Niende Capitel

115Røraas Kobberværk, næst Sølvværket, som enkelt Bergværks-Virksomhed, den vigtigste i Landet, havde i de første 7 Aar af dette Seculum en af sine fordeelagtigste Perioder. Garkobber-Tilvirkningen kulminerede i den Tid, og endskjønt den ikke naaede den Høide, som den i nogle Aar efter 1765 havde, nemlig 4000 [Skippund], da den i det bedste af hine 7 Aar kun naaede 2909 [Skippund], saa har vel Værkets Udbytte aldrig været større end 1801, da Overskuddet pr. Part beløb sig til 1180 Spd. 84ß. – Længe havde det været bebreidet denne Bergværks-Virksomhed, at den arbeidede mere for Tidens Fordel, end med Hensyn til den kommende Tid; men i Begyndelsen af dette Aarhundrede lagdes Grunden til en klogere Fremgangsmaade. Bergmanden paa Røraas begyndte at ane Muligheden af, at de rigeste Leier ikke vilde kunne udholde de senere Aars stærke Drift, og ansaa det for nødvendigt at forsmelte mindre rige Ertser, for at kunne udbrede sig over et større Malmfeldt. Tillige begyndte Bestyrelsen at indsee Nødvendigheden af at indføre en større Oekonomi med Kulforbruget, der var stegen til en Høide, som maatte blive ødelæggende for Omegnens Skove, der bleve alt meer og meer haardt medtagne. Imidlertid var den Hovedforbedring, som skede i denne Henseende, saavelsom i Smelteovnens Construction, forbeholden et Tidspunkt, som vi senere have at behandle, og som blev en Følge af den vanskelige Stilling, hvori dette tilligemed Landets øvrige Metalværker under Krigens Trængsel og vanskelige Conjuncturer blev stedt. – I Aaret 1802 udbrød nogle alvorlige Uroligheder iblandt Værksarbeiderne paa Røraas, i hvilken Henseende, saavelsom med Hensyn til Arbeidstid, dette 116Værk mestendeels har fulgt Sølvværkets stie, og oftere har der været klaget over, at Proviant-Taxten, som sættes til en for Consummenten ufordelagtig Tid paa Aaret, har været for høi. Bergmanden har i denne Henseende sædvanligen havt sine Forsvarere i den kongelige der ansatte Embedsmand, Bergmesteren. Striden selv er senere ofte paa Storthinget bleven hørt. – I Øvrigt blive vi her staaende ved den ovenfor gjorte Bemærkning, at de første 7 Aar af dette Seculums Kobber-Tilvirkning paa Røraas høre til de fordelagtigste for Kuxe-Eierne, som Værkets Historie har at fremvise, og at vi saaledes kunne indsætte ogsaa denne Virksomhed paa den Rigdoms Tavle, som Landets fleste Virksomheds-Arter i dette Tidsrum fremviste.

De øvrige Kobberværker i det nordenfjeldske Norge synes ikke at have givet Eierne stort Udbytte, ligesom der ogsaa klagedes over, at de ei dreves paa en for Kredsen fordelagtig Maade, i det de vare i Handelsmænds Hænder, som dreve Sagen mindre som Bergmænd end som Kjøbmænd, og sædvanligen boede langt fra Værket. Det Omdalske Kobberværk i Thelemarken var paa den Tid heller ikke i Drift. Det var i en Mands Hænder, Assessor Henkels paa Kongsberg, der vist nok havde Bergmands Kundskaber men ingen Kapital, og da Værket nogen Tid efter kom i rige Hænder bortødsledes store Kapitaler paa Værket til Tab for de nye Eiere, og uden Fordel for Egnen.

