste juni til midt i oktober 225 kr. Hvad nu det angår at jeg ikke tåler en flytning så vil jeg gjøre Dig opmærksom på at denne flytning vilde falde meget lempeligere end andre flytninger i det den vilde falde i to afdelinger. Før vi rejste på landet, flytted vi altså vore sager ud i lejligheden eller i nedpakket og flyttefærdig stand ind i barneværelset hos Smiths. Det blev altså kun i værste fald at få dem bragt ud og ordnet i det nye sted. Ellers skal jo både flytning og ordning af det nye hjem foregå på en og samme tid. Når alting stod færdigt kunde jo Du ta ind lidt før og spare mig for noget af arbejdet. Småen fik være hos Achens til vi var færdig. Et andet gode er det også at årstiden både i juni og begyndelsen af septbr. er så langt mildere end de sædvanlige flyttetider da jeg altid pådrager mig en svær forkjølelse.

Jeg ber Dig nu indtrængende om at være imødekommende her. Kan og vil Du det ikke, da lover jeg Dig at jeg skal ta det pent og roligt, så Du kan se, jeg ikke er ond og sint i sindet. Men jeg kan ikke uden gru tænke på en vinter til, som den, der svandt. Dette her at ikke ha noget soveværelse men ligge og slænge på en sofa med det kede [?] fløjelsbetræk op efter den ene side, kan jeg ikke trives med. Og når jeg skal kunne arbejde med lyst og udbytte må jeg ha det triveligt om nætterne. Min helbred er sådan at nattesøvn i et ordentligt værelse og i en skikkelig seng er absolut nødvendig for mig. Hvorledes jeg havde det derhjemme i St. Kongensgade i vinter, véd jeg bare selv. Som sagt, jeg ræddes ved at tænke på en vinter til af samme art. Så blir jo også den stakkels sofa udslidt længe før tiden.

En anden ting er også at det blir frygtelig vanskelig at skaffe alle disse kontante penger til hver eneste første i månen. På Østerbro har vi dog den udvej at vi kan få lidt kredit, når det kniber og det har jo altid hidtil gåt slig at vi efter kortere eller længere tid har kunnet klare hver sit.

Jeg havde så i tilfælde tænkt at snakke til Kristine så snart som muligt for at få hende til enepige. Hun kan jo madlavning eftersom hun nu er kokkepige i et fint hus og er jo ellers så bra og pålidelig i alle måder. Desforuden vilde jeg så ha en eftermiddagspige der kom kl. 12 eller 1 og spaserte eller legte med småen. Jeg har nøje overvejet dette og jeg er vis på, dette vil kunne gå med én pige forudsat at hun er som Kristine f.eks. når vi lejer vasken ud og tar en kone til rengjøring en gang imellem. Og med en pige og en lejlighed til 600 kr. vil det sikkert ikke bli dyrere end i pensionatet, så meget som vi er ude. Heller billigere. Men Du måtte altså sige op den 1ste marts. Hvis jeg var i dit sted vilde jeg ikke betænke mig på at sige op alle værelserne, da vi sikkert finder en tom lejlighed. Forhast Dig ikke med at svare.

Din Amalie

Send småen herud imorgen.Send småen herud imorgen: skrevet på telegrampapir, men ikke sendt som telegram; henger sannsynligvis sammen med brev 421. Men bed om frokost kl. ½ 12 præcis så hun kan ta fra K. Nytorv kl. ½ 1 præcis. Hun skal nemlig ikke være her længere end til kl. 4 da det både tar formeget af min arbejdstid og trætter mig formeget at ha hende længere. Magdalene må, når hun skynder sig, godt kunne få soveværelset og sig selv istand til den tid. Så kan jo heller gulvet i barneværelset være til de er gået.



422. Amalie til Erik

[?/3/92][?/3/92]: Brevet er udatert og ukedagen er heller ikke angitt; etter innholdet ser det ut til å være fra mars 1892.

Det var da frygtelig kjedeligt med småens hæshed og hoste. Jeg er svært urolig over det. Går det ikke over, så snak med Feilberg. Det er aldeles urimeligt at M. vil gå til den begravelse! Jeg er glad, Du har sagt nej og især for at Harriet ikke får passe hende. Jeg er vis på hun så vilde vært kommen i træk o.s. v. Der er ganske sikkert noget at gi hende for den hæshed både at ta ind og at bli smurt med.

Jeg synes aldeles ikke om at Du sådan ganske på egen hånd har dekreteret at jeg ikke skulde med til Langhoffs. at jeg ikke skulde med til Langhoffs: må ha vært et selskap hvor Amalie og Erik var invitert. For det første anstår det Dig ilde at optræde på denne dominerende måde mod mig, der sidder her og slider omkap med Dig for at tjene til den smule føde, vi skal ha. Og for det andet er det mig umuligt at fatte hvorfor det skulde være mere «attenteret mord» at gå til middag og dans nu, end for 3–4 uger siden, da min helbredelse langtfra var så vidt fremskredet og da jeg desuden havde bare godt af det. Det at herrerne skulde møde i maske og damerne i dragt kunde dog vel ikke gjøre det livsfarligt. Det måtte da vel være dansen og mad og drikke o.s. v. som skulde gjøre det. Du havde også selv tænkt ikke at gå siger Du. Men se om Du ikke rædded Dig derhen! Naturligvis! Det vidste jeg. Det er Dig ligesåmeget imod selv at gi afkald på moro og god drikke som det falder Dig naturligt at dekretere afslag for mig. Hvis Du endda selv var bleven hjemme, vilde jeg langtfra vært så oprørt, men at Du selv går, uden såmeget som at vorre at sige mig at jeg er buden, det er dog forgalt. Og gide ville komme [sic] med slige fraser som «attenteret mord» og om at Du «umulig kunde gi Langhoff afslag»! Fy for pokker! Jeg råder Dig til ikke en gang til at gjøre sligt. Indbydelsen har vel formodentlig også vært adressert til mig og så har Du brudt den og svaret og alting. Du kan stole på jeg skal skrive til Langhoff at de en anden gang må sørge for at jeg får indbydelsen. Jeg skal nemlig sende ham manuskript idag.Jeg skal nemlig sende ham manuskript idag: må ha vært Forraadt (se brev 418, note 2).

Amalie



423. Amalie til Erik

Fredag aften.Fredag aften: Brevet er udatert og vanskelig å datere nøyaktig ut fra innholdet. [?/4/92]

Tusen tak kjæreste Dig for dine linjer som jeg fik iaften sammen med pakken. Jeg blev så glad og let ved at læse dem.

