Tolvte Capitel

Derimod vove vi i videnskabelig Henseende ikke at give Fædrelandet den høie Plads iblandt de skandinaviske Stater, som det visseligen indtog med Hensyn til borgerlig Velstand, statsborgerlig Tilfredshed og blomstrende Næringsveie. Norge havde paa den Tid saa godt som ingen Videnskabelighed. Dets studerende Ungdom maatte drage ud af Landet til Rigernes Hovedstad, Kjøbenhavn, for ved akademiske Studier at bane sig Vei til Embedsstilling, og i det de ombyttede ligesom Fædreland, tilegnede de sig fremmede Anskuelser. Det viiste sig imidlertid siden, at denne Omstændighed ikke hindrede den strax paafølgende Statsforandrings hensigtssvarende Udførelse. Ikke heller opmuntrede Landets Forfatning dengang Norges velhavende Borgere til at give deres Børn en videnskabelig Opdragelse; thi det er ikke under en blomstrende Nærings-Tilstand, da alle Hænder ere sysselsatte med rigeligen at erhverve, at Agtelse for Videnskab og Lærdom har sit Sæde 129i Landet, eller at den formuende Borger finder sig tilbøielig til at sende sine Børn fra sin Side, for at dyrke Videnskaberne paa en fremmed Strand. Visseligen var Savnet af et Universitet, med Hensyn til dets Indflydelse paa Norges intellectuelle Stilling, stor; men Ønsket derom udtaltes lidet i de første Aar af dette Seculum, og ingen Ansøgning derom lagdes for Danmarks Throne. Denne Sags Talsmænd vare forstummede, og de lærde Mænd som gjorde Norges Ret hertil gjældende, Dr. Joh. Møller, Professorerne Wilse og Strøm, vare deels døde, deels gik de i Graven i de første Aar af dette Seculum. Det var senere Aar forbeholdent, under forandrede, politiske og indvortes, Forhold at opvække nye og varme Talsmænd for Norges Universitet, og at hæve Sagen selv til et National-Anliggende, der ligesom gjorde det til en Nødvendighed for Rigernes Konge at tilfredsstille en billig Fordring. Vist er det, at der ved Kjøbenhavns Universitet, mod Slutningen af forrige, og i Begyndelsen af dette Aarhundrede, fandtes faa formuende Normænd, eller Kjøbmænds Sønner. Forfatteren, hvis akademiske Aar faldt i dette Tidspunct, erindrer ikke at have fundet blandt sine theologiske Medstuderende meer end een Kjøbmandssøn fra Norge, og, saa vidt han veed, faaes norske Kjøbmandssønner ligesaa sjeldent i andre Docenters Høresale. Hvor langt anderledes havde det sig siden ved Norges Universitet, hvis Bænke ofte fyldes af Norges formuende Borgersønner. Iligemaade var der paa den Tid, i en endnu større Grad end nu omstunder, Mangel paa Instituter, paa hvilke de Ynglinger, som ikke gaae Videnskabernes Brødvei, kunde opdrages til dygtige næringsdrivende Borgere. Selv mellem Landets Latinskoler laae paa den Tid et saa stort Rum, at de Forældre, der havde Sands for en 130videnskabelig Dannelse, ofte sendte deres Børn til danske Latinskoler, som stode i et berømmeligt Ry.En saadan i Nyborg skylder Forfatteren sin Skole-Opdragelse, og han havde der flere Landsmænd blandt sine Skolekammerater. Saaledes finde vi faa næringsdrivende og formuende Borgeres Sønner i Skolerne og ved det danske Universitet. De fleste vare Embedsmænds Sønner, som betraadte Fædrenes Bane i Haab om i Tidens Løb at naae deres Embedstilling. I denne Omstændighed finde vi Grunden til flere Phænomener under Norges nye Selvstændigheds-Periode.

