Sjette Capitel

Ikke mindre vare de Fordele, som Norges Skibsfart, der med Rette regnes iblandt Landets vigtigste Næringsveie, kastede af sig. Skibsfarten havde imidlertid ikke længe før denne Tid, nemlig under den amerikanske Frihedskrig, havt en af sine meest glimrende Perioder. Handels-Huse, som i Begyndelsen af hiin Krig vaklede og vare deres borgerlige Undergang nær, reiste sig med Kjæmpekraft, og Handelsmænds Dødsboer, som ved Chefens Bortgang havde Ballancen paa den mørke Side, arbeidede sig, mod al Sædvane før og siden, under Boets Behandling til en stor Velstand. Navnene ere endnu til; men Velstanden er mestendeels forsvunden. Imidlertid var det langt fra, at Skibenes Antal og Drægtighed steeg saa høit under den amerikanske Krig, som under de heldige Conjunkturer, der oplivede Skibsfarten i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Under den franske Revolutions Krig voxede de norske Skibes Antal meer end 50 pCt. Den Drægtighed af Skibe, som var beskjæftiget i Norges Skibsfart ved Krigens Begyndelse 1807, var tilvisse i Virkeligheden større end den som 88Skibslisterne vise indtil 1838, siden hvilken Tid Skibsbyggeriet og Kjøbet af fremmede, især svenske, Skibe saa betydeligen er tiltaget, at vor Skibsfart kan kaldes overlæsset med Fartøier. I Skibslisterne angives vel Drægtigheden af Norges Skibe for Aaret 1806 til 74,824 Commerce-Læster, og for Aaret 1838 til endog omtrent 85000 Læster. Men det maa lægges Mærke til, at Læstedrægtigheden i hiin Periode havde en legitim Lettelse af 1/6 pCt., saa at en sjette Deel af Drægtigheden fortiedes. Aarsagen dertil skal have været, at disse Lettelser i Holland, med hvilket Land Norge stedse har havt en levende Handel, beroede paa Læstedrægtigheden, som derfor stiltiende gaves denne formindskede Form.Saavidt vides afskaffede Wedel, der var en Hader af alle slige Simulationer, denne Abnormitet. Tillige var ogsaa denne Deel af Toldopsynet langt slappere end den nu er, da det i hine Dage ikke var usædvanligt, efter Overeenskomst med føielige Toldofficiantere, at bevirke en lempelig Maaling. En senere mere streng Bestyrelse har derfor ogsaa anseet en ny Maaling af Skibsdrægtigheden fornøden, og denne har nu, baade i Norge selv og i Udlandet, mere sin sande Betydning end i det her omhandlede Tidsrum. Skibsfarten var desuden af en langt anden Beskaffenhed dengang, end den nu er. Den dreves med langt større Skibe i Almindelighed, medens nuomstunder mange smaa Fartøier indskydes i vor Skibsfart. Udskibningen til Danmark og Indførselen derfra, som siden Krigen har været ført ligesaavel med norske som danske Fartøier, og Sildefarten paa Østersøen, som en ny Green af Skibsfarten i vore Dage, der ei fandt Sted i hiin, beskjæftige et meget stort Antal af Fartøier i den senere Tid, og forvikle Sammenligningen mellem 89begge Perioders Skibsfart, og deres Indflydelse paa Statssamfundet.Det vilde bortfjærne Forfatteren fra sit Maal, at berige sit Værk med vidtløftige statistiske Opgaver, og Arbeidet selv er gjort overflødigt ved andre Forfatteres heldige Bestræbelser. Hos Kraft og Schweigaard vil Læseren herom finde tilstrækkelig Oplysning. Med Hensyn til Norges Handel og Skibsfart henvises Læseren til Schweigaards Norges Statistik Pag. 125–192.

