Rapport fra Oberstlieutenant Juul til General-Commandoet af 17de d. M.
«I underdanig Følge af Deres høifyrstelige Durchlautigheds Ordre, at gjøre et Forsøg paa at sprænge Centrum af den fiendtlige Postering i Enningdalen og videre om muligt at kaste den ud over Grændsen, indhentede jeg alle de Efterretninger om Fiendens Styrke og Positioner, som det var mig muligt at bekomme, og fandt, at de vare ungefær 1400 Mand fordeelte paa Berreby, Ende, (Præstebakken som Centrum) Geddelund, Holtet, Hallerød og Jacobsrud. Man vidste, at Præstebakken tilligemed Ende med næsten sammenhængende Forskandsninger var omhyggelige befæstet; man vidste, at den fra Ende løbne Bæk ved anbragte Dæmninger var gaaet over sine Grændser; man vidste, at Fienden bag nogle af sine Forskandsninger havde Kanoner, der i Forening med Terrainet og det øvrige gjorde hans Positioner meget stærke.
Med Hensyn paa foranførte blev til et Angreb bestemt i Alt 816 Mand, hvoraf 106 under Lieutenant v. Magnussen, med Skibscapitainerne Frederiksson, Jonasson, Lund og Andersen, og som bestod af det frivillige Jæger-Corps, nogle Regiments-Artillerister og Rekrutter, som bleve indskibede paa 3 Pramme og 14 Baade med 2 Amusetter, 1 Haubits og 7 Haand-Mortere, for at gjøre en fausse Attaqve og om muligt forvandle den til virklig paa Krogstrand og Berreby i Iddefjorden.
472Efter de givne Instructioner satte sig Alt i Bevægelse, nogle før, andre senere, for til Klokken 2 om Morgenen den 10de Juni at være paa sine Puncter efter Aftale og Signal.
Lieutenant Magnussen, som skulde begynde Kl. 1, kunde formedelst Veirliget ei komme til sin Bestemmelse førend Kl. 3; hans originale Rapport følger vedlagt.
Kl. 3½ begyndte Lieutenant v. Spørck Attaqven paa Præstebakken, for at lokke Kanonerne fra Forskandsningerne, saa Capitaine v. Hvidtfeldt blot havde Elven og Forskandsningerne at overvinde. Det lykkedes fuldkommen, og Signalskuddet af en Haandmorter fra Capitain v. Hvidtfeldt skede Kl. 4; hvis Folk med Modighed ventede at komme afsted. De brød nu frem, Lieutenant v. Birch sprengte Vagten ved Stenersrød, og tog nogle Fanger. Det gik i 3die Marsch over en nedfældet Skov 300 Skridt. Dæmningen og Broen over Elven bleve forcerede, og Forskandsningerne med Djærvhed anfaldte og indtagne.
I samme Øieblik brød Lieutenant v. Tambs ind med sine 100 Mand fra den anden Ende af Præstebakke, og efterhaanden de til andre Steder detascherede smaae Troppecorps, saa Fienden efter 2 Timers Fægtning var omringet og maatte give sig. Lieutenant v. Heyde opfyldte sin Bestemmelse saa godt, at omtrent 150 Mand og 2 Kanoner, som vilde retirere til Ende, saae sig afskaarne og maatte kapitulere.
Nu var Lieutenant Magnussen ogsaa fremkommen mod Berreby, og gjorde Mine til Landgang. Fienden gjorde et Kanonskud, og retirerede i en saadan Hast, at en 6pundig Kanon, som 11 Heste trak, veltede af Iilfærdighed, og var nær ved at blive forladt.
473Efterat disse Fremskridt vare gjorte, stod endnu Berreby tilbage, der var besat med omtrent 500 Mand og nogle Kanoner; men da vore Folk af Marschen baade før og i Attaqven vare blevne udmattede, Detaschementet ogsaa ved de mange Fangers Transport betydeligen var bleven svækket, saa var det en Umulighed for denne Gang at gaae videre, hvorfor Lieutenant Spørck med megen Behændighed vidste at forskaffe en Vaabenstilstand, der blot kunde opsiges af de Norske, hvorved vi for det Første forsikkredes om det Erobrede.
