Bilag No. X

507Brev fra Prinds Christian August til Baron Adlersparre.

a.

Jeg haaber, at der ved den Negociation om nærmere Udvikling af den mellem begge Armeer bestaaende Vaabenhvile, som i disse Dage efter sikker Formodning maa finde Sted mellem Hr. Oberst v. Posse og den fra Kjøbenhavn retournerende, af mig dertil beordrede, Overqvarteermester v. Darre, kunde tages nærmere Aftale om et militairt Arrangement, hvorved Deres Høivelbaarenheds ædle Hensigt og Ønsker for det meste vil kunne opfyldes, om end den dansknorske Stats Stilling gjør nogle Restrictioner uomgjængelig fornødne.

Alt hvad de Pligter, jeg skylder mit Fædreland, hvad min Overbeviisning og mine Grundsætninger tillade mig, skal af mig bidrages til at oprette, og alt meer og meer befæste Forstaaelsen imellem begge Nationer – Nationer, som have Grund til gjensidig Høiagtelse, som kan og bør kun have een Interesse, og, som D. H. bemærker, bør være Venner.

Med sand Taknemlighed og med den Interesse Sagens Vigtighed for hver Nordbo maa have, har jeg modtaget det mig af D. H. venskabeligen meddeelte Project til en Grundlov for den svenske Nation.

Europas, men fortrinligen de nordiske Rigers Øine ere henvendte paa Sveriges Rigsdags-Beslutning. Danmark og Norge – og dette er almindelig Stemme fra Statens første Mænd til de nedre Classer – seer tillidsfuld paa den for Nordens Fremtids Lykke saa vigtige Beslutning; thi det forlader sig paa de Mænd, som staae i Spidsen, agtede for deres Talenter og Charakteer, og paa den Oplysning og Fædrelandskjærlighed, 508som den svenske Nation har Grund til at være stolt af. Det formenes af Alle, at den tappre svenske Nation vil, uden Hensyn til enkelte Individers Interesse, sikkre Nationens Friheder og Rettigheder, at den med Hensyn til Europas Stilling vil handle og vælge som et selvstændigt Folk; at den træffer saadant Valg, hvorved Nordens Fremtids Lykke sikkres. Varm Kjærlighed for mit Fædreland, sand Agtelse for den svenske Nation, inderlig Overbeviisning om Øieblikkets Vigtighed, og om at det for Norden vigtige Øiemed kan og vil opnaaes ved de oplyste for Fordomme og Egennytte befriede Mænd af den svenske Nation, har foranlediget disse Yttringer. Disse Motiver ville undskylde min Frimodighed hos den oplyste og retskafne Mand, som sikkert veier Europas og Nordens Fremtids-Skjebne, og som jeg troede at skylde denne Frimodighed som et sikkert Beviis paa min Høiagtelse. Jeg tør anmode om at fornye mig i Hr. Oberst v. Platens venskabelige Erindring. Siden den mig uforglemmelige Samtale med denne agtværdige Mand har Europas Stilling meget forandret sig, men denne har end mere forøget de Motiver, hvorpaa de af mig anførte Sætninger grunde sig.

Det er med den fortrinligste Høiagtelse jeg har den Ære at undertegne mig o.s.v.

Christiania den 6te Mai 1809.

Christian
Prinds til Slesvig-Holsteen.

b.

Høivelbaarne Hr. Statsraad, Oberst og Baron!

