267Den norske Regjerings-Commission traadte sammen den 1ste September 1807, og begyndte sin Virksomhed med at oversende Stiftamtmændene til Efterretning og videre Meddelelse den Plakat fra det danske Cancelli, som indeholdt Commissionens Udnævnelse. Aldrig befandt sig vel noget Regjerings-Collegium i en vanskeligere Stilling end den norske Regjerings-Commission ved Tiltrædelsen af sit vigtige Embede. Krigens pludselige Udbrud lemlæstede al Virksomhed, stoppede alle offentlige og private Indtægtskilder, forstyrrede alle Penge-Omsætninger, og frembragte Forlegenhed og Mangel overalt. Norges Forsvarsmidler vare i den betænkeligste Tilstand. Fast ethvert Material til at forsvare Landet, og lægge Vægt til den danske Regjerings fiendtlige Beslutninger fattedes, saavelsom de nødvendigste Midler til at lønne og underholde Krigsfolket. Der fandtes ikke meer end 150,000 Rd. tilsammen i de offentlige Casser, og disse vare, efter den nøieste Beregning, knapt tilstrækkelige til Krigsmagtens allersimpleste Behov for een Maaned. Fra alle Kanter indstrømmede derhos Klager over Forlegenhed og Nød, som Commissionen maatte høre uden at kunne hjælpe. Vanskeligheden forøgedes formedelst Posternes Afbrydelse. Sjælland befandt sig under Englændernes Ophold der i en Slags Blokade-Tilstand med Hensyn til Communikationen med Danmark, og med Sverige opstod ogsaa gjensidige Ulemper, tildeels foranledigede af de Hindringer, som fra dansk Side lagdes for den svenske Posts Befordring igjennem Danmark.
Under den almindelige Næringshvile voxede Pengeforlegenheden i en frygtelig Grad, og iblandt den store Masse af 268Gjenstande, som Regjerings-Commissionen havde at overveie, var dette den første, som tiltrak sig dens Opmærksomhed, og som den med alvorlig Haand søgte at raade Bod paa. Det første Brev, som udgik fra dens Raadssal under 4de Septbr., omhandlede denne Gjenstand. «Et Moratorium,» siger denne Skrivelse til Finants-Collegiet, «hvor skadeligt det end er for Crediten, synes dog, under et saa presserende og specielt Tilfælde som nærværende, at være nødvendigt, om ellers ikke mange af Landets Børn, der kunne ansees for velhavende, skulle oprykkes og miste Alt hvad de eie, fordi det Meste deraf ikke vil blive betalt med over det Halve af det virkelige Værd». Imidlertid gik Forslaget ud paa, at Moratorium blot skulde gives for to Maaneder, i Haab om at Conjuncturerne inden den Tids Forløb vilde tage en gunstigere Vending. Derhos erklærede Commissionen sig beføiet til foreløbigen at meddele saadanne Moratorier, om de ansøgtes, før den kongelige Sanction derpaa kunde indløbe. Dog bleve kun faa af disse Dokumenter udstedte, deels fordi alle solide Huse, som vaagede over deres Credit, krympede sig ved at forlange saadan Beskyttelse uden høieste Nød, og heller hjalp sig ved egne Midler, og benyttede den paa den Tid herskende Eftergivenhed i Pengesager, ved directe Underhandlinger med Ihændehaveren af de paa dem løbende Papirer, deels fordi de Ansøgende mestendeels ei kunde opfylde de paalagte Betingelser. Ansøgeren maatte nemlig bevise, at Vexelfordringerne havde sin Oprindelse fra de nærværende fiendtlige Conjunkturer, og tillige oplyse, at hans Status var saa betryggende for hans Creditorer, at der ved Meddelelsen Intet vovedes. Af flere Ansøgninger, som indleveredes, bevilgedes saaledes kun faa, og den hele Foranstaltning 269bortfaldt, da der var bleven sørget for et tilstrækkeligt Beløb af omløbende Numerair.