Det var under disse Omstændigheder naturligt, at den videnskabelige Dannelse, den høiere Intelligents, den større Ringeagt for de Veie, som alene føre til Rigdom, hovedsageligen fandtes i Embedsclassen, som fast udelukkende i Besiddelse af den akademiske Opdragelses Fortrin. Vi undre os ikke over, at finde Norges Embedsmænd iblandt de virksomste og kyndigste Concipister af den norske Constitution, eller iblandt de Storthingsmænd, som meest ledede Thingets Forhandlinger, ligesom denne Omstændighed vil senere han lede os til andre mindre opmuntrende Betragtninger. Derhos var Rigernes Hovedstad i de sidste Aar af det forrige Seculum ligesom Brændpunctet for Udbredelsen af de fra Frankrige udgangne Friheds-Ideer. De Landsmænd, i hvis Lod det faldt at leve i Kjøbenhavn paa den Tid, maae erindre sig, med hvilken levende Interesse den studerende Ungdom fulgte de store Begivenheder i det oprørte Frankrige, og hvor meget denne yttrede sig i Skrift og Tale. Nogle af Danmarks bedste Hoveder tillode sig saa frie Yttringer, baade i religiøse og politiske Materier, at de forvistes Fædrelandet, og Nogle af disse Martyrer saae 131det aldrig meer igjen. Det var et mærkeligt Særsyn, at Friheds-Ideerne udviklede sig meest i det uindskrænkede Monarkis Hovedsæde. De akademiske Borgere hentede saaledes fra Hovedstaden flere Friheds-Ideer, og en større Ringeagt for eventuelle Fortrin, saavel med Hensyn til Rang som Rigdom, end i eget Fædreland, der dog i andre Henseender var en beqvemmere Vugge for Udviklingen af Tidsaandens Friheds-Ideer. De studerende Ynglingers videnskabelige Dannelse i Kjøbenhavn fik saaledes et Præg af Tidsalderens Aand, som passede høiligen til den Stilling, hvori de siden som Norges Lovgivere sattes. Andre Ideer samlede sædvanligen formuende Borgeres Sønner i Norge paa deres Opdragelses-Bane, der som oftest begyndte med de simpleste Linier i Fædrehuset, og endte i en eller anden engelsk Skole, hvorfra gjerne hentedes kun Evnen til at tale, og til Nød skrive, det engelske Sprog, Øvelse i Bogholderiet, og med raske Træk at kunne føre en Handels-Correspondents. I England var paa den Tid et rodfæstet Had mod Frankrigs Revolutions-Ideer, saavelsom den stærkeste Reaction imod Frihedens udsvævende Yttringer, og den i den franske Revolutions-Tid herskende Regjerings grusomme Færd. I denne Opdragelses-Skole fik altsaa den norske Yngling et mindre Anstrøg af Tidens Aand end i Danmarks Hovedstad, hvor vist nok ikke Bergpartiets Grusomhed, men dets Friheds-Ideer havde sine Forsvarere og Tilhængere. Kun Enkelte af vore Landsmænd, som dannede sig i den engelske Oppositions Omgangskreds, og tilegnede sig dens Ideer, forberedte sig til at understøtte Norges nye politiske Stilling og Overgang til en forandret Regjeringsform, og vi ville siden faae at see, hvor megen Indflydelse enkelt Mand, som opdroges i denne Skole, havde paa et Mesterværk, der senere udflød fra Constituenterne 132paa Eidsvold. Det Slags Aristokrati, som i England yttrer sig i Borgerclassernes forskjellige Stilling til hverandre, kan ikke overføres paa Norge, som ingen Elementer dertil har. Den Frihed derimod, hvormed Englands udmærkede Mænd stedse bedømme Regjeringens Handlinger, den Indflydelse, som disse frie Yttringer øve paa Regjeringens Færd, den Modvægt, som der er i ældgamle Institutioner mod Magtens Misbrug, denne Frihed kunde i Norges nye Statsværk benyttes meer end i noget andet Lands, medens en større Lighed i andre Henseender, formedelst Landets indre Forhold, udbredtes over alle Borgere. Men vi afbryde disse Bemærkninger, for ikke at ile det Tidsrum forbi, som vi her nærmest behandle.

Naar Ynglingen, efter den ringe Tilvæxt i Kundskaber, som han fik i den engelske Skole, kom tilbage til Fædrenelandet og betraadte den ham bestemte Handelsbane, sattes han sædvanligen i en Stilling, der afvendte hans Tanker fra al udvortes Politik og var lidet skikket til at skjærpe hans intellectuelle Evner. Vi have seet, hvorlunde Norges Handel paa den Tid skjød de rigeste Blomster, som nogensinde voxede paa dens Grund, og at sjeldent eller aldrig hørtes et Misnøiens Ord enten over Handelens Forhold, eller over den danske Regjerings Færd, der før og siden saa ofte opvakte Misnøie og Dadel. Var Fordelen stor i hiin Tid, da var den tillige visseligen let erhvervet, og der var i vore Virksomheds-Arter, over og under Jorden, liden Spire til det menneskelige Snilles Udvikling. Faderens Handelsnavn og Forbindelse i England, det store og jævne Begjær af Norges Trælast, beredte Sønnen en større Velstandskilde end den omhyggeligste Opdragelse i nogetsomhelst Handels-Institut. De vigtigste Virksombedsarter i Norge vare af den simpleste Beskaffenhed, og kunde 133rygtes saa godt som uden Forberedelses-Kundskaber. Norges Trælasthandel, Skibsfart og Penge-Omsætninger give de bedste Fordele i de simpleste Linier. Handels-Geniet trivedes sjeldent i denne Sphære; det brændte ofte sine Vinger under en høiere Flugt, og hiin Tid var lykkeligere under Ubekjendtskab med de Konster, hvormed den senere Tids ravende Handels-Virksomhed saa ofte understøttes. De meest ansete Handelsgenier bleve ikke de heldigste paa Handelsbanen. I Norge var paa den Tid et vist Handels-Aristokrati, idet Handelen gik i Arv fra Fader til Søn, og det lykkedes sjeldent nogen Fremmed at skabe sig en fordeelagtig Bane ved deres Side. Vi have derhos seet hvor liberalt Magten udøvedes, og hvor vel de Underordnede befandt sig under dette Scepter. Skibsfarten havde ogsaa det samme simple Udseende; dens Form var simpel under Skibenes eensformige og korte Vandringer.

