Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Bilag No. XVII

Baron Engströms Brevvexling med Grev Bernstorff.

a. (paa fransk).

Det Brev, som D. E. har gjort mig den Ære at tilskrive mig under 3die August, har jeg i Gaar modtaget og iler at svare derpaa.

Jeg beder Dem, Hr. Greve, at ville kalde tilbage i Deres Erindring alle de Skridt, som Kongen har gjort, for at kunne gjenoprette den gode Forstaaelse med H. M. Kongen af Danmark. Det egenhændige Brev, som han under 23de Marts skrev til denne Fyrste, er blevet uden Svar. Baron Ehrenheims Brev til D. E. af 17de Marts og Baron Lagerbjelkes af 8de April have havt samme Skjebne. Dette synes paa en altfor tydelig Maade at bevise Kongen af Danmarks faste Beslutning ikke at ville høre noget Forslag fra Sveriges Side, til at Kongen kunde forene den Communication, som De synes 569at ønske, med hvad han skyldte sig selv, især i et Øieblik da et Indfald i de nordlige ProvindserGeneral Kroghs Indfald i Jemteland. som var gjort af en Division af H. D. M.s Armeer, satte denne Fyrstes fiendtlige Planer udenfor al Tvivl.

Dersom den Succession til Sveriges Trone, som er tilbuden Hs. Høihed Prinds Christian af Holsteen-Augustenborg, er en Begivenhed, hvorpaa Historien intet Exempel giver, som jeg virkeligen troer, da er den en ikke mindre nødvendig Følge af de Omstændigheder, hvori Norden nu befinder sig.

Det eneste Land, med hvilket Sverige befinder sig i Fredstilstand, er England. Dersom den svenske Nation, som bør ønske Tronfølgen saa snart som muligt grundfæstet, havde udvalgt en Prinds af Hannover, skulde det for en lang Tid have bortfjærnet den Fred, som den saa levende attraaer. Den var følgelig nødt til at henvende sin Opmærksomhed paa Lande, med hvilke den befinder sig i Krig, og det er ganske naturligt, at Valget faldt paa den Prinds, som er en nærmere Frænde af Sverige end alle de øvrige; som er mere kjendt, og som man vidste ivrigen beskjæftigede sig med det Folks Lyksalighed, som han havde den Ære at commandere, og af hvilket han af den Grund er elsket. D. E. kan dømme om det Haab, som dette Bekjendtskab har maattet give den svenske Nation, og hvor stor Indflydelse det maatte have paa det Valg, som har fundet Sted. Desuden vidste man, at H. M. Kongen af Danmark hædrede ham med sin Agtelse.

Det Forslag at aabne en Fredsunderhandling, som er fremlagt af D. E., har særdeles meget glædet Kongen; men jeg tilstaaer det, Hr. Greve, man var saa lidet forberedet derpaa, 570at jeg umuligen derpaa kan give noget bestemt Svar med Hensyn til Detaillevne. Det skal ufortøvet komme. Imidlertid har Kongen bemyndiget mig til at erklære D. E., at Høistsamme i den Depesche, som De har gjort mig den Ære at tilskrive mig, med stor Tilfredsstillelse sporer deri Haabet om en lykkeligere Fremtid for Norden.

Stockholm den 9de August 1809.

L. Engström.


b.

Et Brev fra H. E. Grev Bernstorff til Engström dateret 16de August 1809 (paa fransk).

Jeg har modtaget Deres Brev af 9de d. M. til Svar paa det, som jeg under den 3die havde den Ære at tilskrive Dem.

Jeg tilstaaer Dem, Hr. Baron, at dette Svar forvolder mig virkelig Smerte. Jeg seer deraf med Bekymring, at man i Stockholm har taget Feil af Bevæggrundene til en Fredsaabning, hvis Redskab jeg agtede mig lykkelig ved at være. Dette Forslag havde alene til Øiemed at lette Fuldbyrdelsen af et Ønske, som Kongen, min Herre, var beføiet til at formode hos den svenske Regjering, og som H. M. deelte, nemlig at bortfjærne de Hindringer, som gjøre det umuligt for Hs. Høihed Prindsen af Augustenborg at modtage det hæderlige Tilbud, som er ham gjort af den svenske Nation.