Mere indgribende Foranstaltninger bleve imidlertid nødvendige, og i den Anledning udfærdigede Regjerings-Commissionen en Skrivelse af 4de September til Finants-Collegiet, hvori flere Forslag omhandledes. Deri oplystes, at Understøttelse af Regjeringen, eller overordentlige Hjælpemidler, vilde vorde fornødent, eftersom den Sum, der, som ovenfor meldt, fandtes i Casse, 150,000 Rd., vilde være aldeles utilstrækkelig til de fornødne militaire Operationer. Desuden vilde det blive nødvendigt at understøtte de Handlende, hvis Virksomhed paa engang afbrødes formedelst Krigen, uden at det var dem tilladt at inddrage deres Fonds i England. I samme Forlegenhed befandt sig Saugbrugs- og Værks-Eiere og lignende Virksomhedsforstandere, som vilde blive nødsagede til at indstille deres Virksomhed, naar ei betimelig Hjælp ydedes dem, og dette maatte blive af uberegnelige Følger, fordi en stor Mængde Mennesker derved maatte blive brødløse. Commissionen underrettede saaledes Collegiet om, at den, for ikke at spilde noget Øieblik, havde tilskrevet Øvrigheden i Agerhuus Stifts Kjøbstæder, at forsamle hvert Steds handlende Borgere, for at anmode disse om at udnævne en eller to Deputerede, som maatte befuldmægtiges til at møde i Christiania den 12te September, for med Commissionen at afhandle det Fornødne til Oprettelsen af et interimistisk Laane-Institut, der siden efter Omstændighederne kunde udvides til de øvrige Stifter. Ved dette Laane-Institut, hvis Sikkerhed deels skulde hvile paa Hypotheker, deels paa de Handlendes personlige Vederhæftighed, vilde Commissionen lade for det Første sætte i Circulation 600,000 Rd. i Bankosedler, som udstedtes af en dertil af den selv beskikket 270Committee, og efter et Stempel, hvortil den besørgede Plader. Af denne Sum vilde den forbeholde sig 1/3 Deel til Regjeringens Brug og offentlige Foranstaltninger, med Forpligtelse, at Laanet til en vis Tid efter Freden skulde vorde igjen indløst med Courant-Sedler. For at træffe nærmere Aftale om denne eller lignende Foranstaltninger, benyttedes Greve Wedel-Jarlsbergs Tilbud at gjøre en Reise til Kolding, hvor Regjeringens Sæde da var.
Efter Regjerings-Commissionens Opfordring sammentraadte derefter Deputerede fra de forskjellige Kjøbstæder i Agershuus Stift i Christiania, for at udkaste Planen til en Laane-Indretning for Norge, ved hvis Hjælp baade Staten og Private kunde aabnes Adgang til den fornødne Understøttelse under den nærværende Crisis. Laane-Indretningen kom i Stand; men det tillodes den ikke selv at udstede Sedler, ligesom den heller ikke blev et Middel for Staten til at reise Penge til dens egne Fornødenheder paa Privates Eiendomme. Regjeringen var endnu ikke tilbøielig til at tilstaae Norge nogen Selvstændighed i Pengevæsenet, og der gjordes med Grund Indvending af Handelsstanden imod at Privates Eiendomme skulde benyttes som Midler til at redde Staten af dens Nød, medens de behøvede at raade over Eiendommenes fulde Værd, for at hjælpe sig i egen Forlegenhed. Den danske Regjering valgte de sædvanlige Midler, hvoraf den i lang Tid havde benyttet sig, for at komme Statscassens Forlegenhed og Finantsernes Underballance til Hjælp, nemlig Udstedelsen af flere Credit-Papirer. Der oprettedes i Christiania en Hoved-Laane-Committee, og denne underordnedes Under-Committeer i de øvrige Stifter og mindre Districter, der fra den store Seddelfabrik i Danmark forsynedes med de fornødne Midler. Under 271Navn af AssignationsbeviserSee Bilag No. 6. udfærdigedes saaledes et nyt Slags Bankosedler, der kun havde et andet Navn, men ingen fastere Grundvold at hvile paa end den øvrige, paa det løseste Fundament hvilende Seddelmasse. Hvad den danske Finantsbestyrelse i bedre Dage ikke havde Klogskab og Bestemthed nok til at udføre, det havde den i dennedenne] rettet fra: dennne (trykkfeil) ødelæggende Krigs-Periode endnu mindre Kraft til at drive igjennem, og Pengevæsenets Befæstelse maatte overlades en kommende Tid. Der begyndte saaledes en ny og grændseløs Seddel-Fabrikation i Altona, som hver Dag under den ulykkelige Krig arbeidede paa, i Bund og Grund at ødelægge Rigernes Pengevæsen, og endte tilsidst med den sørgeligste Forstyrrelse af alle indvortes borgerlige Forhold.
