Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

av Jacob Aall

Bilag No. II

Note fra den engelske Charge d’Affaires Hr. Drummond i Kjøbenhavn til Statssecretair Greve Bernstorf af 27de Dec. 1800.

«Da Hoffet i London er blevet underrettet om, at fiendtlige Negociatiationer mod det brittiske Rige meget levende ere bragte paa Bane, saa anseer det sig under saadanne Omstændigheder pligtig til at henvende sig til hans danske Majestæts Minister, for at fordre af samme en frimodig og tilfredsstillende Erklæring. Ved alle Europas Hoffe taler man offentligen om en Confoederation imellem Danmark og flere andre Magter, for med Magt at hindre Udøvelsen af Sørettens 182Grundsætninger, paa hvilke det brittiske Riges Anseelse til Søes fornemmeligen beroer, og som i alle Krige ere blevne befulgte af alle Magter, samt erkjendte af deres Tribunaler. Hans Majestæt har ikke forlangt af Dem nogen Erklæring over dette Punkt, i Tillid til Hans Danske Majestæts Loyalitet og til Iagttagelsen af de nyligen mellem begge Hoffer indgangne Forbindtligheder. Det var Sammes Ønske at oppebie det Tidspunkt, da Danmark vilde ansee det for sin Pligt at modsige disse Rygter, som ere saa fornærmelige for dets redelige Sindelag, og lade sig saa lidet forene med Vedligeholdelsen af den gode Forstaaelse mellem begge Lande. En af disse Magters Forhold og offentlige Erklæring, som efter Forlydende have indgaaet denne Confoederation, tillader ikke hans Majestæt nu længer at iagttage sin forrige Taushed. Undertegnede finder sig derfor forpligtet til at fordre af Hans Exellence, Greve af Bernstorff, et tydeligt, aabenbart og tilfredsstillende Svar angaaende Beskaffenheden, Gjenstanden for og Indholdet af de Forbindtligheder, som hans danske Majestæt har indgaaet, eller angaaende de Negociationer, som finde Sted med Hensyn til en Sag, som interesserer hans brittiske Majestæts Værdighed og hans Folks Interesse. Hans brittiske Majestæt, stedse beredt til at gjengjælde de Venskabs-Beviser, som Samme maatte modtage af hans danske Majestæt, haaber nu i det danske Hofs Svar paa denne Opfordring at finde ny Anledning til at begrunde et nyt Venskab.

Undertegnede benytter sig af den Leilighed, som denne Note giver ham, til at bevidne den fuldkomne Høiagtelse, med hvilken han har den Ære o.s.v.
Underteg.
Drummond.

183Statssecretair Bernstorfs Svar paa denne Note dateret 31te December 1800.

«Efterat undertegnede Statssecretair for de udenlandske Anliggender har underrettet Kongen, sin Herre, om Indholdet af den Note, som Hr. Drummond har gjort ham den Ære at tilstille ham under 27de dennes, er han bleven befuldmægtiget til at svare følgende derpaa:

Hoffet i London maa have faaet meget urigtige Efterretninger, da det et Øieblik har været i Stand til at troe, at Danmark har udkastet fiendtlige, eller saadanne Planer mod det, som ei lade sig forene med Vedligeholdelsen af den lykkelige Enighed, som bestaaer mellem begge Kroner; og Kongen er hans brittiske Majestæt meget forpligtet, fordi Samme har givet ham Anledning til paa det allerpositiveste at igjendrive Rygter, der ere ligesaa ugrundede, som de stride mod Kongens aabenbare Sindelag.

Den Negociation, som er bragt paa Bane i St. Petersburg, imellem Rusland, Preussen, Sverige og Danmark, har intet andet Øiemed, end at fornye de Forbindtligheder, som i Aarene 1780 og 1781 ere indgangne mellem de samme Magter til deres Skibsfarts Beskyttelse, og som dengang bleve alle Hoffer i Europa communicerede.

