Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

av Jacob Aall

Bilag No. XVI

(Budstikken Pag. 19.)

Fra Hovedqvarteret Blakjær indsendte den kommanderende General, Prindsen af Augustenborg, følgende Beretning til Regjerings-Commissionen.

«Den 13de eller 14de blev mig indmeldt, at Fienden havde sendt stærke Patrouiller imod Grændsen og udsat sine Poster ved Svinesund, og at han truede med et Indfald i Marker.

For at forsikkre mig om dette var Alvor, sendte jeg en stærk Patrouille fra Berby paa Veien til Vetland. Resultatet af denne lille Expedition var Fiendens hastige Retraite og 4 Fanger. Lieutenant Hegge og en Overjæger har destingveret sig ved denne Leilighed ved deres Conduite. Den 15de blev 456mig indmeldt, at Fienderne havde trængt vore Forposter tilbage og var trængt ind i Marker.

Jeg reiste uden Ophold til Schieberg, hvor Brigaden Holst blev beordret at concentrere sig, og vilde netop tiltræde min Marsch til Marker, da man tilmeldte mig, at Fienden var trængt ind over Manglefjeld til Hølands Præstegaard, og derfra videre til Blakjær, hvilken Skandse han havde indtaget.

Tropperne, bestaaende af 3 lette Infanterie-Compagnier og Grenadeer-Bataillonen af 2det Agershuus og Tellemarken, blev tilbagetrykt og retirerede til den vestre Side af Glommen. Jeg saae mig derfor nødt, da Fiendens Styrke blev angiven til at være nogle 1000 Mand, at ile dette Sted til Hjælp.

Med Iilmarscher naaede jeg Trøgstad; jeg gav derfor Befaling, at, til samme Tid som jeg angreb Fienden, en liden Colonne skulde gaae ham i Ryggen fra Fedtsund, og en lignende stærkere fra Blakjær, for at tilbagevinde Skandsen, og at fordrive Fienden fra denne Side, samt at gaae ham i Ryggen, – da Glommen, som paa de fleste Steder er passabel med Vogne og Heste, ved Ritmester Darres kraftige og indsigtsfulde Foranstaltning var bleven garneret, til hvilken jeg havde givet mit Opdrag, og dette blev effectueret med Lethed og Indsigt; den 19de, som den til Attaqven bestemte Dag, stødte jeg paa Fienden mellem Hemnæs og Hølands Præstegaard. Lieutenant Haxthausen med en Patrouille angreb en fiendtlig Patrouille, hvoraf 4 Døde og 4 Fangne vare Resultatet; vi havde Een blesseret; de skjød paa hverandre i faa Skridts Distance; men Vores Raskhed fordrev Fienden. Herpaa formerede vi da Kjæden, og begyndte Attaqven med Jæger-Corpset, understøttet ved Flanke-Kolonnerne. Vi drev Fienden tilbage næsten 1 Miil til over Rakkestad og henimod Haneborg i største Forvirring.

457Ved Løk stødte 2 Compagnier, som havde gjort Udfaldet fra Fedtsund, til os, og disse tabte ved denne Leilighed 2 Døde og 2 Saarede.

Fiendens Styrke skal have været 3 à 400 Mand – i denne coupeerte Egn var den ei let at bedømme. Han var imidlertid saaledes sat i Skræk, at han den anden Dag for en af vore Patrouiller flygtede fra Haneborg til Mangen o.s.v. Den samme Dag erholdt vi Efterretning om, at Fienden rykkede frem mod os fra Rødenæs, som dog ei aldeles stadfæstedes.

