Bilag No. XI

29de December.
Til Byfoged Wulfsberg.
«Ved herhos at fremsende Afskriften af et fra Christopher Faye i Drammen til Regjerings-Commissionen indkommen Skrivelse af 26de dennes, maa Commissionen anmode Hr. Byfogden det snareste muligt at ville begive sig til Svelvigen for at undersøge, om det forholder sig saaledes som angivet er, at dertil er indkommet et Skib fra en storbrittanisk Havn for at indtage Ladning, og derfra retournere til England, da De, om saaledes maatte befindes, herved bemyndiges til at foranstalte de fornødne Messures til at forsikkre Dem bemeldte Skib, samt til at opdage, hvem i denne forbudne Handel skulde have gjort sig skyldig. Hr. Byfogden anmodes videre at ville fortsætte Reisen til Brevig og Porsgrund, for med den Nøiagtighed, som Commissionen er berettiget til at vente af Deres Embedsiver, og som Sagens Vigtighed fordrer, at undersøge det Videre, som Skrivelsen indeholder, angaaende en ligeledes der med Landets Fiender dreven forbuden Handel, og ligesom Stiftamtmanden vil meddele Hr. Byfogden det fornødne Friskydspas til Afbenyttelse paa Deres Reise, saa paalægges det forekommende Underøvrigheder og 426Betjente imod Foreviisning af denne Regjerings-Commissionens Ordre at være Byfoged Wulfsberg assisterlig, naar og saa ofte han til Befordring af dette ham betroede Ærende maatte reqvirere deres Bistand, ligesom alle de Vedkommende, hvor han i denne Anledning maatte finde det fornødent at afholde noget Forhør, skulle, naar de dertil tilkaldes, corporligen indfinde sig, eller i vidrig Fald maae vente at blive behandlede efter de i saa Henseende udgangne Anordninger»

Under 16de Januar underrettede Byfoged Wulfsberg Commissionen om at han havde anstillet den befalede Undersøgelse, og befundet, at de 4re Skibe alle vare efter Sigende bestemte til Frankrige, Holland og Portugal, men at Omstændighederne satte det uden for al Tvivl, at de gik til England. Imidlertid var der ingen Grund til at antage, at Afladerne havde begaaet nogen lovstridig Handling, saa meget mere som Stiftet under 17de October paa Forespørgsel har resolveret, at man maatte sælge Trælast til svenske Skibe, naar disse for egen Regning og Resiko vilde føre samme til England. Der var ingen Grund til at omtvivle, at de 3 Skibe jo virkelig vare preussiske, hvad Bremeren derimod angaaer, da ligne hans Papirer i alle Henseender engelske Fabrikater, og disse indsendte han derfor til Commissionens Bedømmelse, ligesom han og havde nedlagt Forbud paa Porsgrunds Toldkammer mod disse Skibes Expedition før Regjerings-Commissionens Ordre indløb. Til Slutning bad Wulfsberg at maatte møde personligen for Commissionen, for mundtligen at foredrage den Oplysning, han om denne Sag kunde give Commissionen. Efter disse Oplysninger troede Regjerings-Commissionen ikke at kunne opholde Skipperne, da de tilstrækkeligen havde oplyst at være neutrale Magters Undersaattere, fra at fortsætte deres Reise. Men da 427Ladningens Beskaffenhed, og de i England udgangne Decreter angaaende saadan Handel, noksom viser, at disse Skibe enten vare bestemte til engelske Havne, som synes rimeligst, eller og maatte være betryggede ved de saa kaldede Licencer, saa turde Regjerings-Commissionen ei tillade dem at afgaae med de indtagne Ladninger; men sætter det i de 4 Skipperes Valg, enten de vilde udlosse Ladningerne og bortseile med Ballast, eller oppebie en kongelig Resolution, hvorvidt det kunde blive dem tilladt med deres Ladninger at blive klareret paa Toldboderne, og imidlertid blive under Embargo. Derom anmodedes Grev Moltke at indhente Skippernes Svar. Efter denne Resolution beskikkede de 4 Skippere under 2den Februar Porsgrunds Toldkammer til at meddele dem Toldklarering for deres førende Skibe. Regjerings-Commissionen lod imidlertid Sagen henstaae indtil den Ansøgning, som Skipperne havde foregivet at ville indsende, indkom. Skibene maatte ballastede afseile.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.