(Budstikken Pag. 26).
Ved Skrivelse til den interimistiske Regjerings-Commission, dateret Blakjær den 26de April, har det behaget Hans Durchlautighed den commanderende General at indsende en Afskrift af følgende Beretning fra Hr. Kammerherre og Oberst Staffeldt, dateret Bjørneby den 25de April:
«I Dag Morges Klokken 7½ blev mig meldt Fiendens Indrykkelse, jeg lod derpaa uopholdelig det i Gaar beskrevne Pas ved Kjellaasen, hvor Skoven allerede forhen var nedhuggen, besætte med 2de Grenadeer-Divisioner under Capitain von Næglers Commando, og rykkede med det Øvrige frem mod Nyen, efterat jeg i Forveien havde ladet recognoscere, om det skulde være at befrygte, at flere Tropper end de alt indrykkende 460skulde komme efter, og da jeg i denne Henseende havde faaet fyldestgjørende Efterretning, lod jeg de bag liggende Veie besætte og patrouillere, rykkede derpaa frem over Flisen-Elv med de øvrige Tropper, og efter 3½ Times haard Fægtning lykkedes det mig at tournere Fienden og komme ham i Ryggen. Capitaine von Dreier af 2det Trondhjemske Regiment blev under Fægtningen dødeligen blesseret, hans Kone og Børn anbefales underdanigen Hans Høifyrstelige Durchlautigheds Forsorg, vi have desuden mange Døde og Blesserede, hvis Tal endnu ei bestemt kan opgives. Resultatet af denne Dags Affaire blev følgende:
Den hele svenske Trop blev fangen, hvorfra de undtages, som i Skoven havde forstukket sig, og som formodentligen tildeels endnu kan opbringes, men efter hvad man i en Hast kan tælle ere de Fangne følgende:
Commandeuren Hr. Oberste von Gahn.
Capitaine Godee blesseret.
– Knorring savnes.
– Eggers fanget.
– Fanehjelm fanget.
Lieutenant Udd fanget.
– Sveiberg savnes.
Fendrik Øren fanget.
Oberjægermester von Kothen fanget.
Adjutant Ahlstad fanget.
– Engstrøm fanget,
og omtrent 320 Mand, foruden en Mængde Døde og Blesserede.
Vort Tab er ikke ubetydeligt. Ved Dagens Affaire har i Besynderligbed udmærket sig Capitaine Arntzen af det Hofske Skiløber-Compagni, for hvem jeg underdanigst tør udbede mig en naadig Belønning. Dernæst kan jeg ikke noksom rose Hr. Major von 461Stabell, hvis Nidkjærhed og Iver har bidraget meget til Dagens heldige Udfald. Fremdeles har Capitaine von Ræder af 2det Trondhjemske Infanteri udmærket sig, og jeg vilde være uskjønsom, dersom jeg ikke anbefalede det hele Officeer-Corps, hvorunder især Major von Ræder af 2det Trondhjemske Infanteri-Regiment, der med megen Uforsagthed førte Tropperne i Ilden.
Efter dette heldige Udfald sendte jeg Capitain von Nægler med sin Grenadeer-Division, det Elverumske Skiløber-Compagni, og 50 Skarpskyttere til Midtskougen, for at ophente hvad endnu maatte være, saavel af Tropper, som Kanoner, Ammunition, og om muligt at erholde det svenske Magasin i Dalby-Sogn 3 Mile fra Midtskougen. Udfaldet af denne Expedition kan jeg endnu ikke have den Ære at rapportere. Falder den heldig ud, saa troer jeg at have ryddet af Veien hvad her kunde være, og er derefter at bruge med Brigaden, hvor Deres fyrstelige Durchlautighed naadigst maatte bestemme.
Commandeurens for den Trondhjemske Skarpskytter-Division, Capitaine von Siegholdts raske Fremrykning bør jeg fremdeles ikke lade være ubemærket.
Underdanigst
Staffeldt.
Svensk Rapport over Gahns Overgivelse:
«For at opfylde sin Bestemmelse at indtage sin Stilling paa Leyonsteds Brigades halve Fløie, inden slette Veie og optøet Snee og Iis gjorde Communicationen umulig, brød Oberste Gahn op den 24de April Kl. 11 om Aftenen med 480 Mand, og marscherede paa Veie, hvor man maatte vade i Snee og 462Vand. Om Morgenen fordrev han den første fiendtlige Postering, og rykkede 3 Mile ind i Landet, hvor Fienden gjorde en samlet og alvorlig Modstand. Det lykkedes dog Gahn ved et heftigt Angreb, hvorved Capitaine Godee udmærkede sig, at drive Fienden tilbage. Imidlertid havde den overlegne Fiende deels trukket sig hen til det svenske Corpses Flanke, deels overvældet Bagtropperne, som skulde dække de Svenskes Tilbagetog, og saaledes afskaaret dette Corps’s Forbindelse med Sverige. Da Gahn saae sig omringet, samlede han sin disponible Styrke, og søgte at slaae sig igjennem den i Ryggen faldende Fiende. To Gange lykkedes det at drive den fiendtlige Kjæde tilbage, men da den heftige Ild, som havde vedvaret over 3 Timer, havde medtaget al Ammunition, 40 Skud pr. Mand, og han desuden havde et betydeligt Antal Døde og Saarede, var det ham umuligt at bringe de ved Anstrengelser og Tab forknytte Soldater til atter at angribe en overlegen, af et kjækt og regulairt Mandskab bestaaende, Fiende, og han maatte med sit Corps overgive sig. Tabet af Døde og Saarede anslaaes til over 200. Med sine Officerers Tapperhed og Dygtighed var Obersten tilfreds, men derimod misfornøiet med Soldaterne, som ei havde viist den forønskte Lydighed og Standhaftighed. I Begyndelsen af Fægtningen bleve 2 Pelotons under Capitaine Knorring og Lieutenant Zweybork afsendte for at understøtte Jægerne paa venstre Flanke, og hindre de Norske fra at omgaae de Svenske, men om deres Skjebne vidste Obersten Intet. Et gammelt Saar i Oberstens Been havde ved Dagens Anstrengelse betydeligen forværret sig. De Fangne bleve paa det Anstændigste og Bedste behandlede af Nordmændene».
Rapporten var dateret Bjørneby 25de April 1809.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.
Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.
I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.
Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859
Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.