Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Bilag No. XVI

Baron Engströms Breve til G. Adlersparre.

a.

Stockholm 26de Juli 1809.

H. V. Hr. Baron og Statsraad.

Hofkantsler Wettersted vil i et vidtløftigere Brev give Hr. Baronen flere Underretninger. Jeg har herhos den Ære at oversende et trykt Exemplar af General Kroghs Proclamation 560i Jemteland, hvilket Baronen maaskee kunde behøve at vise sine Nordmænd. General Ærede skriver, at de, som ere faldne ind i Jemteland, sige, at Kongen af Danmark har ladet udstede en Proclamation mod Prindsen af Augustenborg.


b.

Stockholm 28de Juni 1809.

H. V. Hr. x.

Herhos har jeg den Ære at oversende et Uddrag af et Brev fra Baron Tawast til mig, som for nogle Timer siden ankom med Coureer.

Kongens naadige Villie er, at Hr. Baronen udforsker Prindsen af Augustenborgs Ønske angaaende dette Spørgsmaal, og derom saa snart skee kan underretter H. M. Anseer Prindsen de danske Courerers fortsatte Gang igjennem Sverige til Norge farlig for sin Person, saa skal den ufortøvet indstilles. Troes den derimod at være af uskyldig Natur, kan den tillades.

Kongen Selv vil underrette Hr. Baronen om den for Landgreven af Hessen begjærte Tilladelse at reise gjennem Sverige, og det Svar herpaa gives. Skulde dette formaae denne Herre til incognito at gaae over Fladstrand, eller søge at komme frem nogen anden Vei, saa var det maaskee vel, om vore Krydsere passede paa at hindre det.

Med fuldkommen o.s.v.


c.

Stockholm 7de August 1809.

H. V. Hr. Baron og Statsraad!

Kongen vil i sit egenhændige Brev have forklaret sin fuldkomne Tilfredshed over Baronens underdanige Beretninger.

561Baron Wetterstedt meddeler Hr. Baronen det vigtige Brev, jeg i Dag fik med Extrapost fra Grev Bernstorff. Man seer, at Rædslen er stor i Kjøbenhavn; thi paa engang er Kongen af Danmark bleven saa fredelig sindet – han som ved Udeblivelsen af Svar paa alle hæslige Forestillinger har tvunget os til aldrig meer at fremkomme med deslige. Et prealabelt Svar afgaaer igjen i Morgen. Det skal med Torsdags-Posten blive meddeelt. Jeg har anseet det af saa stor Vigtighed, at Hr. Baronen skyndsomt lærte at kjende Indholdet af Grev Bernstorffs Brev, at jeg ei troede at burde opholde det indtil Svaret derpaa kunde medfølge. Første Svar bliver naturligviis i almindelige ubestemte Udtryk og saaledes evasivt. Det var vel om Hr. Baronen, inden det senere vil afgaae, kunde give os nogle oplysende Underretninger. Jeg har nu gjennemlæst Wetterstedts Brev. Det indeholder det Svar jeg tænker at give, og jeg gaaer nu hen dertil at begjære Kongens Tilladelse. Verba formalia skulle dog komme med næste Post

Med den meest udmærkede o.s.v.

Jeg aabner Brevet for at tilføie, at Grev Bernstofs Brev alene er bekjendt for Kongen, mig, Wetterstedt og Ehrengranat.


d.

Stockholm 14de August 1809.

