Trettende Capitel

Det Slags Borgere, som ere meest virksomme i borgerlige Revolutioner, vare hverken i Tal eller Vægt af nogen Betydenbed paa den Tid i Norge. Det er gjerne Ungdommen, som reiser sig mod Regjeringens Misbrug af Magten, eller mod dens Feilgreb i Styrelses-Værket, og den studerende Ungdom var ingensteds i Landet som Corporation forhaanden. Af den frie ungdommelige Munterhed, den liberale Anskuelse, det erklærede Had mod alskens Undertrykkelse af Magten, næret af 138det akademiske Samliv, og understøttet af Geniets og den dannede Aands Frembringelser, der ved Universiteterne ofte griber saa alvorligen og med saa forskjellig Virkning ind i Folkemagten, og frembringer Bevægelser af en forskjellig Natur, deraf var i Norge kun faa Spor, og viiste sig sædvanligen kun i Gildesalen under Bægerets Klang. Norges studerende Ynglinger levede deres akademiske Aar i Danmarks Hovedstad, hvor de vistnok have efterladt sig mange Minder om deres Munterhed og Friheds-Følelse; men, naar Universitets-Aarene vare endte, ansattes de som Embedsmænd i Danmarks Hovedstad, eller vendte tilbage til Fædrelandet i en Alders-Modenhed, som giver roligere Anskuelser, og efterat stundom Næringssorger, stundom et underordnet Collegie-Liv, mangenlund havde nedtrykt den frie Munterhed. De muntre Frihedssange, som udfløde fra danske eller norske Digteres Aarer, og vel stundom udsprang fra Klippen selv, tonede vel ofte høit nok i Selskaber; men de vare ingenlunde Almeengods, der gik igjennem den med langt andre Sysler beskjæftigede Nation, eller havde nogen mærkelig Indflydelse paa det i Velstandskilder svælgende Folk. Det var kun Frihedens Floker, som svævede løst om i Nationen, uden at fæste sig paa nogen alvorlig Misnøies Grund, eller danne nogen kraftig Opposition imod Regjeringens Misbrug og Misgreb.

Under disse Omstændigheder, under denne heldige Syslen med Velstands Erhverv, denne Mangel paa videnskabelige Stiftelser, og denne vor Ungdoms Forviisning til et fjærnt Universitet i videnskabelig Henseende, kunne vi ikke vente at finde mange videnskabelige Produkter udgivne i Norge selv i det her omhandlede Tidspunkt. Faa vare i Sandhed de Skrifter, som i den Tid lagdes under Norges egne Bogpresser. Forordningen 139af 1799, der bestemte Trykkefrihedens Grændser, og som, i det den stiller liberale Grundsætninger i Spidsen, avede en Skrivefrihed som i Danmarks Hovedstad længe havde været selvtagen, bragte et af vore faa periodiske Skrifter, Hermoder, til Taushed, fordi dets Forfattere ei vilde lade sig Anonymiteten berøve. Nogle af de sidste Dele af den topografiske Journal, der indeholder saa mange gode Oplysninger om Norge, udgaves vel i Christiania i dette Tidsrum; men Værkets vigtigste Medarbeidere havde endt deres jordiske Bane, eller døde i dette Mellemrum, og Værket selv sluttedes strax efter. Videnskabernes Selskab i Throndhjem henvendte vel sin Opmærksomhed paa videnskabelige Gjenstande, og udsendte nu og da lærde Afhandlinger; men disse enkelte Arbeidere kunde paa den ene Side ikke hæve vor Litteratur over sin Ubetydelighed, paa den anden Side vare de uden Virkning paa den store Hob, der ikke fordyber sig i den Slags Læsning. Avislitteraturen var i Norge paa den Tid den mavreste, uden al Interesse og Originalitet. Sjeldent eller aldrig saaes i de offentlige Blade, som udgaves i Norges Stiftsstæder, en Afhandling, der fortjente Opmærksomhed. Provincialbladenes Forfatter, C. Fasting, var allerede død 1792, og Bladet selv har, endog til den seneste Tid, ingen Efterfølger havt, der kunde fortjene at stilles ved dets Side. Norge havde sine Digtere, hvis Sange endnu mindes og synges med Interesse, og oftere da end nu gjenløde i vore selskabelige Samqvem; men de samlede Digte udgaves i Danmarks Hovedstad, og der fremstode paa den Tid Digter-Genier, som fordunklede alle Leiligheds-Poesier, endskjønt de aldrig kunde bringe de herlige Viser og Sange i Forglemmelse, som udfløde af de norske Digter-Aarer, og prentedes siden, enkelte og i Samlinger, i begge Riger. Glemmes 140bør det heller ikke, at det Selskab i Kjøbenhavn, der var ligesom et Forvaringssted for digterisk Vid, for en stor Deel bestod af Nordmænd, og at dette Selskab vidner om vore Landsmænds Digtergaver. Nordmændene vare derhos ingenlunde uden Sands for danske og norske Forfatteres Frembringelser. Danske Boghandlere roste sig paa den Tid af, at de havde den vigtigste Afsætning, uden for Kjøbenhavn, i Norge, og ethvert litterairt Foretagende, som krævede Understøtelse, fandt den sædvanligen villig blandt Norges Rigmænd. Store og lærde Bogsamlinger vare vist nok sjeldne i Norge; men Datidens i Kjøbenhavn udgivne SkrifterSkrifter] rettet fra: Skifter (trykkfeil) saaes i de bedre Huse.

