399Cancelli-Plakat af 24de August 1807, hvorved bekjendtgjøres: «At Kongen, under nærværende Omstændigheder, anordner en interimistisk Regjerings-Commission for Norge, bestaaende af Gen. Major, Prinds Christian August af Augustenborg, der fører Præsidium, saa ofte den ham overdragne militaire Commando tillader ham at være tilstede, Stiftamtmand over Agershuus Stift, Kammerherre, Grev Gebhard Moltke, og Justitiarius i Agershuus Stifts-Overret, Etatsraad Falsen, og at han derfor har tillagt denne Commission Ordre om, paa eget An- og Tilsvar, at afgjøre Alt hvad den til Landets Tarv anseer fornødent, og hvortil den ei betimelig kan erhverve speciel Kongl. Resolution, samt befalet, at alle Over- og Under-Øvrigheder i Norge uden Undtagelse skal indhente Forholds-Ordre fra denne Commission.»
Under 2den Septbr. 1807 blev et Rescript udfærdiget af følgende Indhold:
«Da Regjerings-Commissionen skal levnes Tid til at tænke og virke for det Heles Bedste, saa skal den paa ingen Maade bebyrdes med Forretninger og Expeditioner af den Natur, som enten kan uden Skade udsættes, eller uden Betænkelighed overlades til Stiftsbefalingsmændenes Afgjørelse. Stiftsbefalingsmændene skal derfor under nærværende Omstændigheder meddele temporaire Beslutninger og afgjøre alle Sager af det Slags, som i Følge de kongl. Anordninger kan ansees som expediti juris. Til den Ende bemyndiges herved Regjerings-Commissionen til at bestemme, hvilke Sager der kan henlægges til Stiftsbefalingsmændene at afgjøre, ligesom Kongen og har tillagt Collegierne og Departementerne Ordre til at meddele Commissionen alle fornødne Oplysninger i saa Henseende. I Øvrigt 400overlades det Regjerings-Commissionen selv at organisere sine Forretningers Gang. Da Hensigten med Regjerings-Commissionen alene er, at den i alle paatrængende, og for Norges Tarv vigtige Tilfælde skal være i Besiddelse af den Myndighed, at kunne iværksætte Alt, hvad Kongen ellers igjennem sine forskjellige civile Collegier og Departementer lader foranstalte, saa vedkommer dens Forretninger ikke den egentlige Commando, som er overdraget vedkommende Generaler, hvilke derimod i deres Instructioner ere beordrede at henvende sig til Regjerings-Commissionen i alle de Tilfælde, hvor Forsvarsvæsenet og det Militaire maatte kræve Foranstaltninger af det Slags, som Stiftsbefalingsmændene ei ere bemyndigede til at iværksætte».
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.
Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.
I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.
Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859
Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