Under disse Omstændigheder var der kun liden Tale om Trang til Anvendelse af Stats-Viisdom, eller statsoekonomiske Principer. Det Freds-System, som den Dansknorske Statsbestyrelse, med en kort Afbrydelse, saa lykkeligen fulgte i de første 7 Aar af dette Seculum, dækkede alle Følger af en i andre Henseender mindre klog Bestyrelse, saavel fra de Privates som fra Statens Side. Den Mangel paa Selvstændighed, som fandtes i Norge med Hensyn til Indretninger, som fremme Penge-Omsætning, og ordne andre indvortes Forhold, føltes ikke, fordi Virksomheden ikke fattedes reelle Midler i sit eget Skjød til at fortsætte den paa det fordeelagtigste. Forsølvningen af den norske Handelsmands Vexler paa Kjøbenhavns Børs gav ham de nødvendige Midler til en fordeelagtig Bevægelse paa Handelens Vei, og han følte ikke Savnet af de Summer, som tilfløde fremmede Forsikkrings-Anstalter, fordi de udgjorde 134kun en ringe Deel af hans store Handels-Fordeel. Statsoekonomien, som Videnskab betragtet, var nyligen skabt, og dens Forskrifter kjendtes deels ikke, deels gik de til Grunde under den europæiske Krigs Voldsomhed og de krigførende Magters Krænkelse af Folkeretten.

Imidlertid maa det Sandheden til Ære tilstaaes, at vore Handelsmænds Cultur ogsaa paa den Tid kunde taale Sammenligning med den, som finder Sted i den øvrige handlende Verden uden for de store Handels- og Hovedstæder. Det antoges almindeligen, maaskee endog i en større Grad da end nu, at Kjøbmanden i de norske smaa Handelsstæder i den Henseende havde et Fortrin for den danske, ikke alene med Hensyn til Kulturens ydre Væsen, men i solide Handels-Kundskaber. Dette monne have sin Grund deels deri, at dansk Handel i Smaastæderne dengang var næsten udelukkende indenlandsk, og gav ingen Anledning til Berørelse med Udlandet, medens Nordmanden ofte færdedes i Udlandet, og nødsagedes til at føre Brevvexling i fremmede Sprog. Det var ikke usædvanligt, at norske Handelsmænd gjorde udenlandske Reiser ikke alene paa Handelens Vegne, men for at gjøre sig bekjendt med fremmede Lande, og til denne Udgift for deres Sønner var Handelsmanden som oftest meer villig, end til at sende dem til Kjøbenhavns Universitet. Vi finde saaledes i det her omhandlede Tidsrum vist nok saare faa Kjøbmænd, som havde betraadt den akademiske Bane, men flere, som udmærkede sig ved herlige Aandsgaver, som hyldede og understøttede Videnskabelighed, og som overhovedet i Dannelse, Sprogkundskab og Bekjendtskab med Handelsvæsen ingenlunde stode tilbage for store Stæders, og langt større Nationers Handlende. Vi ville ikke tale om Norges store Handelsmand paa den Tid, Bernt 135Anker, hvis Navn var bleven foreviget i vore videnskabelige Annaler, som Nordens Mæcenas, naar ikke Fideicommisset, og med det hans Legater til Videnskabernes Fremme, vare faldne sammen under Tidernes Tryk. Men ved Siden af dette glimrende NavnEgentlig Videnskabsmand var imidlertid Bernt Anker ikke, endskjønt han deraf gjerne gav sig Mine, og legerede endog en Kapital til Pram, for at udgive hans Skrifter, der dog aldrig saae Dagens Lys, fordi intet fandtes som fortjente at trykkes. kunne vi sætte Andre, som virkede mere i Stilhed, men ligesaa meget til Culturens Fremme, og som stedse vare rede til at understøtte, hvad dermed stod i Forbindelse. Lader os ikke glemme, at vi skylde disse Mænds rige Gaver den første Grundsteen til Norges Universitet, og den alvorligste Paamindelse til den danske Regjering at opfylde et Ønske, som, længe næret, og i kraftige Forestillinger frembaaret for Danmarks Trone, nu ikke mere kunde tilbagevises, da Midlerne til Opførelsen lagdes ved Siden af Ønsket. Det synderlige Phænomen fandt derfore Sted dengang, at lette og fordeelagtige Næringsveie havde Forstandere at fremvise, der udmærkede sig ved en Kundskab og Dannelse, som sædvanligen er en Følge af en omhyggelig Opdragelse og af de med Næringsveienes Drift forbundne Farer og Vanskeligheder.