Ja, send endelig småen afsted imorgen. Hvis hun kunde gå hjemmefra kl 1 eller et kvarter over 1, så skal jeg passe hende op ved sporvognsstationen kl. 2. Ja, jeg skal naturligvis være der i god tid og gå frem og tilbage til de kommer. Så behøver Du ikke at belemre Magdalene med mere besked end at hun for 20 øre skal kjøre så langt som sporvognen går. Bedst var det om Du fulgte dem til Kongens Nytorv, men kan Du ikke det, så klarer hun sig vel når Du siger, hun skal med den røde omnibus, hvor kusken sidder på bukken oppe ved taget, husk endelig det, for ellers går hun med den anden gjennem Stormgade – Så må Du be hende sætte sig helt ind i vognen oppe i krogen og svøbe tæppet godt om småen. Og så må Du endelig pålægge hende ikke at fortælle småen at hun skal møde mamma, for så blir barnet utålmodigt over at det varer så længe.

Jeg glæder mig frygtelig til at se hende trine ud af sporvognen imorgen. Bed nu endelig Magdalene om at hun lar konduktøren løfte småen ud, ellers glider hun sikkert på det glatte trin og brækker både sig selv og småen. Lad hende endelig få mit penneskaft og alle mine penne i lommen. Endnu engang tak for brevet min kjære ven. Bare nu vejret blir godt. Men hun kjører jo i vogn hele tiden. Lad os sige bestemt 1 kvarter over 1 hjemmefra. Din Amalie.



424. Amalie til Erik

Hornbæk torsdag morgen.Hornbæk torsdag morgen: Dette brevet er ikke datert, men det ser ut til å være fra begynnelsen av Amalies opphold i Hornbæk. [?18/8/92]

Heller ikke inat har jeg havt det synderlig godt. Da kl. var ½ 12 begyndte småen at klynke. Jeg vented noget, men da jeg intet hørte til Marie, stod jeg op og idet jeg åbned døren ind til det mørke værelse sa småen med lysvågen stemme på sin sødeste måde: goddag, mamma og videre: Du må ikke røre min dårlige finger. Er pappa hjemme? «Ja.» Hvor sover Du mamma? «Derinde.» Hos hr. Hanemann?hos hr. Hanemann: En hr. Hahnemann skal ha vært kjøpmann i Hornbæk. «Nej derinde ved siden af Dig.» Sover pappa hos hr. Hanemann? «Ja.» Nå! Så skulde hun på potten og så sa hun 2 ganger på en aldeles uforlignelig øm og indsmigrende måde: mamma! Da hun var færdig, la jeg hende ned, tændte den små lampen som jeg stilled på gulvet, sa godnat og gik ind og la mig. Hun havde ingen indvendinger men vendte sig sødt om mod væggen. Marie havde under det hele sovet som en sten. Jeg trode, hun var sovnet straks, men en halv time senere hørte jeg hende atter og gik derind. Dennegang var Marie oppe. Jeg vil op, sa småen. Nej det er nat og Du må sove, svarte jeg. Hvorpå småen sa på en ubeskrivelig skjælmsk og indsmigrende måde: Men det er så dejligt at være oppe om natten. Jeg gav hende nogle chokoladekager og hun la sig sødt ned, men jeg hørte hende stundimellem småsnakke derinde, efter at jeg atter var gåt tilkøjs. Hun havde inat lidt feber i sin dårlige finger. Idag synes det bedre. Hun sov idag til ½ 9 og var først sovnet kl. 1.

Jeg vågned også inat op af en aldeles forfærdelig drøm, akkurat kl. 2 som igårnat efter at ha sovet en knap time. Jeg skjønner ikke hvad det er som får mig til at drømme. Siden sov jeg urolig og var tit vågen, men fik en rolig og fast blund ud på morgenen til kl. 8. Idag er vejret som det allerbedste vi har havt. Jeg savner Dig min elskede, og beklager at Du skal gå derinde. Her er over al måde dejligt idag. Tænk Dig, småen har slet ikke spurgt efter Dig idag. Kun to ganger har hun pludselig sagt: skal hun gå i vandet med pappa? Skal hun? Jeg gik en tur med hende hen til Rists for at sige Ida farvel.hen til Rists for at sige Ida farvel: Ida Rist var gift med P. Fr. Rist, tidligere offiserkammerat av Erik fra krigen i 1864. De var netop rejst, da jeg kom. Småen var skuffet og sa: skal vi så ikke få sige farvel til hende? Nu er hun på stranden med Marie. Kl. 1 skal vi i vandet. Norries kom ikke igåraftesNorries kom ikke igåraftes: dvs. William Norrie og hans første hustru, sangerinnen Anna Pettersson-Norrie. og heller ikke idag. Jeg er glad så længe de er borte. Nu snakker jeg lidt med fru Adler og Hovitzfru Adler og Hovitz: sannsynligvis Alma Adler, konen til journalisten Viggo Adler. Hovitz: vel kirurgen Frantz Howitz. – ellers ingen. –

Fredag. Tak for dit brev min egen kjære ven. Det lå til mig da jeg med småen kom fra bad. Småen har vært storartet også idag. Sov til ½ 9 uden spor af natteforstyrrelse. Hun er så glad og lykkelig at hun ligefrem skriger af ustanselig henrykkelse. Imorges fulgte hun med mig til skomageren. For hvert hus vi kom forbi spurgte hun mig om det var skomagerens. Jeg sa: det véd Du jo godt. «Nej såmænd gjør jeg ej» svarte hun og da hun mærked at jeg lo af «såmænd», sa hun såmænd ialt hvad hun sa. Da vi så kunde øjne skomagerens hus pegte hun og råbte: Nej, der er skomagerens hus! Ja såmænd er det så, sa jeg hvorpå hun stod stille og i en ubeskrivelig pudsig tone spurgte: siger Du også såmænd?

På vejen til skomageren mødte vi Norries. De var kommen aftenen i forvejen, men da havde jeg ikke sét dem fordi jeg var til toddy hos Achens, Thieles fødselsdag.Thieles fødselsdag: boktrykker Andreas Thiele, onkel til Ane Cathrine Achen Jeg kom hjem ½ 12, sov udmærket uden drømme og har det godt idag.