I de første Aar af dette Seculum hørte det Modumske Koboldtværk, der nu spiller en saa vigtig Rolle i denne Deel af Landets Bergværksdrift, ikke til Norges fordelagtige Metalværker. Det var anlagt 1778 for Statens Regning, men kom først 1783 i Gang under Bestyrelsen af en Udlænding, Georg 117Bernstein fra Hessen. Det synes imidlertid ikke, som Værket kastede synderligen af sig, og deelte ikke de Fordele, som Norges øvrige Metalværker i Almindelighed gave deres respektive Eiere, endskjønt en nærliggende Eftertid viiste, hvilke kraftige Indtægts-Elementer indeholdtes i Værkets rige Gruber. I dets aarlige Ballance-Conto fandtes vel stedse et Overskud til Statens Bedste; men dette tilveiebragtes paa en let Maade derved, at ingen Renter regnedes af de store paa Værkets Anlæg og Indkjøb af de dertil hørende Eiendomme anvendte Capitaler. Aarsagen dertil findes træffende beskreven af den forhen nævnte udenlandske Bergmand,Hansmanns Reise durch Standinavien 2ter Theil S. 73 ff. og som ved Siden af sine grundede Ankepunkter lægger en profetisk Hentydning til hvad det i private Hænder siden er blevet. De fortræffelige Farver, som Blaafarveværket allerede da leverede, tilskriver han ikke saa meget den hensigtsmæssige Fremgangsmaade, eller nogen Fuldkommenhed ved Værkets Indretninger, som det ypperlige raa Material. At Værket paa den Tid ikke afkastede nogen betydelig Fordel, tilskriver han mindre de slette Conjunkturer, hvorover der klagedes, end den uhensigtsmæssige Anvendelse af Produktet, idet Salget deraf besørgedes fra Kjøbenhavn, hvor en Deel forbrugtes ved Porcelain-Fabrikken. Veien var endnu ikke fundet til den store Afsætning, der under Værkets forandrede Stilling senere hen saa meget berigede private Eiere, og gjorde dette Værk til en af de vigtigste, fordeelagtigste, og bedst indrettede Metal-Fabriker i Landet.

Jern-Tilvirknigen, som, endskjønt ringe i Forhold til Nabolandets, er den meest udbredte og vigtigste Metal-Virksomhed i Landet, havde i vort her omhandlede Tidsrum sin 118meest glimrende Periode, hvortil Jernværkernes Historie vanskeligen kan fremvise Mage, og disse 7 Aars gode Indtægter styrkede deres Eiere til at gaae de Viderværdigheder i Møde, som under Krigens Trængsler strax efter overvældede dem. Jernpriserne naaede i dette Tidspunkt efterhaanden en Høide, som de hverken før eller siden have havt, og som i Norge ikke stod i jævnt Forhold til dem, som gjaldt i det øvrige Europa; thi medens Stangjernet i den dansk-norske Stat betaltes med 3 indtil 3½ £ engelsk Sterling pr. Skpd., gik det i Sverige fra Haand til Haand for 2 til 2½. Det vigtigste Støbegods, Kakkelovne, der i sin store Simpelhed paa den Tid ikke krævede betydelig større Tilvirknings-Omkostninger end Raajernet selv, betaltes med en langt større Sum end det senere i høi Grad forfinede Gods. Ved Siden af denne høie Jernpriis stode langt lettere Tilvirknings-Omkostninger, og Befrielse fra mange af de Byrder, som Værkerne senere have maattet bære. Vel havde Jernværkerne, med Hensyn til Forbrugs-Material, paa den Tid en stor Rival i den blomstrende Trælasthandel, der afvendte Skoveiernes Opmærksomhed fra Kul-Tilvirkningen, som mere møisommelig i Tilberedningen, og mindre fordeelagtig i sit Udbytte; men der var endnu dengang en Rest tilbage af de Tvangsmidler, hvorved Skovens Producter i de foregaaende Aarhundreder vare fremslæbede til Værkerne. De kunde vistnok ikke med nogen Kraft gjøres gjældende, og ingen fornuftig Værkseier forsøgte at kjæmpe paa den Maade med Tidens fremskridende Friheds-Aand, men de fleste Skoveiere i Værkets Omkreds ansaae det for en Slags Pligt at understøtte den gamle privilegerede Virksomhed. Kulpriserne og Betaling for Kjørsler holdt sig saaledes paa en ikke høi Standpunkt, og svarede ikke til den store Produkt-Priis. 119I Danmark beskyttede en høi Told paa Indførsel af fremmed Jern det norske Jern, og det Material, som er det vigtigste Vehikel i Jern-Productionen, Kornet, indbragtes dengang frit i Norge. Derhos vare Jernværkernes directe Byrder langt mindre, end de strax efter Krigen bleve. Tienden var endnu ikke indført, og den fixe Afgift, som paa den Tid af Værkerne betaltes, udgjorde for de fleste af dem knap ¼ Part af den Product-Afgift, som strax efter Krigen betyngede Værkerne under høist ufordelagtige Conjunkturer. Da Danmark var saa godt som den eneste Kunde for norsk Jern, uden for Norge selv, saa løb Jernproducterne aldeles ubetyngede i deres Afsætnings-Kanal. Hvo kan undre sig over, at Jernværkseierne, under disse Omstændigheder, betragtede de første 7 Aar af dette Seculum, som de gyldneste blandt dem, der enten før eller siden ere blevne denne Virksomhed til Deel.

