Syvende Capitel

Fiskeriets Tilstand frembyder tildeels andre Phænomener, i det Tidsrum vi her omhandle, end de nysnævnte Næringsveie. Det er en af Landets naturligste Næringsgrene; thi det har sin Rod i et fiskerigt Hav, som begrændser Norges lange Kyst. Det er tillige en af de vigtigste Næringskilder i Fædrelandet, og staaer i denne Henseende Landets Hoved-Næringskilde, Agerdyrkningen, nærmest. Fiskeriet er, som saadant, indskrevet paa vor ældre Histories Blade, og Fisken har i ældre Dage været et meer almindeligt Næringsmiddel end i senere; thi den overflødige Fisk havde da ikke i den Grad som nu fundet Vei til Udlandets Kjøkkener som Handelsvarer.Historien fortæller os imidlertid, at en af Harald Haarfagers Jarler allerede 860 sendte Fisk, som var fisket ved Vaagen i Nordlandene, til England, og tilbyttede sig dermed en herlig Ladning Hvede, Honning og Viin; men en saadan fredelig Mellemhandel havde neppe nogen Stadighed saa langt tilbage i Tiden. 96Fisken fandtes paa vore fornemste Fædres Bord til bestemte Ugedage, og de uheldige Følger af et mislykket Fiskeri sattes ogsaa i hiin Tid ved Siden af Landmandens Uaar. Der har imidlertid stedse været en stor Forskjel imellem de tvende store Grene af denne Næringsveis Stadighed, hvori Norges Fiskeri deler sig, og som har sin naturlige og ligesom klimatiske Grændse i den nordlige og sydlige Deel af Norge. Fædrelandets Nordkyst indtil Forbjerget Stat har været Torskens, og de dermed beslægtede Fiskearters Forplantnings-Stade eller Jagtrevier, hvilken de paa deres Søvandringer i et stadigen aarligt Tilbageløb have besøgt, ligesom Trækfuglen vore Skovlunde. Her er ikke Stedet til at undersøge den rimelige Grund til disse Fiske-Arters Forkjærlighed for Norges nordlige og vestlige Kyster; der udspænde deres golde Linier mod disse kjærkomne Gjæster; men det synes at være en Regel med faa Undtagelser, at Nordlandets Torske-Arter og Vestlandets Sildestimer ikke i store Skarer, og i langvarige Perioder, samtidigen besøge samme Deel af vor Kyst.Dette Sammenstød har dog til enkelte Tider fundet Sted. Det Fiskeri, som grunder sig paa Torske-Stimernes Nærmelse til vore Kyster for at gyde Rogn eller i Nærheden deraf jage efter deres Føde, har til alle Tider været en over disse Fædrelandets Høider jævnt udbredt Næringsvei.

Listerne paa Udskibningen af nordlandske Fiskevarer fra de første Aar af dette Seculum vise ogsaa denne Næringsveis Vigtighed paa den Tid, og kunne vel taale Sammenligning med senere Aars, endskjønt denne Næringsvei, saavelsom Landets 97øvrige, i det Hele har faaet en friere Gang. Det vil imidlertid blive Gjenstanden for senere Undersøgelser at oplyse, hvorfor denne Næringsgreen, i Følge sin særegne Beskaffenhed, ikke kan løsrive sig fra disse lovbundne Bestemmelser, der indeholde tilsyneladende Indgreb i Eiendomsretten. I det her omhandlede Tidsrum havde den nordlandske Fisk Markeder, som i den senere Tid ere saa godt som lukkede, og denne Handelsgreen havde dengang ikke de Rivaler i franske og engelske Fiskere, som siden ere traadte paa dens Side i det newfundlandske Fiskerie. Denne Deel af Fiskehandelen gav saaledes paa den Tid især den bergenske Udskiber sikkrere og større Fordele end nu omstunder, endskjønt Fiskehandelen af andre Grunde har igjen reist sig.– I hiin Periode gjenløde ogsaa de saa ofte gjentagne Klager over Nordlandenes Afhængigheds Forhold til Bergen, uden at Anklagen synes at have været grundet i nogen Mishandling fra Bergens Side. Den Almuens Vane, forud at fortære, hvad der i Fremtiden skal fortjenes, har uden Tvivl ogsaa i Nordlandene forværret Almuens Stilling. Fordybet i Handelsmandens Skyldbog maatte Fiskeren finde sig i det Afhængigheds-Forhold, som Skyldneren staaer i til sin Skyldherre. Derhos paastaaes det af upartiske og kyndige Jagttagere og Reisebeskrivere, at de Foranstaltninger, som toges og endnu tages i den store Fiskestad med Hensyn til Priis-Bestemmelsen, vel have Udseende af Tvang, men ere gjorte til Sælgerens Fordel. Den trufne Overeenskomst imellem Fiskehandlerne i Bergen indbyrdes var intet Maximum af Priis, hvorved Sælgernes Fordel utilbørligen indskrænkes, men et Minimum, hvorved sælgernes Tab skulde forebygges. Tager man derhos i Betragtning Nordændingernes mindre Sands for Jorddyrkning, hvorover der er bleven 98klaget, og som let lader sig forklare af naturlige Hindringer paa den ene Side, og Almuens Utilbøielighed paa den anden til at dele sin Opmærksomhed paa tvende Næringssysler, saa finde vi maaskee i Nordlandet selv Grunden til dets saa ofte paaankede Afhængigheds Forhold af Norges gamle Handelsdronning. Nordlændingen har, som den hele øvrige Verden, villet have sin Deel af den større Mængde Nydelser, som den udvidede Verdens Virksomhed indleder paa alle Markeder, og formedelst denne Higen har en lykkeligere Handels-Stilling, en større Concurence af Kjøbere og en Løsning af gamle Baand, ikke kunnet bortfjærne, endskjøndt maaskee svække, de gamle Afhængighedsforhold. Det synes saaledes for en upartisk Jagttager, at der maa ligge noget Naturligt, eller i det mindste Noget, som oprinder fra Nordlandet selv, i det Forhold, som finder Sted mellem dette og Bergen; thi siden hiint første Aar af dette Seculum, da dette Afhængigheds Forhold saa ofte fremstilledes med mørke Farver, ere flere Omstændigheder indtrufne som vilde have tilveiebragt et Vendepunkt i dette Forhold, naar det ikke havde en dybere Rod, end som viser sig for den overfladiske Anskuelse.Høist interessante Bemærkninger om denne Gjenstand findes i Amtmand Bloms vakkre Værk: Bemærkninger paa en Reise i Nordlandene Christiania 1832 Pag, 225 ff.

