Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Bilag No. XX. a

Tanker, angaaende det svenske Tronfølgervalg i Ørebro 1810.

Underdanig P. M.

I Anledning af Gaarsdagens Samtaler, samt for at adlyde de Befalinger D. K. M. da i Raade behagede at give mig, maa jeg i Underdanighed anføre følgende:

Prinds Frederik af Augustenborg synes at være en meget elskværdig Mand. Han omtaltes i Ramlösa med stor Berømmelse, var yndet af Alle, markerede i sin Samtale store Kundskaber, og maa i Danmark være vel bekjendt. Han har t. Ex. Overopsynet over det hele Underviisningsværk. Om han ei fuldt kan sættes ved Siden af den uforlignelige Søn D. K. M. i en bedrøvelig Stund har tabt, begavet med alle store og elskværdige Egenskaber, saa kan han desuagtet være værd D. K. M.s og det svenske Folks Kjærlighed. Han er den ogsaa værd i Følge de Underretninger, som jeg har kunnet indhente. I Haarets Farve, i Øinenes Expression og i Væxten har Prinds Frederik Lighed med sin afdøde Broder. Han var usigelig yndet og elsket af Alle ved Ramlosa. Allerede i Egenskab af at være Broder til Prinds Carl August eier han Fortrin til D. M.s Kjærlighed, til den svenske Nations Højagtelse, til den norske Nations levende Hengivenhed. Jeg vover ei at yttre mig tydeligere. Han er en uafhængig Prinds, har et i Fremtiden 587lovende Slægtskab med det danske Kongehuus uden at være nu i dets Fortrolighed. Det er maaskee meget betydelig Fordeel, at han har en 12 Aars gammel Søn, som heder Carl August. Om jeg nu eiede den Lykke at være D. M.s constitutionelle Raadgiver, saa vovede jeg i Underdanighed det Raad:

1) At Prindsen strax igjennem en Udsending i Naade inviteredes hid, under Paaskud af at oversee sin Broders Papirer og Efterladenskaber.
2) Sammenkaldelse til Rigsdag udfærdigedes i Dag for at forekomme uden- og indenlandske ellers uundgaaelige Kabaler.
3) Iligemaade udfærdiges i Dag et af H. K. M. selv forfattet Brev til Keiser Napoleon, som udtrykker hele Følelsen af det lidte Tab, som levende beskrev den Hengangnes Opførsel under D. K. M., som afmalte den Kjærlighed han nød af det svenske Folk, og udtrykte den Trøst D. M. skulde have ved at faae den Afdødes Broder til Søn.


Hertil hører ogsaa (af samme Kilde):

Udtog af en Concept.

«Det er min Overbeviisning, at de Grunde, paa hvilke man har støttet den allerede afgivne Betænkning, vare fuldkommen gyldige; at Prindsen af Augustenborg saavel i Henseende til sine Egenskaber som sin private Stilling fortjener Fortrinet fremfor alle Andre ved vort Valg af Tronfølger, at de nyeste Documenter, som ere blevne os meddeelte, ei ere af den Beskaffenhed, at de bør medføre nogen Forandring i hvad man har troet og yttret. Det er ei Lovgivningen tilladt, at 588grunde en Mening paa Documenter, som ikke have noget Skin af Autenticitet. Disse kunne virke paa hver Mands private Overbeviisning; de kunne oplyse en Sag og en Stilling, de kunne afstedkomme en stor Virkning; men de bør aldrig lægges til Grund for en officiel Betænkning.

Andre Omstændigheder ere alligevel indtrufne af den Vægt, at jeg skulde ansee mig utilgiveligen at tilsidesætte mine Pligter imod Konge og Fædreland, ligesom min Dømmekraft fortjente høiligen at dadles, om jeg ei tog dem i Betænkning.

Jeg siger endnu engang: vigtige Omstændigheder ere nyligen indtrufne; de have viist sig siden den hemmelige Committee afgav sin underdanige Betænkning. Af det Synspunkt, under hvilket man seer, beregner og leder dette Værk, beroer i mine Tanker, om mit Fædreland skal oplæses eller bestaae. – Den almindelige Mening i Sveriges lovgivende Forsamling har betydeligen og ganske nyligen forandret sig. En Pluralitet for Prindsen af Augustenborg skulde nu efter min Overbeviisning usikkert kunne ventes. Om den, næsten aldeles mod hvad man kan formode, kunde vindes, blev den lidet overveiende.

