Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

av Jacob Aall

ANDET TIDSRUM. FØRSTE AFDELING. FRA 1807 TIL UDGANGEN AF 1808

229Førend Forfatteren indleder sine Læsere i det mørke Tidsrum, somsom] rettet fra: sam (trykkfeil) han nu har at beskrive, i hvilket fast alle Landeplager nedtrykte vort ulykkelige Fædreland, udsender han nogle forberedende Ord om den Maade, hvorpaa han har behandlet sin Materie, der let kunde vorde mistydet og misforstaaet formedelst det Ubeskedenheds Sprog, som han kunde synes at have givet denne Deel af sin Fremstilling. En stor Deel af de Materialier, hvoraf han har sammensat dette Afsnit af sin historiske Skildring, har han hentet af egne Kilder – deels af Erindringer om dette skjebnesvangre Tidspunkt, deels af sine Nedtegnelser og sin Brevvexling med Flere af Landets paa den Tid formaaende Mænd. Han har derfor været nødt til i denne sin historiske Fremstilling hyppigere at omtale sin egen Person end ellers vilde være passende, og at fremdrage af sit Arkiv Documenter, som maaskee kunne udbrede et Lys over den Tids Begivenheder. De bære i det mindste Sandhedens Mærke, idet Originalerne endnu i uforandret Form ere forhaanden, og ligesom Forfatteren troer, at de fremstillede Beskrivelser og Yttringer 230ikke kunne modsiges af hans da levende Landsmænd, saa indeholde de Anelser om Nødvendigheden af en Reform i Landets Forfatning, og fremstille den forberedende Overgang dertil, som laa i Landets daværende Stilling. Han maatte overhovedet mistvivle om at kunne forelægge sine Landsmænd Billedet af Tidens Begivenheder, Landsmænds Færd og herskende Meninger, med livligere Udtryk end dem, som den umiddelbare Virkning paa den mangenlund bevægede Sjæl i det Øieblik da Begivenheden indtraf maatte give ham i Hænde. Han har saaledes, forsaavidt han dertil har havt Materialier, søgt at male Tidens Billeder med Tidens Pensel, og hvo der med ham har gjennemlevet hine Ulykkens Dage, vil neppe finde, at han har brugt for stærke Farver. Med større Forsigtighed har han maattet udtrykke sig med Hensyn til de Materialier, som igjennem Andres Mund og igjennem Rygter, der ikke altid føre Sandhedens Tale, ere komne ham tilhænde. Han vil hellere være mindre interessant end mindre sandfærdig, og hellere lade aabne Rum staa i sine historiske Blade end fylde dem med upaalidelige Sagn, iførte Sandhedens Klædemon, og med dristige paa en løs Grund hvilende Slutninger om Andres Færd. Især har han ikke uden Ængstelse nedskrevet sine Bemærkninger om Landsmænds Færd og Charakteer i høiere og lavere Stillinger, og han har dybt maattet føle, hvor vanskeligt det er at forene en frimodig og sandhedselskende Historieskrivers Kald med mangehaande Hensyn til de Dødes Eftermæle og de Levendes Krænkelser.

Forfatteren har troet det overeensstemmende med sine Læseres Ønske at indlede de udmærkede Mænd, som have havt en 231vigtig Indflydelse paa Fædrelandets Skjebne, i sine Læseres Bekjendtskab ved en kort biografisk Skizze over deres Personer, og især har han i en vidløftigere Skildring udbredt sig over Prinds Christian af Augustenborgs og Greve Herman Wedel-Jarlsbergs Liv og Levnet, fordi Fædrelandets Skjebne hænger paa det nøieste sammen med disse Mænds Virksomhed, der ligesom nyskabte Norges Fremtid. Derhos har Materialiernes Paalidelighed opmuntret ham til en større Vidtløftighed. De Notitser, som han har nedtegnet om Prindsen af Augustenborgs Barndoms og Ungdoms Historie, ere ham meddelte gjennem en af Prindsens høie Frænder,Hendes kongelige Høihed Hertuginde Lovise Augusta, der har umiddelbart dicteret Hertugens Secretair, Hofraad Bahrt, disse Bemærkninger. og de biografiske Efterretninger om Greve Wedel ere grundede paa hans Broders, General, Baron Wedels Meddelelser. Saa paalidelige Kilder troede Forfatteren at burde benytte, for at forevige i Historien det Billede om vor Tids vigtigste Personligheder, som aldrig meer i den Sandhed og Fuldstændighed kunde fremkaldes, som igjennem saa troværdige og paa det nøieste Bekjendtskab grundede Vidnesbyrd. Ved disse middelbare Meddelelser troer Forfatteren at have sørget for sine Læseres Tarv, og de ville forene sig med ham i Erkjendtlighed til de troværdige Hjemmelsmænd, hvorfra de udfløde.

Til Slutningen maa Forfatteren med ærbødig Taknemmelighed erkjende, at han ved den norske Regjerings liberale Godhed er bleven sat i Stand til at give nogle af sine Skildringer et authentiskt Præg, som de ellers ikke havde faaet. 232Ved at tillade ham Brugen af Regjerings-Commissionens Protokoller er han bleven sat i Stand til at følge BegivenhedernesBegivenhedernes] rettet fra: Begivenbedernes (trykkfeil) Gang i en sammenhængende Kjæde – især i det første Aar efter Krigens Udbrud – og at forbinde dem med egne Erfaringer. Derhos maa han beklage, at disse vigtige Documenter kun berøre en mindre Deel af vort her omhandlede Tidsrum, og at de ikke indeholde de Deliberationer, som kunde udbrede Lys over den Tids dunkleste Begivenheder, eller opløse de historiske Tvivl, der saa ofte ere hørte, om de vigtigste Personers Færd og Begivenhedernes Sammenhæng. Disse Overveielser ere enten førte i Protokoller, som ikke findes, og ei ansaaes skikkede at bevares for Efterslægten, eller og den didhørende Brevvexling er ført i et Chiffer-Sprog, hvortil ikke mere findes Nøgle.Dette Mørke kan maaskee adspredes ved Documenter, hvis Bekjendtgjørelse nyligen er bleven lovet. Savnet deraf føles dybt af Historieskriveren, som i en sammenhængende Række vil overgive Efterverdenen Begivenhedernes Gang og afmale historiske Personers Færd med upartisk Sandhed. Han har derhos været saa heldig at kunne tildeels udfylde denne Mangel ved troværdige Hjemmelmænds Meddelelser. Imidlertid maa Forfatteren være den norske Regjerings Medlemmer i en dobbelt Grad erkjendtlig for deres liberale Understøttelse, fordi baade derved er viist en Tillid til hans Evner som historisk Forfatter, hvilken han ei selv tør nære, og fordi disse Protokoller i Begyndelsen af denne Deel af hans Arbeide har givet ham en Ledetraad, der meget har understøttet hans Fremstilling.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.