For nogen Tid siden fik jeg et Brev fra Earl Manderfeldt (Ingman). Jeg overleverede det til Hr. Baronen og svarede Ingman, at hans Brev var afgivet til den Person, til hvem Kongen havde overdraget det Hverv, hvorom Talen var. Derved troede jeg mig befriet fra al Brevvexling med en Mand af den Beskaffenhed; men i Gaar fik jeg et langt Brev, som indeholdt Beretning om hans Reise til Norge. Jeg viiste det 562Ufortøvet til Baron Platen, og svarer ikke derpaa; men da jeg af Baron Platen har faaet hans Paastand at høre, at have faaet Cabinets-Ordre til at foretage denne Reise, er dette ikke nok. Formodentligen ere saadanne Befalinger ikke af nogen Cabinets-Kammerherre udfærdigede, og fra Kabinettet for Udenrigs-Anliggender ere de det visseligen heller ikke. Jeg ønsker saaledes, at Hr. Manderfeldt maatte faae Befaling til at fremvise sin saakaldte Kabinets-Ordre. Jeg har i Formiddag talt med Kongen om Manderfeldt, og skal paa naadig Befaling autorisere Hr. Baronen til at erklære, at Manderfeldt ingen Commission har faaet af Kongen til at reise til Norge, end mindre der at tale eller underhandle i hans høie Navn– –. Paa Ridderhuset klamres Noget. Jeg anseer det ingen Opmærksomhed værd og ønsker, at man ei vil være for eftergivende paa høiere Steder. Det gjør Børnene selvraadige.

Vi vente med Utaalmodighed paa Cronland og de Yttringer han fra Hr. Baronen medbringer; thi inden Ugens Slutning maa Kongen sige Statsraadet, at Danmark har tilbudet Fredsunderhandlingernes Aabning. Det skeer dog ved et fornuftigt Uddrag af Documentet, og ingenlunde in extenso. Mit Svar til Grev Bernstorf var skruet for at vinde Tid. Det næst paafølgende behøver ikke at blive afgjørende, men bør nærme sig, og strax derefter bør man skride til Underhandling. En for lang Udsættelse bliver farlig.

Ingen Standsning af Coureerløb imellem Danmark og Norge har fundet Sted. De Danske have formodentligen villet oppebie vort Svar, inden de yttre sig mod Prindsen af Augustenborg, og dette Svar kan sætte dem i Forlegenhed; thi det er høfligt saa de ei kunne klage for Frankrige, og saa lidet oplysende, at de efter dets Ankomst ikke vide meer end før.

563Jeg kommer tilbage til Manderfeldt. Da intet skriftlige findes af ham om de saakaldte Cabinetsordrer, skulde han kunne nægte at have sagt sig havt saadanne; men han citerer Baron Sparre, til hvem han har skrevet et Brev, som er fremkommet. Baron Sparre tør kunne sige med hvilket Pas han er gaaet over Grændsen; med Kongens var det ei; thi da maatte Hofkantsleren vide det. – Med fuldkommen o.s.v.

L. v. Engström.


e.

Stockholm den 17de August 1809.

Hv. Ht. Baron!

– – Imorgen sammentræder Statsraadet tilligemed alle Statssecretairerne for af Kongen at modtage Meddelelsen af den Deel af Grev Bernstorffs Brev, som angaaer Fredstilbudet. De skulle da i Følge Regjeringsformens 13de § yttre sig, den Yngste først og den Ældste sidst. Jeg formoder, at Ingen voterer Krig. Derefter skal et yderligere og mere bestemt Svar afgaae til Grev Bernstorff. Det skal blive Hr. Baronen meddeelt.

Jeg har udbedet mig H. Ms. Befaling i Henseende til de Midler, som Hr. Baronen anseer fornødne til at naae et stort Øiemed. Mig paalagdes at tale med Baron Lagerheim. Han sagde, at han havde Anledning, men vovede ei at benytte den uden Kongens udtrykkelige Befaling, som han ønskede meddeelt inden Statsraadet. Der møder formodentligen ingen Vanskelighed. Kongen maatte af Baronen saae at vide hvor stor Sum der skulde behøves for at kunne lykkes om muligt.– – –


564f.

Stockholm den 22de August 1809.