I den Henseende udmærkede sig især Trælasthandlerne fremfor Boutikhandlerne, og de langs Kysten boende Skibsredere. Ogsaa heri er i den senere Tid Forandringer skeet. Af de store Trælasthandlere, som udbrede deres Arme over alle Handelsgrene, ere kun Enkelte tilbage paa hvert Udskibningssted, undtagen i Hovedstaden, hvor Handelen har en anden Form, grundet paa Handelens særegne Sammenhæng 136og Trælastens ædlere Art. Uden for denne er Handelen mestendeels fordeelt paa mindre Hænder, og Udlandet sparer disse Handlende Umagen for udenlandsk Correspondents, ved at holde Nordmænd paa deres Kontor. Boutikhandlerne derimod besørge nu som oftest umiddelbart deres Forretninger i Udlandet, hvormed Forbindelsen, under lettede Færselsmidler ved Dampfarten, er hyppigere end fordum. Boutikhandlerne have desuden nu faaet en langt større Betydning og Omfang, formedelst den uhyre Udbredelse af alskens Fabrikater, og fjerne Zoners Produkter. Boutikhandlerne stride saaledes nu med vore gamle Storhandlere i Dannelse og vigtige Indgreb i Stats- og Handels-Maskinen. I vort her omhandlede Tidsrum var Trælasthandlerne Norges sande Storhandlere, store i Handelsfærd og i Daad, og hos dem viiste sig i Almindelighed den liberalere Færd og det meest patriotiske Sind. Maaskee har denne Trælasthandelens lyse Side paa den Tid ogsaa sin Skygge. Maaskee gav just dette høiere Dannelses-Trin, hvorpaa Trælasthandlerne og Saugbrugseierne paa den Tid stode, Anledning til den store Maalestok, som lagdes paa Virksomhedens forskjellige Grader, der kunde taales, saalænge Udskibningen bar gyldne Frugter, men passede aldeles ikke til dens ufordeelagtige Stilling efter Krigen. De som stedse fulgte Trælasthandelens simpleste Veie, gik ofte heldigen igjennem denne Skjærsild, medens Mange af hine Hædersmænd have bukket under for Tidernes Tryk.

Imidlertid leverede Handelens og den næringsdrivende Classe af Borgere senere hen dygtige Storthingsmænd, hvis Stemme i mange af Landets vigtigste Anliggender vilde være bleven savnet. De have havt liden Deel i at skabe Storthingets Formvæsen – denne stærke Side af vore Storthingsforhandlinger er fast udelukkende Embedsmændens Værk–; men 137i Landets indvortes Anliggender, Pengevæsenets, Handelens og Vindskibelighedens Forhold have de upaatvivleligen bidraget til at rette Vildfarelser og indlede sundere og renere Principer. Maaskee vilde det være skeet i en endnu høiere Grad, naar de ikke deels af Magelighed og utidig Beskedenhed havde udelukket dem selv, deels af vedkommende Valgmænd af særegne Hensyn vare forbigangne paa Valglisten.

Men ikke heller iblandt denne i Sandhed oplyste Deel af Landets Hædersmænd fandtes i Almindelighed misfornøiede Borgere, som i det her omhandlede Tidsrum ønskede en politisk Forandring, eller lydeligen udtalte Misnøie over de flere Baand, som fandtes i Næringsveienes organiske Sammensætning. Paa Velstands og Velværens Bund trives ei Reformens Sæd. Bevægelser af den Art vare en senere Ulykkens Tid forbeholdne, og da vaagnede det patriotiske Sind i mangen Barm, uden Hensyn til Formue og borgerlig Stilling; thi under et elsket Fædrelands Crisis sættes Lidenskaberne mangenlund i Bevægelse, og de meest heterogene Elementer forene sig til et fælles Resultat.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.