Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Bilag No. XXIV

Hans Majestæt Kongen har under 20de October d. A. rescriberet som følger:

«Frederik den Sjette, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug i Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken og Oldenburg. Vor venlige Hilsen og hvad Vi ellers formedelst Slægtskab mere kjært og godt formaae, Høibaarne Fyrste, elskelige kjære Hr. Fætter. Paa Grund af det af Eders Kjærlighed til Os yttrede Ønske om Oprettelsen af en privat Laane- og Disconto-Casse for Kongeriget Norge til at fremme saavel dette Riges Forsyning med Korn, som dets Næringsveies Drivt, samt med Hensyn til det desangaaende indgivne Forslag, ville Vi naadigst have Eders Kjærlighed bemyndiget til at udstede en Indbydelse til de af Norges Indvaanere, hvis erkjendte Credit og Vederhæftighed kan forskaffe Indretningen almeen Tillid, for, som dens første Constituenter, at lægge Grunden dertil. Hovedformaalene og Grundreglene for denne Kongeriget Norges private Laane- og Disconto-Casse, samt de Forrettigheder Vi allernaadigst ville tilstaae den, ere følgende:

1.

Indretningens Hovedøiemed er:

1) Imod Sikkerhed af haandfaaet Pant, i saadanne Ting 633som ei staae Fare for at forringes eller tilintetgjøres, at bevilge Udlaan i egne Beviser, hvis Værdi er garanteret af Interessenterne, og
2) at discontere sikkre Vexler ligeledes, med sine egne Beviser, garanteret ved det af Interessenterne til Fond for Discontering stillede Hypothek.

2.

Som en paa Privates Credit grundet offentlig Indretning staaer den udelukkende under Interessentskabets Bestyrelse paa den Maade, som dette nærmere maatte bestemme. Dens Bestyrere og Betjente skulle under Eed forpligte sig til, at de efter deres bedste Indsigt ville med Troskab og Redelighed bestyre og forestaae dens Forretninger, samt forvalte dens Anliggender i nøieste Overensstemmelse med de af Interessentskabet foreskrevne Regler.

3.

I Renter for sine Udlaan kan Indretningen tage 6 Procent, naar l Procent deraf anvendes til Kornmagasiners Oprettelse og Vedligeholdelse i Norge. Discontopræmien er, ligesom ellers, vilkaarlig, men bekjendtgjøres offentligen til visse Tider.

4.

De Beviser eller Forskrivelser, som Indretningen, udsteder, kunne lyde paa Ihændehaveren, og altsaa gaae fra Haand til Haand uden Transport, de skulle lyde paa Sølv-Rigsbankdaler (18½ Rbdr. paa 1 Mark fiint Sølv Cøllnsk Vægt) eller paa anden rede Valuta, saasom Hamborger-Banco, Gylden, Pund Sterling; de skulle bære Renter, hvis Størrelse af Interessentskabet nærmere bestemmes, og kunne udfærdiges paa saadanne Summer, som dette finder passende; dog at Rentens 634minimum skal være 1/2 Skilling dagligen af 100 Rbdr. og dennes maximum 4 Rbdr. af 100 Rbdr. aarligen, hvorimellem Valget tilstaaes Interessentskabet selv.

5.

I Følge Fundationen for Rigsbanken dens 1 og 4 §§ kunne disse Beviser ikke gaae og gjælde som tvunget Betalingsmiddel, og heller ikke som saadant antages ved vore Skatter og Afgifter. Derimod ville Vi nærmere være betænkt paa, under hvilke Vilkaar de kunne anvendes i Afbetalinger paa anden Gjæld til Os. Imellem Mand og Mand gaae disse Beviser saaledes, som Vedkommende sig derom kunne og ville forene.

6.

Da denne Casses Udbetalinger skee i Interessentskabets egne Beviser, saa er dette ikke forbundet til at modtage i Betaling af Renter og udlaante Capitaler andre end bemeldte dets egne Beviser.

7.

Alt hvad Indretningens Debitorer upaaanket have overgivet til samme som haandfaaet Pant, og er taget under dens Lukke, skal fra det Øieblik af ikke kunne den fravendes enten formedelst Mangel af Hjemmel eller formedelst nogen Confiskations Paastand eller Fordring, af hvad Navn nævnes kan, men det skal være og forblive Indretningen til ufeilbar Sikkerhed for dens Krav. Dog har den at iagttage, at de Varer, hvorpaa Oplag er tilstaaet eller tilstaaes, ikke paa anden Maade af Nogen kunne eller maae pantsættes, end at de crediterte Toldog Consumtions- og andre dermed forbundne Afgifter hæfte paa disse Varer, og bør af dem, uden al Forevending, forlods udredes. I øvrigt skal ikke nogen foregaaende Pantsættelse almindelig eller speciel, eller nogen anden hvilkensomhelst Handling, 635som kunde gjøre en Person inhabil til at give Indretningen den til samme overleverte Sikkerhed, komme i nogen Betragtning til at formindske Indretningens Ret, naar denne ikke desangaaende har erholdt speciel Underretning, hvilken i Tilfælde aarlig bør gjentages, saalænge den skal blive i Kraft.

