Bilag No. XII

a.

General Gahns Brev til Adlersparre.

Sæter den 24de August 1809.

(Han søger i Begyndelsen at berolige Adlersparre med Hensyn til Dalekarlenes befrygtede Misnøie med Kongens Afsættelse, og vedbliver derpaa) «jeg er fuldt og fast overbeviist om, at de som Hædersmænd skulle gjøre Alt for at bibeholde den Tingenes Orden vi nu have; tillige have de 5 Punkter angaaende Tronfølgen og vort Forhold til Norge, som D. H. meddeelte, gjort en besynderlig Virkning; thi en aaben Communication med Norge, og især Foreningen dermed, er en begjærlig Sag for Dalekarlien. Jeg lod strax vedkommende faae flere Extracter af disse Punkter, og ihvorvel der paa denne Aarstid er næsten ingen Communication med Norge gjennem Østerdalen, saa skulle dog Mine ufortøvet udsprede det ved Grændsen, og skaffe dem, som føre Rygtet videre. Grev Ruth 538har et Jernværk i Mora, og da hans Forvalter dersteds – som er en paalidelig Mand – tillige har sin Patrons Tillid, saa have vi arrangeret det saa, at Noget kan opsnappes igjennem den Canal – –

b.

Fra Samme til Samme.

(Gahn begynder med den Bemærkning, at der er ligesaa liden Misnøie med Regjeringsforandringen i Vestdalene som i Østdalene, og at Alt er roligt. Derpaa kommer han tilbage til Yndlingsmaterien paa den Tid, Forbindelsen med Norge. Han siger, at der blev stor Glæde i Tryssild-Egnen, da han meddeelte dem Adlersparres «Thema, som han satte paa flere Variationer, tilligemed Brev i Bondestiil m. m.» Især bleve Grændsebeboernes Glæde stor, da de erfore, at Alle indtil videre uden Hinder eller Visitation kunde gjøre Reisen frem og tilbage fra Norge i Handels-Speculationer. Han fortæller: at en norsk Handlende havde talt om den store Trang, de i alle Henseender havde til Sveriges Hjælp og Venskab. Denne havde og berettet, at man hos ham i Hofs Sogn havde læst i Aviserne, at deres gode Prinds var tilbuden at blive svensk Kronprinds, hvoraf de augurerede meget Godt. Da der næsten havde været Misvæxt endog paa Hedemarken, Norges Kornland, saa kunde denne Omstændighed, Hungeren, blive en excellent Medhjælper til Øjemedets Opnaaelse. Der var Tale paa flere Steder i Sverige om det Haab, man kunde gjøre sig om Forening med Norge, samt om en fri Handel og Toldens Ophævelse paa norsk Side. Gahn taler om en svensk Præst Ahrnberg i Särna, som han havde overdraget forsigtigen at sondere en Oberst Bang, der kommanderede paa Grændsen, med Hensyn 539til Foreningen, men derimod at tale mere reent ud med Almuen. Han havde og igjennem en hemmelig Canal skrevet til en Kjøbmand Smith i Christiania, som havde megen Handel paa Sverige, og roses for sin Virksomhed paa sin Kant til Planens Fremme. Derhos beder han Adlersparre at holde ham Ryggen fri især fra Toldbestyrelsens Side, da han har tilladt fri Handelssamqvem paa Grændsen imellem Sverige og Norge). Derpaa vedbliver han saaledes: «Jeg haaber snart nok at kunne give Rapporter og Resultater i Anledning af de Demarcher, som nu ere relaterede; men D. H. maatte være saa god at lade mig vide, hvad der gjøres, og hvorledes Alt avancerer til den gode Sags Reussite paa deres Side og i det Hele, samt i Særdeleshed give mig Instruction om hvad videre bliver herfra at gjøre. Skal nogen virkelig Eclat gjøres eller foretages, saa vil jeg formode, at vi her skulle kunne bidrage en god Deel igjennem vore svenske og norske Emissarier. Det er paa en Strækning fra og med Hedemarkens og Elverums Fogderier op ad Røraas, at vi herfra skulle arbeide i hvad der kan befordre vore Hensigter, og D. H. vil finde, at dette ei er en ubetydelig Deel af Norge. Imidlertid, og indtil jeg faaer D. H.s gracieuse Yttring om Alt dette, venter jeg paa Effecten af hvad allerede er gjort, uden videre at foretage Noget».

P. Gahn.

E. S. Claesen, som har Handels-Relationer gjennem sine Manufacturer baade i Hærjedalen og Jemteland formedelst vore Skove, har did og derfra ladet Puncterne udbredes o.s.v.

540c.

Fra Samme til Samme.

Säter den 28de Septbr. 1809.

Jeg har i Dag havt den Ære at modtage min naadige Herres Skrivelse af den 25de og de indsluttede 500 Rd. Banko – mange Penge, men dermed skal huusholdes og fremdeles gjøres Regning for.

Efter det gode Løfte venter jeg med Utaalmodighed paa videre Nyheder fra D. H. – Tilgiv min Paatrængenhed; men jeg ønskede at kunne udrette noget essentiellere for den gode Sag, og dertil finder vel D. H. at jeg bør have en fuldstændigere Clavis at agere efter. Jeg tager mig den Frihed at repetere det: en snar Fred med Danmark, derigjennem den dobbelt gode Sag, at vor Kronprinds forlader Norge og at der hersker en truende Hungersnød efter en total Misvæxt. Den engelske Krig, som endnu vedvarer, og i Suite dermed den strengeste Blokade paa deres Kyster, skal tillige bidrage til, at Nordmændene kaste sig i Armene paa deres Venner, de Svenske.

