Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Bilag No. XXI

Pag. 258 staaer i Texten henviist til Bilag 12 istedetfor 21.

Allerunderdanigst Rapport til D. K. M. fra Contre-Admiral Lütken, Christiansand 1812, Juli 10.

Jeg tilstiller D. M. i Dag Efterretning om en ligesaa hæderlig som sørgelig Begivenhed med Fregatten Najaden. – Capitain Holm, forenet med Briggerne Laaland, Samsø og Kiel, udgik den 3die Juli fra Frederiksværn, holdt Søen den 3die, 4de og 5te indtil sidste Dags Aften, da han indløb med underlagde Magt mellem Øerne Borøen og Sandøen, uden at have seet noget Fiendtligt. – Næste Dags Eftermiddag saaes et Orlogsskib og 3 Brigger at krydse under Kysten udenfor, som til Alles Forundring pludselig holdt ind til Skjærene, som om de vare forsynede med de bedste Lodser, og søgte Havnen, hvor Capitain Holm laa. Han fandt det nu ei raadeligt at forblive der, men gik Seil og løb til Lyngøer, men blev, skjønt Lodserne troede det ikke muligt at et Orlogsskib kunde søge Havn der indenskjærs, forfulgt lige ind i Havnen af Orlogsskibet og den ene Brig; thi da en af de andre fjendtlige Brigger var stødt paa, maatte den 3die forblive hos den til Hjælp. – Kort 616efter at Capitain Holm var kommen derind og udført Spring for at vende Bredsiden til, ankrede Orlogsskibet midt i Indløbet, og en skrækkelig Ild begyndte nu paa begge Sider paa Musketskuds Afstand. Efter 2 Timers dræbende Fægtning faldt alle 3 Master paa Fregatten. Dækket blev derved nedstyrtet paa Batteriets Kanoner, og Forsvar umuligt, saa meget mere, som der paa samme Tid kom Ild i Fregatten. Nu var det kun om at gjøre at redde Mennesker; dette er skeet saa meget muligt. Faa Krigsskibe ere tilintetgjorte paa en hæderligere Maade end denne D. M.s Fregat. – Men denne Hæder var endnu ikke nok for Capt. Holm; han samlede nu de tililende Kanonfartøier, og uagtet en saadan Fatigue og saadan Ulykke vel kunde udmatte en Mand, saa da det engelske Orlogsskib heiser Parlamentairflag og proponerer at ville udlevere Fanger, naar man ei vilde attaquere ham med Kanonbaadene – angriber Capt. Holm Orlogsskibet og Briggen strax med Kanonbaadene, beskyder ham forind, nøder ham til at gaae hastig under Seil, og forfølger ham til Søes, hvorved han redder de 2de Brigger Laaland og Kiel. Samsø var heldig nok i Slutningen af Affairen, efter Holms givne Ordre, at være kommen derfra. Overalt skjønnes en Aandsnærværelse hos Capt. Holm under denne sørgelige Begivenhed, som tildrager sig Opmærksomhed. Imedens dette foregik om Aftenen og Natten i Lyngøer, var Capt. Dietrichson, som fra Arendal var tililet med sine Kanonfartøier, i Affaire med den paa Grund staaende fiendtlige Brig og hans Medhjælper. Gjenparter af begge Rapporter tilstilles D. M. herved.

Allerunderdanigst
O. Lütken.


617Allerunderdanigst Rapport.

