Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

av Jacob Aall

Fjortende Capitel

142Sammenligne vi Sædelighedens Tilstand i Begyndelsen af dette Aarhundrede med et senere Tidsrums, saa vil en Vexelstrid om begge Epokers Fortrin og Mangler finde Sted, og i flere Henseender Fordelen være paa den forsvundne Tids Side. Sammenligninger af den Art ere vist nok vanskelige at anstille og faae ofte Præget af den Roes, som især ældre Granskere ere saa tilbøielige til at give den svundne Tid; men vi kunne i den Henseende holde os til nogle faktiske Omstændigheder, som understøtte vore Slutninger. Dersom vi oversee Forbrydelsernes Liste, saa er den i den senere Tid betydeligen voxet, om endog tages Hensyn til den større Folkemængde i vore end i hine Dage. Fængslerne og Straffe-Anstalterne ere mere fyldte og Justits-Actionernes Antal ere i Stigende. Men derfor er det ikke sagt, at Sædelighedens Stof er forvansket i vor Tid, sammenlignet med den ældre; thi Grunden til hiint Phænomen kan deels ligge i Forseelsernes skarpere Forfølgelse, deels i den forandrede Straffemaade. Imidlertid gives der nogle særegne Omstændigheder, som understøttede hiin Tids Sædelighed, fremfor den nærværende Tids, ligesom der gives andre, der i vor Tid forædle den menneskelige Aand, og give den et høiere Sving.

Den meer udbredte Velstand, og det lettere Erhverv i Begyndelsen af dette Aarhundrede, maatte visseligen formindske Fristelsen til Forbrydelse, som altid er størst, naar Mennesket synker i Armod og Elendighed. Norges Velstand i hine Dage var temmelig almindelig, og bar ikke den Charakteer, som den blomstrende Fabrik-Virksomhed i andre Lande saa ofte fremviser. Der sees ofte enkelte Rigmænd omgivne af alle Velstandens 143udvortes Tegn, og ved Siden af dem talrige Skarer, som staae paa Livets laveste Trin, kjæmpende med Armod og Elendighed. Norges Handel og Søfart har en anden Karakteer. Disse Næringsveie give i deres blomstrende Tilstand gode Gaver til alle dem, som laane dem deres Arm, fra Virksomhedens høieste til dens laveste Trin. Man vil erindre sig, at Arbeidsløn, Hyrer og Lønninger stode i hine Dage i et passende Forhold til Handelsmandens og Skibseierens betydelige Fordele. Ligesaa naturligt maatte denne Næringsveienes Stilling i Byerne og paa Kysten virke fordeelagtigen paa alle Besoldninger i Landets Indre, og forbedre Menigmands Kaar. Strandens livlige Virksomhed udbreder sine Fordele langt forbi Havkystens Bælte. Naar Handel, Søfart og Skibsbyggeri blomstrer, trækkes flere og flere arbeidende Hænder fra det Indre af Landet til Kysten, Arbeidslønnen stiger overalt, og flere af Livets Nydelser tilfalde den ringe Mand. Vi have forhen bemærket, at Arbeidsklassen i hine Dage sædvanligen vel var mindre fri og uafhængig end nu omstunder; men dens Forsørgelse var sikker, og ikke som nu periodisk indskrænket til en stor Fordeel til enkelte Aarets Tider, og knap i andre. Der var i de Dage saaledes mindre Nød og større Tvang, og derfor var for menig Mand paa den ene Side mindre Fristelse til at overtræde Loven, paa den anden stod han under et større Formynderskab, i det Arbeidsmanden var som et Lem af Huusbondens Familie. De samme gyldne Perioder for Arbeidsmanden ere i senere Tid oftere vendt tilbage; men Baandet mellem Huusbonde og Arbeidsmand er løst, og de velgjørende Følger af denne periodiske Velstand ere ikke saa jævnt udbredte over Arbeidsklassens Tilværelse. Denne havde under rigere Næringskilder 144og en stadig Forsørgelse upaatvivleligen i hine Dage et muntrere Physionomi.