Capt. Zarbell af nordenfjeldske Regiment, som med Skarpskytterne af nordenfjeldske og med nogle Commandeerte af søndenfjeldske Regiment var detacheret, greb Fienden an ved Lund den 20de d. M. om Eftermiddagen, drev ham med hans brudte Mandskab tilbage, hvorved han blev understøttet af nogle Landværn. Expeditionen fra Blakjær var ligesaa heldig; Colonnen, som bestod af Musketeer-Bataillonen Opland under Major Weibye og Grenadeer-Bataillonen af 2det Aggershuus og Tellemarken under Capt. Ditten, forjagede Fienden fra Blakjær-Skandse, pousserede længere frem, og omringede ham ved Hjælp af det Ullensagerske Dragon-Compagnie under Ritmester Ingier, om Natten ved Toverud, hvor den hele fiendtlige Trop tildeels blev sprængt, tildeels blev ødelagt, tildeels gav sig fangen.

En Oberstlieutenant og Brigadechef, Grev Axel Mörner, 5 Officerer, hvoraf 2 ere siden døde, 72 Livgrenaderer, 34 Husarer, desuden 7 Læs med Bagage og Proviant og de disse skydsende Knegte bleve tagne.

Ved denne Affaire har Musqveteerbataillonen Opland fortrinligen, ligesom de øvrige viist Mod og Standhaftighed, som det sømmer ægte Nordmænd, og sætter dem i Ligning med de 458længst tjente Krigere, om ei høiere. Engageret for første Gang, og om Natten, vedligeholdtes Orden, og enkelte blesserede, som havde faaet Skud i Armen og i Læggene, vedblev desuagtet at gjøre deres Tjeneste, og lode sig ei forbinde, førend Affairen var endt.

Generalcommandoen forbeholder sig den behagelige Pligt, offentligen at bekjendtgjøre disse Braves Navne, ligesom samme ei tvivler paa, at Nationen vil sætte Priis paa deres Daad, og bevise det imod deres Efterladte.

Saaledes er da Fienden givet et Beviis paa, at det ei bliver saa let at betvinge Nordmanden, naar han med Forfædres Aand og Kraft værger for sit Fædreland.

Generalcommandoen ønsker, at dette maa have Indflydelse paa de øvrige Landets Beboere, for med forenet Kraft at bortfjærne en Fiende, som mere kan ansees for en Røverbande, der ved enkelte smaa Troppe-Corps søger at indsnige sig i Landet, og ødelægge samme, naar den ei finder Modstand, og tillader sig at plyndre, og til aldeles at forhindre dette er Armeen ikke tilstrækkelig stærk.

Til Exempel paa forommeldte Excesser, som Fienden tillader sig, hvorom Generalcommandoen forbeholder sig at bekjendtgjøre flere, tjener, at Undertegnede fandt i et Par Qvarterer, at Skatoller ere blevne opbrudte og Penge efter Sigende borttagne, ligesaa Bøger og andre Effecter, hvilke siden ere blevne fundne.

Paa Retiraden bleve vore Bønder med Pistolen for Brystet aftvungne de Penge, som Fienden havde betalt til dem for Levnetsmidler. I et Lazareth, hvor og deres egne Blesserede laae, er skudt ind af Vinduerne, Provianten borttagen o.s.v.

I det Mindste giver Ovenmeldte ei et Beviis paa Disciplin 459i den fiendtlige Armee, og maa, hvor der er Kraft, opflamme til Selvforsvar og forenet Modstand.

Hovedqvarteret Ved Blakjær den 22de April 1808.

P. S. I Lieutenant Haxthaussens Affaire ved Gaarden Enger skjød Foureer Dahl 2 Fiender, og Vaabenmester Hegum var i Spidsen, da Folkene løb Storm mod Gaarden.

Den unge Halvmaaneblæser, Ole Berg, slog en fiendtlig Jæger, som havde lagt an paa ham, Riflen af Haanden og stak ham sin Hirschfænger igjennem Livet. Underjæger Niels Hansen Finholdt af 4de Compagni, der som Marode var bleven tilbage, hørte paa Veien Capitaine Zarbell engageret, meldte sig strax, og gjorde Tjeneste, saalænge Affairen vedvarede, med udmærket Mod.

Christian Prinds til Slesvig-Holsteen.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.