Norries er meget lej fordi Du er borte. Mange hilsener. Fru Rundberg havde af Køster ladt sig overtale Fru Rundberg havde af Køster ladt sig overtale: Fru Rundberg: dvs. den danskfødte svenske skuespillerinnen Helga Rundberg, født Adamsen, gift med operasangeren Axel Rundberg. Det har ikke vært mulig å identifisere Køster. til at bli en dag længere og så var Norries også bleven. Det er kjedeligt at Du ikke kan komme ud her på mandag. Men det kan Du vel ikke. Her er aldeles dejligt, aldeles ubeskrivelig dejligt, varmt strålende – kort sagt, her er sommer. Gud hvor har vi det bedre her end i Esrom!

3 kr. om dagen er fabelagtig billigt. Jeg er utrolig glad for mit værelse. Det er udmærket, roligt og behageligt

Din Amalie



425. Erik til Amalie

København Jernbanehotellet 19/8 92

Kæreste Amalie i dette Øjeblik er Kristine og en af hende fremskaffet Pige gået fra mig. Pigen fæstede jeg.Pigen fæstede jeg: Erik og Amalie forbereder flyttingen til den nye leiligheten; Erik bor foreløpig på hotell, mens Amalie er ute på Hornbæk med Johanne. Hun er 22 År, fra Jylland, gode Anbefalinger, men smuk er hun Gud hjælpe mig ikke. Særlig er Tænderne fæle. De er lige som Kristines, så beholder vi den sidste, hvad der endnu er Mulighed for, må der vistnok foretages noget særligt for at komme uden om alle de Huller, vi da får at skue.

Pigen hedder Karen, er kommen direkte fra Jylland efter Moderens Død til Slægt i København, kan altså, om Du ønsker det, tiltræde Pladsen straks. Hendes Fader er eller har været Rebslagermester i Aalborg, hun er altså af godt Folk, siger, at hun er godt klædt, med pæne Forklæder osv. Beskeden af Optræden og Dragt er hun. Det var vel det fornuftigste, at hun kom ud til Hornbæk med det samme. Så kunde Marie rejse om Aftenen, som Karen kom om Formiddagen, eller er Du bange for at binde an med den Anstrængelse alene? Småen vil jo næppe denne Gang gå så glad ind på Forandringen af Barnepige som fra Magdalene til Marie – skønt måske dog.

Du skriver mig jo straks til om dette.

Maries Hjemrejse må vi bekoste. Det bliver sådan noget som 3 Kroner.

Det er forskrækkeligt så jeg længes efter det Brev fra Dig, som jeg må få imorgen tidlig.

Her er Vejret vedblivende hed Sommer.

Imorges traf jeg den ene af Brødrene Andersen Brødrene Andersen: må ha vært håndverkere – det er flere muligheter. – jeg tror nok den umyndige af dem – og Aftalen blev, at Værelserne hurtigst muligt skulde gøres i Stand med de oprindelig valgte Tapeter[.]

Dagen igår var meget behagelig hos Gotfred Rubin med 4–5 fremmede. Interessant var det at høre G.R.’s Udtalelser om Ernst Brandes. G.R.’s Udtalelser om Ernst Brandes: Ernst Brandes var den mellomste Brandes-bror, født 1845 (etter Georg i 1842 og før Edvard i 1847). I 1889 hadde han kjøpt en halvt fallerende avis, Kjøbenhavn Børs-Tidende, og pådratt seg en bot for å trykke en anmeldelse av Viggo Stuckenbergs Messias. I januar 1892 hadde han giftet seg med en ung pike, Ellen Christensen, som familien ikke ville anerkjenne, og 6. august 1892 begikk han selvmord. Han kaldte ham en «ond» Mand.

Den Stump af Prøven på «Fjældmennesker» jeg så,Den Stump af Prøven på «Fjældmennesker»: Skuespillet som Amalie og Erik hadde skrevet sammen, og som var blitt utgitt i 1889, fikk sin première på Dagmarteatret 8. september 1892. Det ble spilt fram til 17. oktober, og ikke tatt opp igjen siden. var for de to kvindelige Hovedfigurers Vedkommende lidet lovende. Men nu skal jeg ase med dem, kan Du stole på!

Det er et meget «svært» Stykke at spille.

Den Pige, Kristine skaffer i sit Sted, kan først komme til Oktober, men der er en Kone af Kristines Bekendtskab på Østerbro (Lyngbyvej) som i September vil gå os til Hånde – hvis da Kristine overhoved kommer til at rejse[.]

Det var da forskrækkeligt, så denne Side er kommen til at se ud!så denne Side er kommen til at se ud!: Baksiden av brevet ser ut til å ha fått et avtrykk fra et annet brev. Men der er for Resten ikke mere at skrive. Om lidt skal jeg til Prøve.

Din efter Brev tørstende Mand

E.S.



426. Amalie til Erik

Lørdag 20de august 92

Tak for dit brev min kjære ven. Det er jo godt Du har fåt en pige, men kjedeligt at hun ikke er pén. Og af alt upent er skidne og fillete tænder det lejeste. Det tog mig lang tid før jeg kom over Kristines tænder, og hun var dog så tækkelig og renfærdig i alle henseender. Men naturligvis måtte Du ta hende tiltrods for tænder, når der ellers var mening i det. Marie som vi nu har, har væmmelige fingre og negle, men dem kan jeg bedre undgå at se på end på hendes tænder, der som jeg sa forresten, alle er indsatte undtagen et par bagstumper som hun stadig værker i. Marie vil naturligvis ikke rikke sig uden at hun får sin fulde løn og fri rejse naturligvis. Jeg forklarte hende idag at det vilde være så nyttigt for mig om den nye pige kom herud og blev kjendt med småen før vi kom til byen. Men noget så koldblodigt hensynsløst har jeg ikke sét. Jeg sa forresten bare: «nej, De er jo i Deres gode ret,» og gik min vej. Men forleden, da jeg fandt lejlighed, sa jeg hende at hun havde båret sig klogt ad ved at skaffe sig et gratis landophold på et par måneder, hvilket jeg nu meget godt gjennemskuede. Hun gjorde ikke det svageste forsøg på at benægte det, men sa bare: Å, nu forstår jeg hvorfor fruen har vært så alvorlig siden jeg sa op. Og derom er ingen tvil, hun har fra første dag ikke villet tjene længer end under landopholdet.