Imidlertid lover jeg al Virksomhed fra min Side, og giver mine Herrer og Mænd, som have chargeret sig med Agentskabet, ei mindste Ro, før de vise mig Prøver paa deres Konst at gjøre Proselyter af de Dansksindede– – Alt Bondefolket har til Parol: Venskab, Fred og Forening med Sverige. Overalt ere vore fredelige Principer, eller, som de kalde dem, Proklamationer, fremtrængte og gouterede, og de som komme til os blive vel behandlede og vel tilfredse, men hvad jeg tillige her hører, hvilket stemmer overeens med Efterretningerne fra Østdalerne, er, at Præster og mindre Standspersoner nok ei just have samme Tænkemaade. Dette er en Sag af Conseqvence, og bliver at arbeide paa. Jeg venter med stor Impatience 541paa Nyt fra min Præst, som nu snart burde være kommen fra Røraas eller i det mindste lade høre om sin Expedition.

Gahn.

d.

Fra Sammme til Samme.

S. T. Hr. Baron og Statsraad!

Siden jeg sidst havde den Ære at skrive, har jeg havt Besøg af alle de norske Bønder, som jeg da omtalte og som kom herover. Det var forstandigt, at mine Folk deroppe obligerede dem til at gjøre Reisen hid op til Fahlun, hvorigjennem de formedelst den i Almindelighed og paa alle Steder beviste høflige og venskabelige Behandling skulde føre gode Principer og en god Tone tilbage til deres Land. En slu Corporal var efter deres Forlangende given dem som Veiviser m. m. De vare ogsaa i de bedste Dispositioner for Foreningen, hvilket de forsikkrede Almuen i Almindelighed og endog deres hjemkomne Militaire ønskede. Men deres Herrer og Præster, i det mindste paa Landet, troede de ei vare saa fuldt af deres Tanker, efter hvad de havde hørt langt omkring i Landet, hvor disse Bønder stræife omkring til Hestekjøb. En af dem, en forstandig og dristig Gut, som og var bleven brugt fra Vermelandssiden, ved Navn Christian Olsen Lutaa, var næsten bleven arresteret af Præsten i Tryssild, fordi han der udbredte Exemplarer af det Skrift, som han havde faaet fra Vermeland angaaende Foreningen, og som han viste mig i en Afskrift, der var noget ulig vore, men vakker. Han læste med Varme: at neppe den halve Deel af den Armee behøves, om de forenede sig med Sverige; iligemaade, at om deres Militaire 542indrettedes efter den svenske Maade, vilde Bondens Sønner ei med Magt kunne tages fra Landbruget m. m. Efterat de havde saaet deres Heste vel betalte, ere de nu fornøiede vendte tilbage.

Gahn.

e.

Fra Samme til Samme.

Säter 15 Octbr. 1809.

H. V. Hr. o.s.v.

Siden det Seneste, hvormed jeg havdehavde] rettet fra: havde havde (trykkfeil) den Ære at opvarte, er just Intet særdeles forefaldet. Jeg har havt fortsatte gode Efterretninger om den for os fordelagtige Disposition hos vore Naboer, men Intet essentielt eller en detail, som jeg havde ventet, ikke heller Noget fra den norske Foged i Elverum og den norske Magnat i Bjørnby, som jeg tilskrev, og det Besynderligste er, at jeg endnu ikke har saaet avis om Pastoren i Särnas Hjemkomst, som længe siden burde være skeet. Gud lade Vedkommende i Røraas eller Trondhjem ikke have opslugt min Magister, om han har vovet sig did. – –Intet skal imidlertid forsømmes for den gode Sag, og Alt som maatte komme skal blive expederet. Jeg har precautioneret Alt. For øvrigt er min gode Secundant, Baron Frisendorff, her i Nærheden.

f.

Fra Samme til Samme.

Stockholm 11te Novbr. 1809.

H. V. o.s.v.

– – Efter mit sidste Brev ere nu igjen flere Handlende komne over fra Norge, og heelt ned til vor Trakt. Endog 543En af de meest betydende fra Hedemarken er expres kommen til mig i Säter, som han sagde for at tale om vigtige norske Sager. Alle føre den Langage, at de ei længer kunne være under det danske Herrevælde, men ville paa Conditioner forene sig med Sverige, og vente paa den Vei et eller andet Skridt fra de Betydende ved Regjeringen og de Mægtige i Christiania. Endog fra Trondhjems-Siden lader Tonen nu at være mildere og finder den danske Forening absurd. Med eet Ord: jeg kan ikke forestille mig Andet, end at den gode Sag vil faae en god Fart, og gaae let nok, naar vi først faae vor Kronprinds derfra. Vær nu imidlertid saa naadig og tænk paa det forberedende Udkast til vor forlangte Virksomhed, saa skal ufortøvet jeg med hele mit Anhang gribe fat i Værket, og oversvømme den lange Strækning vi have af Norge mod vor Side, og kanskee endog, om saa behøves, agere lidt ved den vestre Kyst, hvor vi bibeholde gode Relationer.

Jeg synes at Artiklerne i Jønkøping ei kunne blive vidtløftige, og at vi saaledes snart maatte have vor Skydsengel her. Al Kiv, Intriger og Svagheder, som her paa Stedet forefalde, vil jeg ikke besvære med, da de uden Tvivl fra sikkrere Hænder blive hvert Øieblik fuldstændigen meddeelte. Jeg svarer imidlertid for, at Alt hvad som her end siges eller skeer, saa skal det ei have ringeste Virkning paa Dalarnes gode Principer. Da haaber jeg ogsaa, at man snart skal have den vestre Styrelse her, ledsaget af Kronprindsen, og dermed skulle tillige med det samme de smaa Intriger forsvinde og den nødvendige Energi tage Roret.

Med o.s.v.

Gahn.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.