Imidlertid befandt Regjerings-Commissionen sig i den største Forlegenhed for de nødvendige Midler til at holde Statsmaskinen i Gang, og bestride de overordentlige Krigs-Udgifter. Saalænge den lille Beholdning i Zahlkassen varede, laa denne Nød noget fjærnere, men den voxede med hvert Øieblik Udtømmelsen af denne Kilde maatte forventes. Dertil kom at Privatmænd, som stode i Spidsen for store Virkekredse, eller paa anden Maade lede under Conjuncturernes ulykkelige Vending, ideligen fornyede Krav paa Understøttelse, og det blev saa meget mere paatrængende at tilfredsstille disse, som den Aarets Tid nærmede sig, da Korntilførsel maatte skee, naar ikke Landet skulde stedes i Hungersnød. I en Skrivelse af 20de October til Finants-Collegiet, som dengang var forsamlet i Rendsborg, udvikler Regjerings-Commissionen nøiere disse Omstændigheder, og den Stilling, hvori Norge befandt sig, 272hvilken Skrivelse tillige indeholder et Beviis paa den frimodige Selvstændigheds Tone, hvori Commissionen foredrog Rigets Anliggender for den danske Regjering.See Bilag 7.
Omsider sattes Regjerings-Commissionen i Stand til at virke efter Omstændighederne, efterhaanden som de omhandlede Penge-Repræsentativer opsendtes eller her i Landet udstedtes. Store Summer udstrømmede til Laantrængende gjennem Hoved-Committeen og dens Underafdelinger. Ved Bevilgelsen af Laan brugte imidlertid Regjerings-Commissionen og dens Committenter den største Forsigtighed, og dens Fremgangsmaade i den Anledning foreskreves af en klog Omsorg for Statens Tarv, der maatte lide under Udstedelsen af en alt for stor Pengemasse, og under uvederhæftige Debitorers voxende Antal. Den havde i den Henseende den største Vanskelighed for at mægle mellem den virkelige Nød, som maatte afhjælpes, for at vedligeholde saavidt muligt den indvortes Virksomhed, nyttigen anvende Arbeidskraften, og ved betimelig Understøttelse forebygge vederhæftige Huses Fald, og imellem deres overdrevne Krav, som deels forlangte større Hjælp, end til at afbøde virkelig Nød behøvedes, deels benyttede Statens Beredvillighed til at raade Bod paa Følgerne af nærværende Conjunkturer, som et Middel til at afhjælpe en Forlegenhed, der havde sin Rod i ældre Forviklinger, og i en Handelsstilling, der ei mere lod sig forbedre. Regjerings-Commissionen bestormedes i denne Henseende af Ansøgninger fra alle Kanter, der uden Pengevæsenets totale Ruin strax i Krigens Begyndelse ei kunde tilfredsstilles, og det kan ikke nægtes, at den løste Gaaden med Klogskab og Held, endskjønt den stundom var nødt til alvorligen at tilbagevise 273ubeføiede Klager og overdrevne Fordringer. En Lykke var det derhos, at den næst foregaaende Tids lykkelige Handels-Periode og Landets blomstrende Virksomhed under denne, havde udbredt en vis Velstand over det ganske Land, og det saaledes i Krigens Begyndelse var mestendeels kun Forstandere for store Virkekredse, der behøvede Statens Hjelp under den pludselige Standsning af deres Producters Afgang, og Spærrelsen af alle Midler til at reise Penge paa de sædvanlige Veie. De Repræsentativer, som sattes i Omløb for at afhjælpe hine Mangler, beløb sig snart til flere Millioner.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.
Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.
I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.
Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859
Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.