Prindsen af Augustenborgs Brev til Baronen var guddommeligt, og gjorde, som det burde. Indtryk paa hver tænkende Mand. De andre Breve, som Kongen har lovet at tilbagesende, ere af stor Interesse. Man bør søge, saa meget muligt herfra skee kan, at bortrydde alle de Hindringer, som kunne ligge Hr. Baronen i Veien.

At jeg af Sjæl og Hjerte for Fædrelandets Skyld arbeider derpaa, det vide Herværende. 5000 Rd. Banco, som mod Qvittering er bleven udleveret af Statscontoiret, følger herhos. Hvad Underhandlingerne med Danmark angaaer, saa hverken bør eller kunne de afvendes; men, for at see hvad Stillingen med Norge kan byde os, bør Tid vindes. Derfor blev mit første Svar dilatorisk. I Dag skal det definitiv udfærdiges (det vedføies under Litr. a). I Gaar Aftes kom et Brev fra Grev Bernstorff, som vedføies under Litr. b. Det udviser nogen Arrighed og megen Frygt. Derpaa har jeg givet det under Litr. c. vedlagte Svar. Gr. Bernstorff faaer saaledes to Breve fra mig. Hele min Brevvexling med ham er meddeelt den franske Minister i Kjøbenhavn, Hr. Didelot, ved Brev, hvoraf Afskrift Litr. d. vedføies. Vi faae nu at see, hvad de Danske svare. Ved Underhandlingerne kan ei undgaaes at antage status quo ante bellum, da vi Intet have taget fra dem, men jeg finder ei fornødent, at man preliminairement yttrer sig bestemt. – Jönköping er valgt til Underhandlingen, fordi det ligger midt imellem begge Hovedstaderne. Jeg anseer det ikke nyttigt i dette Øieblik at have nogen Dansk her, og man behøver ikke at lade en svensk Minister reise til Kjøbenhavn.


565g.

Stockholm den 31te August 1809.

Kongen sender Hr. Baronen i Aften et Brev fra Baron Armfeldt, som er mærkværdigt. Hr. Kaas’s Fortrolighed til ham er stor og vedvarende. Det, som i dette Brev fæster min Opmærksomhed, er det Brev fra Grev Bernstorff, som Kaas har foreviist. Hr. Baronen kjender H. E. Baron Stedingk. Han er ikke snakkelysten (talträngt), lyver ikke og skryder ikke. Neppe kan Nogen findes, som mindre end han comprommitterer sig. Jeg bør heller ikke troe, at Grev Romanzow har sagt noget Sligt paa hans Regning, men formoder, at enten den danske Minister i Kjøbenhavn eller den danske Minister ved det russiske Hof har sammensmedet denne Historie. Hr. Blome, som er dansk Minister ved det russiske Hof, skal være en hed Fusentast, og den danske Minister er saa arrig, at han ei veed hvad han skal finde paa. Hvo der end har forfattet dette Sagn, bør det erklæres for hvad det er, Usandhed. Det var vel, om Baronen fik Anledning til herom at oplyse Nordmændene og advare dem for Kaas’s Nyheder. Med Coureren, som i Dag afgaaer til Frederikshamn, har jeg derom underrettet Stedingk.

Hr. T. kom i Gaar fra Frederikshamn; han medbringer intet Andet end Hr. Blomes Forestilling for Danmark, at underhandle Fred med Baron Stedingk og Skoldebrand. Grev Romanzow har fremlagt den, men uden at understøtte samme paa nogen Viis. Derpaa svaredes, at det danske Hof havde foreslaaet en directe Underhandling imellem Hofferne, saa at intet Hensyn kunde tages til Blomes Forestilling, og dette Svar bestyrkedes ved den Brevvexling, som i Henseende dertil havde fundet Sted mellem mig og Grev Bernstorff.

566I en Samtale med Baron Stedingk har Grev R. yttret, at Sverige ikke kunde faae Erstatning for sit Tab i Finland. Dette bør vi beholde i Erindring, men ei omtale. Fra Danmark er endnu intet Svar kommet.


h.

