Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Bilag No. XVIII

576Strøede Antegnelser angaaende Kronprinds Carl Augusts Ophold og Embedsstilling i NorgeHandlingar rørande &c. 5te Deel Pag. 1.

On honest man the noblest work of God.

Denne Fyrstes fleeraarige, glimrende og hæderlige Forsvar for det nordiske Rige, hvis Styrelse og Forsvar til Lands og Vands var ham anbetroet, udfordrer en vidtløftig Bearbeidelse, der visseligen ei vil savne en passende og værdig Behandling i en meer eller mindre fjærn Fremtid. Dette saa meget sikkrere som fuldstændige og talrige Materialier til en saadan ere forhaanden. Under Forventning af denne fremtidige Fremstilling bør man ei tvivle om, at jo mere og mindre betydelige Efterretninger om denne, med Hensyn til Mandighed, oplyst Forstand, Redelighed, Sæder og klippefast Characteer, i Sandhed nordiske Prinds – skulle ansees ønskelige af hver, i ædel, mandig og sikker Bemærkning nordisk Mand.

Denne Prinds udnævnedes den 10de Juni 1803 til Generalmajor, commanderende General over Tropperne søndenfjelds, Inspecteur over Infanteriet og de lette Tropper i samme District, Chef for det søndenfjeldske Regiment, samt Commandant over Frederikssteens Fæstning med 3000 Rd. aarlig Løn, foruden de i Norge saakaldte Generals-Tillæg og Emolumenter.

Prindsens Kundskab og Embedsiver i den militaire Haandtering er ophøiet over al Berømmelse. Han omfattede med sin Omsorg alle Anliggender og søgte at afhjælpe alle Brøstfældigheder. Han forbedrede Fangeindretningerne, forskaffede Fangerne bedre Underholdning og gavnlig Beskjæftigelse til Nytte saavel for Staten som Private. Krigshaandteringen 577ansaa han værdig den omhyggeligste og utrætteligste Omsorg, fri for al Tant, barnagtigt Gjøgleri og glindsende Pragt, og uforenelig med al Smaahedsaand. Mandighed, Legemets Haardførhed, Iver for Fædrelandets Selvstændighed, Frihed og Velstand burde i hans Tanker staae i stadig Forbindelse med en sikker Veiledning af en Theori, der omfatter alle Krigshaandteringens Grader og Classer. Han ansaa dette for noget ganske Andet, end hiin Tids gjøglende Øvelser og Beklædningsraffineringer, som i andre mere og mindre fjærne Lande, til Latter og Foragt for Tilskueren ansaaes nødvendige og vigtige for Rigets Forsvar. Han indsaae tillige med inderlig Tilfredshed, at han havde at gjøre med en ufordærvet Nation, som forstod at vurdere og med varm patriotisk Iver paaskjønne hans Bestræbelser for dens Vel.

Aaret 1804 skaffede han Garnisonen et Exerceerhuus, som tillige kunde rumme en Underviisningsanstalt for Underofficerer, og for denne Anstalt udvirkede han af Regjeringen en aarlig Sum til Underviisningens Fremme. For at forene Praxis med Theori lod han Eleverne ligge 3 Uger i Leir paa Exerceerpladsen og øve sig i Landmaaling, Afstands Bedømmelse, Skandsers Opførelse, Skandskurves og Faskiners Forfærdigelse m. m. Udgifterne saavel ved Provianteringen, som ved Anskaffelsen af Munderingsstykker samt andre Materialier, udrededes af Prindsens egen Kasse. Han indrettede, i lige Maade paa egen Bekostning, en høiere Classe for Underviisningen, hvor de Underofficerer, som havde gjort de meest videnskabelige Fremskridt, toge Deel. Dette medførte den Nytte, at 7 af disse Elever i Aaret 1807 og 1808 befordredes til Officerer efter udholdt Examen, og alle disse have gjort sig fortjente til deres Foresattes Tillid og Bifald. – For Officererne i Garnisonen foranstaltede 578han Forelæsninger i militaire videnskabelige Æmner. Paroldagen, som indtraf to Gange om Ugen, examinerede han selv Officererne i Exercitsreglementet og Felttjeneste. Sygehuset og hver syg Krigsmand, af hvad Rang og Værdighed som helst, Officeer eller Soldat, ydede han en særdeles og omhyggelig Opmærksomhed gjennem en offentlig Forsorg og egne private Besøg.