Jeg finder i D. E.s Brev et sørgeligt Beviis paa, at Kongens Tænkemaade bestandigen har været miskjendt i Sverige. Den har stedse været afgjort fredelig, og jeg troer at den, saalænge Krigstilstanden varer, ikke kan blive modsagt ved rene militaire Operationer. Dersom mit Hof, strax efter den 571Regjeringsforandring, som har fundet Sted i Sverige, har betænkt sig paa at svare paa de første officielle og sædvanlige Meddelelser, som ere det gjorte fra det stockholmske Hofs Side, saa har denne Vanskelighed – det har man maattet føle i Sverige – kun havt sin Grund i en Formqvæstion, hvis Opløsning Danmark naturligviis har maattet lade afhænge af en foreløbig Aftale med sine Allierede. De mundtlige Forklaringer, som i sin Tid ere givne i den Anledning, have kunnet tilfredsstille den svenske Regjering. Jeg maa desuden bede Dem bemærket, Hr. Baron, at dHrr. Baron Ehrenheims og Lagerbjelkes Breve af 17de Marts og 8de April egentligen kun vare Breve, der skulde indlede dHrr. de Surmain og Lövenhjelm, og kunne følgelig ikke strengt taget ansees for at være af den Natur, at de behøvede Svar.

Kongen, min Herre, havde troet ikke at kunne give den svenske Regjering et meer afgjørende Beviis paa sit Ønske, ved alle de mulige Midler, som han havde i sin Magt, at fremskynde en Fred, som han troer at være i alle Partiers Interesse, end ved at foreslaae en directe Underhandling og en Forligs-Basis, som ved sin store Simpelhed synes at burde forebygge enhver Vanskelighed, og gjøre al detailleret Discussion overflødig. Da Hoffet i Stockholm synes at have dømt anderledes, staaer der kun, indtil jeg seer mig i Besiddelse af det mere bestemte Svar, som D. E. har bebudet mig, tilbage at bemærke, at dersom den Maade at underhandle paa, og den Basis for Underhandlingen, som jeg er bleven bemyndiget til at foreslaae Dem, ikke af den svenske Regjering findes passende, bliver mit Hof, skuffet i sit Haab om et hurtigt og directe Forlig, derved sat i Stand til i en tilkommende Underhandling at foreslaae alle de Betingelser, som andre Omstændigheder, de mod dets Ønske 572forlængede Krigsbegivenheder, og Betragtninger, aldeles forskjellige fra dem, der nu have ledet dets Handlemaade, kunde gjøre antagelige.


c.

Brev fra Engstrøm til Bernstorff af 21de August 1809 (paa fransk).

Jeg har den Ære at anmelde D. E., at Kongen antager med en virkelig Tilfredsstillelse det Forslag til at aabne en Fredsunderhandling, som H. M. Kongen af Danmark har gjort i det Brev, som De, Hr. Greve, har gjort mig den Ære under 3die d. M. at tilskrive mig.

Baron v. Stedingk og Hr. Sköldebrand maae nu befinde sig i Frederikshamn i Underhandling med H. M. Keiseren af Ruslands Befuldmægtigede. – Grev v. Essen og Baron Lagerbjelke ere paa Veien til Paris, forsynede med de Passe, som den franske Keiser har behaget at tilstaae dem.

Kongen, som med Smerte havde seet Danmarks Hof modsætte sig Nordens Lykke, iler saa meget heller at gaae H. D. M.s. Ønsker imøde til Fordeel for den gode Harmonies Gjenoprettelse. – Kongen ønsker inderligen, at Underhandlingerne begynde snarest muligt. Begge Landes Befuldmægtigede kunne møde i Jönköping, den By i Småland, der ligger omtrent i lige Afstand fra begge Hovedstæder. Dersom dette Forslag er H. M. Kongen af Danmark behageligt, skal de nødvendige Foranstaltninger ufortøvet træffes, saavel for den danske Missions Beqvemmelighed som for Communication ved Courerer imellem den og Kjøbenhavn.

Kongen venter kun, Hr. Greve, paa det Svar, som det maatte behage Kongen, Deres Herre, at lade give ved D. E., 573for at udnævne ham, til hvem han vil betroe sin Interesse. Jeg beder Dem troe, at han ikke vil være den Sidste ved et Møde, hvoraf begge Landes Vel afhænger.


d.

Brev fra Engstrøm til Bernstorff af 22de August 1809.

I det Øieblik jeg skulde expedere indsluttede Brev havde jeg den Ære at modtage det, som De har behaget at tilskrive mig under 16de sidstleden, og iler at svare derpaa.

Det vilde bitterligen krænke mig, Hr. Greve, om man, som De troer, havde taget Feil med Hensyn til Motiverne for den Underhandling om Fred, hvis Organ De er. Jeg haaber Nei. Man har troet og troer endnu, hvad De gjentager i Deres sidste Brev, paa H. M. Kongen af Danmarks afgjort fredelige Sindelag.

