Femte Capitel

Da saaledes den første Nød, Landets Penge-Forlegenhed, var foreløbigen afhjulpen ved Tilveiebringelsen af de fornødne Repræsentativer, var Regjerings-Commissionen betænkt paa at imødegaae den endnu større Fare, Hungersnød, som truede Norge under Standsningen af Korntilførsel fra Danmark. I denne Henseende satte den sig i Brevvexling med Rentekammeret, og de fornødne Foranstaltninger med dette bleve trufne.Dette oplyses i Commissionens Breve af 9de og 14de October. Commissionens Opmuntring til Private, for egen Regning at gjøre Expeditioner til Danmark for at tilveiebringe det fornødne Korn, havde ikke noget stort Resultat. Kun i enkelte Kjøbstæder i Agershuus Stift dannedes Associationer, som subscriberede Summer til Indkjøb af Korn- og Fede-Varer, og at besørge dem oversendte til Norge. Sagen kunde ogsaa af den Aarsag i Begyndelsen af Krigen ei ret komme i Gang, fordi Kornhandelen i Norge dengang dreves passiv, og Kornet 274gjennem danske Skuder, der nu forsvandt fra vore Havne, tilførtes Norge. Saaledes manglede i Norge paa de fleste Steder den fornødne Kundskab om Kornhandelen, Forbindelse med danske Kjøbmænd, og den dermed forbundne Credit, ligesom der og fattedes det fornødne Antal af passende Skibe til at føre denne Handel. Nye Connexioner med danske Kornhandlere vare vanskelige at knytte, fordi de norske Kjøberes Navne vare mestendeels ubekjendte i Danmark, Crediten i Almindelighed mislig formedelst den norske Handels pludselige Standsning, og Midlerne til at reise Penge vanskeliggjorte, fordi de kjøbenhavnske Commissionairer under denne Crisis ikke aabnede sine Casser for norske Handelsmænd. Handelen maatte saaledes mestendeels afgjøres med rede Penge, og disse kunde ei i nogen tilstrækkelig Mængde tilveiebringes, førend hiint Laane-Syftem var bragt i Orden. Der var desuden kun enkelte Næringsveie, hvis Tilværelse var baseret paa en tilstrækkelig Kornforsyning, og i Krigens Begyndelse var denne forøvrigt mestendeels en Frugt af et patriotiskt Sindelag, hvilket i Almindelighed, hvor høit Sprog endog ofte derom føres, er et løst Grundlag for store og gjennemgribende Handelsforetagender. Skulle disse trives maa en passende Fordeel for Handelsmanden lægges ved Siden deraf, og denne var i hine Dage vanskelig at hente. Saa hensigtsmæssigt som det havde været at overlade Kornhandelen i Privates Hænder, fordi den i disse under sædvanlige Omstændigheder besørges med mindre Ødselhed og Spilde af anvendte Kræfter, saa vanskeligt og usikkert var det dengang at tilveiebringe paa denne Vei det fornødne Forraad af Fødevarer til Landets Forsyning, og Regjeringen saavel i Danmark som i Norge var vel beføiet til at overtage Besørgelsen af den vigtigste Deel af Norges Kornforsyning 275indtil den kunde foregaae paa en lettere og sparsommeligere Maade. I vore Undersøgelser paa følgende Blade vil det imidlertid blive oplyst, at nogle blandt de af den danske Regjering valgte Forholdsregler ikke vare anlagte med Klogskab, ja at nogle endog forstyrrede norske Privatmænds Omsorg for Landets Kornforsyning.