8.

Endskjønt de Varer, hvilke i Eierens egne eller leiede Pakhuse, som stillet Pant, tages under Indretningens Laas, ei mindre end de, som maatte være indleverte i Indretningens egen Forvaring, i alle andre Tilfælde bør betragtes som haandfaaet Pant efter Loven, skal dog Lovens 5 – 7 – 1 ikke, hvis de ved ulykkelig Hændelse maatte forkomme, være hinderlig i Indretningens Ret mod Debitor efter hans indgivne Forskrivelse.

9.

Ingen Moratorier (om saadanne nogensinde gives) Protectorier eller deslige Befrielser af hvad Navn nævnes kan, skulle nogensinde, med mindre Indretningens Bestyrelse dertil har givet udtrykkelig Samtykke, gjælde mod dens Fordringer, eller hindre disses Inddrivelse hos hvem det end maatte være.

10.

Det skal være Indretningen tilladt til dens Forskrivelser, Beviser, Bøger, Assignationer, samt i alle de Forretninger, som fra den og i dens Navn, eller imellem dens Interessenter indbyrdes, Kassens Anliggender vedkommende, afhandles og udfærdiges, at bruge ustemplet Papiir. Ligeledes maae de Forskrivelser, hvorved Noget overleveres Indretningen til haandfaaet Pant, udstedes paa ustemplet Papiir.

63611.

Naar Indretningen har gjort Udlaan imod haandfaaet Pant, og den udlaante Sum ikke til bestemt Tid betales tilbage, eller Laanet ikke, hvis Bestyrelsen det tjenligt eragter, fornyes eller forlænges, da skal Indretningen være berettiget til, uden foregaaende Dom eller Indførsel, at lade, paa hvad Sted den finder beleiligst, holde Auction over det, som til den saaledes til haandfaaet Pant forstrevet og overleveret er, og ikke til rette Tid er indfriet. Det skal være Indretningen overladt, naar den saadan Auction vil foretage, kun at derom 4 Uger tilforn i de offentlige Tidender advares, og at Auctionen, hvis Debitor endda ikke indfinder sig, bekjendtgjøres 8 Dage iforveien, baade i de offentlige Tidender og ved Placater, som der, hvor Bestyrelsen befinder sig, opslaaes til Alles Efterretning. Imod saadan Omgang og Panternes Bortsælgelse skal Ingen have Noget at indvende, og Vedkommende skulle være forpligtede til, Indretningens i forbemeldte Anledning udgivne Beviser eller Recipisser ufortøvet til Cassation at indlevere, eller og saadanne Beviser bør være magtesløse hvor og hos hvem de siden maatte findes. Beløbe Panterne sig ved Auctionen høiere end det Indretningen (de tilbagestaaende Renter samt Auctions- og andre Omkostninger indbefattede) har tilgode, da betales det Overskydende Debitor tilbage. Men skulde det Bortsolgte derimod ikke tilstrække til skadesløs Betaling for Indretningen, da bliver det Manglende af Debitor at tilsvare, og nægter han mindelig Betaling derfor, kan han søges ved Lands Lov og Ret.

12.

Pantsættes Obligationer eller andre Forskrivelser til Indretningen, og de ikke til bestemt Tid indløses eller Forlængelse for Laanet erholdes, da skal Indretningen være berettiget til, 637ei alene saaledes som i forrige § nævnt er, at stille de pantsatte Forskrivelser til offentlig Auction, men og, uden foregaaende Dom, blot ifølge Pantereverser at søge sin Betaling efter de bemeldte Forskrivelser, og ligesom det da skal staae Indretningen frit for, at tiltale sin Debitor først eller sidst, saa bør denne, naar Pantet først tiltroedes, dog i alle Tilfælde holde Indretningen skadesløs.

13.

Interessenterne forbinde sig til, et vist Antal Aar, som de nærmere bestemme, ikke at opsige deres Garanti, i andet Fald vedbliver enhver Interessents Forpligt indtil 2 Aar efter hans Død, eller efter at han ved 2 Aars Opsigelse lovligen har løskyndiget samme, i hvilken Mellemtid Bestyrelsen skal sørge for, at inddrage et til den opsagte Garanti forholdsmæssigt Antal af Indretningens i Omløb satte Beviser.

14.

De ved dette Rescript allernaadigst tilsagte Friheder, Retligheder og Benaadninger, skulle være gjældende indtil 3 Aar efter Freden med Storbrittanien, henimod hvilken Tids Forløb det skal være Interessentskabet forbeholdt om deres Forlængelse at indkomme med allerunderdanigste Begjæring, hvilken Vi da, efter Omstændighederne, ville tage i Betragtning.

15.

