Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

av Jacob Aall

Sextende Capitel

I Norge kunde den korte Landkrig efter August Maaned dette Aar, under en stiltiende Vaabenhvile, ansees saa godt som endt, og paa Havet havde den svage norske Flotille sjeldent Leilighed 385til at maale sig med den engelske store i Nordsøen svømmende Overmagt. Den danske ved Voldsfærd ødelagte Marine kunde ingen Tordenskjold skabe, der omtrent for 100 Aar siden paa disse Høider saa djærvt beskyttede Rigernes Skibsfart, og ved modige Vovestykker ofte tilføiede Fienden ubodelig Skade. Alt fattedes til at føre Krigen paa denne Maade, Skibe, Ammunition og Proviant. Denne Søkrig førtes, som forhen bemærket, fra dansk Side, som en Kaperkrig, i hvilken vore smaa Krigsfartøier smuttede ud af Klippens Ly for at afskjære Efternølere eller Fartøier, som havde tabt deres Cours, fra en Konvoi, eller som angrebe et ensomt vandrende Krigsfartøi af mindste Kaliber. Naar de enkelte store Skibe, som vare tilbage af den røvede danske Flaade, vovede sig ud fra dansk Side, flokkede en stor Overmagt af engelske Orlogsfartøier sig om det visse Rov og tilintetgjorde det i en ulige Kamp.

Men om end Krigens Rædsler hvilede, vaagede tusindfold Sorger og Bekymringer i vort ulykkelige Fædreland. Alle Næringsveie vare saa godt som standsede, Landets Forsyning med de fornødne Levnetsmidler gjordes fremdeles farlig, fordi Nordsøen var opfyldt med fiendtlige Krydsere, og den under en lykkelig Handels-Periode opsparede Formue forsvandt alt meer og meer. Men disse Ulykker bares imidlertid med en priisværdig Taalmodigbed, og intet Middel forsvømtes for at afværge Følgerne af disse sørgelige Conjuncturer. Mindre udrettede maaskee i denne Henseende de saa ideligen anpriiste Surrogater for Brødet, blandt hvilke især den islandske Mose spilte den vigtigste Rolle, og hvis Brug paa Land og Strand i høie Toner anbefaltes af de saakaldte Mosepræster.Blandt disse velmenende Mænd udmærkede sig især Adjunkt Flor fra Christiania; men formedelst hans underlige Væsen mere morede end gavnede han, og Sagen selv vandt lidet i hans Hænder. Hist og her saae man Gilder, hvori der gaves kun Brød af Mose; men denne bittre Spise forsvandt let blandt Gildets mange andre lækkre Nydelser. Langt 386mere udrettede en i alle Oekonomier indført Tarvelighed, hvis Spor vise sig endog indtil vore Dage, i det mangesteds i Smaabyerne en større Simpelhed i Gilder og Samqvem hersker nu end tilforn, og bakkanalske Udskeielser ere blevne sjeldnere. Paa mangen en, endog endnu formuende, Mands Bord fandtes ingen Viin, men kun Øl, og mangesteds indskrænkedes Brugen af Smør og Colonialvarer. En stor Lykke for de mindre formuende Borgerklasser var den udvidede Kartoffeldyrkning; thi det var først i Krigens Tid at denne Sæds Vigtighed blev paaskjønnet, ikke, som i vore Dage, for at føde Brændeviinsbrænderierne, men for at vederqvæge den Hungrige og formindske Nøden i Huusmands-Hytten. Hvilke Tvivlsmaal der kan opkastes mod Kartoffeldyrkningens Hensigtsmæssighed paa store Lodder, naar den drives til en stor Grad uden at der paa anden Maade sørges for at styrke Jordens, ved denne udtømmende Sæd, svækkede Kraft, saa er det vist, at den er en stor Velgjerning paa de mindre Lodder, paa hvilke en omhyggelig Tilberedelse af Jorden, og en forholdsmæssig lettere Adgang til Gjødningsmidler paa et indskrænket Areal, lettere vedligeholder Jordens Productions-Evne. Men vist er det, at den udvidede Dyrkning af Kartofler under Krigen, og det store Tilskud af Næringsmidler, som derved tilflød ringe Mands Huus, maa betragtes som et af de vigtigste Midler til at formindske Nøden i Landet under Krigen, ligesom denne Sæde-Art fra den Tid, især i Fjeldegnene, udgjør den vigtigste 387Deel af Markfrugter paa de smaa Lodder og af ringe Mands Fødemidler.

