Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

av Jacob Aall

Bilag No. XVIII

463Capitain Jessens i Berlings Avis nedsendte Rapport om Træfningen imellem Orlogsskibet Prinds Christian og den engelske Eskadre under Georg Parkers Commando lyder saaledes:

«Efterat være afseilet fra Helsingøers Rhed den 21de Marts om Morgenen, gik jeg om Eftermiddagen imellem Hasteens Grund og Sjællands Rev, saae 3 Seilere, hvoraf de 2 kjendtes at være Orlogsmænd, og den 3die, som søgte ned til dem, gav mig tvivlsom Idee om at være Orlogsmand eller ei, dog da jeg havde Vinden fra dem, og Vinden ikke føiede for at fortsætte min Bestemmelse, ankrede jeg om Aftenen imellem Seierø og Refsnæs.

Morgenen den 22de lettede jeg, de 2de Orlogsmænd, som vare til Ankers, lettede og vare forenede med den 3die, som nu kjendtes at være en Orlogsmand, men af hvad Force kunde jeg ikke bedømme; kun saa meget vidste jeg, at de 2de af dem vare i det mindste svære Fregatter, og den 3die en mindre Fregat. Vinden var østlig da jeg lettede og seilede til Bælterne; men strax efter blev Vinden S. O. Jeg troede det Pligt at løbe Nord efter igjen, og søge Forstærkning paa Kjøbenhavns Rhed, da jeg med denne alene saae mig i Stand til at opfylde min Bestemmelse, ønskende de fiendtlige Skibe skulde jage mig.

Noget efter Middag saaes 2de Skibe komme nord fra, Vinden nordligere end Ost, og da jeg antog den ene for en Tredækker, og den anden for et svært Orlogsskib, søgte jeg, efterat være passeret mellem Hasteens Grund og Sjællands Rev og Ost for samme, at vinde til Luart af dem, stræbende tillige at naae Sundet. Det lykkedes ikke; det ene Skib holdt til Luvart af mig, det andet søgte ned i mit Kjølvand, Kl. henimod 7 464Eftermiddag var Orlogsskibet the Stately i Kjølvandet paa Skud nær; de agterste Kanoner bleve affyrede, som jeg troer, med Effect; det 2det Orlogsskib holdt ned, Fregatterne krydsede op, og jeg kunde forud see, at Prinds Christian Frederik vilde blive et Offer. Jeg søgte derfor at komme Grunden saa nær, at den maatte tilsætte, i det jeg ikke kunde undgaae Slag med en saa overlegen Magt. Orlogsskibene the Stately og the Nassau, hver af lige Styrke mod mig, og for saavidt stærkere, som deres Caronader ere 32 Pund, bragte deres Kanoner til at bære paa mig næsten paa een Tid, den ene om Styrbord, den anden om Bagbord, henimod Kl. 8. En fortsat Attaqve fra begge Skibene under den heftigste Ild vedvarede i meer end 2½ Time; den blev besvaret af os med en Kraft, som jeg er forvisset om gjør alle mine Officerer og hele Mandskabet Ære, saavelsom det med saa megen Ret hædrede danske Flag.

For en kort Tid under Actionen bleve begge Skibene bragte til at tie for at reparere; de lode sig sakke og kom op igjen, men Tiden var for kort for os til at istandsætte den lidte Skade. Roret var afskudt, hele Skibets Takkelage saa godt som tilintetgjort, begge dets Sider aldeles forskudte, og efterat have modtaget end et Lag af de Fiendtlige, som endnu blev besvaret, da jeg var saa nær Grunden, at jeg var sikker paa, det mig anfortroede Skib ikke kunde blive Fiendens Bytte (de fiendtlige vare begge staaende fra Land, the Stately tæt forud om Bagbord, the Nassau agter ud om Styrbord, de 3de Fregatter vare nu komne op) ansaae jeg det for umenneskeligt, at opofre flere af de brave Officerer og Mandskab, jeg havde den Ære at kommandere; Skibet var saa godt som tilintetgjort; jeg overgav mig til the Stately, og Aftenen til den 46523de (da Skibet strax efter Overgivelsen var kommen paa Grund) blev det sat i Brand.

I det jeg føler mig stolt af at have havt den Ære at kommandere et saa bravt Mandskab, bløder mit Hjerte ved at indberette, at de brave Officierer, Premierlieutenant Willemoes, Secondlieutenant Dahlerup af Søetaten, Premierlieutenant Soland af Land-Etaten, og 61 Mand af det gode Mandskab bleve dræbte, og at Capitaine Rothe, hvis standhaftige og virksomme Mod er det høie Collegium forud bekjendt, tilligemed den brave og tjenstivrige Lieutenant Top, og henimod 80 Mand ere haardt blesserede. Capitaine Rothes venstre Arm er knuset, og den venstre Side betydelig forslaaet; Lieutenant Top har mistet det høire Been. Mindre betydelig saaret er Premierlieutenant Ferry, som og udmærkede sig ved koldt Mod, og den brave Thostrup tilligemed 40 Mand.

Hvad Tab Fienden har havt paa Mandskab veed jeg ikke; men at Skibenes Master, Skrog og Takkelage har lidt betydeligt veed jeg. The Stately maa have nye Master og begge Skibene have med megen Anstrengelse ikke kunnet ende deres Reparation, for at gaae til Søes, i 5 Dage; jeg veed deres Tab ikke har været ubetydeligt.

Da Mandskabet fra Prinds Christian Natten til den 23de, og hele Dagen den 23de skulde bringes ombord, var Kulingen meget haard med Paalands-Vind, og man ilede saa meget for at faae dem fra Borde (dog med behørig Omsorg for de Saarede) at man ikke tillod hverken Officerer eller Mandskab at begjere deres Eqvipager; mig er en liden Deel af Linned og Gangklæder bleven sparet; alt er brændt med Skibet.

Jeg, Officerer og Mandskab bleve derimod behandlede paa 466de engelske Orlogsskibe med en Omhu, som efter min Følelse gjør Cheferne og deres Underhavende megen Ære.

Den 1ste April blev det friske Mandskab bragt i Land til Gothenborg Forstad. Den 10de April var Veiret først gunstigt for at lande de Saarede, med disse bleve og alle de Herrer Officierer landede. De øverste Befalingsmænd har viist os al mulig Agt, og Indbyggerne tage Exempel af dem.

Den engelske Consul Smith gjør sig megen Umage med at gjøre det saa behageligt for Folket, som deres tilstaaede Diætpenge vil tillade, og fortjener min Tak.

Dateret Forstaden i Gothenborg den 13de April 1808.
Underskrevet
S. W. Jessen.

Budstikken ender sin Beretning om dette Slag med følgende Poesie.

At stande i Kamp mod tofold Magt
Bød Leires hensovede Frode;
Men Jessens Orlogsmænd uforsagt
Mod femfold Ubodsmaal stode.
Fra Stortoppen vaiede Danmarks Flag,
Da Heltene sank for Daniens Sag.
Nu raabe de Helte fra Gimles Sal
Til Landsmænd, til Brødre og Frænder:
«O straffer den Udaad, hevner vort Fald!»
Det gjengjaldt til Jordklodens Ende.
Kanonernes Lynild og Tordenskrald
Bebude vor Hevn og Bretlands Fald.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.