Naar Interessentskabet har valgt en Bestyrelse, har denne at forfatte en Convention, der skal tjene til Rettesnor for Indretningen i det Hele og i dens enkelte Dele, og hvori i Særdeleshed tydeligen bør forklares, naar og hvorledes Interessentskabet vil forbinde sig til at indløse de Beviser, som Indretningen sætter i Omløb. Skulde Interessentskabet paa en saadan Convention attraae Vor yderligere Stadfæstelse, kan 638samme, forsaavidt Conventionen er overeensstemmende med de foranførte Regler, ventes; ligesom Vi ogsaa ville finde en Glæde i at understøtte Indretningen paa anden Maade, naar saadant til dens Tarv maatte behøves, og det iøvrigt maatte stemme med Bankens Indretning og det almindelige Vel. Derefter Eders Kjærlighed Eder underdanigst haver at rette, og det Fornødne at foranstalte. Vi forblive Eders Kjærlighed med al Kongelig Raade stedse tilgedan og bevaagen.

Skrevet paa Vor Slot Frederiksberg den 20de Octbr. 1813.

Frederik R.

(L. S. R.)

Kaas.

Cold. Bülow. Monrad. Ørsted. Berner. Lassen.

Bentley.


Til
Statholderen i Norge, Hans Høihed, Christian Frederik, Prinds til Danmark og Norge, Ridder af Elephanten p. P., angaaende Oprettelsen af en privat Laaneog Disconto-Kasse for Kongeriget Norge.»

Norges Handlende, Brugseiere og bemidlede Indvaanere ville gjennem denne velgjørende Indretning see deres nu henliggende Beholdninger af Landets tilvirkede Producter frugtbringende, og derved gives Midler til fortsat Virksomhed, gavnlig for flere Næringsveie, som dermed staae i Forbindelse.

Indretningen kan vente samme Tillid, som de Individier besidde, paa hvis Garanti den bygges; forenede ville de kunne virke end kraftigere til Landets Tarv.

639Dens Bevisers Værdi kan sikkres ved Indretningen selv; den Værd, som haandfaaet Pant eller sikkre Vexler, for hvilke de ere udtællede, giver dem, vil end forøges ved Garantien, idet det bliver til Interessenterne at fastsætte, hvor stor Masse af Beviser, i Forhold til den hele garanterede Sum, der bør udgives. Naar til Exempel der ikkun udlaanes til 2/3 Deel af Pantets Værd, og Seddelmassen i det Hele ei tør overstige? Part af den garanterede Sum, hvorpaa Laane-Kassen er bygget, da vil vel ingen Tvivl opstaae om Bevisernes fuldkomne Værd.

Det vil afhænge af enhver Constituent, for hvilken Sum han vil tegne sin Garanti; den vil kunne tegnes saavel for Udlaan alene, som for Discontering alene, eller for begge Dele tillige. Over Gevinst og Tab, saavel ved Udlaan som ved Discontering kan holdes særskilte Coutoer, og den rene Gevinst paa hver af disse, efter Fradrag af den fastsatte 1 pCt. til Kornmagasiners Oprettelse og Vedligeholdelse i Norges 4 Stifter, deles imellem samtlige Interessenter i Forhold til den Sum, Enhver har garanteret for.

Dette vigtige Formaal, saaledes at skabe en Fond til Nationens Betryggelse mod Hungersnød vil ogsaa af Nordmænd paaskjønnes, og være en væsentlig Opfordring for Fædrelandsvenner til at deeltage i Indretningen.

Ved selvvalgte Bestyrelser i hvert Stift under en Generaldirection i Christiania, vil Indretningen kunne komme enhver Egn i Riget til Gavn saaledes som Kassens Constituenter ved dens Grundligning, og dens Embedsmand ved fremtidig Benyttelse vil vide at benytte Hans Majestæts landsfaderlige Hensigter til Bedste for sine kjære og troe Undersaatter.

640

For at grundlægge denne for Riget saa gavnlige Indretning, indbydes Brugseier Ridder Jacob Aall at samles med de øvrige første Constituenter af Kongeriget Norges private Laane- og Disconto-Kasse, den 15de Decbr. 1813 og følgende Dage, i Stiftsgaarden i Christiania, og vil, næst at bestemme Grundtrækkene af Indretningens videre Organisation, Commissairer kunne vælges, til hvilke det overdrages, at sætte Kassen i Virksomhed, overensstemmende med de tagne Beslutninger; ligesom det ogsaa vil paaligge Constituenterne, at indbyde flere af deres agtbare Medborgere til at være Kassens Interessenter, eller i deres Samfund at optage hvem der attraaer saadant, og ved Stemmeflerhed antages.

De ville saaledes, saafremt De antager Indbydelsen, enten personlig møde, eller lade møde paa bestemt Tid og Sted, hvorom jeg ønsker forud at underrettes.

Statholderskabet i Norge, Christiania den 17de Novbr. 1813.

Christian Frederik.

v. Holten.

Til
Brugseier Ridder Jacob Aall
Næs Jernværk.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.