Ellevte Capitel

Naar Forfatteren af denne Skitse over Næringsveienes Tilstand i Begyndelsen af dette Aarhundrede kun berører korteligen den vigtigste af alle, Agerdyrkningen, da er det deels fordi der om den er lidet at sige, deels fordi han er mindre bekjendt med Agerdyrkningens Tilstand i Norges meest velsignede Egne. Vist er det, at Agerdyrkningen da ikke stod paa noget høit Trin i skovrige Egne, hvor den fandt liden Opmuntring til rationelle Fremskridt. Saa høit bleve Skovprodukterne betalte, saa let var det for Skoveieren at skaffe sig de nødvendige Levnetsmidler paa det vel forsynede Kornmarked, at han følte sig lidet opmuntret til at henvende sin fortrinlige Opmærksombed paa en Syssel, som i Norge er omgiven med særegne Vanskeligheder og naturlige Hindringer. Skoveieren fandt, at han kjøbte sit Korn for en absolut lettere Priis paa Kornmarkedet i Nabostæderne, end det stod ham, naar han møisommeligen skulde frembringe det af en ofte utaknemmelig 124Jord. Nøden havde endnu ikke fremtvungen en forbedret Dyrkning paa den mindre Haand, hvor Forbedringen kort efter blev meest igjennemgribende. Den store Huusmandsklasse i Skovbygderne var næsten udelukkende beskjæftiget med Gaardmandens Skovbrug, og af de overflødige Smuler, som faldt af det rige Bord, skaffede han sig tilstrækkelig Underholdning for sig og Sine, uden at dyrke sin Huusmandslod med den Omhu, som senere hen. Potetes-Avlen, som fornemmeligen har sin Priis paa de mindre Lodder, hvor den omhyggeligen kan rygtes, Jorden dertil forberedes, og den indskrænkede Jords Avlingskraft lettere vedligeholdes, var langt fra saa udvidet paa mindre Jordlodde, som den blev i Krigens Aar, da den blev til en Velsignelse for smaa Agerbrug. Brændeviinsbrænderier, hvis velgjørende Virkninger til store Agerbrugs Forbedring afmales med saa stærke, skjøndt vist tildeels uægte Farver, vare dengang kun sjeldne, og maatte skjule sig formedelst Lovens Forbud derimod.

Dog sporede Agerdyrkningen i hiin Tid ogsaa Virkningen af den livlige Virksomheds velgjørende Indflydelse paa Landet i Almindelighed. Alt hvad der hørte til Huus og Gaard holdtes i bedre Stand end i den følgende Armods-Tid, og den Mangel, som fandtes paa arbeidende Hænder i Skovegnene, formedelst den blomstrende Skovdrift, erstattedes ofte ved Arbeidere fra andre Egne, hvor Næringsveiene ikke havde den lette Gang. Jordsyslernes Vigtighed hævdede ogsaa dengang sin Rang, og Skoveierne førte ofte paa Munden Jordens Priis fremfor Skovens, som om han anede den Værd, hiin snart skulde faae for ham. Det var ikke heller i hiin Tid et sjeldent Phænomen, at af tvende ved hinanden liggende Distrikter, det ene jorddyrkende det andet skovdrivende, hiint i 125Selvstændighed og jævn Velstand havde Fortrinet for dette, endskjønt Formuens høiere Grader mere vare paa enkelte Hænder i Skovegnene. Denne Opmærksomhed for Jordbruget, endog i Skovegnene, der ydedes ligesom meer af Lyst end af Nød, maa ogsaa have modereret den store Indførsel, som den nationale Industries øvrige Form maatte foranledige. Med Undtagelse maaskee af Aaret 1800, og i en kort Tid af Krigs-Perioden 1801, gaves der i hine 7 Aar intet Aar, hvor jo en fuldstændig Kornforsyning over det hele Land fandt Sted, da Danmark havde nok at sælge, og Midlerne til at kjøbe ikke fattedes i Norge. Til en saadan Tid maa Korntilførselen være paa sit Høieste, naar ellers ikke Misvæxt trækker en usædvanlig Mængde Korn ind i Landet, fordi Korn i Fylde trænger ind i alle Huusholdninger. Vanskeligen kan det siges, at Huusholdningerne i Almindelighed, smaa som store, saa fuldstændigen ere blevne forsynede i noget Aar efter Krigen, som i dise 7 Aar. I de større Huusholdninger ødsledes med Korn, i de mindre fattedes det ikke. Beregnes derhos, hvor meget Potetesavlen, som i senere Aar saa særdeles meget er udvidet, nu understøtter Kornavlen, saa kunde man undres over, at der finder saa megen Ligevægt Sted imellem hiin Tids Indførsel af Korn og den nærværende Tids. Saaledes var Indførselen af Korn fra 1799 til 1808 efter et Middeltal aarligen 681,500 Tønder, og fra 1821 til 1830 729,069, og vi have meer Aarsag til at stole paa Rigtigheden af hiin Opgave end paa denne, fordi der ingen Grund var til at skjule Indførsel af en Artikel, som da gik mestendeels frit ind i Landet, medens en Deel af det senere hen indførte, og med Told betyngede, Korn indsneges uden at komme paa Toldlisterne.Den bedre Orden, som i denne Henseende er indført i Varefortoldning, var begyndt men ikke fuldstændigen opnaaet i de her benævnte Aar.

