Capitulations-Artiklerne for Staden Kjøbenhavn og sammes Citadel, vedtagne mellem Generalmajor Walterstorff, Contre-Admiral Lütken og General-Adjutant Kirchhoff, som dertil ere behørigen authoriserede af H. E. Generalmajor Peymann; 209og ved Generalmajor A. Wellesley, Sir Popham, og Oberstlieutenant Murray, behørig authoriserede af Admiral Gambier, og Generallieutenant Chathcart.
1ste Art. Naar denne Capitulation bliver underskreven og stadfæstet, skulle hans brittiske Majestæts Tropper sættes i Besiddelse af Citadellet.
2den Art. En Vagt af hans brittiske Majestæts Tropper skal ligeledes besætte Holmen.
3die Art. Skibene samt Krigsfartøierne af enhver Benævnelse, tilligemed alle hans danske Majestæt tilhørende Skibssager og Sø-Inventarium skulle overgives i de Personers Værge, som blive udnævnte for hans brittiske Majestæts Krigsmagt, og de skulle ufortøvet sættes i Besiddelse af Holmen samt alle de dertil hørende Bygninger og Forraadshuse.
4de Art. De sig i hans brittiske Majestæts Tjeneste befindende Forraads- og Førselsskibe skulle tillades, hvis fornødent gjøres, at komme ind i Havnen, for igjen at indskibe hvad Skibssager og Tropper de have hidbragt til denne Ø.
5te Art. Saasnart Skibene skulle være udbragte fra Holmen, eller inden 6 Uger fra denne Capitulations Datum, eller før, om muligt, skulle hans brittiske Majestæts Tropper overantvorde hans danske Majestæts Tropper Citadellet i den Tilstand, hvori det befindes, naar de besætte samme. Hans brittiske Majestæts Tropper skulle ligeledes inden forbemeldte Tid, eller snarere, om muligt, igjen indskibes fra Øen Sjælland.
6te Art. Fra denne Capitulations Datum skulle Fiendtlighederne ophøre over hele Sjælland.
7de Art, Ingen Person, være sig hvo det er, skal vorde molesteret, og al Eiendom, offentlig eller privat, undtagen de 210førommeldte hans danske Majestæt tilhørende Skibe og Krigsfartøier samt Søinventarium, skal respecteres, og alle civile og militaire Betjente i hans danske Majestæts Tjeneste skulle vedblive i den fulde Udøvelse af deres Embedsforretninger over hele Sjælland, og Alt skal anvendes, som kan sigte til at fremme Enighed og god Forstaaelse mellem de tvende Folk.
8de Art. Alle paa begge Sider tagne Fanger skulle ubetinget tilbagegives, og de Officerer, som ere fangne paa Æresord, skal befries for samme Forpligtelse.
9de Art. Al Engelsk Eiendom, som maatte have været seqvestreret i Følge de stedhavende Fiendtligheder, skal tilstilles Eierne.
Denne Capitulation skal stadfæstes ved de respective Høistkommanderende, og Stadfæstelserne skulle udvexles før Klokken 12 denne Dags Middag.
Givet i Kjøbenhavn den 7de Dag af September 1807.
Walterstorff.
Arth. Wellesley.
Lütken.
Home Popham.
Kirchhoff.
G. Murray.
Stadfæstet og bekræftet ved os i det brittiske Hovedqvarteer paa Hillerup denne fornævnte syvende Dag af September 1807.
I. Gambier.
Chathcart.
Under 7de September udkom i Kjøbenhavn en Bekjendtgjørelse fra den kommanderende General Peymann af følgende Indhold: «Medborgere! Efterat alle vore Forsvarsmidler ere blevne utilstrækkelige, og vi ikke have kunnet forhindre Fienden fra at anlægge Forskandsninger saa nær ved Stadens Volde, at han kan, saa ofte han finder for godt, sætte Staden i Brand 211paa flere Steder, uden at vore Sluknings-Anstalter (der ere ødelagte baade ved deres Brug og Fiendens Skyds) kunne formaae at standse Ildens Udbredelse; saa har jeg, saavel i Betragtning heraf, som da efter min egen og de øvrige Høistkommanderende Officerers fuldkomne Overbeviisning vor svækkede Styrke i dens nuværende Forfatning ikke er istand til med nogen Sandsynlighed at afværge, at jo Fienden er istand til at indtage og sætte sig i Besiddelse af Staden, og som en Følge deraf tillige af begge Holmene og Flaaden, uagtet disses Forsvar fra Søsiden er aldeles betryggende, været sat i den uheldige Nødvendighed, for at spare uskyldige Borgeres Blod, og Staden fra de uberegnelige Følger, dens Indtagelse med Storm maatte drage efter sig, at indgaae Capitulation med den fiendtlige Krigsmagts Anførere, og derved maattet overgive Flaaden, samt indrømme Fienden Besiddelse af Citadellet Frederikshavn og Holmen i saa lang Tid, som udfordres til at føre Krigsskibene ud paa Rheden, dog med Vilkaar, at baade disse Steder skal tilbageleveres, og Øen Sjælland inden 6 Uger i det længste skal være forladt af de engelske Tropper, samt at alle private og offentlige Eiendomme baade her i Staden og overalt paa Øen Sjælland skulle af dem blive uantastede og urørte. Medborgere! I det jeg gjennemtrængt af Bekymring meddeler Eder denne Efterretning, maa jeg tillige minde Eder om, at den første Borgerpligt af Eder, hvis Liv og Gods nu saaledes ere betryggede, er Rolighed og Orden, og jeg bør tillige advare Enhver om, at Overtrædelse af denne Pligt er en Forbrydelse, som kunde drage bedrøvelige Følger efter sig.»
Samme Dag søgte en Hoben Folk at gjøre Opløb uden for Trakteur Raus Gaard, men blev ved Hjælp af den bevæbnede Magt strax standset.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.
Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.
I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.
Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859
Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.