Mod Slutningen af det forrige Aarhundrede anlagdes Kjøbstaden Bodø paa Grændserne af Nordlandene, og denne understøttedes af den danske Regjering med de sædvanligesædvanlige] rettet fra: sædvaulige (trykkfeil) Opmuntringer. Hensigten af dette Anlæg var, at tilvende Nordlandene en umiddelbar Udskibning til Udlandet, uden at Fiskevarerne skulde gjøre Omveien omkring Bergen. Men den nye 99anlagte Kjøbstad blev knu en ubetydelig Flække. I samme Hensigt oprettedes et kostbart Etablissement af trondhjemske Kjøbmænd; men det opløstes efter et betydeligt Tab, og den kostbare Indretning solgtes for en billig Penge til et af Medlemmerne. Dersom det falder i Forfatterens Lod, at give en Beskrivelse over disse Polarlandes senere Stilling, vil han have et muntrere Billede at udkaste over deres voxende Handel fra egne Udskibningssteder, uden Aftagende i den bergenske Handel, og over en Bergmands Virksomhed, hvis Livlighed, skjønt i den senere Tid i nedstemt Tone, prises i offentlige Bedømmelser. Her bemærkes kun at Fiske-Udskibningen, som et Resultat af Polarlandenes Fiskeri, ogsaa i det Tidsrum vi her omhandle, hævdede sin vigtige Plads iblandt Landets Næringsveie.Om Fiskeriet see Schweigaards Statistik Pag. 94 ff.

Fangsten af Vaar-Sild, mestendeels indskrænket til den Deel af Vestkysten, som ligger sønden for Stat, oplivede ikke det Tidsrum, hvorom her handles. Sildefiskeriet, især Vaarsild-Fisket, har aldrig havt den Stadighed, som Torskefiskeriet; men Sildens Vandringer over Havet, deels for at gyde sin Rogn paa de nordiske Kyster, deels paa sin Flugt for forfølgende Rovdyr, have havt deres periodiske Omskiftninger. Vor ældre Historie bærer jævnlige Spor af, hvor vigtig denne Næringsgreen var for vore Fædre. Sildens Udeblivelse regnedes ogsaa da som en National-Ulykke, og i Lovgivningens lyse, og Norges tildeels lykkelige Periode, mellem Hakon den gamles Regjeringstid og Kalmar-Unionen, glemte Lovgiveren ikke sin Opmærksomhed paa denne vigtige Næringsgreen. I det 14de Aarhundrede finde vi Politi-Bestemmelser, som vise 100hvor vigtig denne Aarets Tid betragtedes, da Sildestimerne strømmede til vore Kyster. De Baand, som allerede i de Dage lagdes paa borgerlig Sammenhandel, paa Kjøb og Salg især i Byerne, ophævedes da ganske, og under Sildefiskeriet fandt det frieste Samqvem Sted imellem Kjøber og Sælger. Man har gjort sig megen Umage for at finde, ved Hjælp af historiske Beretninger, en vis Cyklus i Vaarsildens periodiske Gang, der snart i uhyre Stimer støder paa Norges Vestkyst, snart stryger Næsset forbi; men der er heri befunden saa stor Anomali, at ingen bestemt Regel har været at opføre. En saadan lykkelig Afvigelse har vor Tid at glæde sig over, idet det Qvart-Seculum, som engang antoges for Periodens Grændse, forlængst er overskredet. Men vist er det, at det store Fiskeri af Vaarsild, som i den senere Tid har beskjæftiget aa mange Mennesker paa Vestkysten, og udsendt saa mange Ladninger til Sverige og Østersøen, ikke velsignede vort Land i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Det var dengang Sverige, som nød godt af denne Havets Velsignelse, endskjønt dette Fiskeri ikke dreves i den Omfang, eller opvakte den Næringslivlighed, som senere hen paa Norges Kyst. Imidlertid fandtes i Begyndelsen af dette Aarhundrede Spor nok af denne velgjørende Virksomhed paa den svenske Kyst, ikke alene i Strandens Fiskehytter, men paa Landmandens gjødede Agre. Det var en Slags Qval for de Reisende, at gjennembryde denne Sildefiskeriets Linie, som i det nordlige Sverige overspændte Postveien. Det var saaledes langt fra, at Norges Vestkyst, i de første Aar af dette Seculum havde den Virksomhed at fremvise, som under og efter Krigen faldt i dens Lod. Med Krigens første Aar 1808 vendte Vaarsilden tilbage 101til Vestkysten, og bidrog paa mange Maader til at lindre den da herskende Hungersnød.