Men til Jernværkernes fordelagtige Stilling svarede ingenlunde Værksdriftens tekniske Fuldkommenhed, eller den oekonomiske Omhyggelighed med Materialernes Anvendelse. Det var en senere Tid forbeholdent, ved denne Reaction at gaae de i Tidens Løb opdyngede Vanskeligheder i Møde. En Deel af denne Ufuldkommenhed maa tilskrives det lave Trin, hvorpaa Jerntilvirkningen fast overalt stod, en anden den Lunkenhed, som saa ofte indfinder sig under Næringsveienes lette, og ikke desto mindre fordeelagtige Gang. Masovn- og Hammer-Driften befandt sig fast i samme Stilling, som den siden denne Virksomheds Oprindelse havde været. Støberiet leverede kun det groveste Gods, og Fiinstøberiet havde endnu ikke taget sin Begyndelse. Ligesaa liden Eftertanke og Indsigt brugtes ved Malmblandingen for at tilveiebringe et til de forskjellige Markeder passende Assortiment af Stangjern, da Alt 120kunde sælges til gode Priser. Afsætningens Ensformighed til faste Kunder, og dens Sikkerhed formedelst en almindeligen udbredt Velstand, var ikke skikket til at sætte intelligente Kræfter i Bevægelse, eller at fremskynde kostbare Indretninger, som i Øieblikket ingen Frugter bar. Der fandtes saaledes i de Dage saa godt som ingen teknisk dannet Bergmand paa Værkerne, og Bestyrelsen overdroges sædvanligen til udannede Mænd, som i det Høieste beflittede sig paa lokal Kundskab om Værkets ydre og indre oekonomiske Forhold, et personligt Bekjendtskab til Driftsbønder og Værksfolk, en god Færdighed i at føre til Bogs og føre en simpel Brevvexling. Enkelte Værker bestyredes vistnok af videnskabeligen dannede Bergmænd, nemlig af Landets tvende Bergmestere, men kun i meget enkelte Henseender sporedes deraf noget Fremskridt paa den tekniske Vei. Især stod Grubedriften paa en særdeles slet Fod, som en Arv af Forfædrenes rovgjærrige Drift. Nogle af Landets største Gruber vare nær ved at synke sammen, og kun meget enkelte dreves bergmæssigen. Dertil kom, at Eierne af nogle af Landets største Jernværker ikke levede paa Værket, Nogle endog udenfor Norge, og mange Værker fattedes saaledes baade den Kjærlighed, det Tilsyn og den Aarvaagenhed for det Heles Bedste, som i størst Grad pleier at udgaae fra Eieren selv, naar han for øvrigt er udrustet med de fornødne Egenskaber. Enkelte Værkseiere begyndte vist nok at indsee Nødvendigheden af en mere rationel Drift, og at ane Muligheden af en Forandring i Værkernes blomstrende Tilstand med Hensyn til udvortes Omstændigheder, og til denne Forbedring gav Eieren af Bærums Jernværk, Kammerherre P. Anker det første Stød. Men disse Fremskridt vare smaa og afbrødes snart ved Krigens 121Udbrud, der henledede Opmærksomheden paa Muligheden af en simpel og tarvelig Existents.

Saaledes var vistnok dette Seculums første 7 Aar høist fordeelagtige for Værkerne; men Værksdriftens Beskaffenhed indeholdt kun faa Reactions-Elementer mod den paafølgende trykkende Tilstand, ligesom Værkseiernes i denne gode Tid opsparede Kapitaler mestendeels vare anvendte paa Kjøb af Eiendomme,Eiendomme] rettet fra: Eiendonme (trykkfeil) hvis Priis sank under de forandrede Conjunkturer.

Glasværkerne, endskjønt mestendeels i Statens Hænder, leverede i dette Tidsrum mange Producter, og gave et godt Udbytte, ligesom de vare af stor Vigtighed for den Egn, hvori de vare anlagte. Det norske Glas havde ligesaavel det danske Marked for sig som det norske, og beskyttedes begge Steder med en høi Told paa udenlandske Glasvarer. I denne Henseende maa vi henvise til Krafts vigtige Værk og komme nedenfor tilbage til denne Gjenstand.See Krafts Beskrivelse over Norge 2den Deel Pag. 23 og 378 ff.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.