Min Stilling og den Agtelse jeg bærer for D. H. gjør mig det til Pligt med den mig naturlige Aabenhjertighed at 509besvare Deres mig ved Oberst Skoldebrand tilstillede ærede Skrivelse. Jeg maa forud bede om at blive undskyldt, naar jeg maa tildeels gjentage tildeels refererereferere] rettet fra: retirere (trykkfeil, notert i trykkfeilliste bakerst i originalutgaven) mig til det, jeg flere Gange har havt Leilighed at yttre om den omhandlede Gjenstand. At den for nylig i Sverige stedfundne Regjeringsforandring vilde have til Øiemed at gjengive Sverige Freden var min og den almindelige Formening, og vi glædede os ved at see Ende paa en ligesaa ødelæggende som uhensigtsmæssig Krig. Ingen tvivlede altsaa om at Sverige hertil vilde gjøre det første Skridt og vælge det eneste Middel, uden hvilket, naar man tager Hensyn til Sveriges og de øvrige Staters nuværende Stilling, ingen Fred var mulig. Denne Forventning er ei bleven opfyldt. Nordens Stilling er uforandret, og mig bliver kun den Trøst for mit Vedkommende, ogsaa, forsaavidt det lod sig forene med min Stillings Charakteer, at have virket efter Evne til dette for Nationernes Lykke saa vigtige Øiemed. Det er altsaa Tingenes vedvarende uheldige Stilling, som nøder mig til her at gjentage, at det, saalænge denne vedvarer, og uden H. M. Kongen min Herres Tilladelse, er umuligt for mig at antage Noget, endog det meest smigrende og hæderfulde Andrag. Naar jeg holder det for Pligt her at yttre mine uforanderlige Grundsætninger og min faste Beslutning, da beder jeg D. H. være overbeviist om, at jeg med varm Følelse erkjender den mig beviiste Tiltro og det Hæderfulde for mig i det ommeldte Beviis paa en ædel og brav Nations Agtelse; at jeg inderligen ønsker, at den politiske Stilling snart maaske give mig Anledning til at aflægge Beviis paa denne min Følelse. For at forekomme ethvert falskt Skridt, ethvert som kunde give D. H. Anledning til feilagtigen at bedømme en Mand, som bærer sand Høiagtelse for Dem og altid ønsker at besidde Deres, 510har jeg troet aabenhjertigen at burde anføre forommeldte min Overbevisning, grundet paa vort Fædrelands gjensidige Stilling i nærværende Øieblik, forsikkret om at D. H. og enhver Retskaffen vil agte den Mand, som bliver sin Charakteer, altsaa sine Grundsætninger tro, som ei kjender nogen Interesse, naar den colliderer med de Pligter, han skylder sit Fædreland.

Ved at bevidne min Erkendtlighed for Deres ærede Skrivelses venskabelige og for mig saa smigrende Indhold undertegner jeg mig o. s, v.

Christiania 9de Juli 1809.

Christian
Prinds til Sl. Holst.

c.

Høivelbaarne Hr. Statsraad Oberst og Baron!

I Følge den fra Hr. General V. Staffeldt til mig indløbne Rapport maa jeg frygte for at en Misforstaaelse fandt Sted ved Hr. Grev Ankarsvärds sidste Sendelse til Kongsvinger. Jeg har derfor beordret Overbringeren af dette, Major v. Darre, som nyder min fuldkomne Tiltro, at anmode D. H. om at meddele Deres Opdrag.I Prindsens Breve indsniger sig undertiden tydske Ord og Vendinger. Saaledes her Opdrag (Auftrag, Ærende, Commission) og Anbud (Tilbud).

Jeg ønsker, at de tvende officielle Skrivelser, som Hr. Grev Mørner medbringer, maatte finde Deres H. V.s Bifald. De ere affattede efter min Overbeviisning om det, som Pligt og Ære byder mig i min nuværende Stilling. Jeg kan ei nægte, 511at jeg ønsker, at der, forsaavidt det kan undgaaes, ei maatte gjøres officielt Brug af samme. Jeg haaber at da, som det synes, Alles Ønske heri forene sig, det i ovenmeldte SkrivelseSkrivelse] rettet fra: Skivelse (trykkfeil) anførte Tidspunkt, Freden i Norden, snart vilde indtræffe, hvorforinden jeg ei seer mig i Stand til at afgive andet Svar, og, D. H. tilgive min Frimodighed, ei heller kan ønske at maatte afgive Anbudet officielt i dette Anliggende.Heraf sees Resultatet af Grev Mørners Sendelse til Prindsen, som var at underhandle om Tronfølgervalget. Prindsen gjorde Fred i Norden og Fred med Frankrig til Betingelse for at modtage Hædersvalget.

