Syttende Capitel

Mod Aarets Slutning mistede Regjerings-Commissionen ved en overordentlig Dødsmaade trende af sine Medlemmer, hvoraf de tvende ikke engang indtoge deres Sæde i Commissionen. Det største Tab var vistnok Etatsraad Falsens Hengang, der havde været et saa virksomt og talentfuldt Medlem af den norske Regjering, hvis Indflydelse paa Forretningernes Gang sporedes i alle vigtige Expeditioner, og hvis varme Fædrelandssind og trøstende Tiltale i Farens Stund opflammede og opmuntrede den bedre Deel af Nationen. Endskjønt Falsen ikke havde naaet den almindelige Grændse for Menneskets Leve-Alder – han var kun 53 Aar – saa var han dog en udlevet Mand, og saa stærk Sjælen var, saa svag var Legemet, der ikke kunde bære Byrden af de Sorger, som Fædrelandets farlige Stilling paalagde den varme Patriot.Hans tidlige Udvikling maa vel og have havt Indflydelse paa Livsstoffets tidlige Svækkelse. Hans svage Legeme var ikke den Anstrengelse voxen, som var forbunden med hans vigtige Kald, og et Mismod over Fædrelandets Stilling, der grændsede til Mistvivl om at den snart kunde forbedres, fremkaldte en Lede til Livet, der forkortede hans Dage. Neppe var et Aar forløbet fra hans Indtrædelse i Regjerings-Commissionen, før han faldt tilbage til sin mørke melancholske Sindsstemning, som nu forenedes med de meest foruroligende Anstrøg af Tvivlraadighed, Frygt og Forestillinger, som manglede al Grund 391og som grændsede til en fuldkommen Aandsforvirring. Lægers, hans Families og Venners Anstrengelse for at rive ham ud af denne sørgelige Tilstand vare frugtesløse, og han overgav sig i den Grad til denne sygelige Sjæls Tilstand, at ethvert Forsøg paa at opmuntre ham var ham imod, og forværrede hans Tilstand. Det var i en saadan sørgelig Sindsstemning, at han en storm- og regnfuld Høstaften den 16de November 1807 forlod Thalias Tempel, som hans heldige Muse saa ofte havde opmuntret, og hans forvildede Skridt lededes til Graven. Den følgende Morgen fandtes hans Liig i Christiania-Fjorden.

Falsens Død udbredte en almindelig Sorg ikke alene i hans Familie, blandt Venner og Bekjendte, men over det ganske Land, som havde sporet velgjørende Følger af hans daadfulde Virksomhed, og følt sig opmuntret i Nødens Stund ved hans Budstikke. Aldrig var derfor hidtil seet saa stor en Sørgeskare ved en Ligbejængelse, som ved Falsens, og den Liigtale, som Biskop Bech holdt ved hans Grav, hører vist nok blandt hans bedste Aandsproducter.Forfatteren hørte ikke blandt Falsens Omgangsvenner – deres Livs- og Virksomheds-Bane laa langt fra hinanden – men sjeldent har den dødelige Hengang af en Fædrelandets Mand gjort et sørgeligere Indtryk paa ham end Enevold Falsens, og han ansaa dette Tab som et af de største, Nationen paa den Tid kunde lide. Kort før Falsens Død havde Forfatteren havt den venligste og meest tilfredsstillende Samtale med ham om Fædrelandets og sine egne Anliggender, og den kort paafølgende ulykkelige Catastrophe gjør denne Erindring til en af hans vemodigste fra den Tid. Beskrivelsen over Falsens Jordefærd, saavelsom de i den Anledning forfattede Gravsange findes i Budstikken No. 56 og Bladet Tiden No. 25 og 26.

Næsten samtidig med Falsen fandt Kammerherre Georg Kaas, som var udnævnt til Medlem af Regjerings-Commissionen, 392sin Død i Bølgerne. Han gik ombord i Fladstrand en stormfuld Dag, for at undgaae de engelske Krydsere, og Natten efter strandede Skibet paa den norske Kyst i Nærheden af Kragerø, hvor strax efter hans paa Stranden indkastede Legeme bebudede den indtrufne Ulykke.