Nu er der ikke tale om at jeg vil gi begge piger løn for den tid der er tilbage af måneden. Heller ikke betale 3 rejser (2 altså for den nye og 1 for Marie)[.] Men det kunde jo tænkes at Karen, som formodentlig betaler kostpenger for sig i byen, ikke havde noget imod at få gratis ophold i den uge. Og rejsen hertil vilde hun i så fald kanske selv spendere. Der er vist bestemmelse om at pigerne selv skal koste sig til herskabet. Hvis hun altså vil rejse herud på egen regning og først gjøre fordring på løn fra 1ste septbr. så vil jeg meget gjerne ha hende straks. Imodsat fald ikke! Du kan jo forklare sagen for Kristine og be hende spørge hende, eller Du kan gjøre det selv. Det blir alligevel os det går ud over for vi må altså betale hjemrejse for to piger istedetfor for 1. Jeg håber, Du ingen fæstepenger har git. Det bruges ikke mere, siger alle. Og jeg må sige at når man som vi skal ha ny pige mindst hvert fjerdingsår, så er det urimeligt at gi fæstepenger. Marie det bæst fik 1 kr. Den skulde hun ikke havt. Hvis Du får det ordnet med pigen således at hun kommer, så telegrafér straks. Ellers ikke. Men betal endelig ikke noget ekstra. For så kan det heller være det samme. Småen har det som bestandig. Storartet! Hun skriger af fryd nu i vandet, sætter sig ned selv, laver bølger med hænderne får to dukkerter og vil ikke op igjen. Idag var vi også på tur til skomageren før frokost, og senere, da jeg havde skrevet en tid, oppe og sa fru Adler farvel.sa fru Adler farvel: se brev 424, note 5. Hun kjørte i Landauer lige til Kjøbenhavn og de 3 store børn på cykler. Så gik småen og legte i haven med krogutterne under ustanselig fryd til vi skulde i vandet. Men det troløse asen spørger ikke efter Dig. Aldeles ikke.

Igår før aftensbordet gik vi en tur med Norries henover der til Villingebæk.med Norries henover der til Villingebæk: Amalie nevner senere at de var hos Arnold Krog. På hjemvejen hændte to skrækkelige ting: først kom der et sort mærkeligt dyr løbende langsomt tværsover vejen tæt forbi mine fødder. Det var et pindsvin, sa De. Du kan tænke Dig min forfatning! og dernæst en vild hest. Det var frygtelig. Jeg gik i seng kl.10 og sov godt fra ½ 12 til 8.

Jeg har havt brev fra Ludvi[g] idag. De er på Kongsberg nu og Ludvig kommer sig så storartet. Lolly har det også udmærket nu, men har vært svært dårlig efter barselsengen.efter barselsengen: I 1892 fikk Amalies bror Ludvig og konen Isabella en datter, Inger. Jeg blev så glad for hans brev, for jeg kunde tydelig mærke at han var fortrøstningsfuld og vel tilmode. Stakkels Ludvigmand. Der var naturligvis de hjærteligste hilsener til Dig.

Nu er kl. ½ 6 eftermiddag. Kl.6 skal jeg med Norries spasertur til proprietæren, han med «krusbærene», Du ved. Det er for turens skyld, jeg går med. De har bedt mig både igår og idag.

Jeg har det fremdeles godt og elsker mit værelse.

Jeg har tænkt mig at opsætte tanden til den dag vi rejser hjem. Kan jeg ikke det, tror Du. Når jeg skriver til ham i forvejen, tar det mig kun en halv times tid. Men kanske det blev kjedeligt for Dig at vente med småen sålænge.

Men nu farvel min kjæreste sødeste mand.

Din Amalie



427. Erik til Amalie

Kbhvn K. Jernbanehotellet 21/8 92

Kæreste Amalie, havde jeg ikke noget at bestille, gik jeg i Stykker af Længsel. Det er forfærdeligt at gå alene om på disse idiotiske Morgenture og om Aftenen og at sidde alene og spise. Skønt det er sandt, jeg har kun været alene én Aften. Det var igår. Jeg var gået i Nørrebros Teater for at se Henriques’ Revue i Nørrebros Teater for at se Henriques’ Revue: Axel Henriques var bl.a. revyforfatter, og hans og Anton Melbyes sommerrevy Kiobenhavn N ble spilt i Nørrebros teater fra 29. juli. og havde sendt Jakob et Par Ord om, at jeg var her i Staden, og hvor han kunde finde mig. Men hvem der ikke kom, var Jakob. Så trissede jeg en Timestid omkring for at komme mig efter Heden og det græsselige Sludder i Teatret, og blot denne Gårsaftens Tyngsel og Morgenturen imorges ligger over mig som Uger og Måneder. Ellers har jeg jo en Aften været hos G. Rubin og den derpå følgende sammen med Martinius og Oda Nielsen i Tivoli sammen med Martinius og Oda Nielsen i Tivoli: skuespillerparet. (vi betalte hver for sig). Da jeg havde læst dit Brev imorges – dit Brev igår fik jeg først langt op af Formiddagen – manglede der ikke meget i, at jeg var stukket af fra det hele og taget til Hornbæk. Og som jeg sidder nu i Skjorteærmer og i Søndagssommerligheden og skriver, suger det mig for Brystet.

At Småen, det lykkelige lille Afskum ikke spørger efter mig, var jeg jo nogenlunde forberedt på, hun er en stræng Herskerinde at tjene. Ude af Øje ude af Sind. Men det vilde også være for slemt for hende allerede nu at skulle være belastet med Længslens Sot og Svie.

Hvad den ny Pige angår, anser jeg det for givet, at hun ingen Løn skulde have i August, hvis hun kom ud til Hornbæk – om hun derimod vil bekoste Rejsen selv, bliver et andet Spørgsmål. Jeg skriver idag til hende og beder hende komme imorgen for at jeg kan tale med hende. Sørg for alle Tilfældes Skyld for, at der ikke er Vasketøj fra Marie hos Skomagerkonen, så at der ikke skal være Vanskelighed ved at blive af med hende, hvis Karen ankom.

Forleden aften var jeg temmelig fortvivlet under Prøven på de to sidste Akter af Fjældmennesker. Det så nærmest ud som om der aldrig skulde komme Gang i det, og tilmed kunde det ikke nægtes, at sidste Halvdel af sidste Akt slæber svært bag efter. Jeg tog da Akten på ny for mig og opdagede, at den yderligere kunde forkortes uden at der dog gik et eneste af de anvendte Momenter bort. Der er Vidtløftigheder, som det blot letter at fjærne.