Resultatet af Affairen er:
Fangentagne Officierer: | Oberstlieutenant og Baron Knorring, Capitainerne Strømbom, Osengiusog Palmkrantz; Lieutenanterne Natogdag, Elfman, Lillei, Wirgin, Silfversparre, Hachwitz, Wisfeldt, Debesche og Grev Løvenhaupt. |
– Fanejunkere: | Bergin, Hullug, Axelsberg; Hachwitz, Schiøle, v. Gerdten og Eckmann. |
– Sergeanter: | Hansson, Keppe, Meyer, Østerdahl, Gustafsson, Segerdahl, og Hoff. |
Fangne Soldater | 334 Mand |
Saarede Do | 24 – |
Døde og Begravede | 60 – |
Fangne Officierer, Fanjunkere og Sergeantere | 27 – |
Tilsammen | 445 Mand. |
Vort Tab var den raske haabefulde Lieutenant v. Sæter, Corporal Trane, 3 Soldater døde og 6 blesserede.
474Dernæst er erobret 2 Stkr. 4pundiger Haubitzer med tilhørende Lade og Kjøretøi, samt Ammunition, Geværer med Bajonetter 309 Stkr.; Bandolæder og Tasker 290 Stkr. fulde med skarpe Patroner, 240 Feldtflasker, 6 Trommer, nogle Musik-Instrumenter, en Medicin- og Instrument-Kiste, endeel Proviant og Levnetsmidler, samt ellers adskillige Sorter, som det er for vidløftigt at specificere.
De Herrer, som deeltoge i Affairen ved Præstebakke, vare Capitaine v. Huitfeldt; Lieutenanterne v. Tambs, v. Heide, v. Spørck, v. Myhre, de Seue, v. Leth, v. Beichmann, v. Riis, v. Birch, v. Qvisling, v. Heidenreich og v. Sæter.
Frederikshald, den 17de Juni 1808.
Underdanigst
Juul.
Adlersparres Rapport om denne Fægtning lyder saaledes:
«Den 9de Juni kom jeg til Berby, hvor jeg efter Generalens Ordres overtog Commandoen over de derværende Tropper. Den 10de hørte man svære Kanonskud fra Iddefjorden og Fienden lagde sig med et stort Fartøi og 24 Joller og Schalupper ved Sandvigen. 200 Livgardister bleve beordrede med to Sexpundiger at forene sig med dem, som vare posterede ved Iddefjordens Sydside. Kort efter kom der Efterretning om at Posten ved Præstebakke o.s.v. var angreben. Ende, som var Replispost for Præstebakke, var af største Vigtighed. Min Ordre om at forstærke Berby fra Ende blev derfor tilbagetagen, og i dets Sted sendt 100 Mand fra Berby til Ende. Strax efter nærmede den fiendtlige Flaade sig og begyndte at bombardere Stillingen ved Berby henimod Iddefjorden. Efterat denne Ild havde varet en halv Time, kom Efterretningen 475om, at Posteringen ved Præstebakke havde capituleret med Tilføiende, at 900 Mand marscherede mod Enningdals-Broen. Der stod 2 Sexpundiger og 2 Feldtkanoner med tilhørende Bedækning. Jeg sendte didhen smaae Afdelinger, efter som jeg kunde undvære dem. Tilbagetoget fra Ende og Berby blev befalet, at Posteringen ved Iddefjord tilbagetrukken og en ny Stilling indtoges ved Berby Bro.
Kl. 8½ kom en Parlamentair, som forlangte en Stilstand for at transportere og forpleie de mange ved Præstebakke saarede Soldater. Den sluttede saaledes, at den fra Fiendens Side skulde opsiges 4 Timer forud, men at de Svenske uden formelig Opsigelse kunde begynde Fiendtlighederne.De Norske synes at have forklaret denne Artikel i Capitulationen omvendt. Adlersparre sendte i det samme Iilbud til Brønstrøm med Anmodning om at marschere med begge Westmanlandske Batailloner over Långewalls Bro, og til Oberstlieutenant Lars Hjerta at sende de Tropper, han kunde undvære ved Besættelsen af Bodalsviken og andre vigtige Posteringer.»
Blandt de Vanskeligheder, hvorover Adlersparre klager, var at Bønderne ved ingen Midler vare at bevæge til at give Efterretning om Fiendens Bevægelser. «Efterat Brønstrøm havde forenet sig med Adlersparre, besluttede denne at gjenerobre de tabte Stillinger. Kl. 1 om Natten den 14de blev Stilstanden opsagt, med den Erklæring, at Fiendtlighederne begyndte Kl. 5. Paa samme Tid mærkede man en synlig Uro og Forvirring hos Fienden. Der marscheredes frem og tilbage, alle Poster og Vedetter inddroges hastigen.
