Fjerde Capitel

Et langt muntrere Billede have vi at udkaste af Landets indvortes Tilstand og Næringsveienes og de borgerlige Syslers Fremskridt i de første 7 Aar af dette Aarhundrede, som kun, i en fast umærkelig Grad afbrødes ved Krigen med England i Aaret 1801. Denne Krigs Skueplads vædedes med Landsmænds Blod, den forøgede og fordoblede mange Poster af Statens Udgifter, Statsgjælden voxede, og Seddelmassen forøgedes, men den suede kun liden Næringssaft af et Statslegeme, der trivedes under de fordeelagtigste Handels-Conjuncturer. De sidste Aar af det hensvundne, og de første Aar, af det 73nærværende Aarhundrede var i vore Næringsveies Historie at betragte, som Norges Guldalder, og med Hensyn til Landets indvortes Forfatning, som et Billede paa den høieste Grad af Borger-Fred og Held, som kan blive Stater til Deel af saa liden Betydelighed og indvortes Kraft som vor. Den dansknorske Stat var da saa godt som den eneste, der ikke var indviklet i den almindelige europæiske Krig, som paa den Tid hærjede fast alle europæiske Lande, og Norge nød gyldne Frugter af denne sin Neutralitet: Frit beseilede dets Skibe alle Vande, stundom blot underkastede den eensidige Control, og de vaklende Bestemmelser, som Havets mægtige Herre foreskrev alle, men især de svagere søfarende Nationer. Under disse Omstændigheder herskede en almindelig Tilfredshed i Landet, og der hørtes paa den Tid sjeldent i Norge – langt sjeldnere end i Danmark og især i Rigernes Hovedstad – Yttringer af Misnøie enten med Statsstyrelsens offentlige Færd, eller med Næringssyslernes Gang. Perioden selv var en Igjentagelse – men i en større og herligere Stiil – af de Handels-Phænomener, som under den, nogle Aar før endte, amerikanske Krig styrkede Norges Handelskraft. Endnu den Dag i Dag see vore Landsmænd, som have gjennemgaaet flere Stadier af Norges Virksomheds-Periode, tilbage til dette Tidspunkt, som overhovedet til Christian den 7des Dage, som til den lykkeligste Periode, som vor Handels-Historie har at fremvise. Med den større Velstand forenede sig den større Orden i alle borgerlige Forhold, den større Lethed i de Næringsdrivendes Bevægelser, en mindre Forlegenhed og en større Simpelhed i Benyttelsen af Handelens Drivemidler. I flere Henseender, som vi senere have at oplyse, herskede vist nok en større i Lovene begrundes, Indskrænkning i Næringsdriftens Udøvelse; mellem de forskjellige 74Classer paa Borgerlivets Trin var der en mere skarp Afsondring, en mindre Frihedsgrad hos Nogle, en mindre Uafhængighed hos Andre, en mindre Anledning til at udvikle store Talenter og anvende statsoekonomiske Grundsætninger, end nu omstunder; men visseligen ikke en mindre Sædelighedsgrad. Derhos gik en Rolighedens og Tilfredshedens Aand gjennem den større Deel af Nationen, som en Følge af en fast almindelig oekonomisk Velværen, under hvilken alle Autoriteter, større og mindre, geistlige og verdslige, have en lettere Møie med at ordne alle Forhold, fordi der paa den ene Side er mindre Nød at afhjælpe, færre Laster at ave, og paa den anden Side større Formuekraft til at bære Byrden af passende Commune-Foranstaltninger. Vist nok hørtes ogsaa paa den Tid Klager over Pengemangel, Næringsløshed og Tidernes Tryk – Klager af den Art forstumme aldrig – men det var den Ørkesløses, Uheldiges og Uforstandiges stille Mumlen, der ikke trængte igjennem den Munterhed og Tilfredshed, som sædvanligen herskede blandt næringsdrivende Borgere.