Stregen betyder Middagsmad (Voksbønner, Lammesteg og Rødgrød; i Anledning af Søndagen var der 3 Retter ellers kun 2) og et derpå følgende Besøg hos Beduinerne, et derpå følgende Besøg hos Beduinerne: I Politiken 21/8/92 står det at «Beduinerkaravanen giver idag sine næstsidste Søndagsforestillinger». I hele august hadde det vært «Ægyptisk Udstilling og stor Beduiner-Karavane» i Reventløwsgade og Ny Vestergade. hvor jeg morede mig udmærket: Kun var det Skade, at Du ikke var med, Du vilde absolut have moret Dig. Den berømte Mavedans vilde bl.a. have fængslet Dig ved sin fænomenale Hæslighed eller Forunderlighed, hvad man nu skal kalde det. Og havde Småen været en Smule større, hvor vilde hun have frydet sig. Jeg skulde have redet på Kamel med hende. Desværre har Jakob søgt mig i Mellemtiden. Det er så meget kedeligere, at han ikke traf mig, som jeg derved er gået glip af hans Selskab i Aften. Nu skal jeg have denne Satans Ensomhed igen en Aften, hvor Vejret er for godt til at sidde inde i, og hvor en Anbringen sig i Tivoli eller ud ad Skoven til mellem de mange glade Mennesker næsten er værre endnu end at blive på mit lille lumre Hummer.

Hos Beduinerne købte jeg en Nål til Dig, som Du skal have i Fødselsdagsgave, og en Flaske Rosenolie, som jeg ikke tør sende, og som muligvis er noget Snyderi. – Og med min Fødselsdagslykønskning følger for det første min Tak for dine søde Breve og så en Tak for hver god Dag, Du har givet mig i det forløbne År. Vil Du og Småen være milde og søde og raske, så er min Ønskepose tømt for sit væsentligste Indhold.

Jeg glemte før at sige, at jeg på Prøven igår over de to første Akter fik et Håb om, at Stykket kan gå så nogenlunde. Kun sover Frøken Hornemann endnu, og jeg tvivler på, at hun har noget originalt i Hætten. Den små Frøken Collin gør sig ligefrem skælvende Umage og fordærve Rollen vil hun ikke. Hun er køn og har et tækkeligt Væsen på Scenen. Benj. P. Frøken Horneman … Frøken Collin … Benj. P: skuespillerne Elisabeth Horneman, senere gift Rosenberg, Jonna Collin, senere gift Neiiendam, og Benjamin Pedersen. har langt mindre Tag på Rollen, end man skulde tro efter den Interesse, han har for den. Han spiller op og ned alt efter de Ord jeg lader falde – bare han vilde spille betydelig mindre og lade Rollen virke ved sine egne ypperlige Repliker. Jeg tror det er godt, Du ikke ser disse forberedende Prøver, Du vilde fortvivle ved at se dit Arbejde således lemlæstes – foreløbig. Der er ikke Tale om, at nogen endnu «kan» sin Rolle.

Kys Småen fra mig!

Din E Skram



428. Amalie til Erik

Hornbæk 22de august 92

Min kjære elskede mand!

Tusen tak for dit søde kjære brev og for den pene små nålen. Jeg blev så glad og nysgjerrig ved at mærke at der var noget indi brevet og syntes, det var rørende af Dig at Du havde villet sende mig noget. Tak til Dig selv for hver en «god dag», Du har git mig i det forløbne år og for alt alt godt. Du er sød og snil min egen ven. –

Sidst jeg skrev fortalte jeg Dig vist at jeg om aftenen skulde gå til Krog at jeg om aftenen skulle gå til Krog: se brev 426, note 2. sammen med Norries. Vi gik altså kl. omtrent 6 i strålende vejr, havde en rask og munter tur derop, fik en god modtagelse, og spiste bær i haven, mens proprietæren pynted sig og aftensbordet blev dækket. Jeg åd, som jeg var betalt for det af de dejlige stikkelsbær og vi plukked en hel pose fuld med hjem til småen. Hun var ikke tilstede, da jeg gik, og det anked mig hele tiden at jeg ikke havde fåt sagt godnat til hende. Men jeg havde stillet et skjæld fuldt af kirsebær (hvoraf jeg har kjøbt 2 ganger, siden Du rejste) ind på krakken hendes og 1 do. til at spytte stenene på, og det hørte jeg siden, havde i høj grad trøstet hende over skuffelsen ved ikke at finde mig, da hun kom hjem. Hun hænger nu ved mig med slig en inderlig kjærlighed, siden Du er borte at det fryder mig ind i sjælen. –

Vi spiste altså tilaftens hos Krog, fik en flaske fin vin bagefter og gik hjemover kl. ½ 10. Dejlig, fort, fornøjelig tur. Sad et kvartérs tid og snakked, gik så tilkøjs og havde en udmærket nat. Søndag morgen vilde jeg spasert med småen hen til Achens’ bænk før frokost, men hun mored sig så dejligt i haven at hun ikke var til at rokke. Jeg satte mig da til at hækle og hun holdt på med ringene derborte i hjørnet, som hun samled sammen og kasted på pindene. Hun lo og skreg og kommanderte sig selv. Du skal bare høre når Du kommer, for så må Du straks til at lege med ringene, er jeg vis på. Så var vi i vandet og småen var ustyrlig sød og dejlig. Om eftermiddagen vilde Norries atter på fodtur og enden blev at vi kl. 6 gik afsted med Esrom som mål. Atter fik jeg ikke sige godnat til småen men atter satte jeg ind bær til hende, dennegang stikkelsbær. Jeg var vejviser til Esrom og når undtages at jeg gik forlangt opover inde i skoven, så at vi måtte vende om og gå et kvartérstid tilbage for at finde sidestien til venstre, – jeg havde først mærket uråd, da jeg gjennem træerne skimted Havreholmslottet – tog jeg ikke spor af fejl. Over marken ind i ageren, alt fandt jeg. Fru Norrie var ellevild af glæde over den «herlige tur», den er nu også dejlig, så fuld af avveksling. Vi havde det udmærket. Undervejs kom det op at de vidste det var min fødselsdag dagen derpå, (dette var igår søndag, skjønner Du) og Norrie vilde endelig vi skulde foreta os noget i den anledning. De foreslog at drage til Marienlyst, spise frokost der og så gå på afskedsvisit hos E.B.s. at drage til Marienlyst … og så gå på afskedsvisit hos E.B.s: dvs. Edvard Brandes. Jeg sa ja og det blev aftalt at vi skulde gå til Hellebæk kl. ½ 9 og så ta med dagsvognen derfra. Men altså vi kom til Esrom cirka 8, blev udmærket modtat af alle, spiste en aldeles fortrinlig kold aften, men måtte ha vogn tilbage, da det var formørkt. Du kan ikke tro hvor vi havde det kjækt og godt. Men gud hvor var der rædsomt i Esrom! værre nu end første gang. Da jeg var kommen iseng lå jeg og pønste på en udvej til at slippe for Marienlystturen, den vilde bli dyr. Turen til Esrom kosted for mig 3 ½ kr, og jeg angred på aftalen. Omsider sovned jeg da kl. 11 omtrent, men vågned kl. 3 af en styg raslende lyd i mit værelse. Det kom henne fra de borteste vinduer som alle stod åbne i den lune stille nat. Det forekom mig at noget var rutschet ind i min stue gjennem vinduet. Jeg tændte lys, måtte i min angst ind og vække Marie, som var snil og kjæk. Hun lukked resolut vinduerne og gav sig til at søge med lys på gulvet. Tilsidst lå vi begge to på mave i vore natkjoler og keg ind under komoden og sofaen. Der fandtes intet og jeg gik endelig iseng igjen. Men blund i mine øjne fik jeg ikke mere; jeg lå og lytted og var bange. Kl ½ 8 bad jeg Marie gå op og sige til Norries at sådan og sådan, og jeg kunde ikke ta afsted. De vilde så vi skulde drage senere, nå kl. 1 deligencen i Hellebæk o.s. v. For at fri mig fra det på den lempeligste måde fortalte jeg dem at der var kommet telegram fra Dig at Du kom ud her idag – jeg havde fåt 2 telegrammer – fra Marie Thiele og fra Rundberg,Rundberg: se brev 424, note 6. og så ble det jo opgit. Ved middagsbordet sa jeg så at der atter var telegram om at Du var bleven forhindret. Idag er vi hjemme og vil intet foreta os. Men husk nu det med telegrammet, når Du kommer.