Det blev min tunge Pligt allerunderdanigst at tilmelde D. M., at Fregatten Najaden er ikke meer. Omstændighederne ved dens ulykkelige Tilintetgjørelse ere følgende: Den 6te Juli laae vi med Najaden, Briggerne Laaland, Samsø og Kiel ved Haven under Sandøen, 2 Mile østen for Arendal, hvor vi vare ankrede den foregaaende Aften, uden at have seet noget Fiendtligt den Dag, og jeg var desaarsag ligeledes overbeviist om, at Fienden ikke kunde vide, hvor vi vare. Om Eftermiddagen Vinden vestlig M. S. Kuling, observeredes et Linieskib og 3 Brigger, som kom sønden fra, og stod ind under Landet, krydsende med smaa Seil vester efter. – I hvor sikker for Angreb jeg end ansaa os paa denne Ankerplads paa Grund af en henimod 3/4 Miil lang og meget vanskelig Indseiling, at her er stationeret Kanonfartøier, at man ligger aldeles useet fra Søen af, og endeligen at Borøens Batteri tillige bidrager til at beskytte Indløbet, erkyndigede jeg mig dog hos Lodserne, om de kunde opgive mig en anden Ankerplads, hvor det ikke var muligt for Orlogsskibet at indseile; de anbefalede mig eenstemmigen Lyngøer, da Indløbet dertil var meget snævert, men tilføiede tillige, at Vinden var vel sydlig, at der var megen Fare for, at Fregatten ved Indseilingen maatte komme paa Grund. Da Fienden imidlertid holdt ind i Skjærene mod vor Ankerplads, ansaa jeg det, i Betragtning af hiin Overmagt, ei forsvarligt at oppebie hans Angreb, naar der var Mulighed i at komme til en anden, hvor vi vare sikkre. Jeg gav da Ordre til at kappe og seile til Lyngøer. Under Nedseilingen hertil vedligeholdt Najaden og Laaland en stadig Ild med deres agterste Kanoner mod Orlogsskibet og en Brig, som ledede det, hvilken de besvarede. Kl. 8 1/2 ankrede i Lyngøer, ført et Spring 618Styrbord ud, gav Lieutenant Zahrtmann Ordre at overtage Commandoen af 2 Kanonjoller, som laae her. Kl. 9 seilede Orlogsskibet med rummere Vind ind i Havnen, bjergede Seil og løb sig paa Grund med Forskibet, hvorved hans Stilling blev tværs over Havnen. Kort efter ankrede Briggen og begge laae nu omtrent et Musketskud fra os, da en levende Ild fra begge Sider begyndte; men formedelst Havnens Sneverhed var det umuligt, al Anstrængelse uagtet, at faae Fregattens hele Batteri til at bære paa Fienden, hvilken vi havde paa Styrbords Boug; thi Laaland laa paa Najadens Styrbords Laaring, og med Hølen imod Grund, hvilket forhindrede os fra at faae Agterskibet høiere op, og en Coffardibrig, som laa for Najadens Bagbords Boug, forhindrede os fra at sakke ned med Forskibet. Laaland kunde blot bruge sine Bougkanoner, og Kiel, som laa skjøns Styrbord ud for Fregatten, blot sin Bagbords Bougkanon, naar den ikke vilde lægge sig i Veien for Najaden og Laaland; Samsø laa paa Bagbords Side af Najaden, og kunde altsaa ikke gjøre et Skud. I denne ufordeelagtige Stilling fortsattes Fegtningen til Kl. 10 1/2, da en stor Deel af Najadens Mandskab var dræbt og saaret, og blev da i et Lag alle 3 Master og Bougsprettet nedskudte, hvorved