Det er med o.s.v.

Christiania 15de August 1809.

Christian
Prinds til Sl. Holst.

d.

Til Oberstlieutenant Greve af Ankarsvärd!

Fra General Staffeldt er mig bleven tilmeldt, at D. H. har ønsket at have en Samtale med mig. Da jeg inden faa Dage haaber at kunne afsende mit allerunderdanigste Svar til H. M. Kongen af Sverige, saa maa jeg paa denne og flere Grunde ønske at den omhandlede Samtale og videre Negociation om hvad det end maatte være for saa længe maatte udsættes. Jeg har imidlertid beordret Overbringeren af dette, Hr. Major v. Stabel, som har min fuldkomne Tiltro, og paa hvis Discretion man kan forlade sig, at modtage D. H.s Andrag, og herom uden Ophold at indsende hans Rapport, hvorefter jeg strax skal give mig den Ære at meddele mit Svar.

Jeg beder o.s.v.

Christiania 17de August 1809.

Christian
Prinds til S. H.

512e.

Høivelbaarne Hr. Statsraad og Baron!

Jeg er pligtig at erkjende Modtagelsen af D. H.s tvende sidste ærede Skrivelser, og at bevidne Dem min oprigtige Taknemlighed for dette nye Beviis paa Deres Velvillie, som jeg ønsket og skal stræbe fremdeles at bevare.

Jeg holder det for overflødigt at forsikkre D. H. at den i de Bilag, jeg giver mig den Ære herved at remittere, omtalte ubesindige Proposition ei er og ei var bleven mig gjort ustraffet. Jeg maa smertelig beklage naar enkelte Individers ubesindige og urigtige Fremgang, naar af politiske eller andre Øiemed udspredte falske Rygter skulde kunne kaste en Skygge paa Kongen af Danmarks ædle og loyale Characteer. Jeg tør med fuld Overbeviisning paastaae, at Tiden maa oplyse det Urigtige i disse Anskuelser, og jeg haaber ved det nøie Bekjendtskab, og de mange Beviser paa Kongens Tænkemaade hertil at kunne bidrage.

H. M. Kongen af Sveriges Ønske, Anliggendernes nuværende Stilling og hvad der er anført om den almindelige Opinion, – ere for vigtige Grunde for mig til ei at opsætte min forehavte Reise til Danmark. Jeg anmoder D. H. ved forefalden Leilighed at nedlægge min underdanigste Respect for H. M.

Ved den mig af D. H. venskabelig meddeelte Formular til Valgacten og Forsikkringen kan fra min Side for Øieblikket Intet være at erindre.

Naar Freden imellem begge Riger tillader mig at nedlægge mine Charger, og saaledes fri fra de med samme forbundne 513Pligter at underskrive den ommeldte Forsikkring og tiltræde min nye hæderfulde Stilling, da vil D. H. tillade mig at yttre det Ønske, forinden noget officielt Skridt i denne Henseende maatte gjøres, til den Tid at ansøge om en personlig Sammenkomst med Dem, eller En, som nyder Deres fuldkomne Tiltro, ved den norske Grændse, paa det Sted D. H. Selv maatte behage at bestemme.

Den for mig af flere Grunde saa vigtige Overbeviisning, at mit Valg er bifaldt af H. M. Keiseren af Frankrige; den Umulighed jeg ligeledes af flere Grunde seer her at kunne modtage nogen solenne Deputation, med flere Motiver, foranlediger det Ønske og den Anmodning til D. H., som jeg haaber De ei vil nægte mig.

Jeg slutter med det Ønske, at D. H. i denne Skrivelses Indhold ikkun vil see min oprigtige Attraa, forsaavidt mine Evner det tillader, og foruden alle Bihensigter at kunne opfylde de med min Stilling forbundne Pligter, og anmoder Dem om den Godhed at modtage Forsikkringen om den uindskrænkede o.s.v.