Christiansands Stift, hvis Stilling under Krigen i øvrigt var meest mislig, fordi det leed det største Skaar i sin Nærings-Virksomhed, havde i denne Henseende den bedre Lod. I denne Deel af Norge finde de fleste gunstige Omstændigheder Sted, som i Farens Stund kunne aabne Forbindelsen med Danmark og befordre Kornfarten paa dette Land, ligesom denne derfra, ogsaa før Krigen, førtes mere activ fra den vestlige end østlige og nordlige Deel af Landet. Seiladsen mellem Danmark og Norge er fra den vestlige Kyst kort, og fra dens mange og trygge Kysthavne til Jyllands nordlige Strand kan Overfarten, naar den understøttes af en rask og føielig Vind, skee i Nattens Mulm, og ubemærket af lurende Fiender. Der gives intet Strøg af Norges Kyster, hvor rige de end ere paa raske Sømænd, som har flere dygtige og modige Matroser og Lodse, der foragte alle Farer og trodse alle Besværligheder. Dets Matroser søges derfor fremfor alle, dets Lodser ere bekjendte blandt det nordlige Europas Søfarende, og disses Liig gjemmes fast lige saa ofte af Havets Bund som af Fastlandets Kirkegaard. Det var ogsaa fra denne Kant at de første vovelige Forsøg at hente Korn fra Nordstrand i aabne Baade gjordes. En Skibscapitain Albrectson fra Arendal var den første, som allerede i Vinteren 1808 i aaben Lodsbaad vovede sig over Nordhavets Bølger til Nordstrand, og fra den Tid af forøgedes dagligen den lille Flotille, 276og aldrig før saaes den Mængde af saa smaa Fartøier at trodse Storm og Uveir paa det vilde Hav. Farten selv blev vigtig ikke alene fordi den, endskjønt i smaa Partier, gav et vigtigt Bidrag til Kornforsyningen, men fordi den under Krigen beskjæftigede mange brødløse Hænder. Med de større Skibe, som sattes i Kornfarten, hjembragtes med nogle faa Mand flere Hundrede Tønder Korn ad Gangen, og visseligen var denne alvorligere Fart fornøden ved Siden af hiin Dværgfart, for at besørge Landets Kornforsyning. Men denne udbredte sig over langt flere Individer, i det ofte kun faa Tønder hjembragtes paa Baade, der vare besatte med 2 til 3 Mand. Krigen medførte en brødløs Tilstand for den golde Østkyst af Christiansands Stift. Matroserne havde ved Vestfartens Ophør, under Krigens første Aar, tabt de fleste og fordelagtigste Hyrer; det private Skibsbyggeri var saa godt som ophørt under Krigen, og i Orlogsfarten befandtes kun Kanonbaade og enkelte Krigsskibe, som ikke tiltrængte store Skarer af vore ledige Sømænd. Fiskeriet paa denne Kyst, som ligger østen for Næsset, er ikke uvigtigt, men giver ikke dets Indbyggere tilstrækkelig Næring hele Aaret igjennem, og for at vinde Livets Ophold maae de lægge andre Næringsveie ved Siden deraf. Det kan saaledes med Sandhed siges, at Farten paa Nordstrand med mindre Fartøier og Baade var en lykkelig Opfindelse under hiin Tids Farer.

Men fornemmeligen maa det ansees som et stort Held for dette Stift, at en Mand som Stiftamtmand E. Thygeson den Gang stod i Spidsen for de offentlige Forretninger dersteds. Han viiste i denne kritiske og farefulde Periode en Klogskab, Raskhed i at tage Beslutninger og et Mod til at udføre dem, som længe vil være i Stiftets taknemmelige Erindring. 277Naar Talen var om at understøtte Private i deres Anstrengelser med Hensyn til Norges Kornforsyning, viiste han en i offentlige Forretninger usædvanlig Liberalitet, og naar han troede at kunne stole paa sin Mand, slappede han ikke sjeldent den Strenghed i Formen, der vist nok i Almindelighed er hensigtsmæssig og nødvendig, men undertiden vanskeliggjør Veien til det bestemte Maal. Det rette Øieblik til at udføre vigtige og farlige Foretagender paa Kornforsyningens Vei kunde af den Aarsag ofte benyttes. Forfatteren har saaledes gjennem Stiftamtmand Thygeson faaet mange Summer i sine Hænder til Udførelsen af sine mange Provideringsplaner mod et midlertidigt Beviis til ham, inden han igjennem den vidtløftige Rettens Form kunde tilveiebringe gyldige Sikkerhedsbeviser. En umiddelbar Forbindelse med Laane-Indretningen i Christiania, hvis Medlemmer vare mere ubekjendte med hans Stilling og Færd, vilde i høieste Maade have svækket Forfatterens Providerings-Virksomhed under Krigen. Thygeson satte sig ogsaa med den ham egne Lethed og Raskhed ind i de ovenfor beskrevne Forhold, som vare særegne for Christiansands Stift. Da han paa en Reise gjennem Nedenæs Lehn, som han foretog for at gjøre sig bekjendt med dets Tilstand, erfoer at Regjerings-Commissionen lod forsikkre