Småen spør fremdeles ikke med et kny om Dig. Jeg gik og trode, at Du rent var ude af hendes forestillingskreds, men så idag, mens jeg klædte mig på inde i teltet og hun sad udenfor kom Tschernings børn Tschernings børn: dvs. kirurgen E. A. T. Tscherning. og spurgte «hvor er din mamma?» Derinde i teltet, sa hun. Og hvor er din «far»? «I Kjøbenhavn, men han kommer snart hjem igjen.» Det gjorde ordentlig godt at høre, at hun dog ikke havde glemt Dig.

Jeg fik idag brev fra Helmich Jansen Helmich Jansen: en venn av Amalie fra Norge (se brev 303, note 7). og et billede af Damsgårds dagligstue, det skulde være til min fødselsdag og kom akkurat. Ligeledes fik jeg brev fra lille Emma [Hansen – krysset ut] Jakobsen.

Det er frygtelig at det går slig med «Fjældmennesker». Derpå var jeg dog så forberedt. Men tror Du ikke det var bedre at ta stykket foreløbig tilbage og bevæge Ris K. til først at spille det jeg nu holder på med?bevæge Ris K. til først at spille det jeg nu holder på med: Amalie var i ferd med å skrive skuespillet Agnete, som ble oppført for første gang på Dagmarteatret i mars 1893, og skulle bli hennes suksess som skuespillforfatter. Christen Riis-Knudsen var direktør for Dagmarteatret 1889–1905. Det vil sikkert bli lettere at spille. Tænk på det Du.

Når sér vi Dig så. Så snart det på nogen måde kan gå. Ikke sandt. Jeg længes efter Dig min kjæreste ven og småen blir henrykt. Her er dejligt dejligt! men frygtelig stankfuldt. Hornbæk er en eneste stor svinesti. Det brev var så bedårende sødt.

Din Amalie



429. Amalie til Erik

23de august [1892]

Tak for dit brev min kjære ven.tak for dit brev: Også dette brevet mangler. Jeg er netop nu kommen fra bad med småen, som idag var meget længe i. Inat da jeg gik ind til hende efter længe at ha lyttet ved døren – Marie rikker sig ikke mere om natten – sa småen glædestrålende: er Du der mamma! «Jeg trode, Du var rejst ind til Kjøbenhavn for at se lidt til pappa,» tænk, det sa hun.

Igår gik jeg bort til Achens for at ta imod den gratulation jeg frygted, de vilde bringe mig. A.C. var på cykletur til Fredensborg med Søren og Haslund. Så kom hun om aftenen og straks efter Achen. De gav sig ikke før de fik mig med sig til aftens. Da vi endnu sad ved bordet, men var færdig, kom Kristine ind og sa at der var en herre og dame som spurgte efter fru Skram. Det var Norries, som sa, de ikke vilde la sig snyde for fru Skram.

Almén jubel! Vi blev der til kl lidt over 10, gik hjem og iseng, sov udmærket. Derborte aftalte vi at gå på fodtur til Bøgeholmesø, et sted langt bagenfor for Hellebæk, og ta med dagvognen om aftenen fra Aalsgård til Hornbæk. Vi skal gå kl. ½ 5, derfor skriver jeg nu før middag.

Ja, jeg vil ha Karen på den betingelse at Du kommer samtidig. Ellers blir det for svært for mig. Hun er allerede nu så påhængende, at hun med list og vold altid må lokkes fra mig. Men jeg vil som Du siger, gjerne bli af med Marie også af den grund at vi kanske gjerne vil bli lidt ind i septbr. hvis nu vejret blir som nu. Men altså, kan Du ikke, så får det heller være.

Idag betalte jeg regningen 89 kr fra den dag af, Du og småen og Marie flytted herned. Nej det er sandt, det var middagsmad for 4 dage for inden også. Det var rigtigt, og intet optrækkeri. 7 kr. dagen for os tre med det dejlige værelse, er ikke dyrt. Men Du forstår at Du må bringe penger med. Mine 100 kr. som ikke skulde røres er der altså gåt hul på, og de skaffes tilveje igjen. Nu er der altså betalt til idag. Hvad Du skriver om Jakob er nedslående, men kun hvad jeg havde ventet.

Kl. er straks 3 og jeg må slutte. Farvel min søde gode mand.

Din Amalie



430. Amalie til Erik

Hornbæk 25/8/92

Tak for dit brev min kjære ven. Det var morsomt hvad Du fortalte om dit møde med Drachmann.dit møde med Drachmann: Det er uvisst hva Erik fortalte om Drachmann, som i begynnelsen av 1890-årene igjen prøvde å nærme seg det radikale miljøet. Forresten er jeg halvt vis på at han aldrig har læst noget af mig. Ialtfald véd jeg, at han for nogle år siden ikke havde gjort det.

