Blandt dem, som gjorde danske Autoriteter opmærksomme paa Rygtet om, at Expeditionen gjældte Danmark, var ogsaa den danske Consul i London, Wolff, Associé af Huset Wolf & Dorville. Til disse streves under 2den Juni et anonymt Brev af følgende Indhold: «Det er nogle vel underrettede Personers Mening, at den Expedition, som nu udrustes i dette Land, er bestemt til at tage Kjøbenhavn og hele Øen Sjælland i Besiddelse. Derom burde deres Regjering visseligen i Tide underrettes, for at berede sig paa disse Tropper &c. Ønskende Fred blandt hele Menneskeslægten er jeg &c. –».
Dette og andre Rygter om denne Expedition bevægede Consulen til derom at gjøre Indberetning til General-Land-Oeconomie- og Commerce-Collegium, som under 25de Juli besvarede Brevet saaledes:
«I Anledning af det i Hr. Consulens Skrivelse af 14de d. M. indberettede i London udspredte Rygte om befrygtende Misforstaaelse mellem Danmark og Storbrittanien, undlader man ikke at give Dem tilkjende, at dette Rygte er aldeles ugrundet, at Intet fra vor Side er forefaldet, hvorved den mellem begge Hoffer herskende gode Forstaaelse paa nogen Maade kunde ansees svækket eller afbrudt.
Vi maa derfor herved anmode Hr. Consulen om bestemt at modsige alle saadanne ugrundede Rygter, og berolige vore 219Søfarende med den Forsikring, at hertil aldeles ingen Anledning er forhaanden, da Collegium ikke vilde undlade, naar nogen uforudseet Omstændighed havde Indflydelse paa Danmarks hidtil iagttagne Neutralitet, betimeligen igjennem de Kongelige Consuler at lade de Søfarende meddele det Fornødne til Efterretning.
Sehested.
Ewald. Ljungberg.
Wendelbo.
Schmidt Phiseldeck.
Normann.
I. Winther.
Omtrent samtidig dermed gjorde Consul Wolff den danske Legationssecretair Rist opmærksom paa disse Rygter; men med samme Virkning. Rists Svar af 14de Juli 1807 lød saaledes:
«Gjentagelsen af alle de Rygter, som circulerede i forskjellige af Dagens Papirer disse sidste Dage angaaende Tilværelsen af uvenskabeligt Forhold mellem dette Land og Danmark, paalægger mig den Pligt, at underrette Dem om, at de ere uden mindste Grund. Jeg er i Stand til gjennem den bedste Autoritet at kunne sige Dem, at den brittiske Expedition, langt fra at være stoppet i Sundet, er ufortøvet for en stor Deel passeret til Østersøen. De sidste Depescher, som Regjeringen har modtaget fra dets Minister i Kjøbenhavn Mr. Garlike, dateret 3die Juli, opnævner henved 50 Transporter, som have fortsat Touren til Østersøen, og at de øvrige snart ventedes.
Jeg stoler alt for tillidsfuld paa den Tilfredshed, som denne Underretning, og Forsikkring som jeg dertil kan føie, at den gode Forstaaelse mellem begge Hoffer ikke er undergaaet nogensomhelst Forandring, vil give Dem, for ikke at benytte den første Leilighed til at meddele Dem den, især da jeg seer de offentlige Blade endnu at fare vild, og derhos overveier de 220alvorlige Følger, som saadanne Beretninger kunne have paa vor Handel. Jeg ønsker derfor, at De vil have den Godhed at udbrede denne Efterretning saa meget muligt i hans danske Majestæts Consulater og Vice-Consulater i Storbrittanien, saa vidt som disse Rygter kunne have udbredt deres skadelige Indflydelse. Med Hensyn til Anmodningen om at anskaffe Passer for Reisende, som jeg har modtaget af Dem for nogle Dage siden, beder jeg Dem have den Godhed at underrette mig om Alien Office har nogensinde, og især nyligen, gjort nogen Vanskelighed ved at udstæde slige Passer (licences) efter Forlangende af Deres eller noget andet respectabelt Handelshuus, hvilket jeg ei kan formode, og ei kan finde nogen Grund til. Er det imidlertid Tilfældet, skal jeg gjøre det til en Gjenstand for videre Undersøgelse; er det derimod ikke, saa skulde jeg ønske, at den sædvanlige Maade i dette Punkt maatte blive fulgt.»
Jeg er &c.
14de Juli 1807.
I. Rist.
I. Wolff Esq.
Consul Wolff yttrede for flere af sine Venner baade i Danmark og Norge samme Frygt. Saaledes skrev han til Etatsraad Thorkelin i Kjøbenhavn «prenés Garde à Vous, car le diable est à la porte» og han gjorde ogsaa flere af sine Venner i Norge bekjendt med sine Anelser, ligesom og Rygtet derom udbredtes i Norge af Flere, der kom fra England.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.
Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.
I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.
Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859
Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.