Stockholm den 3die Decbr. 1809.

I Gaar ankom Cabinetscoureren Cronland fra Paris med Depescher, som love Fredens snart forestaaende Undertegning. Cronland troer, at en Grev Lövenhaupt, som har været Krigsfange, skulde den 15de eller 16de afsendes med selve Fredsinstrumentet. Det synes som vi skulle komme nogenlunde vel fra denne brydsomme Sag. Jeg kalder det vel, naar al Mulighed til Handel med England ikke afskjærs. At Keiser Napoleon Intet har imod Tronfølgeren, det sees 1) deraf, at der under Underhandlingerne intet Spørgsmaal har været om Tronfølgen; og 2) deraf, at Keiser Napoleon samtykker i Afreisennemlig den afsatte svenske konges. til Schweitz. Alle franske Ministre og Autoriteter faae Befaling til at være behjælpelige til at fremskynde Reisen. I Begyndelsen syntes Keiseren, at Schweitz var noget nær, men bevilgede det til Slutningen, for at vise sit virkelige Venskab for Kongens Person. – Dette er alene bekjendt for Platen, Wetterstedt, Adlerkreutz og mig. Vi dølge det for at undgaae Opmærksomhed paa Reisen. Onsdag Morgen reiser Posse med nogle Officerer til Carlscrona med Prinds Gustav. Dagen efter Silfversparre og Skoldebrand med den forrige Konge, og 1 à 2 Dage efter v. Otter med Dronningen og Prindsesserne. Allesammen embarqueres i en Fregat, som 567bringer dem til en tydsk Havn. Skoldebrand følger med igjennem Tydskland. – Silfversparre har havt en forfærdelig Scene med Gripsholm-Herren og har sagt ham stærke Sandheder. Godnat! – –


i.

Stockholm den 25de Decbr. 1809.

Nyt er her ikke, men Wetterstedt har lovet et Brev, som ikke kommer. Saaledes griber jeg Pennen for at skrive disse Linier. Rigsdagen hviler; Contrapartiet formodentligen ikke; men jeg anseer det ude af Stand til at gjøre Andet end smaa Forargelser. Om Løverdag afreiser Brahe, Fersen etc. Kronprindsen kommer, og da er Grunden lagt, paa hvilken vi skulle lægge an paa at bygge Sveriges Vel.

I Gaar kom Depescher fra Frankrige med Robert som Coureer. Lagerbjelke siger, at han ei kan sende Nogen af de mange Adjutanter. Ankarsvärd berømmer han. Han er ham behjælpelig ved Arbeidet. Lagerbjelke har viist store Talenter. Keiser Napoleon vil Sverige vel; men han har sin Maade at see vor Lykke paa, som just ikke er vor. I den Havsnød, hvortil den forrige Konge har overladt os, er Spørgsmaalet om at redde, og kunne vi vinde aldrig saa lidet, har Sverige gjort et Storværk. Øieblikket er ei gunstigt; Fremtiden kan blive bedre.

Keiser Napoleons Yttring om vor Konge i hans seneste mærkværdige Tale er sand og mærkelig.


k.

Stockholm den 22de Septb. 1809.

Hv. Hr. Baron etc.!

Kongen har med Forundring seet den Fremstilling, som er bleven Hr. Baronen gjort om Handel, dreven af svenske Skibe 568mellem Danmark og Norge. Det er en Gjenstand for diplomatiske Underhandlinger, og skal, saasnart det danske Hofs Anskuelse fremstilles, tages under Overveielse. Man bør formode, at H. K. danske M., efterat Freden imellem Rusland og Sverige er bleven afsluttet, ikke vil dvæle med at skride til Aabning af Fredsunderhandlinger, som han selv har foreslaaet. Imidlertid vil Kongen, for at vise sin Velvillie for Norges Indbyggere, tillade at de fra Sverige maae opkjøbe de Provisioner, de behøve.

Med fuldkommen etc.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.