Beviser for denne Landets stigende Velstand og udvidede Virksomhed findes ikke alene i Byernes, Kysternes og det indre af Landets trivelige Tilstand paa den Tid, men og i Statsindtægternes Fylde, hvad enten man sammenligner dem med den foregaaende eller efterfølgende Periode. Især giver Forskjellen af Told-Indtradernes Størrelse i de forskjellige Tidsrum et klart Billede af den bedre oekonomiske Tilstand, hvori Norge befandt sig i de første 7 Aar af dette Seculum. Toldens Størrelse paa den Tid havde saa meget større Betydning, da saa mange af de Nydelser, der, især som Luxusvarer, gaae ind i vore Huusholdninger, endnu ikke kunde kjøbes for saa ringe Penge som i vore Dage, da den menneskelige Flids heldige Anstrengelser, 75og Lettelsen af Færselsmidler, saa meget har udvidet Kjøbernes Kreds og forøget Brugen af Varerne selv i alle Huusholdninger. Strax efter den amerikanske Befrielses-Krig var endt, befandt Norges Handelsmænd sig visseligen i en heldig Stilling. Formuen var betydeligen voxen blandt de store Huse, og disses Velstand udbredte Velvære paa mindre Haand; men det befindes, at Told-Intraderne i Aaret 1785 ikke udgjorde det Halve af hvad Tolden beløb til i Aaret 1806. I Aaret 1785 var Tolden i Norge nemlig 569,627 Rd., i Aaret 1806 udgjorde den 1,292,275 Rd.See Hist.-stat. Fremstilling af Danmarks National- og Stats- Huusholdning af Nathanson, Kbhvn. 1836. Pag. 334 og 339. Den samme Fordeel er paa vort her omhandlede Tidsrums Side, naar vi sammenligne dets Toldintrader med hvilketsomhelst af vor nye Forfatning, da dog Told-Indtægterne udgjøre en saa vigtig Deel af vort nye Statsbudget. Dersom den nyere Tids Told-Budget figurerer med en større Sum end hiin, saa vil det ved nærmere Undersøgelse befindes, at Overvægten er mere tilsyneladende end virkelig. Nogle af de Artikler, som nu trykkes med den høieste Indførsels-Told, gik den Gang frit ind i Landet, deels for at beskytte Frænderigets Landbo-Virksomhed, deels fordi de allerede paa de danske Toldsteder havde baaret sin Told. Korntold gaves der paa den Tid saa godt som ikke, da kun udenlandske, meest østersøiske, Kornvarer fortoldedes, og disse indførtes i Riget i langt mindre Mængde end nu omstunder. Alle Colonial-Varer fortoldedes i Danmark, fordi de danske Handlende havde et Monopol i denne Henseende, der hindrede enhver directe Indførsel af disse Producter fra Udlandet til Norge. Det er aabenbart, hvormeget den indgaaende Tolds 76Størrelse maatte formindskes formedelst disse Subtractioner, fordi de ramme de Artikler, der spille den vigtigste Rolle paa Toldlisten. Told-Budgettet havde saaledes paa den Tid et Physiognomi, aldeles forskjelligt fra det som Nutiden viser. Nu er det den indgaaende Told, dengang den udgaaende Told, som spiller Hovedrollen. Det maa derfor give os et Begreb om den Tids Virksomhed og Velstand, naar vi finde, at Statsindtægterne for Aaret 1806 udgjorde 2,318,775 Rd.,See Nathansons anførte Værk Pag. 341, Bilag 9. endskjønt de vigtigste Indførsels-Artikler vare udslettede paa Norges Toldlister, og medens Folkemængden var 25 pCt. mindre end den nu er. Der laa vist nok ikke stor Viisdom i den store Byrde, der lagdes paa Udførsels-Artikler, hvorved Productionskraften maatte formindskes, og Virksomheden i det Hele lammes; men vi have senere hen at beskrive Phænomener, som til en vis Grad neutraliserede Statsstyrelsens ukloge Færd. Her grundfæste vi alene den Paastand, som senere Betragtninger ville bekræfte, at Stats-Indtægternes Størrelse, der med Lethed udrededes af virksomme Borgere, indeholde et Beviis paa Fædrelandets fremskridende Velstand i det her omhandlede Tidsrum.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.