Bilag No. III

Officiel Rapport fra Hr. Commandeur Olfert Fischer til det kongl. Admiralitets og Commissariats Collegium om Slaget paa Kjøbenhavns Rhed den 2den April d. A.

«Den 1ste April om Eftermiddagen Kl. 3½ lettede de to Divisioner af den engelske Flaade, under Vice-Admiral Nelson og en Contra-Admiral, gik tæt østen om Middelgrunden og ankrede strax sønden for den. Denne Force bestod af 12 Linieskibe, endeel svære Fregatter, Bombarderere og mindre Fartøier, i alt nogle og tredive Seilere. Den 2den April om Formiddagen Kl. 9¾, Vinden S. O., Bramseilskuling, lettede denne saavel sønden for Middelgrunden liggende Force, som den Norden for samme værende, under Admiral Parkers Commando. Linieskibene og de svære Fregatter, under Viceadmiral Nelson, holdt rumt hen i Kongedybet, for at tage efterhaanden Plads paa Siden af den mig anfortroede Defension. Bombardererne og de mindre Fartøier posterede sig nærmere til Byen, og Admiral Parkers Division af 8 Linieskibe og nogle 189mindre Fartøier krydsede sig med Force af Seil sydhen mod Defensionens nordre Fløi. Kl. 10½ passerede de forreste Skibe af Viceadmiral Nelsons Force de sydligste Skibe af Defensionen, og jeg gjorde Signal for de Skibe, som vare paa Skud nær, at begynde Slaget. Blokskibene Prøvesteen og Vagrien, og strax efter Jylland, imellem hvilket og Dannebrog det første af de engelske Skibe (et 74 Kanonskib) stoppede for et Anker agter fra, adlød strax dette Signal med en vel styret og fortræffelig vedligeholdt Ild. Efterhaanden opkom de øvrige, og ved deels at forbiseile den først ankrede, deels at stille sig agter for ham, dannede en tæt Linie, som, da den udstrakte sig længere Nord end til Orlogskibet Sjælland, kun angreb omtrent 2/3 af den mig anfortroede Defension, da Trekoners Batteri, og da Blokskibene Elefanten og Mars ikke, og Fregatten Hjelperen kun lidet kom i Ilden.

Slaget var inden ½ Time almindeligt. 12 Linieskibe, hvoriblandt et paa 80, og de fleste øvrige paa 74 Kanoner, og 6 til 8 Fregatter paa den ene Side – paa den anden 7 Blokskibe, hvoraf kun 1 førte 74 Kanoner, de øvrige kun 64 og derunder, 2 Fregatter og 6 mindre Fartøier – saaledes vare Stridskræfterne fordeelte i det Hele. Fienden havde allesteder 2, hvor vi havde 1, og Blokskibet Prøvestenen havde foruden Kontraadmiralen og 1 Linieskib, 2 Fregatter, som skød ham hele Tiden ret for ind, uden at den kunde besvare disse et Skud. Naar jeg altsaa blot historisk melder, hvad Deres Kongelige Høihed Kronprindsen Selv har seet, og med Dem saa stor en Deel af Danmarks og Europas Borgere, at denne (jeg kan vel kalde den saa) høist ulige Kamp varede og vedligeholdtes med en uforlignelig Tapperhed 4½ Time, at den overlegne Magts Ild 1 Time før Slagets Ende allerede var 190saaledes svækket, at adskillige af de engelske Skibe, hvoriblandt Viceadmiral Nelsons, kun skjød med enkelte Kanoner; at denne Helt i dette Øieblik, midt i Slagets Hede, sendte en Parlamentair i Land for at foreslaae Vaabenstilstand; naar jeg tillægger, at det er meldt mig, at 2 engelske Linieskibe allerede havde strøget, men ved Opseiling af flere Skibe bleve understøttede og heiste igjen, – saa er det mig vel tilladt at sige, tilladt at troe, at Fienderne selv ville tilstaae: at Danmarks gamle Søkriger-Ære den Dag lyste i saa utrolig Glands, at jeg takker Himlen for at have havt Europa til Vidne derpaa.