Spor af denne fordeelagtige Livlighed i Norges Skibsfart i de første Aar af dette Seculum vilste sig saaledes ikke allene i Byerne, hvor de største men ikke fleste Skibsredere boede, men ogsaa langs hele Norges Kyst, især fra Frederikshald til Lindesnæs; thi vesten og norden for var det mestendels kun i enkelte Byer, hvor der fandtes betydelige Skibsredere. Dersom Norges Byer i Begyndelsen af dette Aarhundrede ikke vare saa befolkede, dersom ikke saa mange Huse fandtes fæstede paa den nøgne Kyststrand som i vor Tid, saa var der tilvisse en større Velstand i Almindelighed i Handelsstanden og hos Skibseierne, og større bevægelige Kapitaler stode til deres Raadighed. I denne Henseende udmærkede sig, da som nu, Kysten ved Tønsberg, og den som strækker sig imellem Arendal og Risøer. I de simple Huse fandtes ofte store Kapitalister, og de i en fordelagtig Fragtfart omseilende Skibes betydelige Remisser skabte hurtigen en ny Kjøl, der indskjødes i samme fordelagtige Nærings-Canal. Mange Familiers Formue i disse Distrikter var virkelig for betydelig at regne efter vort Lands Leilighed. Imidlertid var Levemaaden simpel, og Gjestfriheden øvedes meer i Stilhed, end i store Gilder og Forsamlinger. Kun naar Aarets Handels-Skjebne var endt, og den svømmende Gulddrager var lagt ved Brygge, samledes Skibenes Sameiere 90for at udligne og uddele den gjorte Vinding. Da monne det vel ofte være gaaet lystig til ved den rygende Punsebolle og under Bægerets Klang; men i Almindelighed forstode disse lykkelige Borgere baade at erhverve og at spare det Erhvervede. Deres Penge-Forhandlinger vare høist simple, og de kjendte ikke vore Dages Locomotiver paa Pengevæsenets Konst-Bane. Den samme Simpelhed var udbredt over disse Mænds hele Væsen, Færd og huslige Stil. De benævnedes med deres Fornavne, tilføiet Navnet paa den Knatte, hvor de boede, og de galantere Benævnelser for begge Kjøn vare ubekjendte blandt denne Skare af Rigmænd, indtil en høflig Præstemand forandrede den simple Ranglov.Det hedte saaledes: Anne Hofdan, Kari Bota o.s.v. indtil hiin Præst farandrede disse Navne til Madame Beruldsen og Madame Christophersen. Det var saaledes ikke at undres over, at Velstand og Velvære var til Huse i disse Districter, og der gaves i Sandhed faa lykkeligere næringsdrivende Borgere i Landet end disse Ø- og Kystboere, som i Fredens Ly høstede gyldne Frugter af andre Landes blodige Krige, uden at fraadse i Overdaadigheds Nydelser.

Vi ville ikke paastaa, at Oplysningsgraden svarede til Velstanden og dens rige Kilder. Naar det norske Folk stundom af Fremmede udhæves formedelst et naturligt Snille og en forholdsmæssig Grad af Oplysning og Selv-Opdragelse, da er det meer i Norges Fjelddale vi maa opsøge derom et bekræftende Vidnesbyrd end paa Norges Kyster. Naturens knudrede Former udrette meer i det Indre af Landet, end den fremmede Kulturs Farve paa Kysten, hvis Beboere ofte blandes med andre Nationer. Neppe stode hiin Tids Sømænd i Almindelighed 91tilbage for fremmede Sømænd i Dygtighed paa Skibet, og omgjængeligt Væsen paa Land; men Skibsfarten var da alt for simpel og eensformig til i Almindelighed at skabe Sømænd, som i de senere Dage, da Skibsfarten omspændtes af tusindfold Farer. Om Skibsfragterne behøvedes sjeldent nogen Correspondents. Skipperen seilede om Vaaren til den Udskiber, som sædvanligen holdt hans Skib i Bevægelse, og naar han kom til England, havde han som oftest Intet at gjøre med Kjøberen af den ordinerede Last, uden at levere sin Ladning og modtage en ny Ordre til Udskiberen. Remissen oversendtes til Commissionairen, og, for at spare Porto, tillodes det sjeldent Skipperen at melde sin Ankomst til Bestemmelsesstedet og sin Skjebne der. Sjeldent fore de omtalte Distrikters Fartøier paa lange Farvande, da Farten paa disse ikke allene var omgivne med særegne Farer paa den Tid, men ogsaa krævede en Conduite, hvormed disse Skippere sjeldent vare begavede. Desuden gjennemfore Skipperne ofte hurtigen Sømandsbanen og satte sig tidligen i Ro paa Hjemstavnen for at nyde Frugten af den samlede Formue. Saaledes vare disse Skibsredere og Sømænd vist nok i Almindelighed mere formuende, og deres Levemaade var meer munter og sorgløs; men de vare visseligen ikke forstandigere end deres, i en anden Skole opdragne Eftermænd.