H. K. M. har i sin sidste naadige Skrivelse givet tilkjende, at Høistsamme, hvis høie Opmærksomhed og Villie tilforn har været alene rettet paa Prindsen af Augustenborg, nu af uforglemmelig Ømhed for sit Folk, og med ædel Tilsidesættelse af sin ømmeste Tilbøielighed har fæstet sin Opmærksomhed paa en anden Prinds.

De Documenter, som nu ere blevne os meddeelte, indeholde Tilbud af Fordele, som det ei staaer i Prindsen af Augustenborgs Magt at give. Kundskaben om disse Fordele er med stor Omhyggelighed bleven udbredt blandt Almeenheden. Det er ikke deres egentlige Værd, jeg har taget i Beregning, 589men deres Virkning paa en ædel og skarpsindig Prinds, som ei kan tilbyde Sligt.

De Forskninger, som jeg med yderste Omhyggelighed har kunnet anstille, de Grunde jeg har kunnet underkaste mit Omdømme, har fuldkommen overtydet mig om, at Prindsen af Augustenborg er en Fyrste af udmærket og usædvanlig Oplysning, af den ædleste Tænkemaade og Fasthed i Charakteren og begavet med de Egenskaber, som skulde oplive vor alderstegne Landsfaders sidste Leveaar. Alligevel har et Omdømme af en ganske modsat Art udbredt sig og overalt rodfæstet sig, hvilken er af den Beskaffenhed, at den svenske Tronfølge derved skulde gjøres modbydelig for denne Prinds, enten for eller efter hans Hidkomst; den er ei af den Art, at den kunde lokke en ikke ærgjærrig Prinds fra huuslig Lyksalighed og philosofist Rolighed til Storme og Farer. Alene den ham mødende Kjærlighed, Velvillie og Tillid skulde have denne Kraft. Sverige var aldrig blevet Carl Augusts Fædreland, om han havde bemærket en Splid i den lovgivende Magts Tænkemaade, eller en ham mødende almindelig Uvillie fra sine nye Landsmænds Side.

Disse ere de Omstændigheder, som ganske nyligen ere indtrufne. Jeg saae et tydeligt Samtykke i Prindsens Svar; jeg seer nu med fuldeste Overbeviisning, at han ei modtager den svenske Tronfølge, om han endog dertil vælges. Jeg maa endog bekjende, at jeg med Smerte skulde see en ædel, dydig og velvillig Prinds under disse Omstændigheder betræde den svenske Jord. En længere Forhaling af Tronfølgervalget; et Valg som ei antoges, stridende Meninger, maaskee en Brydning mellem Konge og Folk; vore tilbageværende Nationalkræfter i Strid med hverandre; en ankommende Tronfølger mødt med Uvillie og Mistro – vilde lede til det gamle Sveriges sikkre 590Opløsning, et Alt omstyrtende Tidsrum, forfærdeligt formedelst Storme og Skibbrud.

Naar det af de Grunde, som jeg har anført, er en Umulighed at Carl Augusts Broder kan blive vor Prinds, staaer der efter min Overbeviisning blot et Formaal tilbage: Prindsen af Pontocorvo. Dette Valg synes noksom ledsaget af Farer og Uleiligheder; men hvert andet skulde true med større Farer. Dette Valg kan paadrage os Uvillie og Fiendtlighed fra Verdens største Sømagt; den Prinds der vælges, skal i Begyndelsen være fremmed for vore Sæder, vor Forfatning og vort Sprog; men enhver oplyst Ven af det svenske Fosterland skal dog med Overbeviisning kunne sige: naar En af Europas største Feltherrer leder vor Krigshær i Striden, kan Sverige ei kues af udenlandsk Magt. Under en kraftfuld Mands Styrelse skulle alle indenlandske Kabaler og al Pøbel-Raseri opløses. Den Prinds, som af sit Fædreland og i Fjendens Land er lige høit elsket for sit Retsind og sin Menneskelighed, skal med dobbelt Nidkjærhed og Kjærlighed antage sig sine nye Landsmænds Rettigheder og Velfærd, naar de have givet ham de høieste Vidnesbyrd, som kunne gives, paa Tillid og Kjærlighed. Paa disse Grunde kunde Hans svenske Majestæt efter min Overbeviisning støtte sit Valg og sine Forhaabninger.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.