Femte Capitel

Til samme Resultat kommer Granskeren, naar han opløser Landets Vindskibelighed i sine forskjellige Bestanddele, og betragter den Stilling, hvori de forskjellige Næringsveie befandt sig. Vi følge, i Henseende til Fremstillingens Orden, mere den blomstrende Tilstand, hvori enkelte Næringsveie formedelst 77udvortes Omstændigheder befandt sig, end deres Vigtighed og Indflydelse paa Statsvellet i Almindelighed, og begynde med Trælast-Udskibningen og Skibsfarten, som de Næringsveie, der paa den Tid bare de meest gyldne Frugter.

Trælasthandelens udvortes Forhold mod Slutningen af forrige og i Begyndelsen af nærværende Aarhundrede indeholde alle Tegn paa en blomstrende Tilstand, og til et Fremskud paa denne virksomme Bane, som hverken før eller siden i den Grad har fundet Sted. England havde da i Norge sin vigtigste Kunde, og havde endnu ikke indført det Toldsystem, som paa den ene Side trykker Consumenten til Statskassens Berigelse, paa den anden Side beskytter Medborgeres Virksomhed i en fjern Zone. I de baltiske Havne havde vistnok Norges Trælasthandlere store Concurrenter; men denne Handel forstyrredes ofte dengang af Krigsforhold, og den østersøiske Trælast kan ikke, under lige Omstændigheder, træde i Skranke med den norske, fordi denne, endskjønt sædvanligen mindre af Volum, er af en ædlere Art, og fordi Færsels-Omkostningerne forhøie Prisen i England paa det østersøiske Tømmer. Tvende Reiser fra Norge ligge sædvanligen paa Siden af een fra Østersøen paa England. De store Skove i det Indre af Sverige og i den finske Bugt havde endnu ikke fundet, i den Grad som senere hen, Vei til Kysterne, fordi det Kanal-System, som letter Færselen deraf, endnu ei var bragt til Fuldkommenhed, og de øvrige Vanskeligheder for Adgangen dertil endnu ei vare ryddede tilside. Norge havde saaledes et Slags Monopol paa Trælast-Udskibning til England; storbrittanniske og irske Havne opfyldtes med norsk Trælast, der havde en rask Afsætning under et stærkt Forbrug. Store, bugede Skibe, mere skikkede til at rumme end til en hurtig og beqvem Seilads, fore 78i en eensformig Fart fra England til Norge, og bare den største Deel af Englands Forbrug af Trælast over til et fordeelagtigt Marked. Englands Orlogsværfter have vel aldrig været i større Bevægelse end paa den Tid, og disse behøvede ikke alene Skibstømmer og Egelast, hvoraf Norges Skove lidet kunde tilveiebringe; men store Masser af uædlere Sorter, som den egentlige Bygnings Hjælpemidler, og disse hentedes mestendeels fra Norge. Mindre vare de Fordele, som Udskibningen til Norges øvrige Markeder i hiin Tid gave. Udskibningen til Holland, der stedse har udgjort en af de vigtigste Afløbskilder for Norges Trælast, især dets Gran, forstyrredes ofte under den Krigs-Ulykke og indvortes Forvirring, som dette Land da maatte gjennemgaae, og det var først efter gjenvunden Fred, at denne Udskibning fik sin forrige Fasthed. Af langt mindre Betydenhed var da Udskibningen til Frankrige, hvis Handelsvirksomhed under Krigen med England meget aftog. Det var først efter Freden, at ogsaa denne Udskibning fik en større Betydning, da især Bord og Planker bleve et vigtigt Material i de franske Husebygninger. Senere hen oversteg Mængden af den Trælast, som udførtes fra Norge til Frankrige, endog den, som udskibedes til England, endskjønt den sidste Udskibning stedse har været den fordeelagtigere.