Der var en Tid – jeg tilstaaer D. E. det – da man havde en anden Overbeviisning, og om Kongen Deres Herres Tænkemaade dengang miskjendtes, var man undskyldt; thi i saadanne Tilfælde kan man kun dømme efter Apparencerne. Men nu, Hr. Greve, er Talen om et Forlig og det Forbigangne maa glemmes. De vil ikke tage det ilde op, at jeg ei indlader mig i nogen Discussion herom, hvor seierrig jeg end maatte troe at kunne gjøre den; thi jeg vil bestemt det Bedste, og skal søge at bortfjærne Alt, hvad der kan opvække Splid. – Forøvrigt viser vedføiede Brev tydelig nok den Ret, som Kongen gjør H. D. M.s Tænkemaade. Underhandlingernes Aabning afhænger alene af det Svar, som Samme vil bemyndige Dem til at give, og som vi vente med Utaalmodighed.

Jeg har den Ære at være etc.


574e.

Baron Engströms Brev til Hr. Didelot, fransk Minister ved det danske Hof, dateret 22de August 1809.

Jeg har den Ære hosføiet at meddele Dem:

1) det bestemte Svar, som var lovet Bernstorff, og hvorom jeg har handlet i mit sidste Brev.
2) Et Brev fra denne Minister, som jeg fik i Gaar, og
3) mit Svar.

Jeg havde ønsket, at Hr. Grev Bernstorff ei havde gjort sig den Umage at undskylde, hvad der ei lader sig undskylde. Han omtaler ikke Kongens Brev til H. d. M., som er blevet uden Svar. De mundtlige Forklaringer, hvorom han taler, have aldrig været venskabelige, og jeg forsikkrer Dem, at man har søgt at gjøre os alt det Onde, som man har kunnet. Men Alt maa glemmes. Det afhænger nu ganske af Danmarks Hof at fremskynde eller forsinke Fredslutningen.

Jeg vedbliver, min Herre! som De seer, at meddele Dem Alt, hvad der staaer i Forbindelse med vore Underhandlinger, og haaber af Deres Godhed, at dette kommer til H. M. Keiseren af Frankriges og Kongen af Italiens Ministeriums Kundskab.


f.

Bernstorffs Brev til Engström af 30te August 1809.

Jeg har modtaget og ufortøvet forelagt Kongen, min Herre, de to Breve, som De har gjort mig den Ære at tilskrive mig af 21de og 22de d. M.

H. M. har med saa meget større Tilfredshed erfaret, at 575Stockholms Hof samtykker i ufortøvet at indlade sig i Fredsunderhandlinger med Høistsamme, som Antagelsen af det i den Henseende gjorte Forslag nødvendigen maa indbefatte en fuldstændig Vedtagelse af de Betingelser, hvorpaa dette Forslag grunder sig. Da imidlertid den foreslagne Underhandlings Udfald alene afhænger af dette Punkt, er det vigtigt for mit Hof at erholde, førend Forhandlingerne aabnes, en uforbeholden Forsikkring om, at den svenske Regjering virkeligen acqviescerer ved de Betingelser, under hvilke H. K. M. har tilbuden at underhandle om Fred med den.

Jeg tør, som en Følge deraf, indbyde D. E. til paa en bestemt Maade at ville gjøre mig bekjendt med Deres Hofs Hensigter i den Henseende, og jeg holder mig overbeviist om, at De selv vil føle, at dette Forlangende ei alene er grundet paa Attraa efter at bortfjærne en Uvished, og forebygge Vanskeligheder, som udsætte mit Hof for at see sine Forhaabninger skuffede og sit Øiemed forfeilet. Dersom dette Øiemed var intet andet end at komme det hurtigste muligt til det Forlig, som mit Hof levende ønsker, skulde H. M. have indskrænket sig til at oppebie den almindelige Underhandling, som Hoffet i Petersburg har behaget at foreslaae samme, og til hvilken Kongens Minister i Rusland befindes forlængst forsynet med Fuldmagt og Instructioner. Det Forslag, at beramme Underhandlingen i Jönköping, møder ingen Indvending fra vor Side, og dersom D. E.s Svar, hvorom jeg ikke tvivler, vil blive overeensstemmende med vore Ønsker, vil mit Hof snarest muligen udnævne den Person, og lade ham afreise, som det vil vælge i denne Henseende.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.