Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Bilag No. XIX

Høitidelighed i Christiania den 29de Decbr. 1809.

(Af Bladet Tiden No. 38, 1810.)

«At Fredag den 29de Decbr. 1809 var bestemt til en Taknemligheds og Fredsfest, det havde Borgerskabet i Christiania tilmeldt Repræsentanterne i samtlige Stiftets Stæder, 582og her i Staden kundgjort ved en trykt Indbydelse, men det forkyndtes ogsaa ved Solens Opgang samme Dag ved Kanonernes Løsning. Paa samme Tid heisede alle Skibe og Batterier deres Flag, som vaiede hele Dagen igjennem. Kl. 10 aabnedes vor Frelsers Kirke, hvor Festligheden skulde begynde, til hvilken at høre og skue henved 2500 Mennesker – som er hvad Kirken kan rumme – bleve indladte. Det første som mødte Tilskuernes Øine var: det paraderende Militaire og Borgermilicen i Kirkens Gange; en Obelisk, som efterlignede Marmoret i Midten af Kirkens Kors; en Forsamling af Sangere og Sangerinder og Musici i Choret. Paa Obeliskens 4 Sider var anbragt vexelviis Kongen og hans Vens, Norges elskede Hærførers, Navnetræk og Kroner. Ovenover luede i Guld den norske Løve. Kl. 11 knaldede atter Kanonerne for at tilkjendegive, at Alting var beredt til Festen, ligesom der fra nu af ringedes med alle Kirkens Klokker, indtil Høitideligheden begyndte. Kort efter kom Norges og denne Festdags Hædersmand og laurbekrandsede Helt, den til Tronfølger i Sverige udkaarne Prinds Christian August, og i hver Mine, i hver Bevægelse, eller rettere sagt i den udbrudte Taushed fra dette Øieblik af og indtil denne Deel af Høitideligheden havde Ende kunde man løse den Ærbødighed og Taknemlighed, der var i Alles Hjerter. Han blev modtagen af Byens Repræsentanter.

H. K. Høihed, saavelsom Hans Durchlauchtighed Prinds Frederik af Hessen toge Plads paa Hs. Majestæt Kongens Stol, til hvilken var anbragt en ny Trappe inde i Kirken, betrukken med rødt Klæde. De høie Herrers Adjutantstab saavelsom Statens øverste Embedsmænd toge Plads i de tvende Stole ved Siden af Kongens Stol.

583Efter Orglets harmoniske Lyd betraadte Slotspræst Pavels Prædikestolen og holdt en Indledningstale, om hvilken Anmelderen ei vil foregribe Publicum i dets Dom, da han veed fra paalidelig Haand, at den vorder trykt. Da denne Tale var til Ende istemmedes et herligt udført Chor, der var forfattet af den bekjendte Digter Provst F. Schmidt; derefter et Recitativ og en Qvartet af samme Forfatter. Den skjønne Musik hertil skyldte man Etatsraad Falbe. Nu fremtraadte Biskop Bech, og fra en ved Obelisken anbragt Talestol holdt en Tale, som ogsaa efter Forfatterens Løfte skal kunne ventes trykt. Mod Slutningen af Biskoppens Tale svingedes med de forskjellige Corpsers Faner, der vare plantede foran Obelisken. Den kirkelige Deel af Festen endtes med et Chor; Text og Musik af benævnte Forfattere. Ledsaget af dem, der havde modtaget ham, gik H. K. H. Prinds Christian August samt H. D. Pr. Frederik under alle Tilstedeværendes ærbødige Taushed ud af Kirken.

Kort efter havde Biskoppen med den nærværende Samling af Præster Opvartnings-Audience hos Prindserne.