Saaledes var Tilstanden i Begyndelsen af dette Aarhundrede paa hiin golde Kyst, over hvilken Naturen ikke har udbredt sin Velsignelse af sine rige Goder for Jorddyrkeren, og som ei besøges af store Fiskestimer; men hvis Beboere dengang visseligen hørte til Landets meest formuende og tilfredse Borgere. De nøde disse Lykkens Gaver i den fuldkomneste Rolighed, uden i fjerneste Grad at berøres af den store Revolutions Friheds-Ideer. De kjendte ingen anden Politik end 92Handelens, og deres Deeltagelse for den fjærne Krigslarm opvaktes kun da, naar Havets Sikkerhed forstyrredes af mægtige Nationers vaklende Regulativ for den neutrale Skibsfart, hvilket skede høist sjeldent paa Trælastdragernes eensformige Fart mellem England og Norge, til hvilken denne lidet speculerende Deel af Nationen indskrænkede sig. Dertil kom, at de ikke trykkedes af store Paalæg, men nøde Lykkens Gaver temmelig ubeskaarne. De betragtedes endnu ikke dengang som Medlemmer af det nærmeste By-Samfund, til Deeltagelse i Byrder, snart til Statens Tarv, snart til en Communes, med hvem de ikke deelte Byrdens Fordele. Den milde danske Regjering byggede heller Gjæld, end den paalagde Borgerne store Skattebidrag, og det sjeldne Phænomen indtraf, at der saa godt som ingen Klage hørtes over Tidens Tryk eller over utilbørlige Paalæg. Det var saaledes ingen Under, at den fuldkomneste Tilfredshed herskede i hine Egne, at den pludselige Forandring formedelst standsede Næringsveie, og Krigens mangehaande Rædsler, smerteligst traf disse Kyster, og at disse Kystboeres Sind og Sjæl hæftede sig mere ved Savnet af en forsvundet oekonomisk Lyksalighed, end ved en Statsforandring, som grundfæstedes under Landets store Lidelser, og hvis heldige Følger laae i Haabets Fjærne. Den gamle Regjering havde der sine troeste Tilhængere, den nye Statsform de ligegyldigste Tilskuere, der endog ugjerne indskreve sig paa den Liste, der gjorde dem til virksomme Borgere. Et Glimt af den gamle Velstand maatte, under en fornyet Handels-Virksomhed, igjen oplive disse Egne, før de betragtede sig som det nye Norges egne Sønner, og endnu den Dag i Dag er hiin gamle Tilstand deres Ideal af borgerlig Lyksalighed, og Stranden saavel som Fjeldet velsignede Christian den Syvendes Regjerings-Dage.