de Fartøier, som befragtedes til Kornfart for den offentlige Providerings Regning, erklærede han, at denne Forsikkring skulde skee under hans Autorisation ogsaa for de Fartøier og Baade, som sattes i Kornfart af dette Stifts private Korn-Speculantere. Denne Bestemmelse blev ikke strax sanctioneret af den norske Regjering, og gjordes først gyldig, da Assurance for Opbringelse almindeligen foranstaltedes af den danske Regjering; men den raske Beslutning var tagen, og bar sine Frugter i Stiftets mindre 278lidende Tilstand.Paa den her omtalte Reise besøgte Thygeson ogsaa Forfatteren, der paa Grund af denne Forsikkring fra ham udsendte flere Fartøier til Danmark, som lykkeligen hjembragte et ikke ubetydeligt Parti Korn, og kun et enkelt mindre Fartøi blev Fiendens Rov, uden at derfor kunde erholdes Erstatning, fordi Regjerings-Commissionen ei understøttede Thygesons Foranstaltning. Desuden lod Thygeson det ikke blive ved liberalt at fremme Andres Providerings-Planer, men han benyttede sine Forbindelser i Danmark, understøttet af en stor Formue og Credit, til at gjøre betydelige Kornbestillinger for egen Regning, og det lykkedes ham at bringe store Partier Korn til Norge, som han liberalt afhændede. Personligen foretog han desuden Reiser til Danmark, for at fremme det vigtige Øiemed af Norges Providering. Vi undre os saaledes ikke over at finde i Regjerings-Commissionens Correspondents-Protokoller flere Breve til Stiftamtmand Thygeson, der indeholde Beviser paa den Erkjendtlighed, som Regjerings-Commissionen troede at skylde «hans heldige og uegennyttige Bestræbelser for Norges Providering» saavelsom paa dens Høiagtelse for «hans utrættelige Iver og kloge Foranstaltninger i saa Henseende». Vist nok findes hist og her Breve, som vise, at Commissionen ikke altid ubetinget bifaldt Thygesons Fremgangsmaade. Den fandt stundom, at han i sin Omsorg for det ham betroede Stifts Forsyning, traf Foranstaltninger, som skadede det øvrige Norges Forsyning, der ei overalt understøttedes af de samme heldige Omstændigheder. Saaledes forbød han Udførsel af Korn fra Christiansand paa en Tid, da denne By havde en vis Overflod deraf, medens der herskede stor Mangel i Christiania Stift, og Regjerings-Commissionen udtrykte ham, endskjønt i skaansomme Udtryk, sit Mishag 279med dette Forbud. Undertiden sammenblandede han Statens Forraad af Korn i Christiansands Stift med sit eget, og uddeelte begge Dele med en Liberalitet, som indskrænkede Regjerings-Commissionens egen Virksomhed i den Retning og berøvede den Midler til at undsætte de meest lidende Punkter. Deraf opstod en Debet paa Thygesons Side til Staten, der foranledigede Ventilationer ved den endelige Opgjørelse, hvis Beskaffenhed Forfatteren ligesaa lidt kjender, som det sidste Resultat.Forfatteren har flere Gange hørt Grev Wedel, der var Medlem baade af Regjerings- og Providerings-Commissionen, give Thygeson sin Roes for hans Virksomhed og hans heldige og uegennyttige Foranstaltninger; men derhos hørt ham klage over, at han stundom krydsede Providerings-Commissionens Planer ved egenmægtigen at tilegne sig Raadighed over hvad der ved Providerings-Commissionens Omsorg var samlet. «Han prunker» sagde han «tidt med vore Fjædre». Dette viser sig og i Regjerings-Commissionens Protokol. Den Tids Historie maa i al Fald give Thygeson det Vidnesbyrd, at han ved sin Klogskab, Virksomhed og Liberalitet lindrede Stiftets Lidelser, som uden denne virksomme Hjælp maatte være blevet saa meget større end den øvrige Deel af Norges, som dets indvortes Nærings-Kilder under en ulykkelig Krigs-Tilstand ere færre, og formedelst denne mere afskaarne end i andre af Naturen mere velsignede Egne af Fædrelandet. Saaledes bevares ogsaa Thygesons Minde blandt taknemlige Borgere fra den Tid, og Forfatteren heraf er vist ikke den eneste, der erindrer sig den Jubel, som hans tilfældige Nærværelse i By og paa Land opvakte, og den Deeltagelse, de Erkjendtligheds Beviser, og varme Ønsker, som ledsagede ham, da han nedlagde sit Embede for at træde over i en anden Virkekreds. Da han forlod Stiftet, holdt han en Afskeds-Tale 280i Arendal, paa det saakaldte Batteri, for en talrig Skare af Byens og Omegnens Indbyggere, og det Indtryk, som denne gjorde paa Tilhørerne, der monne skyldes mere Interessen for Taleren, Taknemmelighed for hans Embedsfærd, saavelsom det livlige Foredrag, end Talens egentlige Indhold, vil aldrig glemmes af Forfatteren.