Kl. 5 om Morgenen rykkede Oberstlieutenant Sköldebrand, 476med 700 Livgrenaderer og Jægere og 2 Feldtkanoner over Enningdals-Broen ved Præstebakke. Underveis traf de paa en grædende Bondegut, som beklagede sig over, at en Bondekone havde taget Hesten fra ham og derpaa i susende Galop redet til Præstebakke.
Paa samme Tid rykkede 4 Sexpundiger fra Enningdalens Bro hen mod Berby-Siden. Begge Vestmannlandske Batailloner, som den foregaaende Dag havde gjort en besværlig 9 Miles Marsch, og i de 3 sidste Dage levet af en Dags Proviant, rykkede med synlig Lyst og Munterhed op mod Veien til Berby-Bro. Da Capitaine Feilitz af Livgrenadererne, som commanderede Fortroppen af denne Colonne, der bestod af 300 Mand, nærmede sig Berby Bro, lod Lieutenant Hachwitz ved Artilleriet, som bestod af 6 Sexpundiger og 3 Trepundiger, Skoven paa høire Haand af Broen rense med Kartætscher. Dette skede for at beskytte Brönstrøms og Feilitz’s Tropper, som skulde vade over Strømmen, for Jægernes Ild, da man formodede, at Fienden vilde forstyrre Broen, hvilket de dog ikke gjorde. De Svenske gik over Broen, og Fienden forsvarede sig ved Berby kun ved Jægerskud, og trak sig iilsom tilbage. Mod Berby rykkede 200 Værmelænder med 2 Kanoner, og besatte denne Post og Stranden ded Iddefjord, medens den øvrige Styrke, som hastigen rykkede mod Ende, efter lang Modstand kastede Fienden ind i Bjergene. Den Styrke, hvorpaa Sköldebrand stødte, trak sig ogsaa efter ubetydelig Modstand tilbage.
Ved disse smaa Haandgemæng maatte man beundre de fiendtlige Jægeres ubeskrivelige Færdighed i at bestige og rømme de utilgjængeligste Bjerge. Deres Skud vare derimod høist usikkre og gjorde liden Skade. Den Orden og Munterhed, som 477de svenske Soldater viste, gjorde at man kunde ønsket mere Standhaftighed hos Fienden.
Præstebakke, Ende og Berby ere nu stærkt besatte og ville kunne trodse Fienden, naar ikke større Magt og uventede Begivenheder indtræffe. De Svenskes Tab bestaaer af Oberst Knorring, 10 Compagnie-Officerer, 15 Underofficerer, 14 Artillerister, 1 Dragon, 70 Livgrenaderer, 190 af Skaraborg og 101 af Elfsborg Regiment».
Knorrings Rapport.
«Den 10de Juni 3¼ om Morgenen blev den svenske Postering ved Præstebakke angreben af en overlegen fiendtlig Styrke deels af det søndenfjeldske Regiment, deels af Skarpskyttere og Landeværn, som bestod af 800–900 Mand, hvilke, som jeg befrygtede og herfra havde antydet, omgik Posterne, og afskar de gamle Feldtvagter. Desuagtet forsvaredes vor Stilling til et Qvarteer paa 6 i det Haab at faae Hjælp fra Glenne og Bærby, men da denne udeblev og jeg fik Efterretning, at Lieutenant Elfman var saaret, Lieutenant Natogdag, og Fendrik Grev Løvenhaupt og Debesche med deres Detaschementer vare fangne, besluttede jeg at trække mig ad den eneste aabne Vei til Glenne, men ved min Ankomst did, som kostede meget Folk, fandt jeg at Veien var besat af et betydeligt fiendtligt Detaschement, og at Communicationen var spærret. To Gange forsøgte jeg at slaae mig igjennem, men forgjæves. Stedse meer og meer omringede maatte vi give os fangne. Natogdags, Løvenhaupts og Debesches blodbestænkte Klæder viste blandt andet, at man gjorde hvad man kunde. Jeg kan ikke noksom rose den udmærkede Agtelse, som bevistes os, efterat vi 478kom i Fangenskab. Al Plyndring blev hindret. Frederikshald 11te Juni 1808.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.
Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.
I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.
Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859
Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.