Endnu hang Seirens Vægtskaal, om ikke lige, dog var den langt fra ikke sjunken til Skade for Danmark. Selv de første og haardest angrebne sydlige Skibe, selv den omringede, med al min høje Idee om dansk Tapperhed ubegribelige Prøvesteen, slog endnu en Stund indtil næsten alle Kanonerne vare demonterede. Omsider maatte disse vige Overmagten, og den danske Ild ophørte derpaa efterhaanden sønden fra og nord efter.

Allerede Kl. 11½ blev Orlogskibet Dannebrog, paa Siden af hvilket Viceadmiral Nelson laa, skudt i Brand. Jeg begav mig med min Stander paa Orlogskibet Holsteen af nordre Fløi; men Dannebrog stred længe under den strax istedet for heiste Vimpel. Den havde ved Enden af Striden 270 Mand døde og blesserede.

Kl. 2½ var Orlogskibet Holsteen saa forskudt, havde saa mange Døde og Saarede, og et saa stort Antal Kanoner demonterede, at jeg atter omskiftede min Stander der med Vimpelen, og da Sjælland, hvis Touge vare overskudte, allerede var i Drift, begav jeg mig til Trekroner-Batteri, hvorfra jeg commanderede den nordre Fløi, som var i let Engagement med 191Parkers Division, indtil jeg Kl. 4 modtog Deres Kongelige Høiheds Ordre at ophøre Slaget.

Defensions-Linien sønden for Trekroner kom saaledes i Fiendens Vold, undtagen Fregatten Hjelperen, som, da den tilsidst havde at stride imod en alt for overlegen Magt, kappede og holdt ind til Stubben; Repetitøren Elven, som efterat have faaet adskillige Grundskud, Master og Takkelage forskudt, endeel Døde og Saarede, holdt inden for Kronen. Skjøtprammene Nyborg og Aggershuus, som, den sidste taget paa Slæbetouget af den første, holdte synkefærdige ind til Kysten, og det gernerske Flaadebatteri, som var meget ilde tilredt: endelig Blokskibet Dannebrog, som kort efter Slaget sprang i Luften. Foruden det Tab, Fienden synlig har lidt, er jeg vis paa, at han, saavel paa Mandskab som paa Skibe, har lidt betydelig; ogsaa er Fordelen af Seiren kun ubrugelige Skibe med for det meste fornaglede Kanoner, og Krudtet overbord kastet.

Bestemt kan Antallet paa Døde og Saarede ei endnu opgives, men jeg anslaaer det fra 16 til 1800. Paa de førstes Liste maa jeg med Smerte anføre: Cheferne af Blokskibet Infødsretten og Fregatten Kronborg, Capitain Thura og Premierlieutenant Hauch, samt adskillige andre brave Officierer. Paa de sidste staaer først: Chefen af Dannebrog, Capitain Ferdinand Braun, som foruden adskillige andre Saar har mistet den høire Haand.

Til Officierernes og Mandskabets mageløse Mod har jeg intet Udtryk. Slaget selv kan kun beskrive det.

Doqven, den 4de April 1801.
Olfert Fischer.

192Over denne Beretning blev Nelson meget forbittret og skrev et Brev til General-Adjutant Lindholm for at gjendrive den. I dette yttrede han, at han ansaae det for sin Pligt at give Prindsen bedre Underretning, da H. K. Høihed var kaldt til Vidne, da han ellers vilde have behandlet Fischers Rapport med den Foragt som den fortjente. Efterat have udpeget nogle Usandheder (som Nelson kaldte det) vedbliver han: «hvad den Snak betræffende Seieren angaaer, da vil H. K. H. ikke skjænke ham nogen Tillid. Hele Forsvarslinien indtil Syden for Trekroners Batteri skjød jeg i Sænk, opbrændte og entrede jeg, eller drev Skibene ind i Havnen. Han siger, at det er bleven ham meldt, at to brittiske Skibe have strøget deres Flag. Hvorfor tog han dem da ikke i Besiddelse? Jeg tog hans, saasnart de havde strøget deres Flag. Grunden er klar – fordi han ikke troede det; han maatte indsee, at en saadan Melding var falsk. Han angiver, at det Skib, paa hvilket jeg havde den Ære at heise mit Flag, havde ved Enden af Slaget kun affyret nogle enkelte Skud. Og det er sandt, thi faste og koldblodige stode mine Gutter, og vilde ikke lade et eneste Skud gaae tilspilde. Han synes at ville spotte over, at jeg sendte et Vaabenstilstandsflag i Land. Men De veed, og H. K. H. veed, at de Kanoner, der bleve affyrede fra Kysten, blot kunde fyre gjennem de danske Skibe, der havde overgivet sig, og at, naar jeg fyrede mod Kysten, det heller ikke kunde skee paa nogen anden Maade. Gud bevare mig fra, at jeg skulde ville tilintetgjøre en Dansk, der ikke gjorde nogen Modstand mere. Da de bleve mine Fanger, blev jeg deres Beskytter.»