126Det er vist nok, at Fiskeriets store Udvidelse paa Vestlandet har foranlediget et større Forbrug af Korn, at Brændeviinsbrænderierne fortære meer, deels af Landets eget, deels af fremmed Korn end tilforn, og at Folkemængdens stærke Forøgelse siden Krigen kræver en større Portion af denne Artikel, som i vort Norden meer end andensteds udgjør den vigtigste Deel af Livets Fornødenheder. Men i de senere Aar brændes Brændeviin for største Deel af Potetes, og Brænderierne nære sig tildeels af eget Product, i det denne Avl staaer i nøie Forbindelse med Brændeviins-Tilvirkningen; men da denne tilhører en senere Periode, maa vi herom paa dette Sted afbryde vore Undersøgelser. Vi helde overhovedet til den Mening, at Agerbruget paa de større Gaarde i Skovegnene i hiin Tid ikke var mere ufuldkommen, end det i vore Dage er, medens der upaatvivleligen nu omstunder findes en større Productivitet paa de mindre Lodder, og der tilvisse nu paa et givet Areal i Skovegnene frembringes flere Næringsmidler end tilforn. Derhos har nærværende Tidspunkt mangesteds Fortrin, saavel med Hensyn til Agerdyrkningsredskaber, Jordskifte og en rationel Fremfærd i det Hele, medens Kraften til at gjøre Udgifter og Udtællinger, som besvære Landmandens Kasse for Tiden, men forøge Fremtidens Forhaabninger, er mindre nu end den førhen var.

Forfatteren vover ikke at fælde nogen Dom over de frugtbare Jordstrækninger midt inde i Landet, som bære det kornrige Sydlands Præg, og hvor Agerdyrkningen drives under lettere Betingelser, og lønner bedre Landmandens Flid. Omendskjønt de sidste Fordele ikke stedse ere Elementer til Agerdyrkningens Forbedring, saa gives der dog i Norge Stof nok i klimatiske Vanskeligheder til at skjærpe 127Landmandens Opmærksomhed i de af Naturen meest begunstigede Egne. Det er saaledes høist rimeligt, at Agerdyrkningen maatte gaae fremad i de faa Aar af dette Seculum, som løb foran Krigen, blandt hvilke der ikke findes Uaar, som skuffede Landmandens Haab, og i hvilke Kornet, formedelst den Krigs-Tilstand, hvori Europa befandt sig, sædvanligen stod i høi Priis. Ikke heller kunde disse Kornegne kaldes nedtrykte af uforholdsmæsige Skatte-Byrder; thi Jordafgifterne have i hine af Naturen velsignede Egne, i Forhold til Jordens productive Kraft og Jordbrugets Skyld, stedse betynget Agerbruget mindre end i de skovrige Egne. De ydre Tegn paa Borgerstillingens Art antyde ogsaa i hine Egne Landmandens større Velstand, ligesom Graden af Livets Nydelser der har en større Potents. Man sammenligne Landmandens Levemaade, hans hele Huusstel og udvortes Omgivelse i hine frugtbare Egne, med hvad som finder Sted i Skov- eller Fiske-Bygden, og man vil bemærke en Contrast, som har sin Rod i det ene Districts jævne Velstand, rige og mestendeels sikkre Ernærelsesmidler, og det andets periodiske Forandringer i Formuens Tilstand, under Conjunkturernes Vexelspil. Denne Sammenligning til Kornbygdernes Fordel vil vinde Styrke under Krigens rædselsfulde Aar, og taber ikke sin Kraft ved de høie Klager, som derfra gjenløde i Storthingssalen over høie Skatter, og ved deres idelige Krav paa Statens Beskyttelse. De første understøttedes ikke ved paalidelige Kjendsgjerninger, og Storthinget fandt sig af gode Grunde ei beføiet til at tage Hensyn til de sidste. Vi tale her ikke om enkelte Mønsterbrug, mestendeels i Nærheden af Byerne, hvoraf især et ved ChristianiaSom f. Ex. John Collets Agerbrug paa Ulevold. udmærkede sig i Begyndelsen af dette Aarhundrede. 128Disse indeholde mere et Beviis paa, hvad Jorden i en rig Mands Haand, der dyrker Jorden for sin Fornøielse, kan frembringe, end hvorledes den ved almindelige Midler kan vorde frugtbringende for sin Eier.

Omendskjøndt saaledes hine Korn-Egne berøres mindre end Landets øvrige Districter, af Handels Conjunkturer og politiske Omvæltninger, og endskjønt de i det omhandlede Tidsrum ikke deeltoge i samme Grad som Skoveierne og Kystboerne i denne lykkelige Handels-Periodes Fordele, saa bidrog denne dog mangenlund til at forbedre deres Stilling, og ogsaa over dem at udbrede en jævn Velstand og Tilfredshed.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.