Da hans Majestæt Keiseren af Rusland foreslog de nordiske Magter at retablere disse Forbindtligheder i deres oprindelige Form, har Danmark taget saa meget mindre i Betænkning at samtykke deri, som det aldrig har opgivet de Grundsætninger, der 1780 bleve erklærede, hvilke det har anseet det for sin Pligt at forsvare, ved alle Leiligheder at gjøre gjældende, og i Hensyn til samme ei tilstede andre Modifikationer 184end dem, som udledes af dets Tractater med de krigførende Magter.

Langt fra det Ønske at forstyrre disse Magter i Udførelsen af de Rettigheder, som Krigen giver dem, har Danmark ingen andre Hensigter med Negociationen med sine Allierede, end saadanne, som ere defensive, fredelige, og ei i Stand til at fornærme eller opirre nogensomhelst Magt. De Forbindtligheder, som det vil indgaae, ville alene blive grundede paa den strengeste Opfyldelse af de Forpligtelser, som dets Tractater paalægge det, og naar det ønsker at sikkre sin uskyldige Skibsfart mod de aabenbare Misbrug og Voldsomheder, som Søkrigen kun alt for let fører med sig, saa troer det at bevise sin Agtelse for de krigførende Magter ved den Forudsætning, at de, langt fra at ville authorisere eller taale saadanne Misbrug, ville fra deres Side gribe de bedste Forholdsregler til at forhindre og undertrykke saadanne.

Danmark har ikke iagttaget nogen Hemmelighed angaaende nogen Gjenstand for dets Negociationer, om hvis Beskaffenhed man har indgivet Hoffet i London nogen Mistillid; men det har tillige tænkt, at det ei var afvigende fra den brugelige Form, naar det ønskede at oppebie det definitive Resultat deraf, forinden det officielt derom underrettede de krigførende Magter.

Da Undertegnede ikke veed, at een af de Magter, som ere interesserede i denne Negociation, har gjort nogen Erklæring, eller har taget saadanne Forholdsregler med Hensyn til Negociationens Gjenstand, som kunde støde Storbrittanien eller opvække dets Mistanke, saa kan han ikke svare paa dette Punkt af Hr. Drummonds Note uden sammes videre Forklaring.

185Endnu mindre kan han begribe, i hvilken Henseende de ved den foreløbige Convention af 29de August sidstleden indgangne Forbindtligheder kunne ansees for at stride mod dem, som Danmark er i Begreb med at indgaae med de neutrale og forenede Magter i Norden. I alle de Tilfælde, hvor han skulde opfordres til at bekjæmpe eller bortfjerne Tvivl, som man maatte nære med Hensyn til Kongens Oprigtighed, vil han finde denne Forretning meget let, saalænge den samme Oprigtighed finder Sted paa den anden Side med Hensyn til de Bebreidelser eller den Mistanke, som man maatte sætte i Bevægelse mod hans Majestæt. Han smigrer sig med, at den engelske Regjering vil, naar den har faaet de forlangte Oplysninger, have den Frimodighed at tilstaae, at den provisoriske og øienbliklige Opgivelse, ikke af et Princip (Spørgsmaalet med Hensyn til samme bliver uafgjort), men af en Forholdsregel, hvis Magt aldrig er bleven, og aldrig kan blive gjort stridig, ikke i ringeste Mande kan findes at staae i Modsigelse med de almindelige og bestandige Principer, med Hensyn til hvilke de nordiske Magter ere i Begreb med at oprette en Cooperation, som, langt fra at comprommitere deres Neutralitet, alene er bestemt til at befæste den.

Undertegnede glæder sig ved den Tro, at disse Oplysninger maatte tilfredsstille Hoffet i London, og at det sidste vil lade Kongens Hensigter og Tænkemaade vederfares Retfærdighed, men især erkjende hans Majestæts uforanderlige Ønske, ved alle i Sammes Magt befindlige Midler at befæste det Venskab og den gode Forstaaelse, som raader imellem Danmark og Storbrittanien.

Han har den Ære at give Hr. Drummond Forsikkringen 186om hans meest udmærkede Høiagtelse. Kjøbenhavn den 31te December 1800.
Underteg.
Bernstorff.