Med Hensyn til Styrkens Opgivelse paastod de Engelske, at Fischer uretteligen havde udeladt Trekroners Batteri, og det 193paa Amager, og derimod optaget de engelske Skibe, som vare strandede og ikke kunde deeltage i Slaget.

Nelsons BeretningTil Beretningen er føiet Anmærkninger af den danske Oversætter, som havde dem af en dansk Søofficier. til Parker lød saaledes:

Elefanten paa Kbhvns Rhed 3die April.

M. H. I Følge Deres Ordre at give Dem Rapport af den Eskadres Operationer, som De gjorde mig den Ære at lade mig kommandere, maa jeg underrette Dem om, at da jeg ved Hjelp af den duelige Officier Capitain Riou, og ved Capitaine Brisbanes Utrættelighed, saavel som Styrmændene paa Amazon og Cruizer, havde lagt Bøier i det østre Løb, gik Eskadren uskadt igjennem og ankrede ved Drakø om Aftenen den 1ste. I Gaar Morges gjorde jeg Signal til at lette og angribe den danske Linie, som bestod af 6 Seilere af Linien,Nelson har ikke kjæmpet med nogen Seiler af Linien, det var altsammen enten raserte eller utiltaklede Skrog – (Sjælland var dog nok et brugbart Orlogsskib). elleve flydende Batterier, med Skjøt fra 26 Fireogtyvepundigere til 18 Attenpundere, og et Bombarderskib, foruden skonertbygde Kanonbaade.Intet Nummer af den angrebne Linie havde Mørsere ombord, og om Kanonbaadene kan det ei siges, at de hørte til Defensions-Linien. Disse understøttedes af Kronøerne,Saaledes kalder Nelson Trekroners Batteri og Lunetten; men man veed at Lunetten slet ingen Kanon havde. der havde 88 Kanoner,Trekroners Batteri havde ikke saa mange Kanoner. og af 4 Seilere af Linien, som laae for Anker i IndløbetDe her angivne Skibe nemlig de to Blokskibe Mars og Elefanten vare ikke i Fægtning med ham, og Blokskibene beskøde blot Parkers Flaade i en Afstand. og nogle Batterier paa Amager.