øverste Dæk faldt ned og demonterede hele Batteriet. Ved Reisningens Fald kantrede Fregatten, synkende til over Batteriet med Bagbords Side, og paa samme Tid begyndte Ilden, der udbrød paa flere Steder, at tage Overhaand, efterat den adskillige Gange tilforn var bleven slukket. Gav Briggen Ordre at gaae Seil og retirere, hvilket af Samsø blev udført; men da Laaland laa paa Grund og Kiel laa til Luvart af den, kunde det ikke iværksættes af dem. Da Najaden nu pludseligen var forvandlet til et brændende og halvsunket Vrag, befalede jeg 619Mandskabet at bjerge sig, men da en Deel af Reisningen laa paa begge Sider af Skibet, var det meget vanskeligt at komme den saa nær med Fartøier, at man kunde bjerge andre end de, der ved Svømning havde hjulpet sig noget fra Siden. Efterat jeg var kommen i Land imellem 11 og 12, fandt jeg Laaland forladt og stukken i Brand, og at Kiel havde ophørt at skyde, og da Præmierlieutenant Lütken beskjæftigede sig paa den menneskekjærligste Maade med at bjerge Mandskabet fra Najadens Vrag, som kunne ventes hvert Øieblik at ville springe i Luften, fandt jeg Intet for mig mere her at udrette, hvorfor jeg roede fra Lyngøer for at samle Kanonfartøier, samt underrette mig om, hvorvidt Samsø var bragt i Sikkerhed. Jeg vidste at Chefen for samme, Capitainlieutn. Grotschilling, var saaret. Capitainlieutn. Krieger roede øster for at samle Kanonbaade fra den Kant, og da jeg fandt Samsø i en snever Vig østen for Lyngøer, under den Næstcommanderende, Capitainlieutn. Chrysties, Commando i fuldkommen Forsvarsstand, roede jeg vester efter, for fra denne Side at hente Kanonfartøier. Da jeg kom tilbage til Lyngøer, forefandt jeg Lieutenant Mechlenborg ankommen der fra Østerriisøer med 3 Kanonjoller; i Mørket har han, uden at jeg har bemærket det, passeret mig. Da der fra Orlogsskibets Stortop vajede et hvidt Flag, sendte jeg Lieutn. Zahrtmann som Parlamentair ombord i det, for at blive underrettet om Hensigten med samme; beordrede Lieutenanterne Kraft og Hesselberg hver at tage Commandoen over hver af de Joller, der ikke vare commanderede af en fast Officeer, og sendte Lieutn. Sandholt vester efter, for at hente Kanonfartøier. Lieutn. Zahrtmann kom snart tilbage og bragte mig Svar fra Chefen af Orlogsskibet Dictator, at han, ifald Kanonfartøierne ei bleve brugte mod ham, vilde sende alle Fanger, 620han havde i sin Magt, i Land. Da han intet videre Forslag havde at gjøre, roede jeg strax ud med de 5 Joller, Klokken da imellem 3 og 4, og beskjød Orlogsskibet og Briggen forind. Begge gjorde nu al Hast for at komme under Seil, og da Vinden atter føiede dem, lykkedes det dem ogsaa. Vi vedbleve, efter at de vare komne under Seil, at forfølge dem; en heel Hagel af Skraa faldt mellem Kanonjollerne, hvorved 1 Mand dræbtes. Da vi observerede, at Laaland og Kiel ei kom under Seil, opgave vi Jagten og roede ind imod dem, for at entre dem; paa Veien sank Lieutn. Mechlenborgs Kanonjolle, men Mandskabet bjergedes. Ved at komme ind