Derpaa fulgte en Proklamation fra hans brittiske Majestæt angaaende Embargo paa alle russiske, svenske og danske Skibe, samt Forbud mod Handel og Skibsfart til disse Rigers Havne, under 14de Januar 1801, hvilken Bestemmelse notificeredes de danske og svenske Gesandter i London i en Note af 15de Januar 1801. I denne Note fremfører Grenville Grunden til dette fiendtlige Skridt fra Englands Side; men ender Noten saaledes: «Men ved at gribe disse Forholdsregler vil hans Majestæt bære Omsorg for, at ingen haard eller streng Fremgangsmaade skal vorde iagttaget mod uskadelige Individer. H. M. nærer endnu stedse den oprigtige Attraa, at de Omstændigheder, som have gjort dette Skridt absolut nødvendigt, maatte vorde bortfjernede, og at Samme maatte blive i Stand til at vende tilbage til hine Forhold med Hofferne i Stockholm og Kjøbenhavn, som fandt Sted mellem dem, førend denne gjensidige Forstaaelse blev afbrudt ved nærværende Forsøg paa at fornye fordums Pretensioner».

Den Kongelige Danske Gesandt, Grev Wedel-Jarlsbergs Svarsnote af 16de Januari 1801.

«Undertegnede, hans danske Majestæts overordentlige Gesandt, vil i Dag med Bekymring oversende til sit Hof den officielle Communication, som han i Gaar har erholdt fra Lord Grenville, angaaende den Embargo, som er bleven lagt paa de danske Skibe i de brittiske Havne. I det han venter sin Herres Befalinger i Anledning af denne offensive Forholdsregel, 187kan han ikke undlade at protestere mod Gyldigheden af de Bevæggrunde, som ere blevne anførte i omtalte Note, og mod Retfærdigheden af de Følger, som den brittiske Regjering troer at maatte accreditere imod Hoffet i Kjøbenhavn. En Differents, som er opstaaet imellem Hofferne i Petersburg og London, under Negociationer, som alene ere bestemte til at beskytte en fuldkommen Neutralitet i Norden, har slet Intet med Embargoen at gjøre; og da hans keiserlige russiske Majestæt har udstædt en formelig Declaration over Grundene til de af Samme tagne Forholdsregler, saa finder Danmark deri en fuldkommen Gjendrivelse af den af hans brittiske Majestæt anførte Beviisgrund. Hvad de nordlige Magters Grundsætninger i Henseende til de hellige Neutralitets-Rettigheder angaaer, saa ere de aldrig blevne opgivne. Rusland har i sin krigførende Egenskab blot udsat sammes Anvendelse, og Danmark og Sverige have ved deres Convention af 27de Marts 1794, der officiel er bleven meddeelt alle krigførende Magter, i Europas Aasyn erklæret, at deres Beskyttelses-System til Gunst for en uskyldig Handel er uforanderlig. Det følger heraf, at hans danske Majestæt blot har fornyet Baand, som hidtil ikke ophørte at existere. Undertegnede troer sig derfor berettiget til formeligen at protestere mod en Fremgangsmaade af saa fiendtlig Beskaffenhed, hvilken Kongen, hans Herre, maatte ansee som en aabenbar og overlagt Provocation, naar ikke Communicationen var ledsaget af den Forsikkring, at hans brittiske Majestæt endnu bestandig ønsker at vedligeholde den gode Harmonie med Danmark; et Ønske, som hans danske Majestæt bestandigen har yttret, og derpaa givet de utvetydigste Beviser. Undertegnede, som ønsker sig til Lykke med at have i en Række af Aar været en Tolk for Kongens, hans Herres, 188uforanderlige Tænkemaade, beklager nu saa meget meer, at falske Indtryk true den gode Forstaaelse mellem begge Hoffer. Han ønsker, at han maa være Redskabet til en saadan Opgjørelse, som gaaer ud paa at rydde fornærmende Tvivl tilside, og bortfjerne uberegnelige Følger for begge Magters Interesse. Med denne Tænkemaade og med Følelsen af den største Høiagtelse fornyer han Lord Grenville Forsikkringen om sin Respect.
Undert.
Wedel-Jarlsberg.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.