Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

av Jacob Aall

Bilag No. IV b

Eieren af Herregaarden Hofmansgave i Fyen, en af Forfatterens fortroligste Ungdomsvenner, som i Aaret 1807 tillige eiede Bistrup-Gaard tæt ved Roeskilde, og som under de Engelskes Ophold i Sjælland var i idelig Bevægelse for at gaae Castenskjold til Haande, og tjene sit Fædreland, har meddeelt Forfatteren nogle Notitser i den Anledning, hvoraf herved gives et kort Uddrag. Gjerne havde Forfatteren leveret disse Notitser, der ere forfattede under Katastrophen selv, og udflyde fra en Pen, som stedse har været Sandhedens Tolk, fuldstændigen, men af Frygt for at gjøre sit Værk alt for vidløftigt, har han ogsaa paa dette for ham høist interessante Bidrag maattet lægge en Forkortnings-Maalestok.

«Saasnart Jacksons Forlangende om Flaadens Udlevering var af Kronprindsen bleven afviist, bleve Landværnssoldaterne indkaldte. Nogle af dem kom i Garnison i Kjøbenhavn, Andre 206bleve samlede under General Castenskjolds Commando. Herremændene rundt om i Sjælland mistede derved Mange af deres Karle, og ved denne Formindskelse af Arbeidskraften forsinkedes Høstbjergningen. Flere af Kjøbenhavns Indbyggere, især Fruentimmer, flygtede ud af Byen til Venner paa Landet, og Bistrup Herregaard fik ogsaa den Slags Indqvartering. De kongelige Princesser flygtede ogsaa kort før Bombardementet fra Hovedstaden, og General Baird, der havde besat Frederiksberg og kjendte dem da de passerede forbi, lod presentere Gevær for dem. Efter nogle Dages Ophold i Roeskilde, flyttede General Castenskjold sit Qvarteer til Egnen af Lethraborg, hvor man samlede Landeværnet, der bestod af en Hob slet bevæbnede Mennesker, som deels i flere Aar havde været uvante til Krigstjenesten, deels vare over den Alder, i hvilken Militair-Tjenesten tilbørligen kan udføres. Nogle af dem, der indfandt sig paa Herregaarden Bistrup, vare iførte gamle Husar-Uniformer og saa slet bevæbnede som muligt. De saae ynkelige ud. Hofman paatog sig at opsøge Castenskjold for at meddele ham nogle ham ihændekomne Efterretninger om Fiendens Anmarsch. Han fandt den ærværdige gamle Mand til Hest paa en Høi uden for Kjøge, hvor Slaget stod nogle Timer efter. Udfaldet af den ulige Kamp mellem en vel organiseret Armee, forsynet med Artilleri, og de slet munderede og uøvede Corps af Soldater og Landeværns-Officerer, maatte den gamle Krigsmand have indseet; thi Hofman fandt megen Alvor i hans Væsen, da han forlod ham. Generalen overlod Hofman at sørge for sin Krigskasse, hvilket efter mange Hændelser omkring i Sjælland omsider lykkedes ham. Strax efter dette Møde med Generalen var det at Kjøge-Slaget stod, og det Castenskjoldske Corps efter Englændernes lette Seier splittedes ad.

207Under disse Omstændigheder udbredte Englænderne sig over hele Sjælland og kom ogsaa til Roeskilde. Da Herregaarden Bistrup ligger tæt derved, frygtede Hofman for Molest for sig og sin Famile, og søgte at erholde en Sauvegarde. Han henvendte sig i denne Anledning til General Wellesley (nu Wellington) selv, der lovede ham samme godmodigen, endskjønt han spøgende bemærkede, at han fandt Hofman noget paatrængende; men han undskyldte sig med sin Kones Forfatning, hvis Nedkomst forestod. Samtalen førtes først paa Engelsk, siden paa Fransk, og da Hofman tilkjendegav sin Forundring over den Lethed hvormed Generalen talede dette Sprog, bemærkede han, at han havde tilbragt en Deel af sin Ungdom i et irsk Collegium i Frankrige. Da imidlertid Leidebrevet udeblev, skrev Hofman den følgende Dag til Generalen og fornyede sin Bøn, hvortil han føiede den, at en Møllebygger, Porter, som havde arbeidet for ham, og som han troede arresteret, maatte blive frigiven. Han fik derpaa følgende egenhændige Svar fra Generalen.See det til Slutning af nærværende Deel vedføiede Facsimile.


Blæseborg ce 2 Septbr. 1807.
«Monsieur.
Si les troupes vont du coté de Holbech, j’aurai soin que Madame de Hofman aura une Sauve-Garde. S’ils ne vont pas de ce coté – la, cette precaution ne sera pas necessaire. – Si je le peus j’aurai l’honneur de vous faire une visite. Je ne crois pas que Mr. Porter a été arreté.

J’ai Phonneur d’être, Monsieur, Votre très obèissant
Serviteur Arthur Wellesley.»

à Mons. Mons. Hofman.


208«Den følgende Dag gjorde Generalen med sine 3 Adjutanter Hofman et Besøg og tog Frokost hos ham. Generalens Escorte bestod kun af tvende bevæbnede Matroser til Hest. Under Besøget besaa Generalen Hofmans gode Malerisamling, hvori fandtes meget gode Stykker, og da Hofman tilbød ham et Maleri til Erindring om hans Besøg, afslog han det med forbindtlige Udtryk. Adjutanten Cotton, yttrede derimod, at hans Fader ogsaa samlede paa Malerier, men dette Vink vilde Værten ei forstaae. Hofman anfører i sine Notitser flere Exempler paa Englændernes Godmodighed, hvormed de optoge hans stundom djærve Tiltale, som en patriotisk Harme over det engelske Tog lagde ham i Munden, ligesom Flere blandt dem, især blandt Hanoveranerne, udtrykte sig med Bitterhed over denne Englændernes Expedition mod Danmark. – Saavel Englænderne, som Hannoveranerne holdt i Almindelighed god Mandstugt i Sjælland, og Marodeurer straffedes paa Stedet. Saaledes blev en Soldat, som tog et Uhr i en Landsbye – høie Tostrup – straffet i de forsamlede Troppers Nærværelse med Kat. Under Englændernes Ophold i Sjælland, stiftede en Godseier (B.. g paa S…….. m) en Conspiration mod Englænderne, hvori Hofman ingen Deel vilde tage. Den opdagedes, men Hanoveranerne gave de Danske Anledning til at tilintetgjøre de didhørende Papirer.»

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.