Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Bilag No. XXV

Uddrag af de Artikler i Kielertractaten, som angaae Norge og staae i Forbindelse med Norges Overdragelse til Sverige.

4de Artikel. H. M. Kongen af Danmark frasiger sig saavel for sig selv, som for sine Efterfølgere til Tronen og til 641Kongeriget Danmark uigjenkaldeligen og for bestandig til Fordeel for H. M. Kongen af Sverige og for hans Efterfølgere til Tronen og Kongeriget Sverige, alle sine Rettigheder og Adkomster til Kongeriget Norge, nemlig til de her opregnede Bispedømmer og Stifter: Christiansand, Bergen, Agershuus og Trondhjem med Nordlandene og Finmarken lige til Grændsen af det russiske Rige. Disse Bispedømmer, Stifter og Provindser, der udgjøre Kongeriget Norge tilligemed alle Indvaanere, Byer, Havne, Fæstninger, Landsbyer og Øer paa alle Kyster af dette Kongerige saavelsom de tilhørende Besiddelser – Grønland, Færøerne og Island deri ikke indbegrebne – ligesom alle Forrettigheder, Rettigheder og Fordele, skulle for Fremtiden tilhøre H. M. K. af Sverige med fuld Ejendomsret og Souverainitet, og danne et Kongerige forenet med det svenske. Til den Ende lover og forpligter H. M. K. af Danmark sig paa den høitideligske og meest forbindende Maade, saavel for sig som sine Efterfølgere og for hele Kongeriget Danmark, til aldrig at gjøre nogen directe eller indirecte Fordring paa Kongeriget Norge, eller nogen af dets Bispedømmer, Stifter, Øer eller Landstrækninger, hvis Indbyggere alle ere ved og i Kraft af nærværende Afstaaelse løste fra den Hyldings- og Troskabsed som de have svoret Kongen af Danmarks Krone.

5te Artikel. H. M. K. af Sverige forpligter sig paa den formeligste og meest forbindende Maade til at lade Indvaanerne af Kongeriget Norge og dets tilhørende Dele beholde Nydelsen af deres Love, Fritagelser, Rettigheder, Friheder og Privilegier, saadanne som de ere for nærværende Tid.

6te Artikel. Da det hele Beløb af det danske Monarkies Gjæld hefter ligesaavel paa Kongeriget Norge, som paa de øvrige Dele af Staten, forbinder H. M. K. af Sverige sig i 642sin Egenskab af Kongeriget Norges Souverain til at paatage sig en Deel af samme, der svarer til Norges Folkemængde og Indtægtskilder i Forhold til Danmarks. – Ved offentlig Gjæld forstaaes den, som Danmark har gjort saavel i Udlandet, som indenrigsk. Denne sidste bestaaer af Kongelige og Statsobligationer, og i Massen af Bancosedler og andre repræsentative Papirer, udgivne ifølge kongelig Autorisation, som nu findes i Omløb i de to Kongeriger. Det nøiagtige Beløb af denne Gjæld den første Januar Eet Tusinde Otte Hundrede og Fjorten skal bestemmes af Commissarier, som begge Regjeringer til den Ende skulle udnævne, for at gjøre en rigtig Fordeling af samme, grundet paa Norges og Danmarks gjensidige Folkemængde og Indtægtskilder. Disse Commissarier skulle samles i Kjøbenhavn inden een Maaned efter Udvexlingen af nærværende Tractats Ratificationer. De skulle saa hastig som muligt ende deres Arbeide, og i det seneste inden Udgangen af dette Aar. Dog maa derved forstaaes, at H. M. K. af Sverige i sin Egenskab af Kongeriget Norges Souverain, ikke skal tage Deel i Garantien af anden Gjæld end den, som ovenfor er omtalt, der tilhører Kongeriget Danmark i Almindelighed, og til hvis Afbetaling alle Dele af dette Kongerige før Norges Aftrædelse burde bidrage.

13de Artikel. Da H. M. K. af Sverige vil, forsaavidt det beroer paa ham, bidrage til at H. M. K. af Danmark erholder Skadesløsholdelse for Afstaaelsen af Kongeriget Norge, og da H. M. K. af Sverige har givet en tydelig Prøve derpaa ved Afstaaelsen af svensk Pommern og Øen Rügen, saa forpligtes han til at anvende sin bona officia hos sine Allierede, ligesom de Midler, der ere i hans Magt, for ved en almindelig 643Fred fremdeles at forskaffe H. M. K. af Danmark passende Skadesløsholdelse for Kongeriget Norge.

15de Artikels 5te Punkt indeholder: at de svenske Tropper skulle umiddelbar efter nærværende Tractats Underskrift gaae ind i Norge og besætte de derværende Pladse. H. M. K. af Danmark forbinder sig i denne Hensigt at give de fornødne Befalinger paa den Maade, som nøiere er bestemt i følgende Artikel.

16de Artikel. For at lette Udførelsen af foregaaende Artikel forpligte H. M. K. af Danmark og H. M. K. af Sverige sig gjensidigen paa den meest forbindende Maade til strax efter nærværende Tractats Underskrift at udstede Proclamationer til Indvaanerne af de fra begge Sider afstaaede Lande, og underrette dem om den Forandring, som er foregaaet i deres Stilling, løst dem fra deres Troskabsed, og indbyde dem til med Rolighed at modtage deres nye Souverainers Tropper, som maatte komme i deres Land. De tvende høie contraherende Magter skulle til samme Tid give de fornødne Befalinger til de gjensidige civile saavelsom militaire Autoriteter med Hensyn til Overgivelsen af Fæstningerne og de faste Pladse af Arsenalerne eller andre militaire Etablissementer i hvilket som helst Navn eller Egenskab; ligeledes af Kronens Eiendomme og Tilliggende uden nogen Undtagelse, og saaledes at det afstaaede Land gaaer roligen og ganske over under den nye Souverains Herredømme. De høie contraherende Magter skulle umiddelbar tilbagekalde fra de afstaaede Lande deres Generalgouverneurer og andre offentlige Embedsmænd, som ikke ville beslutte sig til at forblive under den nye Regjering, og skulle i Almindelighed tage de meest passende Forholdsregler, som staae i deres Magt 644for at forekomme al Forhaling i Udførelsen, og Brud paa Bestemmelsen i nærværende Tractat.

17de Artikel handler om Krigsfangernes Udvexling.

26de Artikel. Da de Lande, der i Kraft af nærværende Tractat forenes med Kongeriget Danmark og Sverige, ere bundne til deres fordums Moderlande ved Handelsforbindelser, som en lang Sædvane, Naboskab og gjensidig Trang have gjort næsten uundværlige, saa have de høie contraherende Magter, besjelede af det Ønske at vedligeholde disse Midler til gjensidig Fordeel for deres Undersaatter, indgaaet, strax at skride til Afslutningen af en Handelstractat mellem begge Lande. Imidlertid ere de tvende høie contraherende Magter blevne enige om, i Løbet af et Aar at vedligeholde de nu mellem Danmark og Norge, og Pommeren og Sverige tilværende Handelsforhold, dette Aar at regne fra Udvexlingen af nærværende Tractats Ratifikationer.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.