Christiania den 2den November 1809.

Christian
Prinds t. Sl. Holst.

f.

Høivelbaarne Hr. Statsraad, Gen.-Adj., Oberst og Baron!

Jeg erkjender Modtagelsen af D. H.s ærede Skrivelse af 15de d M., som er mig tilhændekommen i disse Dage.

Ved at referere mig til mine forrige Skrivelser maa jeg tjenstlig anmode om, at D. H., saasnart De maatte erholde Efterretning 514om at Freden i Jønkøping er undertegnet af vedkommende dertil befuldmægtigede Ministre, De da behagentligen vilde opgive mig Tiden og Stedet, hvor jeg kunde have den Fornøjelse at møde Dem enten paa Kongsvinger eller Magnor.

Denne Deres ærede Skrivelse oppebier jeg her.

Jeg gjentager det Ønske til den Tid at kunne erholde den i min forrige Skrivelse yttrede, for mig og min Stilling saa yderst nødvendige Overbeviisning.

Med Glæde seer jeg det Øieblik imøde, som skaffer mig den længe ønskede Lejlighed mundtligen at kunne bevidne den sande Højagtelse og Hengivenhed, med hvilken o.s.v.

Christiania den 25de November 1809.

Christian
Prinds t. Sl. Holst.

g.

Høivelbaarne Hr. Statsraad etc.

Ved Hr. Capt. Forsell har jeg havt den Ære at modtage D. H. Skrivelse af 2den d. M. Jeg er ei i Stand tilfulde at udtrykke den Bedrøvelse og den Følelse, som den i samme erholdte sørgelige Efterretning har opvakt hos mig. Maatte mine Ønsker opfyldes og Himlen bevare H. M. til den svenske Nations Lykke. Jeg ansøger D. H. saa ofte som muligt gjennem Commandanterne paa Kongsvinger og Eda at ville meddele mig Efterretning, og snart haaber jeg at høre den glædeligste af alle, at Hs. M. er i Forbedring. Jeg ønsker min underdanigste Forsikkring nedlagt for Høistsamme, at jeg med et taknemligt og rørt Hjerte erkjender H. Ms. naadige Tænkemaade, at min fornemste Attraa, naar jeg seer mig i Stand til at 515nærme mig Høistsammes Trone, da stedse vil være at vise den bedste Villie til efter Evne at kunne svare til Kongens og Nationens Forventning, og Sammes mig saa hæderfulde Tillid.

Saasnart jeg erholder den mig af D. H. lovede Efterretning, at Freden i Jønkøping er underskreven – og jeg haaber, at den ommeldte Difference snart vil være jævnet – da skal jeg uden Ophold afgaae til Kongsvinger, hvor jeg haaber at finde D. Hs. behagelige Bestemmelse om Stedet og Timen, hvor jeg kan have den Ære at møde Dem den paafølgende Dag.

Med megen Ængstelse modseer jeg den Underretning om Udfaldet af den kongel. svenske Mission til Cabinettet i St. Cloud, hvortil D. H. har havt den Godhed at give mig Haab, og hvorom Meldingen efter de offentlige Blade formodes at maatte være indløben i disse Dage til Stockholm. Ingen kan være meer end jeg overbeviist om den Nødvendighed, at enhver Beslutning af en fri og ædel Nations Repræsentanter maa være aldeles uafhængig af udenlandske Magters Indflydelse. Nationernes Ære, Frihed, Selvstændighed – hvis Opretholdelse maa være det vigtigste Øiemed saavel for den Konge, som er saa lykkelig at staae i Spidsen for et frit Valg, som for enhver Statsborger – kræver dette ubetinget. Men D. H. tillade mig at yttre: hvilken Indflydelse bør og maae Keiser-Napoleons Beslutninger i Europas nærværende Stilling uimodsigeligen have paa Sveriges og Danmarks tilkommende Skjebne? Kan jeg og bør jeg indtræde i en Stilling, hvori jeg, forinden jeg haver den fulde Overbeviisning om ovenmeldte det franske Cabinets Beslutning, vover at paaføre et Land – som har ved den mig beviiste ufortjente Tiltro saa megen Ret til min Taknemlighed, samt det Land, hvor jeg er født og ligeledes skylder 516megen – maaskee alene ved mit Individuum en ny Krig? en Ulykke, som sandsynligviis vilde have begge Landes Ruin til Følge. Det her Anførte – og jeg appellerer til D. Hs. Charakteer, som sikkert stemmer overeens med disse Grundsætninger – forbyder mig efter min Overbeviisning, Ære og Pligt at indgaae nogen lignende Forpligtelse, eller at underskrive Forsikkringsacten, forinden Freden med Danmark er undertegnet, og forinden jeg har erholdt den ovenmeldte, for min Sindsro uomgjængelig fornødne Overbeviisning.