Til denne fordeelagtige Stilling af den norske Trælasthandels udvortes Forhold svarede Fordeelagtigheden af de indvortes. Trælasthandelen var i forholdsmæsigen paa Hænder, og der hængte ikke saa mange Concurrentere paa denne Næringsgreen som nuomstunder. I enhver Udskibningsby fandtes enkelte store Huse, der ligesom monopoliserede Trælasthandelen, uden at skade hverandre ved at træde som Rivaler over paa den respektive Virksomheds Omraade. De havde sine faste Kunder 79i Udlandet, mestendels sine stadige Leverandeurer i Skovegnene, og kun da forstyrredes den gamle Orden, naar nye Rivaler reiste sig. Alle Vaaben vendte sig da mod disse, og den nye Speculation lykkedes sjeldent. I vore Dage er dette Udelukkelses-System i gammel Stiil af ældre og mægtige Huse forsøgt; men det mislykkedes som oftest formedelst Concurrenternes Mængde, uden der hvor Eiendomsretten kunde gjøres gjældende.

Der gaves desuden nogle andre Omstændigheder, der ligesom monopoliserede Trælasthandelen i enkelte Hænder. Enkelte Trælasthandlere raadede over visse Elvedrag, fordi de vare Eiere af Dammene, og ansaae sig saaledes berettigede til at udelukke andre Medbeilere fra de Skove, som dertil grændsede. Monopolet var imidlertid som oftest indbildt, og faldt sammen ved den første Berørelse. Paa andre Steder havde Naturen lagt Hindringer i Veien for Tømmerskydningen, som de Trælasthandlere, der gjerne vilde tilegne sig Udskibningens Enevoldsmagt, ikke ryddede tilside, fordi de kunde betragtes som en Bom for Tømmerkjøbets Udvidelse. En saadan Snævring er Thelemarkens Vrangefos, i hvilken en saa stor Masse Tømmer sammendyngedes, saa at Forfatteren erindrer i sin Barndom at have hørt, at der ved Friktion var gaaet Ild deri. Ved denne Tømmer-Klynge holdtes Skotningsfolk, som efterhaanden udpikkede, hvad Savene nedenfor forbrugte. Andre Elvedrag vare af den Beskaffenhed, at kun det modneste Tømmer gjennem dem med Fordeel kunde nedflødes til Udskibningsstedet, fordi disse i de store Fosse og Strømfald ere mindst underkastede Materiens Forvanskning og Stokkenes Sønderbrydelse. Nedflaadningen skede ogsaa, tildeels med Flid, med større Langsomhed end nu omstunder, og Trælasthandelen var saaledes kun 80i de mægtigste Hænder, som havde Kraft til at vente paa den langsomt nedglidende Last. Forfatteren vil ikke undersøge, hvad han paa et andet Sted har prøvet, hvorvidt det her omtalte Trælasthandelens Forhold er at foretrække det nærværende, eller hvad der er gavnligst, enten at den er i færre eller flere Hænder. Dens næværende Stilling er et Constitutionens Foster, som letter Adgangen for alle Borgere til, paa lige Vilkaar at dyrke alle Næringsveie, og denne Udvidelse er i Tidens Gang besynderligen udviklet.

Ligesaa bestemte vare Trælasthandelens øvrige Hjælpemidler afdeelte. Enhver Udskiber af Betydenhed var omgiven af en fast Arbeidsflok, som stadigen opofrede Huusbonden sin Tjeneste uden de idelige Omskiftninger, som nu finde Sted. Af den rige Sommer-Fortjeneste, som Arbeidsmanden erhvervede ved Hugst paa Ladepladsen og øvrige Udskibnings-Arbeide, skabtes en Fond, der Førtes til Bogs, og hvoraf tilstrækkelig Understøttelse tilflød ham i den arbeidsløse Vintertid. Heraf dannede sig vist nok et aristokratisk Afhængigheds-Forhold, som støder an mod vor Tidsaand, og passer lidet til vor nærværende Forfatning; men nægtes kan det ikke, at deraf opstod megen Lethed i at ordne de indre Commune-Forhold, og i at bortfjærne Nød og Mangel fra trægende Medborgere. Friheden paa Borgerlivets lavere Trin bortbyttedes mod Foresattes Forsørgelses-Pligt under trykkende Omstændigheder. Deraf fulgte et Slags Familie-Forhold, ædlere end Huusbondens til sit Huus-Tyende, som bandt Medlemmerne af en vis Virkekreds, fra den øverste til den nederste Grad, til hverandre. De deelte Skjebne med hverandre, og derved voxede gjensidigen Interessen for den hele Kredses Velvære. I alle Tilfælde havde vedkommende Communer et muntrere Udseende, samt visse Velstands-Tegn, som 81formindskede Fattigforsørgelsens Byrde, og væltede dem paa dem, som det nærmest tilkom at bære dem. De forskjellige Formænd for vore Dages Commune-Indretninger kunne tale om Fortidens og Nutidens forskjellige Billeder af den Art. Saa faste Forhold lade sig nu ikke meer indføre, under den idelige Omskiftning af Trælast-Udskibningens Forstandere, der staae og falde med de vexlende Conjunkturer, eller begraves under egne Vildfarelser.