93Med den fordeelagtige Skibsfart var, i Følge en naturlig Tingenes Orden, forbundet et tiltagende Skibsbyggeri, som forøgede det Liv, der fandtes paa denne Deel af Norges Kyster. Det var naturligt at lægge en ny Erhvervskilde ved Siden af den, som flød saa rundeligen, og at Antallet af nye Skibe forøgedes paa den virksomme Strand. Vore Egeskove var af flere Aarsager, mere end nu, i Stand til at tilfredsstille Skibsbyggernes Krav, saavel med Hensyn til Mængde som Beskaffenhed af byggede Skibe. Skovene havde under en Hvile, efterat den Amerikanske Frihedskrig var endt, igjen naaet en større Modenheds Grad, og Egeskovens Behandling paa den Tid understøttede mere det fjerne Haab, fordi den var forbunden med en forstandigere Forsynlighed end i vore Dage. Udskibning af smaa Egelast fandt ligesaalidt som Barkfletning Sted paa den Tid, og der var saaledes ikke allene et større Forraad af Skibsmaterialier forhaanden, men en større aarlig Tilvæxt deraf. Da Skibsfarten var simpel, indskrænket mestendeels til Trælastfarten, var Udvalget af Bygningsmaterialier til det paa Stabelen satte Skib mindre omhyggelig; thi det kom mere an paa et stort Volum af Skibsrum, der kunde indtage den største Mængde Trælast, end paa veldannede og seilbare Skibe, stærke nok og skikkede til at pløie fjerne Vande uden for Europa. Det kan ikke nægtes, at Skibsbyggeriet, hvor stærkt det end dreves i hine Dage, stod paa et langt lavere Trin end i vore. Skibsbygmesterne vare mestendeels uden al theoretisk Kundskab; og, uden at være i Stand til at udkaste en Plantegning, gaves Tommerspantet den Flugt, som laa i Bygmesterens Erindring, og Erfaring var hans eneste Veiledning, uden at grunde sig paa nogensomhelst Theori. Man maatte undre sig over, at der fra slige Værfter ikke destomindre 94ofte udgik Skibe, som i mange Dele svarede til deres Bestemmelse. Nogle bestemte Forbedringer fik Skibenes Skabelon dog allerede den Gang. Den gamle bugede Form, en Arv fra den ældre Fortid, og kun endnu synlig i de gamle saakaldte Fløiter, forsvandt efterhaanden, Skibets Form dannedes bedre baade til at skjære Havets Bølger i dets Forstavn, og flippe dem i dets Bagstavn. Nogle af disse Bygmesteres Navne leve endnu paa enkelte Steder i en berømmetig Tradition, og Forfatteren har saaledes Erindring om en Skibsbygmester, uden mindste theoretisk Dannelse, som knap var skrivkyndig, og hvis Skibe tilfredsstillede Skibsrederen i den Grad, at hans Navn forplantedes med Skibet selv.Bygmesteren hedte Knud Therkildsen, og saa var Skibets Navn, men det faldt tilligemed flere af samme Reders Skibe i Fiendens Vold ved Krigens Udbrud. Imidlertid er det en Kjendsgjerning, at Skibsbyggeriet i hiin Tid stod i Fuldkommenhed langt tilbage for vor Tids. Og dette er ikke at undres over; thi den norske Skibsfart blev i en senere Periode ikke saa eensidig og saa let. Det var iøvrigt især mod Slutningen af den her omhandlede Periode, at Skibsbyggeriet tiltog i en stedse fremadskridende Grad. Nye Skibe fremstode aarligen i hver Havets Bugt paa den beboede Strand, og det ene Skib blev, under rige Remisser til Rederne, det andets Moder. Alle Classer af Borgere, som havde nogen Sum at raade over, søgte at anbringe deres Spareskilling i en Næringsvei, som gav sædvanligen høie Renter. Paa den Kyst, hvor Skibsfarten meest blomstrede, trængte Skibsrederiet sig over Kystlinien ind i Landet, og mangen Bondemand lagde denne Næring ved Siden af sit Landbrug. Skoveieren lagde Skibstømmeret, 95Kystboeren Arbeidsløn og Rigg til det nye Skib, og saaledes opstod et Fællesskab, som forøgede begge Parters Velstand. Interessentskaber af den Art have og fundet Sted i den senere Tid; men hverken saa hyppige eller for Vedkommende fordeelagtige som i hine Dage, da der fra Bondestanden, gjennem Skibsrederi, stundom udsprang Handelshuse, hvis Navne nu spille en høi Rolle blandt Fædrelandets Kjøbmænd. – Vi dvæle med Vemod ved denne Fædrelandets blomstrende Virksomhed, ved hvis Grændse vi nu staae; thi ikke allene afbrødes denne Indtægtskilde pludseligen ved den uretfærdige Krig, som England paaførte den dansk-norske Stat, men en stor, og en bedre, Deel af disse Velstands-Redskaber faldt i Fiende-Vold.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.