Som en Følge af den Vacance, som ved disse Dødsfald indtraf i Regjerings-Commissionen, udnævnedes under 12te December Etatsraad og Deputeret i General-Toldkammeret N. Tønder Lund, til Medlem af Regjerings-Commissionen, og fik Befaling at forføie sig til sin Post over Jylland. Tønder Lund var Nordmand, bekjendt som dygtig Embedsmand, Videnskabsmand, især stor Naturforsker, og almindelig agtet formedelst sit Retsind og sin faste Karakteer. Hans Udnævnelse opvakte saaledes et stort Haab hos Nationen. Men ogsaa han fandt sin Grav paa den sørgeligste Maade i Bølgerne ved Overfarten til Norge. Mod Slutningen af dette og i Begyndelsen af næste Aar indfandt sig en usædvanlig Kulde, som opfyldte Nordsøen mellem Jylland og Norge med Haviis. Da imidlertid Frygten for fiendtlige Krydsere paa den Tid var større end for Farerne paa Søen, besluttede Tønder Lund at indskibe sig fra Nordstrand, for at sætte over til Norge paa det korteste Farvand. Men han naaede ikke Norges Kyst. Skibet skruedes fast i Isen og forgik. Det saaes fra Omegnen af Arendal i en lang Afstand, og flere Forsøg gjordes for at komme det i Havsnød stedte Skib til Hjelp. Baade vovede sig ud paa Isen, men alle Forsøg vare forgjæves. Skibet forsvandt, og der fandtes ikke Spor deraf.

Vi staae saaledes i vor historiske Skildring ved Enden af et Aar, som, saavel med Hensyn til Landets udvortes, som indvortes Stilling, med Føie regnes for et af de mørkeste og kummerfuldeste, 393som Norges Historie har at fremvise. Det begyndte med en farlig Krigs-Tilstand med vore Naboer, som paa mange Maader i den betænkeligste Grad forværrede Norges Stilling, og hvis Resultat, om det var blevet nok saa glimrende, ikke kunde benyttes til Norges Fordeel; thi Norge begjærte ikke, og var ikke tjent med, en Grændse-Udvidelse, og det maatte have lidet Haab om langvarig Besiddelse af en mulig Erobring. Norge var udeeltagende i og fremmed for Danmarks Erobrings-Planer. Det gik imidlertid uden Skam og uden Landspilde fra denne det paatvungne Krig. Det skyldte deels sine Heltes Tapperhed, deels sine Fienders Mangel paa Sammenhold i Krigsplaner, og Svaghed i Midlerne til at udføre dem, at Fienden for denne Gang ingen Fremskridt gjorde i Norge, og i den sidste Aarets Halvdeel forvandledes Krigstilstanden til en Vaabenhvile, som aabnede Udsigten til Fred. Men i det Indre af Landet var Tilstanden sørgelig. De foregaaende Aars muntre Virksomhed var ophørt, Handelsskibene laae mestendeels stille i vore Havne, det var tyst i vore Skove, og de vigtigste af vore Fabrikker opdyngede Producter, som de ei kunde sælge. Ved Siden af Næringsløshed svingede Hungeren sit skarpeste Sværd over vort ulykkelige Fædreland, og der fandtes Billeder paa Elendighed og Nød i vore Fjelde, ja i vore af Naturen bedst begavede Bygder, som sjeldent sees enten hos os eller hos Andre. Men denne nedtrykte Stilling frembragte ingen urolige Scener, af hvilke bedre Dage under en periodisk og let afhjælpelig Mangel havde seet mange flere. Folket leed med Resignation, og et Glimt af Held paa Valpladsen frembragte en munter Stemning i Nationen, som om intet Stof var til Bekymring. Fædrelandskjærligheden viiste sig ligesaavel i Gjerning som i Ord, og store Offere gjordes for Almeenvellet midt 394under mange Gjenvordigheder paa Virksomhedens Vei og i det private Liv. Et upartisk Vidne til disse Begivenheder, og disse Nationens Forhold maa ansee de tvende første Krigens Aar som Ulykkens Dage, men Nationens Færd under disse som i Sandhed hæderlig. Dette Ulykkens Aar, 1808, gled til sin Ende, og dets sidste Dage betegnedes med Nationens smertelige Tab.