Norges Providering var altsaa fremdeles en Gjenstand for Regjerings-Commissionens Omsorg og forbunden med store Bekymringer. For at fremme dette Øiemed blev det atter overdraget Grev Wedel i denne Høst at foretage en Reise til Danmark, hvorved ogsaa tilsigtedes at fornye flere Forestillinger til den danske Regjering, hvorom Regjerings-Commissionen intet Resultat havde faaet. For at fremme Hoved-Øiemedet af denne Reise, Norges Providering, bemyndigedes Greven til her i Norge, deels ved frivillig Accord, deels ved Reqvisition, at fragte saa mange Skibe, som vare tjenlige til denne Fart, samt igjennem Enroullerings-Cheferne at udskrive de til Skibenes Bemanding fornødne Søfolk. Ved Hjælp af disse Skibe, saavelsom af dem, det kunde lykkes ham at faae fragtet i Danmark, overdroges det Greven at oversende, fornemmeligen til Agerhuus Stift, de befragtede Kornskibe; thi i dette Stift var ikke alene Trangen til Korn størst, men der var ogsaa Armeen samlet, for hvis Forsyning med Levnetsmidler der fornemmeligen maatte sørges. I Christiansands Stift fandt fremdeles den større Virksomhed Sted med Hensyn til Kornforsyningen, og en Deel af dets fra Danmark overbragte Korn udbredtes endog til Nabostiftet. Greven udførte det ham overdragne Ærende med sin sædvanlige Raskhed og med Anvendelsen af store Midler. Han paadrog sig endog ved omgribende, og tilsyneladende egenmægtige Foranstaltninger, tildeels Regjerings-Commissionens Misnøie, og krydsede Privates Planer ved at indtvinge alle beqvemme Kornfartøier i den offentlige Korn-Transport. Men han indsaa snart Nødvendigheden af ei at forstyrre den private Providering, og lempede Udførelsen af sit 388vigtige Ærinde derefter. Han udførte saaledes ogsaa denne Commission til Fædrelandets store Gavn, og sparede til den Ende hverken sin Person, sin private Credit, eller de Midler, som hans Indflydelse og mange Forbindelser i Danmark gav ham i Hænde. Ved denne Leilighed overdroges det Greven tillige at anbefale paa ny de Handlendes gjentagne Ansøgninger om nye Laan, og Nødvendigheden af at flere Assignationer udfærdigedes, enten igjennem Finants-Collegiets egen, eller ved Regjerings-Commissionens Foranstaltning. Grevens Forestillinger i denne Henseende foranledigede formodentligen den danske Regjering til, strax i Begyndelsen af 1809, at udsende sin Agent til Norge, for deels at undersøge Handelsforholdene, deels aabne Virksomheden passende Tilflugtskilder. Det paalagdes Greven tillige, at søge bevirket en hastig Afgjørelse af de Sager, som for Rentekammeret vare andragne, angaaende Skibe, som af Fienden vare opbragte eller ødelagte, og for kongelig Regning assurerede, «da disse Sagers længere Henstand vilde svække Tilliden til denne saa nødvendige Foranstaltning, samt derhos at bevirke Udvidelsen af denne Assurance til Ladninger, som herfra nedsendes». Til hans Ærinde hørte ogsaa igjennem General-Post-Amtet at foranstalte en sikker Postgang. Endeligen overdroges det Greven at bevirke Regjerings-Commissionen en Credit aabnet paa Rendsborgs Zahlkasse af i det mindste 500,000 Rd.,» som uomgjængelig fornøden, deels for at lette de Handlendes Speculationer, og deels for at betale de af Greven for Regjeringens Regning sluttende Befragtninger».Denne Gjenstand findes behandlet i Regjerings-Commissionens Protokol fra 1ste Mai til 13de October 1808. Folio 173 og 174. Det sees heraf, paa den ene Side, hvor bunden Regjerings-Commissionen 389var i sin Virksomhed, i Følge alle vigtige Decisioners og offentlige Foranstaltningers Sammentrængen til et fjærnt, paa flere Maader spærret Punkt, og paa den anden Side, hvor mangeartet den Nød og Forlegenhed var, hvori Norge paa den Tid befandt sig. Den danske Regjering begyndte efterhaanden at indsee denne Norges mislige Stilling, og vi ville senere hen faae at see, hvilke Midler den benyttede sig af, for at komme det til Hjælp.

Til samme Tid udgik en Opfordring til alle Landmænd, at afgive de Kornvarer, som de kunde afsee, til Armeens Brug for en passende Betaling, hvorhos det antydedes, at dersom det til Armeens Forsyning nødvendige Korn ikke paa denne Maade tilveiebragtes, kunde det forventes, at en Reqvisition til Leverance af det Fornødne vilde blive iværksat. I Regjerings-Commissionens Protokol findes, at Kammerherre Peder Anker, som boede i Nærheden af Norges bedste Kornegne, især var virksom til at fremme denne Foranstaltning, hvorfor et Taksigelses-Brev i den Anledning til ham blev udstedt. Statens Magasiner bleve imidlertid paa den offentlige Vei saa slet forsynede, at Udskrivning maatte finde Sted, og der kunde intet større Beviis gives paa hvor slet Kornmagasinerne vare forsynede med Provisioner, end at Udskrivningen udvidedes til de meest korntrængende Egne, hvis Beboere ei kunde see Vinterens Ende, før de maatte understøttes med Korn, naar ei Hungersnød der skulde indfinde sig. Regjerings-Commissionen bestormedes derfor med idelige Ansøgninger om Fritagelse for eller Lettelse i disse Leverancer, og den blev først senere hen, formedelst Providerings-Commissionens Aarvaagenhed og den private Kornforsynings Held, sat i Stand til at udføre Foranstaltningen paa den mildeste Maade, ligesom Krigens Ophør 390under Vinteren gjorde det mindre nødvendigt at forsyne saa rundeligen de offentlige Magasiner.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Følg Bokselskap i sosiale medier

Instagram      Facebook
Bluesky          X

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.