For Militaires og Borgeres Børn af begge Kjøn indrettede han 1805 paa Frederikshald et Institut, hvortil han af egne Midler kjøbte en Eiendom, hvilken han 1810 aldeles skjænkede Indretningen, og udvirkede til samme af Kongen 800 Rd. aarligen.Gavebrevet lød saaledes: «Til Directionens behagelige Efterretning formeldes herved, at den mig tilhørende Gaard paa Frederikshald No. 560, hvor den oprettede Skole findes, skal fra nu af være af mig aldeles overladt, skjænket og givet til Skolens bestandige Brug og dens Eiendom for Fremtiden, hvortil den ved dette Missiv med dens havende Inventarium skjænkes og gives, dog med den udtrykkelige Betingelse, at dersom i Fremtiden den Forandring skulde indtræffe, at Realskolen blev ophævet, og Hensigten af denne Gave altsaa ei meer kunde opfyldes, saa er det min Villie, at saavel Gaarden, som dens Inventarium, skal ved Auction offentligen bortsælges, og den derfor indløste Capital tilfalde til lige Deling Frederikshalds Byes og det søndenfjeldske Infanteri-Regiments Fattige, hvoraf da enhver af disse offentlige Stiftelsers Bestyrelser modtager det halve Beløb, der anvendes lige med andre saadanne Gaver, som gives til milde Stiftelser. Det til mig paa Gaarden udstedte Skjøde forbliver da fremdeles i Realskolens Værge, hvor det hidtil har været beroende, og ophører fra dette Øieblik at være mig tilhørende. / Om denne Skrivelses Indhold udbeder jeg mig, at vedkommende Bestyrere af Byens og søndenfjeldske Infanteri-Regiments Fattigvæsen maa vorde underrettede, ved at meddeles hver for sig en bekræftet Gjenpart deraf fra Realskolens Direction, hvis gode Tilskaaelse at dette er fuldbyrdet jeg udbeder Hr. Oberstlieutenant Sejerstedt meddeelt. / For det øvrige skulde jeg tilføie, at da dette Brev maaskee kunde fornødiges thingløst for vedkommende Jurisdiction, hvilket jeg ønsker at maatte skee, saa paatvivles ikke at Directionen for Realskolen, efter dens mig velbekjendte Nidkjærhed for Alt, hvad med Indretningens Nytte og Fremtarv staaer i Forbindelse, ogsaa for en saadan publik Bekjendtgjørelse efter Lovens Form har den Godhed at bære Omsorg. / Christiania, den 8de Januar 1810. / Carl August, / Kronprinds af Sverige. / Løst paa Frederikshalds Bything Mandagen den 22de Octbr. 1810, ertraheret i Justitsprotokollen, indført i Pantebogen Pag. 1412, samt indtegnet i Registret, attesterer Dahl. / Denne Copies ordlydende Rigtighed attesteres til behagelig Efterretning for det søndenfjeldske Infanteri-Regiments Fattigvæsens Bestyrere. / Directionen for Realskolen, Prinds Christians Minde i Frederikshald, den 7de Mars 1811.»

Gjennem denne ædle Fyrstes uafbrudte Bestræbelser og Opmuntringer, gjennem hans aldrig hvilende nøiagtige Aarvaagenhed over Opfyldelsen af Embedspligter, blev Tjenstgøringen saavel i Fred som i Krig forrettet med levende Hu og fuld Alvor, og aldrig blev Nogen fornærmet ved uforskyldt offentlig Anklage.