Trælasthandelen befandt sig altsaa paa den Tid i færre Hænder. I det sydlige Norges Udskibningssteder var det mestendeels kun enkelte Huse, som styrede Udskibningen, og det var ikke sjeldent, at der paa enkelt Haand udskibedes 100de, og flere, Ladninger mestendeels ordinaire og stærkt begjærte Trævarer; men denne mindre Concurrence frembragte ingen Ulempe i Virksomhedens øvrige Forhold. De enkelte Udskiberes store Behov opretholdt Lastepriserne i Landets Skovegne, og der gaves intet Tidspunkt i vor Trælasthandels Historie, i hvilke der befandtes større Velstand i de skovrige Fjeldegne, end i det her omhandlede, ligesom enhver Haand, der understøttede denne Virksombed, lønnedes rigeligere end nuomstunder. Hvo der vankede i Fjeldegnene i hine Dage vil erindre sig, hvor mange Spor af Velstand, stundom endog af en vis Rigdomsgrad der fandtes. De skovrige Egnes formuende Gubber vare et Billede paa Fortidens selvstændige Mænd, der fremtraadte blandt deres Medborgere i By og paa Land som Jordens Herrer, og ikke som ydmyge og afhængige Vasaller. En ulykkelig Mellemtid har fordunklet disse lyse Billeder, og hverken Fjeld eller Strand har nu saa mange af den Art at fremvise, og Velstanden maa, hvor den skimter frem, udledes af andre Kilder. – Der var langt mere Selvstændighed og Simpelhed i Trælasthandlernes 82daværende Rørelse. De havde sine Commissionairer i London og Kjøbenhavn, der villigen aabnede sine Casser, naar det behøvedes, for de norske Trælasthandlere, fordi disse gjorde hyppige Omsætninger, og deres Regninger ligesaa ofte havde en lys som en mørk Side. Kun meget enkelte Huse understøttede sin Virksomhed ved Vexelrytterier, hvis Opfindelse her i Landet tilhørte disse Enkelte, der ogsaa hurtigen gik deres Undergang i Møde. Det forviklede Laane-System, rodfæstet i saa mange Slags Laane-Indretninger, var endnu ikke indført, og det var først mod Periodens Slutning, at disse af Staten oprettedes, uden at Virksomhedens Stilling dertil gav nogen Anledning. – Den høie Told, som var lagt paa Trælast-Udskibningen, maatte vist nok synes trykkende, som den i sig selv var uforstandig; men paa den ene Side kunde den betragtes som en Skat paa Skovene, der trykkede mindre end Landskatten, formedelst den høie Priis, hvormed Skovenes Producter betaltes, paa den anden Side føltes Byrden ikke af Udskiberne, men bares af Consumenten i England, formedelst den villige Afsætning der. Det var almindeligen Tilfældet, at Trælasten ordineredes, og det var vedtagen Skik, at Bestilleren ikke allene betalte en for Sælgeren fordelagtig Priis for Productet; men at han ogsaa bar de med Udskibningen forbundne Udgifter, hvoriblandt ogsaa Tolden. Disse Udgifter udrededes i danske Penge, der allerede da vare slettere end Sølv og Sterling, men betaltes af den engelske Kunde efter Pari-Cours i gode Penge, og Udskiberen kunde saaledes lægge denne Cours-Forskjel til sin øvrige Fordeel, og da Priis-Couranten paa Trælast dengang mestendeels var stadig, var Fordelen større jo større hiin Byrde blev.Denne Omstændighed er ikke noksom paaagtet i Sammenligning mellem Nutidens og Fortidens Told. Hiin er betydeligen mindre men den mindre Told føles langt mere end den større af ovennævnte Aarsag, endskjønt den engelske Kunde vel maatte tage Hensyn til Udførsels-Omkostninger i sit Indkjøb. Udskibningen for Marked fandt da sjeldent Sted. 83Naar Tømmerpladsen var bleven opfyldt med udskudte Varer, skede nu og da deraf en Udskibning, og Udskiberen var tilfreds naar han beholdt et maadeligt Overskud efter Udgifternes Fradrag.

