Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

av Jacob Aall

Bilag No. XXV

AdlersparresAdlersparre skildres af Arndt som en god Soldat, en Mand med grundige Kundskaber om sit Fædrelands Historie og Forfatning, en theoretisk og practisk Kjender af Agerdyrkning og Statshuusholdning. Især var han bekjendt af sit Tidsskrift «Läsning i blandade Ämnen», som Arndt kalder det indholdsrigeste Aarsskrift, der nogensinde er udgivet i Sverige og blev inddraget af Hofkantsler Zibet. Men Arndt beskylder Adlersparre for Utaknemmelighed mod Gustav Adolph, for umættelig Ærgjerrighed og stiv Egenraadighed, der endog dadledes af hans Venner, mere smidig end oprigtig. Arndt 445. og Staffeldts Correspondence i October 1808.

a.

Høivelbaarne Hr. General, Kammerherre m. m.

Hidindtil har enhver Parlamentering i Hr. Generalens Hovedqvarteer været mig i høieste Grad behagelig; jeg har derved 485modtaget Underretning om Hr. Generalens Velbefindende og Beviser paa hans Venskab. Oprigtighed og endnu andre Considerationer fordre, at jeg uforbeholden yttrer hvorledes den Parlamentering, som fandt Sted i Gaar, har paa mig gjort et stærkt, men med de foregaaende ulige, Indtryk. Hr. Generalen har derved brugt følgende mærkværdige Yttring: «naar man sender en Parlamentair som Spion, bør man tale Sandhed i sine Meddelelser». Jeg skulde have sendt en Parlamentair som Spion? En svensk Officeer skulde dertil have ladet sig bruge? Er det paa den Maade, gjennem saadanne Udtryk, som fiendtlige Befalingsmænd og Tropper vise hverandre indbyrdes Agtelse efter den civiliserede Verdens Brug? Eller er Hensigten, atter at indblande i Nationernes Tvistigheder de Følelser af Privathad og Foragt, som udmærke Krigen imellem Barbarer og Vilde.

Herhos følger Lieutenant Ugglas skriftlige Beretning om den Begivenhed, hvorom der er Spørgsmaal; hvorhos jeg maa erklære hans Ønske personligen at træffe Hver og Een, som sætter Sandheden af hans Ord i Tvivl.

Hr. Generalen har erklæret sig misfornøiet med at Parlamentairer sendes for mindre vigtige Anliggenders Skyld f. Ex. for Breves Aflevering. Jeg har gjort mig en Fornøielse af at vise Hr. Generalen Officerer af alle Vaaben; den gracieuse Maade, hvorpaa Hr. Generalen altid bar imodtaget dem, har overbeviist mig om, at Hr. Generalen gjerne har seet dem. Til min Forundring har jeg nu maattet erfare, at denne min Overbeviisning var ugrundet, og jeg giver mig den Ære at forsikkre, at dette for mig særdeles behagelige Samqvem fra denne Dag med al Vished skal ophøre.

486Det har længe været mig bekjendt, at den militaire Jæger-Metiers store Fuldkommenhed i Norge skyldes Hr. Generalen; just derfor afsendte jeg en ung Mand, som er et virkeligt Geni i dette Fag, i lige Grad udmærket formedelst Talenter og Bedrifter. Hr. Generalen maa selv dømme, hvilken Tilfredshed jeg nu nyder af denne fra min Side velmeente Attention for en Chef af høi Fortjeneste.

Det staaer nu for mig tilbage, at sige nogle Ord om de Breve, som gjennem Officerer ere blevne overleverede. Den unge Baron Armfeldt udbad sig paa mine Vegne at underettes om, til hvem det tillodes ham at overlevere et Brev til en nær Beslægtet af vor nuværende General en chef. Hr. Generalen behagede selv at imodtage det med de gracieuseste Expressioner. Lieutenant Uggla afgik med den fangne Lieutenant Kroghs Rapport, samt for at tilkjendegive hans trykkende Trang til Klæder. I begge disse Tilfælde kan jeg vel ikke have feilet i Attention for Hr. Generalen; jeg troer tværtimod derved at have lagt for Dagen et Beviis paa en vis Grad af Omsorg for en fiendtlig Officeer. Min Feil maa da have bestaaet deri, at jeg vovede at anbetroe Hr. Generalen et Anliggende, som meget nær og i høi Grad interesserede en Ven, og følgelig mig selv. Jeg maa give mig den Ære at gjentage, at al Nærmelse til en større Fortrolighed skal fra min Side ophøre.