Jeg véd næsten ikke hvorfor, men jeg liker ikke at Du skal til denne Molkte.at Du skal til denne Molkte: Amalie mener vel Moltke. Det finnes mange brev fra en F. Moltke (greve, bankfullmektig) til Erik fra årene 1866–97, så det kan godt ha vært ham, men det er vanskelig å si uten flere opplysninger. Det bodde også to Moltker (begge grever) i St. Kongensgade 92. Han ser forfærdelig fæl ud, synes jeg og konen næsten værre.

Din penneæske står her på vaskerservanten. Du får se til at hjælpe Dig, til Du kommer. Jeg håber det sker på søndag.

Hvad siger Du til denne overhændige sommer? Det vilde være absolut dejligt, hvis man ikke altid herude gik med denne uhyrlige stank i sin næse. Henne hos Achens er de syge af varmen; vi klarer os udmærket, småen og jeg. Idag har jeg forresten følt mig lidt sjakmat. Jeg bar småen på ryggen hele vejen til og fra bad, fordi det små yndige kræ var så opøst af varmen. Hun vilde ikke op igjen af vandet idag, labbed ud alene, da de nede ved stranden vented lidt på mig – og satte sig. Hun fik også være længe i idag og forlangte selv at bli dukket mange ganger. Idag hilste og kyste jeg hende fra Dig og sa at det stod i brevet og at det var fra pappa. Nå! bemærked hun så og intet andet. Jeg vedblev at Du kom på søndag. «Hvad har han så med til mig?» spurgte hun. Hvad vil Du ha da? sa jeg. «En vogn,» svarte hun uden at betænke sig.

Iforgårs var vi altså på turen med Achens til Bøgeholmesø. Det var brilliant. Vi kom ned på Hellebæk, hvor vi vilde spise, men der var en ækkel knejpe. Vi kunde intet få før pensionærerne havde spist, hvilket vilde ta en lille time. Vi blev arg, drak lidt øl og gik til Aalsgård, hvor vi fik efter 10 minutter et kossolalt [sic] godt koldt aftensbord. Derfra tog vi vogn i mørket og kjørte hjem. Kl. var ikke 11 da vi var i Hornbæk. Vi skildtes straks og gik fort i seng. Det var en morsom tur, men vi havde havt det vel så hyggeligt de gange vi 3 gik alene. Du syntes A.C. var noget kjedelig. Det skal forresten bli min sidste udflugt, har jeg bestemt. Der kom på min part 4 kroners udgifter og det er forgalt! Altså 8 for Norries og Achens.

Nu ligger vi om formiddagen efter frokost i hængekøje oppe i plantagen. Det er første gang at jeg i mange år har fåt brug for min hængekøje.brug for min hængekøje: Amalie brukte hengekøye da hun seilte med August Müller, og også siden noen ganger (se f.eks. brev 109). Norries har lånt en og kjøbt en. Det er henrivende og det er naturligvis Norries som har fåt mig til det. Men på den måde blir der ikke skrevet noget. Desværre! Men det er næsten for varmt. Igår var vi pent hjemme og la os kl. 10.

Din Amalie



431. Amalie til Erik

Hornbæk 28/8/92

Kjære Skram! Det var godt der kom brev fra Dig idag. Jeg var begyndt at bli bange. Først blev jeg skuffet både fredag og lørdag i mit håb om at få brev fra Dig; jeg tænkte imidlertid at det betød at Du kom sikkert på søndag. Idag var småen og jeg på vejen for at ta imod dagvognen og blev frygtelig lej. Småen næsten græd; hun vilde ikke hjem igjen, men vilde vente til der kom en anden vogn med pappa. Du burde ha skrevet så jeg kunde vidst det; for da jeg intet hørte, sa jeg til Marie at det var afgjort Du og barnepigen kom på søndag og at hun trygt kunde skrive og be dem ta imod hende søndag aften. Nu er jeg nødt til at betale telegram for hende. Småen har i de sidste dage spurgt ofte efter Dig. Hvergang hun har vært fornærmet har hun truet med at nu vilde hun kjøre med dagvognen til pappa. Og om aftenen når hun skulde lægges har hun grædt og sagt at hun vilde til Kjøbenhavn og sove hos pappa. Igår var Kristine her. Det kosted mig 1 halv bajer – hun var så tørstig efter turen og middagsmad. Småen var aldeles henrykt, det så ud til at hun virkelig kjendte hende. Kristine måtte klæ af hende da hun skulde i vandet og hun vilde i det hele ikke vige fra hende. Kristine var naturligvis stolt og glad. Kl. 6 gik hun. Forresten lod Kristine til at bli meget forskrækket over at jeg muligens ikke kom til byen den 1ste og over at jeg ikke anså mig forpligtet til at ta imod hende den dag. Hun havde skrevet at det ikke var sikkert med Amerika, sa hun flere ganger. Forresten var hun som altid snil og velopdragen.

Men hør nu – jeg rejser hjem på onsdag. Så får vi bo på jernbanehotellet til vi kan komme ind i lejligheden. Du véd, jeg sværmer ikke for at være på landet, når aftenerne længes. Og jeg har hele tiden sagt at jeg ikke vilde være alene tilbage, når Du rejste. På onsdag har jeg holdt ud i 14 dager, men mere blir det heller ikke. Jeg har uafladelig sagt herude: blir det kolera, så styrter jeg til Kjøbenhavn. Her er det værste sted man kan være med al den urenligheden. I 1853, sidst der var kolera, var den rent rasende herude.I 1853, sidst der var kolera: Koleraen herjet i Danmark i 1853, men nådde ikke dit i 1892. De døde som fluer. Det er forresten slet ikke for koleraen, jeg vil til byen, jeg er ikke bange og tror heller ikke på at den kommer, men jeg kan ikke holde ud længere. Nu er mit arbejde ganske færdigt – jeg har vært umådelig flittig for at ha det parat til oplæsning, når Du kom idag – og så har jeg heller ikke det at være optat af. Desuden skal jo Marie være inde på torsdag og at få den nye pige ud her, når jeg alligevel skulde afsted fredag eller lørdag som Du foreslår – det er der ingen mening i. Det koster jo rejse frem og tilbage og frokost og middag måtte hun jo spise her sammen med småen og Marie – da denne jo ikke kan ta herfra før efter kl. 5. Altså blev det bare udgifter og meningsløse udgifter. Du behøver ikke at hente os. Vi skal nok greje det. Vi tar en vogn naturligvis, og jeg skal nok manøvrere med altsammen. Bare Du kommer og henter os på dampskibsbryggen. Og husk endelig på at sende mig vore returbilletter til dampskibet. Send din også, for det kunde jo være muligt at jeg kunde afhænde den. Og penger. Du må sende 100 kr. otte dages ophold er 56 – så er der drikkepenge ekstrating på regningen, vaskerpenger, kjørerpenger, tandlægen o.s. v. Du må sende dem mandag, så jeg får dem tirsdag. Kan Du ikke før på onsdag så må Du telegrafere pengene til mig, så tidlig som muligt om morgenen. Nu må Du ikke komme med indvendinger. Jeg vil hjem nu. Mine ting kan Du være rolig for; dem skal jeg ikke ha på længe. – Siden sidst har jeg holdt mig fuldstændig i ro. Det er frygtelig trist at stykket skal så tidlig op. Kan Du ikke forhindre det? Mange kys fra mig og småen til vores søde lille pappa!