Fangsten af Sommer- og Høst-Sild, som giver den fedeste og bedste Sild, er meer almindeligen udbredt over Norges Vestkyst, og vender som oftest aarligen tilbage. Dette Fiskeri tilligemed Tørfiskhandelen, giver Anledning til en Kystfart imellem Fiskestæderne og det østlige Norge, der ogsaa i hiin Periode befordrede en gjensidig Virksomhed. Imidlertid var den ikke da saa levende, som den siden er bleven, fordi det gjensidige Forbrug af begge Districters Producter i senere Tid betydeligen er tiltaget. Fiskerne have nu meer at sælge, og frembyde sine Varer tildeels til billigere Priser, og den livlige Næring sætter dem istand til at anskaffe sig Beqvemmeligheder i Huset, hentede fra Østlandet, som fandtes kun hos enkelte Formuende i hiin Tid. Den indvortes Vareomsætning, som sædvanligen har den gavnligste Indflydelse paa National- Industrien, fordi den er lettest og sikkrest, var derfor ikke saa livlig mellem Øst- og Vestkysten i vort Tidsrum, som den senere blev, og Farten paa Østersøen beskjæftigede da ikke saa mange Fartøier. Trælasthandelen og Skibsfarten udbredte da en større Velstand og en livligere Virksomhed over Østlandet, end Fiskehandelen over Vestlandet, medens nu omstunder det omvendte Forhold finder Sted.

Der gjordes i de Dage paa enkelte Dele af Vestkysten, fornemmeligen i Fahrsund, Forsøg med at tilberede den federe Sommer-Sild paa hollandsk Viis, og at bringe i Handelen en Sild, der lignede den flamske; men Forsøget, flere Gange gjentaget, vilde ikke lykkes. Det være nu at Silden paa de forskjellige Høider, hvorpaa den fanges, har en større eller mindre Forædlings-Beqvemhed; at den omhyggelige hollandske 102Nedlægningsmaade i et eller andet Punkt forfeiledes, eller at Forsøget ei har været udført med tilbørlig Kraft og Udholdenhed. For den første Aarsags Gyldighed taler den Omstændighed, at hollandske Fiskere, som Tilfældet bragte over paa Vestlandets Kyster, og som det overdroges at indføre den flamske Silds Nedsaltningsmaade ikke formaaede at udrette noget af Betydenhed. Saavidt vides er intet alvorligt Forsøg senere gjort med denne forædlede Nedsaltnings-Maade, endskjøndt der ikke fattedes paa Planer til at gjøre den til en Statssag.

Paa samme Tid begyndte ogsaa Hummerfiskeriet at hæve sig, og levere en ikke ubetydelig Udskibnings-Artikel. Det samme virksomme Huus i Fahrsund, som gjorde hiint Forsøg med Nedsaltningen af Silden, maa og ansees for at have givet Hummerfiskeriet og Hummer-Udskibningen til England det alvorligste Fremstød, og endskjønt denne Næringssyssel ikke er bleven en Rigdomskilde for Huset selv, hvis Handelsplaner stedse overstege dets løbende Midler, saa vidner dog Udbredelsen af denne Fiskehandel, hvorved siden saa mangfoldige Familier have vundet Næring, om de Frugter, som dets Iver og Opoffrelse for denne Sag har baaret. Det Jokum Brink-Lundske Huus i Fahrsund og dets nærmeste Efterkommere faldt sammen under Byrden af deres Spekulationer; men Hummerfiskeriets Flor paa den lange Kyst fra Laurvig til forbi Næsset udsprang af deres Virksomhed, der længe vil mindes med Taknemmelighed. Saaledes befandt den Deel af Norges Vestkyst, som gjør Fiskeriet til sin Hovednæring, sig ikke i dette Tidsrum i den blomstrende Tilstand, som den øvrige med Trælast-Udskibning og Skibsfart beskjæftigede Kyst, og havde hverken 103den forholdsmæssige Folkemængde, eller de Velstands Spor at fremvise, som efter og tildeels under Krigen.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.