Oberst de Seue indsendte en Beretning dateret 16de, 17de og 18de April 1808 af følgende Indhold:
«Efterat den mellem Kongsvinger og Magnor værende Deel af Oberst de Seues Brigade, formedelst Fiendens pludselige Indrykken fra Adelsfors til Krogfors, var bleve afskaaren fra den Side af Brigaden, som var i Høland, bleve den 16de 452April Defileerne ved Kongetorp og Aabogen, som ligge i den alfare Vei til Magnors Grændse, besatte med det fornødne Artilleri af et halvt 3pundig Fodbatteri og 4 Regimentskanoner med den fornødne Bedækning Grenaderer, for at forbyde Fienden Passagen til Kongsvinger, og dette var saa meget mere fornødent, som de indløbne Efterretninger meldte, at General Armfeldt var gaaet over Grændsen mod Midtskoven, medhavende baade Artilleri og Kavalleri. Da nu Fienden allerede trængte frem med sine lette Tropper, og forsøgte at tournere Batterierne Kongetorp og Aabogen, uden at disse kunde skade Fienden, hvilken forsøgte fra Høiderne at beskyde Batterierne, saa blev det besluttet at trække sig tilbage, for at indtage Passerne ved Lier en halv Miil fra Kongsvinger, som ikke er kommanderet af omliggende Høider, og har en temmelig stor Plaine i høire Flanke. Den 17de om Formiddagen viste Fienden sig allerede i den venstre Flanke, hvor han, efterat have vexlet Kugler med Grenaderernes Skarpskyttere og de lette Tropper, angreb tillige Centrummet; men da Kanonerne strax begyndte at spille, trak han sig efter en Times Engagement iilfærdigen tilbage uden synderligt Tab paa nogen af Siderne. Den 18de Klokken 11½ Formiddag rykkede Fienden atter frem forsynet med Artilleri og Cavalleri, og blev strax flankeret paa alle Sider, og især af Divisionerne Capitaine v. Sadolin og Grüner, hvorefter han trak sig noget tilbage. En Time derefter begyndte en levende og virksom Kanonade af det virksomme trepundiger Fodbatteri, kommanderet af den brave og kjække Lieutenant v. Meidell, understøttet fra alle Kanter af Grenaderer, Pelotons og Infanterister. Dette Engagement varede i 3 Timer og det syntes kun at være een Ild og eet Skud bestandig. Fiendens Tab var øiensynligen betydeligt; Døde og Blesserede 453laae om hverandre i Plainen; men Antallet vides ikke. Nu sprængte ei alene det fiendtlige Cavalleri til; men og de fiendtlige Rifleskyttere paa en Distance, som blot Kanonerne kunde række, men ingenlunde vore glatte Geværer, og da vore Tropper i flere Dage og Nætter ei havde været af Klæderne, foruden de øiebliklige Afkræftelser og Tab af Døde og Saarede, blev Retiraden befalet for igjen at gaae over Glommen under Kongsvinger.
Ved en saa ulige Styrke mod en udhvilet Fiende, forsynet med Cavalleri, og hvis Styrke man i det mindste kan anslaae til 2000 Mand, anførte af General Armfeldt – efter flere Dages Skjærmydsering – og endeligen 4 Timers vedholdende Fægtning, har dette Corps nødvendigen maattet lide et ikke ubetydeligt Tab. Den kjække, uforsagte og tjenstivrige Premierlieutenant v. Blir, der var Anfører for Skarpskytterne, er haardt saaret. Tvende Lieutenanter bleve fangne, v. Paludan og Fabritius, og endeligen beklage vi Tabet af 50 Døde, 70 Fangne og Blesserede. Ligefra den utrættelige, kjække og talentfulde Major v. Kreutz, som var anbetroet den specielle Disposition og Commando ved denne Leilighed, til den sidste Officier, var der ikke een, som jo i Gjerningen og Mod viste, at de fortjente Navnet af ædle Nordmænd, og Grenadererne og det lette Infanteri kappedes om at sanke de første Laurbær mod Fædrelandets Fiender».
Den i Texten omtalte svenske Beretning lyder saaledes.
«Under 19de April meldes fra Hovedqvarteret Lier, at det norske Corps 6000 MandI en Beretning fra Armfeldt siges, at Fienden var 4 a 5000 Mand, iberegnet Vingers Besætning, som deeltog i Affairen. Marschens Vanskeligheder vare ligesaa store som Modet og Raskheden under Udførelsen. B. Aukarsvärd og Major Hård, som stormede Redouten, have meget udmærket sig; desuden Jæger-Capitaine Barth, Capitainerne Matern, Lilliestrøm, Lieutenanterne Belfrage, Uggla o.s.v. Hård, Uggla og Flere bleve saarede, 92 norske Soldater bleve fangne med 3 Officerer, hvoriblandt en stærk saaret. En Metalkanon og 104 Geværer bleve gjorte til Bytte. / HÃ¥rd blev Storkors af Sværdordenen. stærk var drevet tilbage over 454Glommen. Forskandset og omgivet af Forhugninger forsvarede Fienden sig i 3 Timer med meget god Holding. Overadjutant, Capitaine ved Livgarden, Major Hård ved Uplands Regiment, stormede den første Redoute, og i samme Øieblik viste sig Major Baron Carl Cederstrøms Colonne i Fiendens Ryg for at afskjære Tilbagetoget. Denne Colonne havde stødt paa mange Naturhindringer, som Cederstrøms Aandsnærværelse dog raadede Bod paa. De Svenske havde omtrent 100 Døde og Saarede, hvoriblandt 3 Officerer.
Fæstningen lettede Fienden Tilbagetoget, saa deres fleste Kanoner bleve frelste, men Ammunition og Ammunitions-Vogne ere tagne. Den hele Styrke, som stormede ved Lier, udgjorde ikke 1000 Mand.
Omtrent paa samme Tid erobrede Lagerbring Blakjær Skandse og fangede Commandanten. Skandsen var i bedste Stand, og Veien til Christiania er nu aaben. En anden Skandse er forladt af de Norske.
Under 23de April meldte Armfeldt, at flere skarpe Fægtninger havde fundet Sted paa Grændsen. Oberst Lagerbring var af Mangel paa Proviant og Fourage, og omgiven af en overlegen Fiende, tvungen til at trække sig tilbage fra Haneborg til den faste Stilling ved Manglefjeld.
455Oberstlieutenant Grev Mørner, som skulde recognoscere Egnen om Blakjær, blev den 18de efter tapper Modstand mellem Toverud og Urskog afskaaret af en overlegen Fiende og fangen med sit Corps, som bestod af Capitaine Stjernstam, Lieutenanterne Schefmann, Möller, Aminoff, 2 Underofficerer, 64 Grenaderer, Ritmester Ingeloss og 30 Husarer.
Lykkeligere var Lieutenant Grev Axel Oxenstjerna, som ved Rakkestad blev omringet af en tredobbelt Fiende; som han kjækt bød Spidsen og slog sig med Tabet af 3 Mand igjennem til han naaede Corpset ved Haneborg. Han blev kort efter Ridder af Sværdordenen.Han blev senere hen skudt i denne Krig paa den norske Grændse.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.
Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.
I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.
Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859
Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.