Dersom vi gaae et Aarhundrede tilbage i vor Historie, da finde vi Lighed og Ulighed i Landets udvortes og indvortes Forhold. Frederik den IVdes Politik var i flere Henseender den samme som Frederik den VItes; men den var mere selvvalgt, medens Frederik den VItes var mere fremtvungen af fremmed Voldsomhed, og begges Politik understøttedes af en ulykkelig Tillid til falske Venner. Frederik den IVde kastede sig ind i den nordiske Krig, for, under Carl den XIItes Fraværelse og Sveriges ved blodige Krige svækkede indvortes Tilstand, at vinde tilbage forlængst tabte Provindser, der udgjorde en sammenhængende ligesom af Naturen selv bestemt Deel af det svenske Rige. Han forenede sig til den Ende med Sveriges evige Fiende mod Østen, der benyttede Danmarks Kræfter for at tilintetgjøre Sveriges Sømagt, den farligste Modstand mod den russiske Czars voxende Magt. Frederik den IVde gik i Snaren, førte en langvarig og blodig Krig, svækkede sine Finantser, forstyrrede Fredens Virksomhed, og afbrød Handelens Fordele, og da han just var paa Veie at høste Frugten af disse Opofrelser, sluttede hans troløse Forbundsven en hemmelig Forbindelse med Danmarks Fiende, hvori Norge skulde benyttes som et Byttemiddel til Ruslands Forstørrelse. Den svenske Kongehelt faldt, og Planen rykkede, et Aarhundrede ud i Tiden, Den samme politiske Scene gjentoges, 395men under en anden Form, i Frederik den VItes Dage. Lumskt overrumplet og grusomt mishandlet af England, kastede Frederik den VIte sig i Armene paa Ruslands Keiser. Af ham forledtes han til at forøge sine Landes, og især Norges, Lidelser ved en ubetimelig Nabokrig, og belønnedes for sine Opofrelser med de nordiske Rigers Sønderlemmelse. Saaledes kom Peter Czars og Carl den XIItes Plan, efter et Aarhundredes Forløb, til Modenhed og omsider til Udførelse. Thi Rusland havde ikke beholdt den skjønne erobrede Provinds, da den franske Krig udbrød, naar det ikke havde kjøbt Sveriges Neutralitet og siden dets Hjælp ved den skandinaviske Halvøes Forening. Det kjøbte en Fiendes Venskab ved at sønderknuse en Ven. Frederik den IVdes Landmagt høstede ingen Laurbær paa Valpladsen; men hans Sømagt var som oftest seierrig og respecteredes overalt, og hans Søhelte have fæstet deres Navn i Nordens Historie. Frederik den VItes Søværn indskrænkede sig til meer eller mindre heldige Kapertog og Smaafægtninger Skib for Skib. Der var saaledes stor Lighed og Ulighed i begge disse Kongers politiske Færd og Skjebne; men Frederik den IVdes Vildfarelse, i sig selv større og af en uædlere Art, skjultes under et mindre uheldigt Udfald og en lykkelig tilbagevendt Fred; Frederik den VItes politiske Feiltrin fremhævedes ved en uforudseet Vending i Europas Stilling og et endnu meer ulykkeligt end uklogt Valg af Politik. Fremtidens Historieskrivere ville bedømme disse Kongers Færd retfærdigere end Nutidens. Vor nærværende Historie har et andet Maal, nemlig at udvikle de Begivenheders Gang, som fremledte en Forandring i Norges politiske Stilling og Norges Tilstand under denne Gjæring.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.