I Følge heraf vil D. H. selv indsee, i hvilken yderlig Forlegenhed jeg vilde være, naar H. M. Kongen forinden den Tid, hvilket Gud forbyde, skulde blive os frarøvet. Jeg har imidlertid uden Ophold herom indmeldt til H. M. Kongen af Danmark. Saasnart Høistsammes Svar indløber, skal jeg skyndsomst give mig den Ære, herom at tilsende D. H. den fornødne Communication. Mine herværende Forretningers Tilendebringelse, saasnart jeg efter Førommeldte seer mig i Stand til at tage en Beslutning, vil da ei udfordre meer end 8 à 10 Dages Ophold. Det er med o.s.v.

Christiania den 5te Decbr. 1809.

Christian
Prinds t. Sl. Holst.

h.

H. V. Hr. Statsraad, Gen -Adj., Oberst og Baron!

Næsten til samme Tid som jeg havde den Fornøielse at modtage D. Hs. ærede Skrivelse, erholdt jeg ligeledes den i Jønkøping undertegnede Tractat tilsendt fra Kjøbenhavn. I den sikkre Formodning, at denne Tractat maa være tilføiet nogle 517mig ei communicerede hemmelige Artikler, og at, efter D. H. Yttring, Freden med Frankrige inden kort Tid vil sluttes, bærer jeg ingen Tvivl om, at ommeldte Tractat allerede er eller snart bliver ratificeret, og at den saaledes retablerede Harmoni mellem Sverige og Danmark, som er aldeles overeensstemmende med begge Landes Interesse, vil have den Varighed, hvorom Overbeviisning er for mig i min Stilling – som jeg gav mig den Ære mundtlig at yttre for D. H. – ligesaa vigtig som nødvendig. I denne Forudsætning og af mig inderligen ønskede Forventning haaber jeg altsaa, forsaavidt den ommeldte ratificerede Tractat inden den Tid skulde være istandbragt i Jønkøping, og den anførte Dag erholder D. H. Bifald, at kunne indtræffe den 6te næste Maaned til mig nærmere behagentlig meddelende Tid af Dagen i svensk Svinesund, for derfra at fortsætte min Reise i Følge H. Ms. naadigste Bestemmelse. Jeg anmoder D. H. at ville ansee disse Yttringer som officielle, og i Følge dem at beære mig med Deres Svar.

Den sørgelige Efterretning, som D. H. meddeler mig, bedrøver mig inderligen. Maatte denne Deres Formodning ei indtræffe!

De behager at yttre i en af Deres forrige Skrivelser, at i Fald H. M. skulde hændes noget for os Alle Sørgeligt, da Reisen for mig maatte paaskyndes og alle Ceremonier bortfalde, og jeg indseer fuldkommen Nødvendigheden heraf. Jeg indstiller derfor til D.Hs. behagelige Omdømme, om i saa Fald – dog under ovenmeldte forudsatte, for mig nødvendige Overbeviisning – ei Reisen uden videre Ceremonier, og om nødvendig incognito i muligste Hast og paa den korteste Vei burde fortsættes til Stockholm. Maatte jeg i saa Fald kunne bevidne H. M. de Følelser, som opfylde mit Hjerte, og modtage Høistsammes Befalinger 518D. H. tilgive, om jeg med sædvanlig Frimodighed yttrer mine Ideer, og underkaster dem Deres Omdømme.