til Lyngøer, saae vi det danske Flag vaje paa begge Briggerne og Capitainlieutn. Rask ombord i Kiel tilligemed sit Mandskab. Han berettede mig, at da Kanonjollerne begyndte at attaquere, forlod det fiendtlige Mandskab begge vore Brigger med saadan Jil, at han fik Leilighed at gjøre 2 Fanger; han havde strax ladet Laaland besætte, hvor ombord Fienden havde faaet Ilden dæmpet. Briggerne havde lidt endeel paa Rundholter og Takkelage, men ei betydelig paa Skroget. To Kanonjoller assisterede nu Briggerne med at klare dem af Najadens brændende Vrag, medens Lieutenant Mechlenborg med de 2 andre optoge den sjunkne Kanonjolle, hvilket snart lykkedes. Kl. 6 ankom Lieutn. Dietrichson med Arendals Flotille; en Affaire, han havde været i med 2de Brigger, havde uheldigviis opholdt ham, da dersom denne Flotille havde været her, det sikkert var bleven Orlogskibet og Briggen umuligt at komme ud fra Lyngøer. – Orlogsskibet Dictator er paa 70 Kanoner og Briggen Calypso, som var inde i Havnen, paa 20; Begge havde lidt meget, hvilket især var kjendeligt paa Skroget, og efter Udsigende af det 621Mandskab, som havde besat vore Brigger, skal de have en stor Deel Døde og Saarede. Jeg er ligeledes overbeviist om, at de ved vores Attaque med Kanonjollerne have lidt endeel, da man saa dem kaste Døde overbord fra Orlogsskibets Porte og Briggens store Mersseil blev skudt ned; efter at de vare komne udenfor Skjærene kastede de en Tid over hver Boug og reparede Grundskud, hvorefter de holdt af S. O. hen. – Med den smerteligste Følelse maa jeg tilføie, at vort Tab, af Døde og Saarede er meget betydeligt, for en stor Deel Følge af Reisningens Fald, Dækkenes Knuusning og Fregattens Synkning, Alt i et Øieblik; nøiagtig kan jeg endnu ei opgive Antallet, men hidtil tælle vi kun imellem 180 til 190 Bjergede, hvoraf 85 ere saarede. Haardt er det, at jeg paa Listen af de Døde har at anføre Præmierlieutn. Ridder Grotschilling og Secondlieutn. Ridder og Dannebrogsm. Buhl, Begge ligesaa ædle Mennesker som kjække Officerer; endvidere Skibets 3 Chirurger, Bjørnholm, Jacobsen og Sorgenfri, som døde under Udøvelsen af deres Kald, da de sank tilligemed den interimistiske Proviantforvalter Norregaard; ombord i Briggen Kiel faldt Maanedslieutn. Rolfsen. Ligeledes, at jeg maa anføre blandt de Saarede Chefen for Briggen Samsø, Capitainlieutn. Ridder og Dannebrogsm. Grotschilling, haardt saaret i høire Arm, og Secondlieutn. Dichmann, ombord i Briggen Kiel, som har mistet den venstre Arm. Laaland har havt 1 Død, 2 Saarede; Samsø 2 Døde, 5 Saarede; Kiel, 3 Døde, 7 Saarede, Officererne iberegnede. I hvor ulykkelig jeg end føler mig ved Tabet af D. M.s Fregat Najaden, vilde det dog være høist ubilligt af mig, i Fald jeg ikke anførte, at i Følge min Overbeviisning er af Brigcheferne, samtlige Officerer, og alt 622Mandskab ombord i Divisionen, som jeg havde den Ære at commandere, udviist den største Iver for D. M. Tjeneste, og det standhaftigste Mod for at forsvare Flagets Ære.

