Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

av Jacob Aall

Bilag No. VII

Regjerings-Commissionens Skrivelse til Finants-Collegiun af 20de October.

Efterat have omtalt de Foranstaltninger, som Regjerings-Commissionen allerede havde truffet for at lindre den almindelige Pengeforlegenhed, og gjort opmærksom paa, hvad der fremdeles i den Henseende burde foretages, vedbliver den saaledes:

«Ligesom disse vore Forestillinger indeholde alle de Midler, vi have kunnet udtænke til under de nærværende besværlige Conjunkturer, da al Handel standser, og som en Følge deraf Landets betydeligste Indtægtskilde tilstoppes, at bevirke Landets 405Redning, og til at tilveiebringe de nødvendige Fonds til Krigsfornødenhedernes stedse stigende Krav, – saa fordrer vor undersaatlige Stilling, ligesom vi skylde vor egen Sikkerhed paa den besværlige Post vi ere satte, at udbede os hans Majestæts allernaadigste Resolution i disse tvende for Norges Vel høist vigtige Spørgsmaal».

«A. Maa Regjerings-Commissionen til de Handlendes Understøttelse bevilge Laan imod Hypotheker, efter den i Hensyn dertil det Kongl. Finants-Collegium forelagte Plan, og med de Forsigtigheder i Henseende til den i Circulation beregnede Seddelmasse, som Tingenes Vigtighed fordrer?»

«B. Maa Regjerings-Commissionen, i Fald den ikke hastigen kan fourneres med 1 a 2 Millioner i Assignationsbeviser til denne og flere Norges uopsættelige Fornødenheder, hertil sætte efter dens Foranstaltning her fabrikerede Creditsedler i Omløb, og imidlertid, for ikke ved at udgive forskjellige Sorter af Repræsentativer at skade eller nedbryde det enes eller det andets Credit, lade Assignationsbeviserne henligge ubrugte»?

«Den under Litr. a benævnte Resolution er uundgaaeligen nødvendig, for at vi kunne give de Laansøgende det afgjørende Svar, som de smerteligen forvente, og som, hvis det maa blive et Afslag, øieblikkeligen vil have en Deel, og hvoriblandt ikke faa betydelige, Handelshuses hidtil med megen Kraft og Anstrængelse afværgede Opbud til Følge. Den er fremdeles nødvendig for Regjerings-Commissionens Stilling, hvis den ikke aldeles skal tabe den Tillid hos sine Medborgere, uden hvilken den med den bedste Villie ingen Nytte kan stifte paa den slibrige Post».

«Efter Norges Forfatning, i Følge af den Mangel det har paa offentlig Bank eller nogen anden Indretning, ved hvilken 406Laan kan erholdes – hvilket har den uundgaaelige Følge, at de bedst funderede Handelshuse, der i en Tidspunkt som denne, da enhver Indtægtskilde stoppes, og de maae savne de betydelige Fonds, de have staaende saavel hos Venner som Fiender, hvilke de ikke kunne inddrage, befindes i Forlegenhed – ansee vi det i den af os udkastede Plan foreslaaede Laane-Institut som det eneste Middel til at redde Norge for total Undergang. Vi sammenkaldte Deputerede fra alle Stiftets Kjøbstæder, for at oplyses om deres Trang, og med dem at overlægge Midlerne til Landets Redning. Deres første Raab var Moratorier. Anseende disse deels for Palliativer, deels skadelige for den offentlige Credit, deels ledende til et total Amnesti for hver Debitor, afslog Commissionen hidtil enhver Ansøgning herom efter strengt dragne og ufravigeligen hævdede Grundsætninger. Skulde nu de Trængendes sidste Haab om Laan forsvinde, bør de vide, at det er Kongens Villie, som enhver Undersaat i Underdanighed bør lyde, og ikke mistroe Commissionen for at have skuffet samme, fordi at dens Indflydelse og enhver dens Virken fra dette Øieblik vil være spildt».

«Den under Litr. b benævnte Kongl. Resolution fordres i lige Grad af vor undersaatlige Stilling og Pligt og for vor Sikkerhed».

«En kongelig Forordning af 18de Septbr. d. A. benævner Assignationsbeviser, som det midlertidige Repræsentativ af dansk Courant hans Majestæt erkjender, og allernaadigst vil have surrogeret i Norge. Commissionen befinder sig her i det Dilemma, at den paa den ene Side føler Utilstrækkeligheden af dette Surrogat til at afhjælpe Norges Trang, og tilveiebringe de fornødne Pengesummer; paa den anden Side finder den det meget betænkeligt at tilsidesætte en kongelig Forordning, og uden 407speciel Autorisation at udøve det Regale, at fabrikere et Penge-Repræsentativ og sætte det i Omløb i Landet».

«Skulle altsaa Commissionens Operationer ikke aldeles lammes, og dens redelige Bestræbelser for at virke, hvad der, i et saa kritisk Tidspunkt som nærværende, efter bedste Overlæg lader sig bevirke, ikke tilintetgjøres, saa maa den forene Regjeringens Tillid med Publikums, den maa enten i Almindelighed, som fraværende og adskilt fra Regjeringens Side, gives frie Hænder, uden dog i denne Henseende at underkaste sig andet Ansvar end det Ære og Redelighed gjør til enhver Mands, men især til Embedsmandens Pligt, – eller den maa være berettiget til at anholde om klare og nøiagtige Forholdsordres, og i det her omhandlede Tilfælde, hvor den korteste Opsættelse kan have de uberegneligste Følger, maa den udbede sig dem meddeelte saa hastigen muligt, deels for selv at kunne bestemme sit Forhold, deels for bestemt at kunne afgjøre Norges Skjebne, og opfylde eller kuldkaste de Forventninger, i hvilke dets Velfærdshaab hidtil har været grundet».

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.