Skulde og burde i Sveriges nærværende Stilling efter en saa ødelæggende Krig, men fortrinligen saalænge en af os Alle elsket Konge er paa Sygeleiet og ei restitueret, alle med Bekostninger forbundne Ceremonier og Feter ei undgaaes? Jeg haaber, at D. H. kjender min Tænkemaade; men dette er for mig, som ei kjender tilstrækkeligen den officielle Mening, og altsaa ei hvad Omstændighed og Forholdene uomgjængelig kræve, umuligt at bedømme, om og hvorvidt jeg kan og bør yttre noget Ønske i denne Henseende, samt til hvem jeg i saa Tilfælde kunde adressere det.

Det er end paa disse Grunde, at jeg udsætter at besvare H. Ms. allernaadigste Skrivelse, indtil jeg er saa lykkelig at erholde D. Hs. behagelige Svar, som jeg af flere Grunde forventer med Længsel.

Om Capitain Holsts Ansættelse forbeholder jeg mig mundtlig at tage nærmere Aftale med D. H., da han for det første i dansk Uniform vil geleide mig til Stockholm.

Jeg beder o.s.v.

Christiania den 22de Decbr. 1809.

Christian
Prinds t. Sl. Holst.

i.

Høivelbaarne Hr. Statsraad o.s.v.

Det er med sand Fornøielse og Taknemlighed, at jeg har modtaget og herved giver mig den Ære at remittere de Bilag, D. Hs. Venskab har anfortroet mig. Beroliget ved Sammes, men fornemmelig G. de Wetterstedts seneste Skrivelses Indhold, 519som bortrydder for mig alle Vanskeligheder, seer jeg mig i Stand Formiddagen den 7de d. M. at indtræffe i Svinesund, for derfra at fortsætte min Reise efter den af Hr. Ob. Lieutn. v. Sköldebrand lagte Plan, forsaavidt mine Yttringer til ham og til Grev Ankarsvärd, og D. Hs. Bestemmelse, i Følge det af mig yttrede og af H. M. naadigst approberede Ønske m m., ei skulde forandre samme. For at undgaae al Misforstaaelse bør jeg tilføie, at jeg ei har havt den Ære at tale med Ob. Lieutn. Sköldebrand og Grev Ankarsvärd, efterat have modtaget D. Hs. seneste ærede Skrivelse. Jeg tilføier i Medfør deraf

1) At jeg ønsker at erholde forinden min Afreise fra Frederikshald D. Hs. behagelige Bestemmelse i Henseende til Uniforms Anlæggelse m. m., hvorom det Videre vil tilmeldes af Grev Ankarsvärd.
2) Hvad den mig af Hs. M. tiltænkte Naade betræffer, da er jeg pligtig at antage samme med allerunderdanigst Taknemlighed som et nyt Beviis paa Hs. Ms. Naade og Tillid. Det bliver en meget naturlig Selvfølge, at tilføie mit Navn det af en inderlig elsket og agtet Konges, og vil, efter min Indsigt, herved og ved offentligen at udelade Navnet Christian H. Ms. Øiemed formodentligen opnaaes, og D. Hs. Ønske tillige kunne opfyldes. Men da Forandringen af mit Navn sandsynligen ei vil komme under Ventilation forinden jeg kommer til Stockholm, saa forbeholder jeg mig herom at tage nærmere Aftale, naar jeg har den Ære at møde D. H. i Svinesund.
3) Hr. Kullberg ønsker jeg meget at kunne have den Fornøjelse at tale med i Frederikshald den 6te d. M., paa 520hvilket Sted jeg indtræffer den 5te om Aftenen. Jeg slutter med Anmodning om at være anbefalet o.s.v.

Christiania d. 1ste Jan. 1810.
Carl August.
Svea Rikes Kronprinds.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.