Krolivet havde ikke i de Dage grebet saa vidt om sig som i vore, og man mødte da ikke som nu paa visse Dage i Ugen uden for Byerne den lange Linie af ravende Arbeidsfolk, hvis Regnskabs- og Svire-Dag saa ofte falde sammen. Brændevinets Priis var høiere og Brændevinet selv mindre udbredt, da det hentedes fra Frændelandet, og faa Brænderier i By eller paa Land vare oprettede. Uden at indlade os i den Undersøgelse, hvorvidt denne Virksomhed har bragt Landet de oekonomiske Fordele, som i Skrift og Tale saa ofte tillægges den, vove vi trygt den Paastand, at Brændeviins-Kjedlens Forflyttelse til Norges indre Egne har mangesteds undergravet Sædelighed og Ædruelighed. Vi behøve kun at sammenligne de Bygder, som fremdeles have afholdt sig fra denne Tilvirkning, med dem, som derpaa lægge Vind. Ikke at tale om, at Varernes Priis- Nedsættelse er et sikkert Middel til at udbrede dem, især naar det gjælder en Nydelse, der sædvanligen stedse faldt i Nordboerens Smag, og i et Land, hvis Natur ei har mange Nydelser at byde Ganen. I det Hele var Levemaaden paa den Tid simplere; thi alle transatlantiske Produkter, og Udlandets Manufacturvarer stode i en høiere Priis, og overskyllede ikke Landet i saa brede Linier fra Kysten, som nu omstunder. Derved frembragtes paa den ene Side en simplere, og til vor Almues Stilling mere passende Levemaade, og paa den anden en større Huusflid, og begge Dele havde en velgjørende Virkning paa Almuens Stilling i det Hele. Har derfor end det hele Lands Stilling i Henseende til Virksomhedens friere, og mindre betyngede Bevægelse, mangenlund i vor Tid modtaget Forbedring, saa har den og sine Fristelser for Landets Borgere 145til at overdrive Livets Nydelser, som stundom lede til at undergrave baade Velstand og Sædelighed. Begge Tidsrum have sine Mangler, og sine Fordele, men dersom – hvilket vi lade uafgjort – vor Tid i denne Henseende staaer tilbage, saa har Statsforfatningen i Sandhed ingen Skyld; men det maa tilskrives deels en uforsigtig Anvendelse af dens liberale og velgjørende Grundsætninger, deels et ubetænksomt Brug af den kosmopolitiske Omvæltning i Menneskets Nydelses-Forhold.

Landets indre Penge-Forhold vare langt simplere end de siden bleve. Det havde endnu ikke seet Penge-Forordningen af 1813, der paa saa mange Maader forstyrrede Creditors og Debitors Forhold, og gav den simple Ærlighed i Handel og Vandel et Naadestød. Strax efterat denne Forordning var kommen for Lyset, øvede den egennyttige Skarpsindighed sin Konst paa at smyge sig ind i alle denne Forordnings Krinkelkroge, deels for at forøge Fordeel, deels for at formindske Tab. Den Forskjel, som denne Forordning gjorde imellem kontraktmæssige, med Brev og Stempel lovfæstede, Gjældsfordringer, og den simple Bogførsel, forstyrrede det gamle troskyldige Forhold imellem Laantager og Laangiver. Det var nu ikke længere sædvanligt, ved Ord eller Haandslag allene at afgjøre en Handel eller en Gjældspost, det maatte skee med Forordningen i Haanden, og Fordringen belægges med stemplet Papir. Især var Almuen meest udsat for en mislig Behandling i denne Henseende, fordi den var mindre øvet i det Slags Penge-Omsætninger, og kunde ikke saa let trænge sig ind i Forordningens Aand og Væsen; men den opmuntredes ikke allene derved til Forsigtighed i alle Penge-Forhold, men Mangfoldige blandt dem tilegnede sig den samme Klogskab i indbyrdes Penge-Forhandlinger. Enhver, som erindrer sig de forviklede Forhold 146efter at hiin Forordning var sat i Kraft, vil tilstaae, at denne paa flere Maader forvanskede den troskyldige Simpelhed, hvormed Pengeforhandlinger fordum afgjordes. Ved Siden af dette Spil med Indbyggernes Formue, der pludseligen bragte mange velhavende Familier til Betlerstaven, dreves under Krigen et andet med Lovens Ed, som fordum var Sandhedens dyrebareste Tegn. Vi ville siden nærmere lære at kjende, hvorlunde denne høitidelige Forsikrings-Akt under Krigen misbrugtes, og bemærke kun her, at en Krænkelse af en paa Thinge aflagt Ed i vort her omhandlede Tidsrum betragtedes som en Samvittighedssag, hvis Krænkelse stemplede Overtræderen med dyb Foragt. Det var en senere Tid forbeholdet, efterhaanden som Handels- og Pengeforholdene simplificeredes, at nærme sig den forsvundne Simpelhed og Troskyldighed, – i sin fulde Styrke er den aldrig mere vendt tilbage.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.