General Armfeldt til Overadjutant og Ridder Adlersparre.
Strømstad den 13de Juni.
«Det var en forbandet Historie med Knorring, og Borttagelsen af den hele omkringliggende Postering; værre nu end nogensinde, da Ordres komme paa Ordres at sende bort de regulaire Tropper. At en Postering som den ved Præstebakke kan blive forceret, ja tourneret, er ikke underligt; men heelt og holden borttaget – det overgaaer mine militaire Begreb, og Knorring maa langt fra have opført sig, som han burde.Den svenske Udgiver gjør den undskyldende Bemærkning: «Valget af den uhensigtsmæssige Position var ei Detaschements-Anførerens, og om der muligens kunde bebreides nogen mindre Aarvaagenhed, nogen i den svenske Armee ei usædvanlig Forsømmelse i Feldttjenesten, saa bør tillige anmærkes, at baade Anfører og Tropper ved denne Ulykkesbegivenhed lagde en udmærket Tapperhed for Dagen, som endog bevidnedes af Fienden.» Jeg troede ikke, at Kanonerne vare endnu ved Præstebakke men ved Glommen – dog naar det skal gaae ilde, forene alle Ulykkes-Hændelser sig.
Inden jeg rapporterer Hans Majestæt denne Uheld, maa jeg have fra Dem, min bedste Ven, en detailleret Rapport over hvorledes er tilgaaet, Tabet, m. m. Især bør Nødvendigheden vises af Posteringen, der den stod, for at dække Magasiner m. m., samt at det alligevel ei var nødvendigt, at den heelt og holden skulde enleveres – en Ting, som aldrig bør komme Dispositionen af Tropperne til Last.
479Den 9de om Morgenen effecturedes den 3die Brigades Retraite fra Ørje, og Brändstrøm har rimeligviis den 10de været ved Bodalsvik, og saaledes truffet Deres Ordres. Jemtelands-Bataillonen, uden Skoe og Buxer, har her maattet gjøre Holdt, for at faae sine nødvendigste Fornødenheder. De marschere nu den korteste Vei; men kunne umuligen hastigen naae sin Destination. Bliver imidlertid Fienden underrettet, skader det ikke, at han veed, at flere Tropper nærme sig fra flere Kanter og snareste Vei. Jeg reiser herfra i Morgen Eftermiddag, og tænker om Mandag at være i Strømstad; indret altsaa derefter Alt, hvad der skal til mig.
Formedelst mit store Ubekjendtskab med Landet, falske Charter og Uvished om hvor Tropperne vare henlagte, kan jeg ikke give nogen præcise Forholds-Ordres. Disse vare i alle Tilfælde lidet passende, fordi Omstændigheder ei kunne forudsees; men da der i de givne Ordres findes meget, som ei er paalideligt, skulle vi vove det mindste muligt, og undvige Positioner, der let kunne tourneres, især ikke garnere saadanne med Artillerie, og et Artillerie, som Fienden aldrig bør lære at kjende uden igjennem Effekten. Vil Fienden vove Noget, og gaae imellem os, kan han visseligen skade os; men aldrig corpsviis borttage det ene Detaschement efter det andet. – Jeg kjender Deres Talent og Deres Aandsnærværelse, og stoler derpaa med fuldkommen Tillid.
Med Venskab og Høiagtelse Deres
ydmyge Tjener
G. M. Armfeldt.
P. S. Jeg har den Mistanke, at der ligger en større Plan til et Skjelmstykke (Beofsteek) under deres Parlamentering. Maatte jeg deri bedrage mig!»
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.
Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.
I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.
Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859
Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.