Din Amalie.



432. Amalie til Erik

[? Sent 1892][Sent 1892]: Hverken dette brevet eller det følgende er datert, og de er vanskelige å plassere ut fra innholdet. De ser ut til å stamme fra en tid da Amalie og Erik bodde sammen, men hadde en «vanskelig» periode.

Her har Du tilbage brevene, som jeg nu imorges, da jeg skulde se til om de vel var brændt, fandt uskadte i ovnen min. Der havde næsten ingen ild vært.

Jeg havde gåt igår, og arbejdet så meget herhjemme, og vært glad. Så, da Du endelig skal sige noget, blir det dette om min overdrivelse både i godt og ondt. Det har Du sagt én gang før, da det sved mig i sjælen, fordi jeg da havde skrevet ud af mit fulde hjærte, den fuldeste sandhed til Dig. Dette om overdrivelse tar jo bort værdien af alt det, jeg har lidt, og sagt og skrevet til Dig, at jeg har lidt, fordi jeg ikke har vært den for Dig, jeg nu så gjerne vilde ha vært. Det stivner ordene på min tunge, selv om de er rundne op af mit inderste indre. Jeg havde igår da Du sa det kun den ene tanke at få ta bort fra Dig såmange som muligt af de synlige og skrevne beviser på min overdrivelse. Og rask som jeg er til at tænke og handle gik jeg og søgte efter ialtfald mine sidste breve, og fandt dem og vilde brænde dem.

Det var ikke pent eller rigtigt af mig, og jeg bér Dig – nej, lad mig nu ikke overdrive. Det er ikke let at leve livet sammen. Bare for mig at skulle lære at huske på at det bedste, jeg gir Dig, i dine øjne er – overdrivelse. På den måde kan en ikke føle sig vel. Man skal gå og kvæle sig selv, kvæle sig både i godt og ondt.

Jeg besværger mig selv til at huske det. Og det må jo lykkes. For der er jo dog lidt skamfølelse i mig. Men hvor vissent blir så ikke livet.



433. Amalie til Erik

[? Sent 1892]

Jeg kommer ikke hjem til middag idag, skal ud med fru Sandberg,ud med fru Sandberg: dvs. Helene Sandberg. og kanske det blir sént før jeg er hjemme. Hvis Du også skal ud iaften, må Du gi Alma besked,må Du gi Alma besked: må ha vært piken. se om det er nødvendigt at lægge i en ovn o.s. v. Jeg siger ikke til småen, at jeg blir borte, for så blir hun bare unødvendig lej. Forresten er jeg syg idag, sad oppe og skrev lidt inat på min bog, som jeg jo endelig engang begynde på,min bog, som jeg jo endelig engang må begynde på: kanskje Afkom, siste bind av Hellemyrsfolket, som Amalie strevde med i mange år, og som først ble utgitt i 1898. og havde svære smerter for brystet imorges, da jeg vågned.

Uf ja, nu er det atter galt fat igjen mellem os. Og det lønner sig vel neppe umagen at forsøge på at få det anderledes. Vi får det dog aldrig som vi vil, jeg ikke Dig som jeg vil ha Dig, og Du vel heller ikke mig. Heldigvis har jeg dennegang den trøst, at Du har vært så fæl som muligt bagefter mit udbrud den dagen. Ja før også. Om morgenen efter den fredags aften hos Bjørns da jeg faktisk ikke havde sagt et ord til Dig, vorred Du ikke at svare på mit godmorgen, og på gaden senere fik jeg straks ordre til at forsvinde min vej. Og siden også. Da Du lørdag nat kom hjem sa Du ikke et muk, og Du har dog tit nok belært mig om at det er den, som kommer ind i en stue, der skal hilse godmorgen eller goddag eller godaften. Jeg stod der ved småens seng, da Du kom, men som sagt ikke et muk.

Naturligvis var det galt af mig at ta således på veje på gaden. Men jeg kan ikke hjælpe for det. Efter den affaire jeg netop havde gjennemgåt var det vel også dobbelt vanskeligt for et temperament som mit, at holde måde med sin vrede.

Jeg skrev op igår min betragtning af sagen, og spurgte om Du vilde læse den, hvad Du altså ikke vilde. Og det kan også være det samme. Det blir dog aldrig anderledes, det jeg ikke fordrager hos Dig. Forresten ligger skrivelsen på mit bord herinde ovenpå mine manuskripter, men som sagt, jeg vil ha det tilbage hvis Du læser det. For det er ikke noget brev til Dig.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Elskede Amalie

Elskede Amalie inneholder hele den bevarte korrespondansen mellom Amalie og Erik Skram, fra 1882 til 1902, til sammen nesten 600 brev. Brevene gir et unikt innblikk i forholdet mellom de to, og kaster også lys over Amalie Skrams diktning.

Utgiveren, Janet Garton, har skrevet en fyldig innledning om ekteparet og deres samtid. I tillegg har hun utstyrt hver årgang i korrespondansen med en kort innledning om brevenes kontekst.

Boka inneholder også ordkommentarer, et appendiks med Erik Skrams notater rundt Amalies sykehusinnleggelse i 1894, et appendiks med begges notater og lapper rundt skilsmissen, ordliste, slektstavler og bibliografier.

Teksten i bokselskap.no er basert på Janet Garton (red.): Elskede Amalie. Brevvekslingen mellom Amalie og Erik Skram 1882–1899, 3 bind, Gyldendal, Oslo 2002. Se faksmiler av bokutgaven fra 2002: bind 1, bind 2, bind 3

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.