194Bombeskibene og Kanonbaadene undflyede, de øvrige Seilere, som udgjorde den hele Linie syd for Kronbatteriet ere sunkne, brændte eller tagne efter en Bataille af 4 Timer.Af de 18 Nummere som Nelson angreb undkom 5 (see Fischers Rapport), et brændte, to drev paa Grund, og bleve længe efter under Stilstanden, et brændt, et andet borttaget. Tre bleve ikke tagne, men besatte af de Engelske, efterat de Danske havde forladt dem. Ingen af Skibene opbrændte under Slaget uden Dannebrog, de øvrige brændtes, efterat de vare blevne bragte sønden for Hveen. / Morning Chronikle udtrykker sig under 21de April herom saaledes: «Da Ministeren Addington opfordrede Underhuset til en Takaddresse til Lord Nelson o.s.v. tilskrev han det Lord Nelsons yderst store Menneskekjærlighed, at han havde foreslaaet Vaabenstilstand, og vi have hidtil ligefrem troet det samme. Det gjør os imidlertid ondt at finde i et ministerielt Blad, at Lord Nelsons Bevæggrunde vare, at udrede 3 af hans Skibe af den farligste Stilling. Lord Nelsons Forslag synes ikke at have været Menneskekjærligheds Handling, men en Krigslist, og vi ere endnu ikke ganske visse paa, om den egnede en ærlig Kriger». / «Tre af vore Linieskibe», siger hiint Blad, «Bellona, Russel og Agamemnon vare paa Grund, og udsatte for den skrækkeligste Ild fra Trekroner. Lord Nelson saae deres farlige Forfatning, og det var blot en kold omfattende Aand, som hans egen, der kunde udfinde det Middel til at redde dem, som han strax anvendte. Han gik ind i sin Kahyt og skrev et Brev til Kronprindsen, hvori han bad ham, at lade Ilden ophøre strax fra Trekroner, da de saarede Danske, som vare i hans Vold, ikke kunde reddes, hvis Ilden vedblev. Ordren blev derpaa given, og en Stilstand paafulgte». / Bataillen varede i 4½ Time.

Det intrikate Farvand forvoldte, at Bellona og Russel ved Uheld kom paa Grund, men endskjønt de ikke indtog den Plads der var anviist dem, kom de dog til at ligge saaledes, at de gjorde den største Nytte. Agamemnon kunde ikke lægge Middelgrunden forover, og blev nødt til at ankre, 195men uden at den ringeste Blame kan tillægges Capitaine Faucourt; det var en Hendelse, som ethvert Skib er underkastet. Disse Omstændigheder hindrede vor Linies større Udstrækning; hvis vi havde havt disse 3 Skibe til Disposition, da er jeg vis paa, de nok vilde have bragt Kronøerne til at tie, saavelsom Skibene vesten for samme, og forebygget det stærke Tab paa Defiance og Monarch, og reddet den kjække, gode Capitain Riou (til hvem jeg havde betroet Anførselen af Fregatterne og Slooperne Blanche, Alcmen, Dart, Arrow, Zephyr og Otter, for at assistere ved Angrebet paa Skibene i Indløbet af Havnen) fra en meget svær Ild; Følgen var at Capitain Riou og mange brave Officerer og Mænd paa Fregatterne og Slooperne bleve bortskudte.

Bombeskibene vare beordrede til at tage deres Station foran Elefanten, og de kastede nogle Bomber paa Arsenalet.

Capitain Nose, som tilbød sin frivillige Tjeneste til at anføre Kanonbriggerne, gjorde Alt hvad der var muligt for at føre dem fremad; men Stormen var for stærk for dem til at gjøre Tjeneste under Actionen. Ikke destomindre skyldes Capitain Nose og alle Officererne saavelsom Mandskabet paa Kanonbriggerne den største Roes for deres Bestræbelser. Baadene fra de Skibe, som ikke vare beordrede i Attakken, gjorde os Bistand,Den danske Forfatter paastaaer, at denne Tjeneste fornemmeligen bestod i at bringe frisk Mandskab fra Parkers Skibe. og deres Officerer og Mandskab fortjener mit varmeste Bifald.

Desirée tog sin Stilling saaledes, at den skød for ind paa det sydlige danske Linieskib, og var af den største Tjeneste.

Actionen begyndte 5 Minuter over 10. Avanten førtes 196af Capitaine G. Murray paa Edgar, som gav et herligt Exempel paa Dristighed, der efterfulgtes af enhver Capitaine, Officer og Mand paa Eskadren.

Det er min Pligt at bevidne Dem Contraadmiral Graves udmærkede Fortjeneste og Kjækhed.

Jeg maa erklære mig høiligen forbunden til Capitain Foley, som tillod mig at heise mit Flag paa Elefanten; hans Raad var nødvendigt og vigtigt ved mange Leiligheder under Slaget.

Jeg maa ligeledes erklære mig enhver Capitaine, Officer og Mand høiligen forbunden for deres Tjenstiver og udmærkede Bravour ved denne Leilighed.