Lyngøer, 2½ Miil østen for Arendal, den 9de Juli 1812.

Allerunderdanigst
H. P. Holm.»


Rapport fra Capitainlieutenant Dietrichson.

Allerunderdanigst Rapport.

I Mandags den 6te Juli blev jeg ved Telegraf-Signalerne underrettet om, at et fiendtligt Orlogsskib og 3de Orlogsbrigger vare i Sigte under Landet, 2 Mile østenfor, og at disse Skibes Bevægelser syntes mistænkelige. Jeg lod strax de 3de af mine underlagte Kanonfartøier, som jeg havde her hos mig, trække med mig øster efter. Vinden vestlig, laber Kuling med svær vesten Strøm. Jeg havde omtrent lagt en halv Miils Vei tilbage, da jeg hørte en stærk Skyden østen for mig. Jeg forcerede med min medbragte Magt øster efter. Da jeg kom henimod Borøen, 2½ Miil østen for, saae jeg 2de Orlogsbrigger udenfor Skjærene, og syntes det, som den ene af disse stod paa Grund, og den anden laa til Ankers med et Spring paa den første Brig. Mod disse 2de Brigger, som vare fiendtlige, vare 2de af mine underlagte Kanonfartøier, som havde Forpost i mit anfortroede Forsvars-Districts østre Afdeling, i fuld Engagement. De 2de Kanonfartøier jeg havde med mig, et 3die kom nogen Tid efter, forenede sig med disse og nu blev Slaget almindeligt og heftigt. De fiendlige Kugler fløi os om Ørene; men da de alle gik over os hen, tilføiede de os ingen 623Skade; vore Skud paa 1 Geværs Distance med Kugler og Skraa gjorde en heldig Virkning paa Fienden, uagtet Mørket gjorde Skuddene noget usikkre. – Saaledes vedligeholdtes paa begge Sider en levende Ild i en Tid af 2½ Time, da det ene af de fiendtlige Skibe ophørte at skyde, og de begge ved Hjælp af en frisk Vind med fuldkommen Kjendskab søgte under vor Forfølgelse en halv Miil til Søes, da det begyndte at blæse op til friskere Kuling med temmelig Dyning. Vore Skuds heldige Virkning var synlig; den ene Brigs store Merseraa var nedskudt, Seilene gjennemborede af Kugler; den anden var jevnligen beskjæftiget med at have sine Baade forud under Boven. – Fra Landet kunde Skrigen og Hamren høres, og senere er fundet afskudte og udkastede Ting. Jeg beklager, at den friske Vind favoriserede Fienden i sin Flugt, da jeg ellers turde have haabet at blive Mester af de 2de Brigger med den liden Magt, jeg under Affairen havde at virke med. Af Maanedslieutn. C. Parnemann, som havde Forpost i Borøen, blev jeg underrettet om, at et fiendtligt Orlogsskib og en Kutterbrig var indløbet fra Søen igjennem Havesundet til Havnen Haven, hvor Fregatten Najaden og de 3de Orlogsbrigger, Laaland, Samsø og Kiel laae til Ankers, og at disse havde kappet deres Touge og var seilet øster efter under Fiendens Forfølgelse. Jeg lod mit udmattede Mandskab hvile lidt og søgte derpaa med min samlede Magt øster efter. Da jeg kom hen imod Lyngøer, hørtes en stærk Skyden, og da jeg kom udenfor Lyngøer Havn, saa jeg det fiendtlige Orlogsskib og Kutterbriggen styre til Søes med Force af Seil under Forfølgelse af Kanonfartøierne af Østerriisøers Afdeling. – I Lyngøer Havn saa jeg Fregatten Najadens sørgelige Skjebne. Mine Officerers og Mandskabs Forhold 624var efter Pligt; jeg vover derfor allerunderdanigst at anbefale dem D. M.s Naade.

Stationen Rævesand ved Arendal, den 10de Juli 1812.

Allerunderdanigst
Dietrichson,
Capitainlieutn. i Søetaten.


Endskjønt det smerter H. M. at have ved denne Leilighed mistet endeel af sine brave Officerer og Søfolk, saa har dog Allerhøistsamme med særdeles Velbehag atter modtaget et Beviis paa, at Hs. M.s Søkrigere ikke give deres Forfædre noget efter i Tapperhed og Mod, naar det kommer an paa at vise sig værdige deres Navn og at hævde Dannerflagets Ære, hvorfor Hs. M. har behaget at lade Capitain Holm i Særdeleshed, ligesom og Cheferne for de vedkommende kongelige Orlogsbrigger og Flotille-Afdelinger samt de øvrige Officerer og Mandskaber i Almindelighed, tilkjendegive sin allerhøieste Tilfredshed med deres ved disse Affairer udviiste Mod, Aandsnærværelse og udmærkede Tapperhed. Hvilket efter allerhøieste Befaling herved bekjendtgjøres.

Hovedqvarteret Frederiksberg Slot, den 17de Juli 1812.

F. Bülow,
Generalmajor, Kammerherre o.s.v.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.