Prindsens ædle og gode Hjerte, som ei kunde nægte dem, der henvendte sig til ham. Hjælp og Understøttelse, foraarsagede ofte, at hans indskrænkede Indkomster ei svarede til hans Velgjørenheds-Udgifter, og det indtraf ikke sjeldent, at naar en Nødlidende kom til ham med Ansøgning om Hjælp paa en Tid, da det leed noget hen i Maaneden, han da bad den Ansøgende komme igjen næste Maaned, naar Prindsens Maanedsløn var 580falden. Hans Velgjerninger vare utallige, men de udøvedes i den største Hemmelighed, uden mindste Skin af Praleri eller Fordring paa nogen høirøstet Taknemlighed eller slavisk Afhængighed af hans Villie. Han havde mange Pensionairer saavel i Fredericia, hvor han opholdt sig, som i Norge.

Hans daglige private Omgang og Levemaade, hvori Aabenhjertighed, Venskab og den varme Oprigtighed, som uforandret Redelighed indgiver, vare egentlige Bestanddele, havde, som hans Person, sin høie og sande Værdighed af den rene Simpelhed, der indgjød sand Høiagtelse, og skabte en Anseelse, som ei var Foster af yppighed og skinnende Glands eller en smaaagtig Storhed, men gav ham Venner og saa at sige Dyrkere, som forbleve hans Venner endnu i Dødstimen, og hos hvilke hans elskede Minde ei før med Livet forsvandt eller forsvinder.

Nogle Træk af hans Levemaade, endskjønt i sig selv maaskee tilsyneladende ubetydelige, turde dog fortjene at nævnes. Den udmærkede sig ved den største Tarvelighed, hvorved Midler til Velgjørenhed sammensparedes. Han stod op hver Morgen Kl. 6 og drak da en Kop Kaffe. Middagsspiisning skede bestemt og i en Hast Kl. 1, og bestod af 3 Retter Mad med et eller andet Slags Rødviin; derpaa indtoges atter Kaffe. Til Aften nød han Intet og Kl 10 gik han til Hvile. Formedelst hans saalunde bestemt ordnede tarvelige Levemaade og Tidsinddeling gjordes, som allerede bemærket, Besparelser, hvilke satte ham i Stand til at lette og bortfjærne Medmenneskers Lidelser, og tillige give sine Embedssysler en ordnet, rask, aldrig seendrægtig, vaklende og uregelbunden Gang.

Hans Tjenerskab bestod af 1 Kammertjener, 1 Jæger, 2 Rideknægte og 1 Kok. Hans Stald bestod af 2 Rideheste for ham selv, og 1 for hans Rideknægt, som fulgte ham.

581Denne Indskrænkning i Levemaade og Udgifter turde være sjelden blandt Personer af hans hele Byrd og Værdighed.

Prindsens fornemste Fornøielse i ledige Timer var Jagt. Den legemlige Anstrengelse, som derved anvendes, var baade et Beviis paa hans stærke og hærdede Legemsbygning og bevarede dens Kraftfuldhed; men den gik nu og da over til en for Prindsens Helsen farlig Overdrivelse. Hans Helsen retableredes dog snart uden Lægehjælp. 1808 den 15de Mai udnævnedes han til Generallieutenant. Samme Aar den 30te Juni udnævnedes han til General, som Belønning for de Bedrifter og det Held under Krigen, som udmærkede Norges Forsvar.

Ved en kongelig Forordning af 20de Januar 1808 var allerede bleven fastsat, at den norske Division skulde, foruden Agershuus og Christiansands Stift tillige indbefatte Bergens Stift, men hvilken Bestemmelse dog ei skulde sættes i Værk førend den i Bergen commanderende Generallieutenant tog sin Afsked, hvilket skede 30te Januar 1809.

Aar 1809 den 30te Juli udnævnedes Prindsen til Feltmarskalk og Statholder i Norge.

Aar 1810 erholdt Prindsen Afsked fra sine Embeder i Norge, som udkaaret Kronprinds i Sverige.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.