Det vil til alle Tider blive vanskeligt at overtræffe den ærbødige Høiagtelse og Hengivenhed, hvormed jeg har havt den Ære at forblive
Sophienlund 10de Oct.
G. Adlersparre.

487b.

Staffeldts Svar herpaa.

Høivelbaarne Hr. Over-Adjutant af Dagen, Oberstlieutenant og Ridder!

Jo mere Besiddelsen af Deres Høivelbaarenheds Agtelse og Venskab var mig smigrende, jo mere var det mig paafaldende, at modtage udi Deres Høivelbaarenheds Skrivelse af 10de hujus, Udtrykket af en Misforstaaelse, der let kunde lede til at afbryde den reciproque Attention, hvormed 2de Befalhavere, omendskjønt de igjennem Staternes fiendtlige Politik ere satte i fiendtlig Stilling imod hverandre, dog stedse lægge Adelsind og Humanitet for Dagen, naar der finder Forhandling Sted mellem dem.

At modtage Deres Høivelbaarenheds Parlamentairer var mig stedse behageligt – jo behageligere jo mere den Sag, som forhandledes, vedrørte enten et offentligt eller Deres Høivelbaarenheds eget private Anliggende af Vigtighed – og Deres Høivelbaarenhed har i denne Anledning gjort mig en sand Fornøielse, i det De udi ommeldte Deres ærede Skrivelse lader Dem være angelegent at udslette den Mistydning, opvakt ved Lieutenant Uggla, der blev ankyndiget ved min venstre Fløi som Parlamentair, i det Øieblik da man agerede fiendtlig imod min høire, og hvis Beretninger til Deres Høivelbaarenhed sandsynlig maa hidrøre fra en eller anden Mistydning, foranlediget af det Fremmede i Sproget hos de Officerer, som han talte med; thi af vore Tropper, som ingen Død havde, bleve ingen begravne, ligesom heller ingen Officerer bleve suspenderede efter den ved Vilsberg forefaldne Affaire.

488Det vil fremdeles være mig særdeles behageligt, at overtyde Deres Høivelbaarenhed om den Høiagtelse, med hvilken jeg har den Ære at være

Martrand den 18de October 1808.
høiv. Hr. Overadjutant af Dagen,
Oberstlieut. og Ridder,
Deres ærbødige Tjener
Staffeldt.


c.

Ugglas Rapport til Adlersparre.

Den Beretning jeg efter Skyldighed ved Hjemkomsten fra en Parlamentering, mundtligen afgav Hr. Oberstlieutenant m. m. Adlersparre, maa jeg herved efter Forlangende skriftligen meddele.

1) Ingen fiendtlig Post eller Postering træffedes førend paa den anden Side af Magnors Gjæstgivergaard, og de som fandtes vare i fuld Marsch med ubedækket Bagage.

2) Først modtoges jeg et Stykke paa denne Side af Slagsmoen af en Officeer ved Skiløberne, siden kom en Capitaine til med en rød Uniform, hvis Navn jeg ei erindrer. Under Ridtet med denne Officeer raisonneredes om den Affaire, som Dagen i Forveien var forefalden imellem de Svenske og Norske, hvorved han fortalte mig, at tvende Kapitainer vare blevne suspenderede, fordi de ei havde secunderet Feldtvagterne, hvorhos nævnedes (om jeg mindes ret) Navnet Lohman paa en af de suspenderede. Samme Officeer spurgte mig, om nogle af de Svenske vare blevne begravne i de Grave, som i Skoven vare gjenkastede; men da jeg vidste, at vi ei havde mistet nogen Mand, antog jeg det for afgjort, at Nogle af de Norske der vare blevne begravede.

489Hermed ender min Beretning, hvilken jeg paa mit Æresord bevidner at være sand, og den, som herefter vover at bestride dens Sandfærdighed, maatte vende sig directe til min Person.


d.

Afskrift.