Oberst Stevard gjorde mig den Ære at være ombord paa Elefanten, og selv tilligemed enhver Officer og Soldat under hans Commando at deeltage med Fornøielse i Dagens Møie og Farer.

Tabet i en saadan Bataille maatte naturligviis være stort. Imellem mange andre brave Officerer og Mænd, som dræbtes, maa jeg med Smerte anføre Capitain Mosse paa Monarch, som efterlod Kone og 6 Børn at begræde hans Tab, og mellem de Saarede Capitaine Thompson paa Bellona.»

Jeg har den Ære at være &c.
Nelson og Broute.

Paa den engelske Liste paa Døde og Saarede opgaves det totale Tab af Døde og Saarede til 943 hvoriblandt 20 døde og 48 saarede Officerer. Den danske Forfatter yttrer den Formening, at Officerernes Antal er angivet nøiagtigere end de Gemenes, fordi hine have Slægtninger og Venner 197hjemme, som derom maa underrettes, og slutter deraf, at de Engelskes Tab har været langt større end opgivet.

*

Om den sluttede Vaabenstilstand fandtes i Collegial-Tidenden et Uddrag dateret 11te April 1801, saalydende:

«De Rygter, som have udbredt sig i Publiko angaaende den engelske Admirals Fordringer, eller foreslagne Vilkaar ved de Underhandlinger, som have fundet Sted, forinden den indskrænkede Vaabenstilstand blev sluttet paa Kjøbenhavns Rhed, ere saa mange, saa forskjellige, og for en stor Deel saa urigtige, at Udgiveren af Collegial-Tidenden skylder dette Blads Læsere Underretning om, hvad der nu med Vished vides at være foregaaet i denne Henseende, hvilket i det væsentlige er følgende:

Den engelske Admiral, Sir Hyde Parker (som var forsynet med Fuldmagt fra sin Regjering) foreslog først en defensiv Alliance imellem Danmark og Storbrittanien, i hvilket Tilfælde den engelske Regjering forbandt sig til at understøtte Kongen af Danmark med en Flaade af 20 Orlogsskibe, i det mindste, i Østersøen; hvorimod Danmark ogsaa skulde forpligte sig til at holde en Flaade af 10 Orlogsskibe i bemeldte Sø.

Dette Forslag blev strax afslaaet som stridende mod de nordiske Magters bevæbnede Neutralitets Forbund.

Derefter erklærede den engelske Admiral, at han var villig til at indhente nærmere Instructioner fra sit Hof, dersom han imidlertid kunde ansee Kjøbenhavn som en venskabelig Havn, og dersom Danmark vilde afstaae fra den nordiske Coalition.

Fra Danmarks Side blev der udnævnt 2de militaire Commissarier (Generalmajor v. Walterstorff og Generaladjutant Lindholm) for at indhente nærmere Forklaring over den førstnævnte 198Punkt; den sidste blev derimod aldeles afslaaet. Efterat Commissarierne havde havt et Par Samtaler med Admiralen betræffende en Vaabenstilstand og de dertil hørende Betingelser, gav han et (saakaldet) Ultimatum, som gik ud paa, at Danmark enten maatte indgaae en defensiv Alliance med Storbrittanien, eller og desarmere, og han forlangte bestemt Svar herpaa inden 24 Timer.

Men det blev ham tilkjendegivet, at begge disse Forslag fandtes upassende og uantagelige. Den næste Dag tilbød han den Forandring i Vaabenstilstands-Vilkaarene, at Danmark skulde høre op med at armere; at dets Krigsskibe skulde blive in statu quo, at der skulde iagttages den strengeste Neutralitet i Henseende til Storbrittanien, og at det skulde suspendere Virkningen af det imellem de nordiske Magter indgangne Forbund, saalænge, indtil den nuværende Uenighed med Kongen af England var bleven bilagt, eller til Admiralen havde faaet nærmere Forholdsregler fra sit Hof.

Endelig bleve Commissarierne fra begge Sider enige om de Vilkaar, som indbefattes i den vedtagne Vaabenstilstand, hvis Indhold er indrykket i Collegial-Tidendens sidste Nummer.»

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.