Den norske Presses Tilstand var saaledes paa den Tid maadelig, for ei at sige slet. I den Henseende var der en mærkelig Forskjel imellem hiin Tid og den nærværende. Trykkefriheds-Forordningen havde givet Oppositionen i Danmark et Naadestød, og Journalistikken, som paa den Tid saa godt som ingen Organer havde i Norge, befandt sig i Danmark selv i en mat Tilstand, efter en Livlighed, der grændsede til Udskeielse. Virkningen heraf var i mange Henseender øiensynlig, idet Misbrug, som havde indsneget sig i flere af de indre Forvaltningsgrene, forbleve upaaankede af Pressen og øvedes med Djærvhed. Hvor meget der end er talt om Følgerne af Trykkefrihedens Misbrug i den senere Tid, kunne de dog ikke sammenlignes med det Gode, som den frie Presse mangenlund har frembragt. Forgjæves antaster den smudsige Presse Sandhed og Dyd; de staae fast paa deres rene Grundvold, medens den Sky for offentlig Revselse, der nu truende omgiver enhver borgerlig Stilling, hindrer alskens Misbrug og Udskeielse fra Lovens og Retsindighedens Bane. Denne Følge af en fri Presse kan ikke nægtes, og ligger for Dagen i de forskjellige 141Tidspunkters forandrede Udseende. Det er vist nok, at utroe Embedsmænd dreve i hiin Tid mere sit djærve og ulovlige Spil, og den rovgjærrige Rigmand meer upaaanket trykkede sin Næste; thi Pressen havde ingen Galge opreist, hvori tvetydige Handlinger gaves Landsmænd til Priis. Vi erindre allene om den skammelige Handel, som paa den Tid dreves med Udskrivningsvæsenet, i Følge hvilken mangesteds ingen velhavende Landmands Søn fandtes i Soldaterrækken, naar han – som det i den Tids Sprog hedte – kunde løse sig fra Tjenesten. Imidlertid havde Almuen kort før det her omhandlede Tidsrum gjort nogle Forsøg paa at emancipere sig selv. Det Lofthusiske Oprør paa Vestlandet, mod Slutningen af forrige Aarhundrede, ledede vel ikke til noget for Almuen umiddelbart fordeelagtigt Resultat, og Hovedmanden selv blev afstraffet; men det bragte nogle store Misbrug for Dagen, foranledigede nogle Embedsmænd til at nedlægge deres Embede, og gjorde dem i det Hele mere forsigtige i deres Færd.Da Forfatteren overtog Næs Jernværk, befandtes endnu flere Lofthusianere der i Egnen, der havde været ligesom et Fokus i denne Gjæring; men de havde tabt deres Indflydelse, og enkelte af de meest anklagede Embedsmænd havde taget deres Afsked. Den tændte Oprørsgnist dæmpedes imidlertid snart, og udsluktes i den strax paafølgende lykkelige Handels-Periode, i hvilken alvorlig Misnøie ingen dybe Rødder kunde slaae. Disse Bevægelser vare en Gjenlyd fra den svundne Oldtid, og et varslende Vink om en nær forestaaende Tids Selvstændighed. Saa meget er vist, at flere Misbrug øvedes i Smug i hiin Tid end nu, endskjønt Tiden selv ei var Lasternes Amme.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.