Det var under disse Omstændigheder ikke at undre over, at Trælast-Udskibningen i denne Periode var overordentlig stor, og til enkelte Tider større, end den før eller siden har været. Saaledes naaede Udskibningen i Aaret 1805 en Størrelse af henved 270,000 Læster,See Schweigaards Statistik Pag. 91. og omendskjønt den i seneste Aar siden Freden bestandigen har været i Stigende,Undtagen maaskee i de allersidste Aar. har den dog neppe naaet denne Størrelse, ligesom den, formedelst ovennævnte Omstændigheder, aldrig har været saa fordelagtig for Trælast-Udskiberne. Der vare desuden flere Aarsager, som forøgede Værdien af den udskibede Trælast, og styrkede Fremtidens Haab med Hensyn til Skovenes Vedligeholdelse. De fleste Trælastladninger, som paa den Tid udskibedes, bestode af grovere og modnere Last end nu omstunder, og denne kunde i større Mængde tilveiebringes. Der behøvedes saaledes færre Skovenes Træer til at fylde Skibets Rum, og Ungskoven sparedes mere. Den høie Priis fremlokkede Skovproducter fra fjærne og afsides Skovegne, som ikke kunde benyttes, naar ikke antagelige Priser dækkede Færsels-Omkostningerne. Vi undre os saaledes ikke over at finde i Norges frodigste Skovegne paa den Tid flere formuende og endog rige Gubber, hvis Vægge 84prydedes med Velstandens og den stigende Formues Tegn.Det var Skik i nogle Skovbygder, at der hængtes en Kobberkjedel paa Væggen for hvert voxende 1000 Daler af Bondens Formue.

Den absolute Consumtion af Trævarer maa være større nu end tilforn, da Folkemængden saa betydelige er tiltagen, og Brændeviinstilvirkningen fortærer saa stor Mængde Brændsel. Især maa dette være Tilfældet i Christiania, hvor de Familiers Antal, i hvis Huse den største Mængde Brændsel fortæres, er saa meget tiltaget, og saa stor Mængde Brændeved bruges i offentlige Bygninger. Kun i Metal-Tilvirkningen vilde Brændselforbruget være aftaget, fordi Smeltningen skeer med en langt større Besparelse af Brændemateriel end tilforn, naar ikke Productionen selv i den senere Tid var saa meget udvidet, at ogsaa denne Besparelse ei kan komme i Betragtning.Bergværkernes Stilling i den seneste Tid giver alt for megen Anledning til Jern-Productionens Formindskelse. I dette Forhold ligger imidlertid ingen Anledning til Frygt for Fremtiden. Norge har bestandigen havt Perioder, i hvilke der fandtes mer og mindre frodige Skove i vore Skovegne, og til enhver Tid gaves der forsigtige Skoveiere, som behandlede deres Skove med stadigt Hensyn til Fremtidens Haab. Forfatteren erindrer meget godt, at der i hiin Tid klagedes over, at en fortsat Udskibning af saa stor Omfang som den, der fandt Sted i Begyndelsen af nærværende Aarhundrede, vilde aldeles udtømme Norges Skove, og for en lang Tid forvandle dem til Kratskov, og dog tiltog Udskibningen aarligen efter Freden, indtil den efterhaanden meget nær grændsede til den Omfang, som Udskibningen havde i sin bedste Tid. Stige Trælastpriserne igjen, da ville gode Trævarer deels fra sparede, deels fra afsides liggende Skove atter bringes paa Markedet og Udskibningslast vil ikke fattes.