Paa den samme vestlige Kyst fandtes de ivrigste og heldigste Forfremmere af Provideringens Sag under Krigen, baade fordi, som sagt, den bedste Anledning til at benytte et beleiligt Øieblik for at undgaae Fiendens Opmærksomhed der var forhaanden, og fordi Opmuntringerne vare større til Anstrengelse formedelst den store Trang; thi det patriotiske Sind deelte visseligen de østlige Egne med de vestlige. Desuden fandtes her flere Midler til en activ Kornhandel, især flere Skibe og Sømænd, der vare bekjendte med det korte, men farlige Farvand mellem norske og danske Handelsstæder, saavelsom flere Virksomhedsforstandere, der før Krigen havde indledet en activ Kornhandel med Danmark, og havde saaledes større Lethed for at fortsætte den under Krigen. Forfatteren regner sig iblandt de sidste, og han troer af denne Grund, i sit historiske Maleri at kunne uden Ubeskedenhed nævne sin egen Virksomhed paa Provideringens Vei, hvortil han ved saa mange udvortes Omstændigheder opmuntredes. Under den hele Krig sporedes ingen egentlig Mangel i den Kreds, hvori han virkede, og i denne var aldrig Talen om de usle Surrogater, hvormed Mangelen paa Fødemidler andensteds ofte maatte afhjælpes. Aldrig erholdt han nogen Understøttelse af Korn af de offentlige Magasiner, medens ikke ubetydelige Qvantiteter udleveredes af hans egne til Omegnen udenfor hans Virkekreds, og til langt fjærnere Egne. Han tør saaledes 281med Sandhed paastaae, at der ikke gaves nogen Privatmand i Norge, som under Krigen indførte mere Korn fra Danmark til Norge end han, Ingen, som mistede flere Kornskibe, deels med deels uden Erstatning,Det vilde ikke være passende her at anføre det Antal af Skibe, som Forfatteren mistede under Krigen, eller den Kornmængde, han indførte. Vidnesbyrd om Sandheden af hvad han fremfører hviler i den Egn, hvor han har virket. og Ingen, som drev Kornhandelen med mindre Fordeel. Dersom han, uagtet disse Tab, bevarede sin borgerlige Selvstændighed efter Krigen, da skyldes dette Forsigtighed og Held paa andre Veie, men han samlede den visseligen ikke paa Provideringens Vei. Han kan ikke flytte sin Indbildning til hiin mørke Periode af sin Virksomheds Historie uden vemodige Erindringer. Til Dagens Orden hørte dengang Ængstelser, Bekymringer, Forlegenhed og vanskelige Stillinger. Frygt for Skibets Opbringelse af Fienden vexlede med Frygt for dets Fare paa det stormende Hav; thi i Nattens Mulm og i stormende Veir var Fienden mindst sikker paa sit Bytte. Dagligen fremstillede sig Billedet paa den høieste Grad af menneskelig Elendighed fra Landets indre Egne i Hungerens og Armodens ynkværdigste Offere, og disse Billeder svævede hyppigst om i den Kreds, hvor de ventede den sikkreste Hjelp.I Norges Fjeldegne kjendes lidet til den Oekonomi, som findes i Levnetsmidlernes Forandring og Forflerelse. Vildt betragtes der neppe som Føde, og det traf ofte under Krigen at forhungrede Fjeldboere bragte Vildt i Kjøkkenet til Salg, uden at have forsøgt dermed at tilfredsstille deres Hunger i deres Hjem. Derhos tilstaaer Forfatteren taknemligen, at hans fleste Anstrengelser havde været forgjæves, naar han ikke deels ved Thygesons umiddelbare Hjælp, deels ved hans Anbefalelse til Regjerings-Commissionen, var bleven kraftigen understøttet 282paa sin besværlige Korn-Speculations Vei. Thi hans egne Ressourcer og hans Credit i Danmark udtømtes snart, og han maatte tye til offentlige Casser, der visseligen aabnedes for ham med stor Liberalitet. Han er endnu i Besiddelse af Brede fra Regjeringscommissionen, som vidne om dennes liberale Færd; han finder i sin Copibog Breve til Commissionen, der behandle vanskelige Undersøgelser, og stundom fra hans Side vare skrevne i en djærv Tone, som kun Stillingens Fare, Ængstelser og Bevidsthed om en redelig Villie kunde undskylde. Han opnaaede stedse, hvad han burde vente, og han vil altid bevare Erindringen om den humane Maade, hvorpaa han af Regjeringscommissionen er bleven behandlet.Brevvexlingen selv vidner om, at Curial-Stilen fik en anden Tone end fordum; man nærmede sig den norske Regjering i en mindre ydmyg Stilling end den danske. Hiin bestod af Medlemmer, som vare blandt Nationens forstandige men simple Mænd, der ved Siden af Embedsmyndigheden lagde et simpelt Væsen, og en Ophævelse af de Former, som ofte bortskræmme Privatmanden fra Embedsmanden i en ophøiet Stilling. Hvilken Forskjel mellem en Audience hos en dansk Collegie-Chef og hos en norsk Regjerings-Commissair! Denne lønnedes og saa tarvelig, at han ingen uægte Glands kunde laane af glimrende og officielle Beværtninger. Det Medlem af Commissionen, som havde Formue dertil, øvede Gjæstfriheden paa gammel nordisk Viis.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.