421«Skjønt vi ikke have modtaget Deres Majestæts allerhøieste Befaling om at foranstalte de faa engelske Eiendomme, som findes her i Riget, priisdømte, og vi altsaa troe os overbeviiste om, at det ingenlunde er Deres Majestæts Villie, at der i Deres Stater skal skrides til nogen Priiskjendelse over disse Eiendomme, saalænge den engelske Regjering hverken har ladet de mangfoldige danske og norske Skibe, som til England ere opbragte, eller der anholdte, siden Krigen udbrød, eller Deres Majestæts Undersaatteres i England under Beslag lagte Effecter eller tilgodehavende Capitaler, condemnere, saa troe vi det dog henhørende til de os allernaadigst paalagte Pligter, i allerdybeste Underdanighed at forestille de Følger, vi troe engelske Eiendommes Confiskation i Deres Majestæts Stater vilde have for Norge».
«Vi vove derfor allerunderdanigst at andrage, at en saadan Confiskation af engelsk Eiendom i Danmark eller Norge ufeilbarligen vilde bevirke, at den engelske Regjering beordrer det Samme udført mod al dansk og norsk Eiendom, som findes paa de brittiske Øer, enten de maatte bestaae i Varer eller tilgodehavende Penge, som, efter vor Kundskab om hvad norske Indvaanere især paa denne Tid af Aaret have tilgode i de engelske Stater, sandsynligen langt vil overstige Værdien af de engelske Varer, som findes i Deres Majestæts Riger, især da de næsten i ingen europæisk Stat mere maae sælges. Deraf vilde altsaa opstaae et overordentligt National-Tab, som tillige vilde bevirke, at mange Familier, ja de fleste Handlende, der for Øieblikket have Alt hvad de eie i engelske Hænder, enten i Varer eller Penge, vilde blive forarmede».
422«Overbeviiste om, at Deres Majestæt har forudseet dette, vilde vi ikke have vovet at nedlægge for Deres Trone nogen Forestilling herom, i Fald vi ikke vare blevne gjorte opmærksomme herpaa ved Gjennemlæsningen af et offentlig Blad: Iversens Fynske Avertissements-Tidende No. 140, hvor anføres, at fra Tønningen er meldt Følgende: «at Sagerne angaaende engelske Eiendomme i disse Dage skulle paadømmes. Politimesteren dømmer i første Instants, og en dertil udnævnt Commission afsiger den endelige Dom»». Foranlediget af disse Udtryk i et offentligt Blad haabe vi i allerdybeste Underdanighed, at hvor overflødig denne vor allerunderdanigste Forestilling maatte være, dens Bevægrunde ville finde Deres Majestæts allerhøieste Bifald».
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.
Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.
I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.
Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859
Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.