263Englands fiendtlige Skridt strax efter Kjøbenhavns Bombardement vare endnu ikke alvorlige. Da Capitulationens Betingelser paa begge Sider vare opfyldte, Danmark havde overleveret sin Flaade i Englands Hænder, den engelske Armee igjen havde overgivet Sjælland, og den engelske Flaade havde forladt Sjællands Kyster, forsøgte Canning endnu gjennem den danske Charge d’Affaires i England, Rist, at bevirke en fredelig Overeenskomst. En dobbelt Afgjørelse foresloges Danmark: enten at dette skulde vende tilbage til sin forrige Neutralitets-Tilstand imod at afstaae Øen Helgoland, eller at indgaae en nøie Alliance med England, mod at faae Erstatning for Flaaden, Garanti for alle sine Stater, og anseelig Forøgelse af de danske Eiendomme i Vestindien. I det Canning forelagde den danske Resident, Rist, dette Forslag, tilføiede han Trudsler om de Følger, som et Afslag vilde medføre, saasom Confiskationen af alle danske og norske Skibe, som vare lagte under Embargo, Tabet af de danske Colonier, Ødelæggelse af Danmarks og Norges Handel, og, som det frygteligste Punct, Kjøbenhavns Besættelse af svenske Tropper. Her omtales ogsaa for første Gang den Nødvendighed, England kunde komme i, at gjøre Sverige skadesløs med Besiddelsen af Norges.See Bilag No. 4. Men Danmarks Kronprinds afslog standhaftigen alle Forslag, og svarede, at han følte sig ligesaa oprørt ved Englands Tilbud, som ved dets Trudsler, og tilføiede, at efter hvad der var skeet, kunde der ingen Tale mere være om nogen Separat-Forbindelse mellem England og Danmark. Det første Tilbud 264om Neutralitet, under lidet trykkende Betingelser, havde fortjent at tages under Overveielse, og Afslaget maa vel tilskrives meer en afmægtig Harme over en vist nok uretfærdig Behandling, end en politisk Klogskab, Antagelsen deraf vilde rimeligviis have bragt Fredens, en livlig Virksomheds og Handels lykkelige Dage tilbage til vort Norden, og forhindret de tvende forenede Rigers strax paafulgte Skilsmisse. Napoleon vilde neppe have modsat sig denne Fredsslutning ved aabenbar fiendtlige Skridt; thi i Følelsen af Danmarks Svaghed tillod han senere hen, da hans Lykkes Sol allerede begyndte at dale, sin Allierede at sørge paa bedste Maade for sin egen Frelse, og bane sig Vei til Fred med sine Naboer. Ved Tabet af sin Flaade havde Danmark overhovedet tabt den politiske Vigtighed i de stridende Magters Øine, som havde nedsænket det i den ulykkelige Krigs-Tilstand. Rimeligviis stolede Danmarks Kronprinds paa Napoleons Magt, som nu havde naaet sin høieste Spidse, og paa Ruslands Hjælp, som havde lovet Danmark, ei at slutte Fred med England, førend dette havde givet Danmark Erstatning for Tabet af sin Flaade. Vist nok gav Rusland under 16de Oktober 1807 en fiendtlig ErklæringI Bilag No. 5 findes Englands Svar herpaa saavidt det angaaer Norden. mod England, som havde Krig til Følge mellem disse tvende Magter; men der opstod en hemmelig Handelsforbindelse mellem Rusland og England, der gjensidigen behøvede at kjøbe og sælge hinandens Producter. Krigen førtes med Lunkenhed, og endtes med et nyt Forbund imod Frankriges Keiser. Endnu var Danmarks Sværd ikke stukket i Skede, da Rusland tillod den dansk-norske Stats Sønderlemmelse, og brugte Norge som et 265Middel til at beholde Finland. Saaledes beredte Rusland Danmark Erstatning for sin Flaade! Den upartiske Historieskriver bør ikke bedømme Regjeringens Politik efter en senere Udvikling af politiske Forhold, som ikke vare at forudsee, og med Lethed bygges politisk Viisdom af Elementer, som Historiens Gang senere hen leverede. Danmark var imellem en dobbelt Ild; paa den ene Side Englands Trudsler, paa den anden Frankriges og Ruslands fiendtlige Skridt, om det ikke forenede sig med dem imod England. Denne Tingenes Stilling, forenet med Napoleons store Vælde paa den Tid, som var stegen til det høieste Punkt, monne tjene til Forsvar for Danmarks Beslutning, men det er vist, at Danmarks Kronprinds havde sørget bedre for Rigernes Held, om han, i Følelsen af Danmarks Svaghed, havde dæmpet sin Harme, og strax ved Krigens Udbrud tilladt den hemmelige Handelsforbindelse, i sin mægtige Allieredes Stiil, hvortil han siden ved Omstændighederne blev tvungen til at give sit Samtykke. Hvor mange Lidelser havde han ikke derved sparet de forenede Riger, men især det ulykkelige Norge!
Efter disse forgjæves Forsøg fra Englands Side paa at igjenoprette et fredeligt Forhold med Danmark, var det engelske Ministerium kun betænkt paa den meest fiendtlige Færd mod begge de forenede Riger, og England behøvede ikke at sætte store Kræfter i Bevægelse, for at paaføre en forsvarsløs Nation en ulige Kamps rædsomme Følger. Efter de gjorte Erklæringer fra Ruslands og Preussens Side skulde alle de baltiske Havne ansees lukkede for Englands Handelsskibe, og det skulde synes som alle engelske Skibe og Varer maatte forsvinde fra disse Høider. Men disse Magters Handels-Poletik, der et Øieblik maatte bøie sig under Napoleons mod England stilede 266Sperrings-System, foretrak snart en hemmelig Forbindelse, som fortsattes ved Hjælp af simulerede Papirer, der først efter 2 Aars Forløb midt under Krigen beskyttede Norges Handel mod England. Til de Convoier, som til den Ende ledsagede disse Handelsflaader over Nordsøen igjennem Kattegat og Danmarks Stræder, tilføiedes saaledes nogle Krydsere, som bleve stationerede paa Norges Høider, bestemte til at opfange, og deels hjemsende til England, deels tilintetgjøre de mindste, som de største, Kornfartøier. Disse Krydsere indfandt sig paa deres Station, strax efter at den føromtalte Freds-Underhandling var bleven afbrudt, og det blev vanskeligt da at undgaae den aarvaagne Fiende. Medens saaledes hverken Kapere eller Krigsfartøier fandtes i Østersøen, men engelske Skibe, under falsk Flag, fore ud og ind af alle Havne, langs den baltiske Kyst, vrimlede de danske Vande, og tildeels Nordsøen af mindre dansknorske Krigsfartøier og Kapere, der lokkede en Mængde af engelske Krigsskibe i vore Vande, som aldrig der vare blevne sete i fiendtlig Hensigt, naar ikke Danmarks Kronprinds, ærlig i sin Politik som i sin hele Færd, havde anseet det under Rigets Værdighed at blande Fredens og Krigens Sysler med hverandre. Hiin Mellemtid fra den danske Flaades Overgivelse indtil Freds-Underhandlingerne vare endte, var imidlertid lykkelig for Norges Kornforsyning, og vilde have været det i en høiere Grad, naar denne Fjendtlighedernes Standsning, der i øvrigt ikke hvilede paa en bestemt Overeenskomst, havde været mere bekjendt. Flere Smaaskuder seilede i den Tid umolesterede mellem Danmark og Norge; men en tilstrækkelig Vinter-forsyning kunde derved ikke tilveiebringes.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.
Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.
I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.
Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859
Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.