Kl. 3 samledes et af Borgerskabet indbudet Selskab af Mandspersoner, omtrent 260 i Tallet, paa Cathedralskolens Værelser. Her saaes samtlige Stadens civile, militaire og geistlige Embedsmænd, Repræsentanter fra alle Agershuus Stifts Kjøbstæder, og Borgere, som havde foranstaltet Høitideligheden, samt saa mange af de til Byen ankomne Fremmede, som Rummet kunde modtage. Ved 6 smagfuldt og elegant dækkede Borde placeredes Alle uden Forskjel efter udtrukne Billetter. Begge Prindserne, den kongl. Regjeringscommission, Stiftamtmanden, Biskoppen, Prindsernes Adjutantstab og iøvrigt Personer af alle Stænder spiste ved Bordet No. 4. Under dertil 584forfattede Sange af Slotsprovst Pavels, Pastor Wulfsberg og Overlærer Platou, under Kanonernes Torden, samt Hurraraab og Haandklap bleve følgende Skaaler udbragte: D. M. K. Frederik den Sjette! D. M. Dronning Maria! D. K. H. Prinds Christian August, Tronfølger til Sverige! D. H. D. Friederich til Hessen! Forsvarsstanden til Lands og Vands! Freden med Sverige! Held Naboriget og Held det ved dets Tronarving! Norge og Danmark!

H. K. H. havde den Godhed, efterat hans Skaal var drukken med alle de Glædesyttringer, som man kunde vente af erkjendtlige Nordmænd imod deres frelsende Velgjører, at gaae igjennem de andre Værelser, og hilse paa samtlige Gjæster. Man kunde læse paa den Ædles Aasyn hans Hjertes Følelser. Allevegne blev han modtaget med et fornyet Glædesraab, hvilket selv den udenfor forsamlede Mængde besvarede af Hjertets Grund. En gladere Stemning forenet med høitidelig Enthusiasme og passende Mandehold kunde man neppe tænke sig.

H. K. H. foreslog og anbragte en Skaal for Christiania Borgere, og behagede gunstigen at yttre sin Tilfredshed og sit Sindelag. Det smukke Kjøns Skaal blev heller ikke glemt, men som det sømmer Forstandige brød man af midt i Glæden, for ei at overdrive Nydelsen indtil den bliver modbydelig. – Nogle forsamledes nu i andre Værelser til Samtale og passende Forfriskninger. Andre forlystede sig ved at tage omkring i Byen for at beskue den allevegne anstillede Illumination, og derved adskillige smukke og betydningsfulde Transparenter.

Kl. 10 om Aftenen samledes nogle hundrede Damer og unge Mandspersoner til et prægtigt Bal, som vedvarede til næste Dags Morgen. Ja selv denne Dag var en fortsat Fest; thi 585paa den blev hele Garnisonen beværtet til Fornøielse. De Fattige havde man paa Festens Dag ikke forglemt. Kort Intet syntes at være forglemt, som kunde bidrage til Dagens Hæder og Festens Forskjønnelse, og længe – længe vil denne erindres i alle retsindige Nordmænds Hjerter.

Søndagen næstefter, som var Aarets sidste Dag, forsamlede sig med eendrægtig Hu samtlige Stadens civile og militaire Embedsmænd tilligemed andre her nærværende Honoratiores og Borgerskabets Repræsentanter, hvilke en corps gjorde H. K. H. deres Opvartning og naadigst blev modtagen. Enhver af disse Scener var meer end et blot Ceremoniel; thi de kom fra Hjertet og gik til Hjertet. Fyrsten viiste sig som Menneske, som ædelt Menneske, ja som deres Ven, hvis Værd han kjendte og agtede.

Men vor Glædes Himmel blev snart formørket ved den sørgelige Forestilling om den forestaaende og ak! uundgaaelige Skilsmisse fra denne Norges varme Ven. Efterat han havde udstedt den hjertelige og fyndige Tiltale til Nordmændene, som er dateret 30te Decbr. afvigte Aar, drog han bort fra Christiania den 4de Januar om Morgenen, og hans høie Afreise blev tilkjendegivet fra Fæstningens Volde med 27 Kanonskud, hvoraf ethvert syntes ligesom at saare alle ham hengivne Hjerter. Han blev ledsaget af H. D. Pr. Friderich af Hessen; men et stort Selskab af Embedsmænd og Andre var i Forveien reist ud til Aas Præstegaard, 3 1/2 Miil fra Christiania, hvor de modtoge H. K. H., som indtraf der ved Middagstid. Selskabet blev beværtet af Stabsofficererne fra Christiania. Efter et Par Timers Ophold skiltes H. K. H. fra dem paa en meget rørende Maade.

586Ikke Faa fulgte med ham endnu længere, og allerede har Rygtet givet foreløbig Efterretning om den glimrende Hæder, hvormed han allevegne paa sin Reise blev modtagen, og Tiden vil vist ikke forsømme at berette os det Nærmere herom.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.