Fjortende Capitel

Danmarks Konge var imidlertid ikke tilfreds med Prinds Christians fredelige Nærmelse, og foreskrev allerede da at føre Krigen mere offensivt. Hans Haab stod aldeles til hans nye Allierede, Russernes Keiser, og han haabede store Fordele af Ruslands Held i denne Krig. Sverige skulde sønderlemmes, og Seierherrene dele dets Provindser imellem sig. Men Prinds Christian gjorde i Regjerings-Commissionens Raad de alvorligste Indvendinger mod at forvandle Forsvarskrigen til Angrebskrig, og disse vare, og kunde efter Tingenes daværende Stilling kun være, hentede fra Betragtninger over Norges indvortes Forfatning. Just i denne Sommer steeg Mangelen i Norge til den høieste Grad, og Brødet maatte erstattes ved ubeqvemme og smagløse Surrogater. Armeen var, uagtet alle Anstrengelser fra Regjerings-Commissionens og Privatmænds Side, 378blottet for de vigtigste Vehikler til at føre Krig; thi Norge var i Følge Fiendernes strenge Blokade afsondret fra Frændelandet, hvor dette Forraad fast udelukkende var opsamlet. Den norske General havde saaledes faa Midler i Hænde til at sætte den hele Troppesamling i Bevægelse, for at gjøre Indfald i Sverige, eller til at oprette de til den Ende fornødne Magasiner. Han maatte stole paa at finde disse Midler i Fiendens Land. Men dersom den almindelige Bemærkning er rigtig, at den Fiende, der vil vente at gjøre heldige Fremskridt i Sverige, maa selv medbringe sit Material, saa gjældte dette fornemmeligen om den Deel af Sverige, hvori Prindsen skulde gjøre Indfald. De første Skridt paa Fiendens Bund lovede ingen Overflod; thi fattige og udsuede Provindser stødte til den norske Grændse, og den svenske General klagede over samme Mangel som den norske, endskjønt Nøden iblandt menig Mand langt fra var saa stor i Sverige som i Norge. Den norske Armee maatte altsaa slæbe med sig transportable Forraad af Levnetsmidler, indtil den nærmede sig Sveriges rigere Egne, som laae fjærnt fra den norske Grændse. Men der var ingen Rimelighed for, at dette kunde skee uden at møde fast uovervindelige Hindringer fra svensk Side. Den Hær, som Prinds Christian August kunde sætte i Bevægelse, uden at blotte Norge selv, var i Antal lidet større end den svenske paa norsk Grændse, og var i den store Krigs-Disciplin mindre øvet. Ved Siden af den udskrevne Hær havde Armfeldt organiseret et Landeværn, som af ham længe var øvet, og hvis krigerske Holdning han i sine Breve berømmer. Denne Forstærkning havde Armfeldts Eftermand tildeels til sin Raadighed. Desuden laae General Toll i Skaane med en betydelig Krigsmagt, som kunde ile Vesthæren til Hjælp, og der var allerede lovet den svenske General 379en betydelig Troppe-Afdeling derfra til Undsætning. Under disse Omstændigheder maatte den norske Overgeneral betragte et Indfald i Sverige som betænkeligt, ligesom et saadant neppe havde vundet Nationens Bifald; men snarere vilde have dæmpet den patriotiske Lue. Fred var i Norge det almindelige Ønske, til den gamle Tingenes Tilstand stod endnu Nationens Hu, og Ingen deelte den danske Regjerings sangvinske Forhaabninger om de store Fordele, som Forbindelse med Rusland, og Krigens Fortsættelse ved dets Side, kunde tilveiebringe den danske Stat. Kun til Forsvar, ei til Erobring stod den almindelige Attraae og Opmærksomhed.

Disse Grunde gjorde Prindsen gjældende i Regjerings-Commissionen, og, understøttet af Falsen, gik hans Mening igjennem, hvor utilbøielige end Commissionens øvrige Medlemmer vare til at modsætte sig deres Konges Villie. Deres Høiagtelse for Prindsen, og deres Tillid til hans Feldtherre-Talent overvandt derhos enhver anden Betragtning. Der er ikke mindste Anledning til at troe, at Prindsen skulde have hentet Grunden til sit fredelige Forhold til Sverige fra Hensyn til Planer, hvis Beskaffenhed endnu ikke kunde være ham bekjendt. I Følge den Nærmelse, som fandt Sted imellem begge Armeers Chefer, efterat Adlersparre havde faaet den vigtigste Stemme i Vest-Armeens Krigsraad, vidste Prindsen vel, at der herskede Misnøie i Sverige med dets Konge, men han havde neppe Anelse om, at hans egen Person var indviklet i Planen. Tydeligere vil dette vises i Historiens videre Fremskridt.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.