85Imidlertid lagdes i dette Handelens gyldne Tidsrum tildeels Grundvolden til den nedtrykte Tilstand, hvortil saa mange Trælasthandlere under en senere Periode nedsank, og meest den Deel deraf, som havde samlet hiint store og kostbare Apparat af Drivemidler som Understøttelsespunkter for deres Selvstændighed. De store Savbrugseiere anlagde dette Maskineri, der visseligen hører til det simpleste, som nogen Slags Virksomhed har at fremvise, i en saa kostbar Stiil, samlede en stor Skare af dyrt lønnede Betjente, og en vidtløftig, ikke hele Aaret igjennem beskjæftiget Arbeidsstok, saa Indretningen maatte trykkes til Jorden, da denne Handels-Fordel, under uheldige Conjuncturer, saa meget forvanskedes. Til Savbrugene lagdes ofte en betydelig Mængde Jordegods og Skove, hvoraf fulgte ofte en stor Gjældsmasse og en trykkende Forrentning. De vare saaledes kostbare at drive, og bleve vanskelige at sælge. Disse Eiendomme have derfor undergaaet hyppige Omflytninger af Eiere, de ere tildeels solgte under den i hiint Tidsrum gangbare Værd, og først da en simplere Haand er bleven lagt paa Savbrugs-Tilvirkningen, kunde disse Eiendomme igjen stilles iblandt de fordelagtige. Hine store Navne ere saaledes for en stor Deel forsvundne, og mindre betydende, men meer forsigtige Savbrugseiere have, advarede af Andres Vildfarelser, lagt en formindsket Maalestok paa dette simple Fabrikvæsen.

Som et advarende Exempel kunne vi her anføre det Ankerske Fidei-Commis, den stolteste Stillads af den Art, som i dette Land har været seet. Ved Bernt Ankers Død i April 1805 opgaves Boets beholdne Formue til omtrent 1,400,000 Rd., efter den paa Eiendommene satte Værd. Den aarlige Indtægt havde i nogle af de nærmeste Aar udgjort 150,000 Rd. 86aarligen, og enkelte Aar endog mere. Formedelst de Udgifter, som Testators Legater, bekræftede og modificerede ved Testamentets Comfirmation, medførte, nedsattes Formuen betydeligen; men angaves dog endnu 1817 til 900,000 Spd. De slette Conjuncturer, under og efter Krigen, foranledigede imidlertid en saadan Forvirring i Massens Tilstand, at Fidei-Commisset maatte gjøre Opbud i December 1819, og Administratorerne maatte ansøge om en Skifte-Commission for at tilfredsstille Creditorerne. Men endnu opgaves den beholdne Formue samme Tid til omtrent 600,000 Spd. Resultatet viiste imidlertid, hvor overspændte Taxationerne havde været, da Creditorerne ikke bleve tilfredsstillede, efterat Ankers Arvinger ved Høiesterets Dom vare bleven tildømte forlods Udbetaling af de bestemte Legater. Eiendommenes Værd ansattes efter den store Indtægt, som de i hine for Trælast-Udskibningen fordeelagtige Aar kastede af sig, uden at tage tilbørligt Hensyn til Conjuncturernes mulige Forvanskning. Den hele Indretning faldt sammen, ikke allene formedelst de slette Tider for Trælasthandelen strax efter Freden; thi der paafulgte siden en lysere Periode; – men fornemmelig fordi den ikke kunde taale Byrden af den kostbare Maalestok, som var lagt paa denne vidtløftige Maskine.

Det var saaledes Trælasthandelen og Skibsfarten, som gav vore Byer i det søndenfjeldske Norge det Udseende af Velstand, tildeels Rigdom, og en fast almindelig Velvære blandt de ringere Classer, som siden mangesteds er forvansket. I enhver Udskibningsby var der store, skjønt ikke mange Huse, som gjorde sikkre Skridt til Velstand og Rigdom, og som var en Støtte for en fordelagtig Virksomhed paa mindre Haand. Vi ville senere hen faae at see, hvorlunde denne Tingenes Stilling forandrede sig, og en Handels-Classe mærkeligen udvidedes, som mere var en 87udenlandsk end en indenlandsk Virksomheds Haandlangere, og i hvilken en af Landets naturligste Virksomhedsarter, formedelst Foranstaltninger i fremmede Lande, der stride mod vigtige Stathuusholdnings-Principer, og formedelst en overdreven Concurrents, uklog Fremfærd, og en urigtig Fordeling af Vindskibelighedens Fordel i Norge selv, er bleven forvansket og forstyrret, og fast ikke uden en total Grundforbedring og Omvæltning i nuværende Forhold kan gives en for det Almindelige fordeelagtigere Retning.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.