Hans høifyrstelige Durchlautighed, den kommanderende General Søndenfjelds, General Prinds Christian August til Schlesvig Holsteen, har overdraget mig at formelde Deres Høivelbaarenhed: at jeg i Anledning af den mig ved Hr. Lieutenant og Stabs-Adjutant von Ankarsvärd gjorte Proposition har den Befaling at svare: at naar man kunde komme overeens om Vilkaarene, hvorpaa han ikke tvivlede, naar General Cederstrøm af Hs. Majestæt Kongen af Sverige dertil var befuldmægtiget og altsaa kunde give sit Æresord paa: at Betingelserne ved i Vaabenstilstanden samvittighedsfuldt skulde blive opfyldte, han da i Betragtning af Aarstiden til Soulagement for Tropperne, og overhovedet til fælles Tarv, ikke var utilbøielig at indgaae en saadan Convention; men Hovedbetingelserne maatte være:

1) At de mod os staaende Tropper, hverken i det Hele eller i enkelte Dele deraf, maae bruges mod vore Allierede, hverken i Skaane eller Finland.

2) Vaabenstilstanden maa sluttes paa en bestemt Tid af 4 Uger, og angaaer saavel Armeen, som Flotillen, der er stationeret paa vore Grændser.

3) Efter ovenmeldte Tids Forløb maa de 4 Uger forud opsiges, og bliver, saalænge den ikke er opsagt, som vedvarende anseet. Forestaaende Terminer blive regnede fra Undertegnelsens Øieblik, eller Opsigelsens Imodtagelse.

4904) Begge Armeer kantonnere sig ikke længere mod Norden, hverken i deres indtagende Contonnements, eller i Tilfælde Fiendtlighederne igjen forøges, end i deres ved Conventionens Undertegnelse havende Position, naar de til den Ende rykke imod Grændsen.

5) Communicationen imellem begge Riger bliver vedvarende forbuden, og enhver Svensk, som træffes i Norge, ligesom enhver Norsk, som træffes i Sverige, uden at have Tilladelse af den i Landet kommanderende General, bliver som mistænkt anseet og behandlet.

6) Alle Parlamentairer sendes enten til Svinesund eller Magnor, hvor de der stationerede Vagter forblive.

Over de øvrige Betingelser og Differencer vilde man letteligen komme overeens, og hans høifyrstelige Durchlautighed forventer i Følge Ovenanførte Hr General v. Cederstrøms Andragende.

Dette jeg ikke skulde undlade Deres Høivelbaarenhed tjenstligst at meddele til behagelig Underrettelse.

Martrand den 13de October 1808

Staffeldt.

Høivelbaarne Hr. Overadjutant og
Oberstlieutenant v. Adlersparre.

e.

Concept.

Med Græmmelse har jeg nyligen modtaget Efterretning om, at svenske Soldater ved den sidste Recognoscering paa de norske Forposter, have brugt nogen Voldsomhed mod norske Indvaanere ved Siden af Tanum eller der i Nærheden, og endog frarøvet dem deres Eiendom. Om denne Hændelse er 491sand, skal en saadan Skamplet paa det svenske Vaaben med Blod udsones.

Jeg vover derfor hos Høivelbarne Hr. General, Kammerherre, m. m. paa det indstændigste at anholde om det maatte behage Hr. Generalen at lade undersøge alle Omstændigheder af denne Voldsgjerning; hvorledes Troppens Uniform var, hvad Gaardens Navn var, paa hvad Maade og hvilket Klokkeslet Indbyggerne lede denne Vold, samt hvad Pengeværdien kan være af den bortrøvede Eiendom. Jeg skal med allerstørste Erkjendtlighed modtage alle de Underretninger, jeg kan erholde om denne Voldsgjerning. Erstatningen til de Lidende skal blive hastig, og et Exempel af haard Afstraffelse skal gives, der aldrig skal kunne glemmes.

I et Sygehuus i Nærheden af Eda ligger en norsk blesseret Soldat. Jeg maa give mig den Ære at underrette Hr. Generalen om, at denne Soldat kan, naar Hr. Generalen saa behager, afhentes ved Forposterne, eller og skal han afgives til de Kongelige Norske. Han er saa meget forbedret af sine Saar, at han kan føres paa Vogn, men ei gaae uden Krykker. Denne Anmodning og dette Forslag giver jeg mig den Frihed at fremføre for Hr. Generalen og Kammerherren med Overbeviisning om at samme vil ansees med Velvillie, hvorom jeg tillige giver mig den Frihed at anholde.

Sophienlund 1ste Novbr. (1808).

Georg Adlersparre.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.