Bilag No. XXVI

«Rygtet om Norges Sønderrivelse fra Danmark og Forening med Sverige har ogsaa naaet denne Deel af Landet, og jeg tillader mig i den Anledning at bekjende min politiske Tro for en Mand, hvis Indflydelse paa Fædrelandet har saa megen Betydning, og paa hvis Godhed og Venskab for mig jeg har modtaget saa mange Prøver.

Jeg er ikke Herre over mine egne Følelser, og jeg kan ikke dølge den dybe Vemod, som denne ulykkelige Katastrophe forvolder mig. Jeg betragter Skilsmissen fra Danmark som Tabet af en gammel og elsket Ven, og jeg troer endog at herefter 645intet Politisk kan indtræffe, der kan opvække min Deeltagelse som hidtil. Med Ringeagt maatte jeg betragte hver den norske Mand, hvis Hjerte ikke bløder ved denne Skilsmisse. – Men i Begivenheder som denne bør Lidenskaberne tie, og Hjertets Følelser beherskes af Fornuftens Stemme. Nationens Tarv, og ikke bløde egoistiske Følelser bør bestemme fornuftige og retskafne Borgeres Skridt, og de bør lukke deres Øren for deres Declamationer, som deels lade sig henrive af Øieblikkets voldsomme Indtryk, deels i deres Iver ville indbilde os, at de elske Norge meer end Nordmænd. Hovedspørgsmaalet er: kan og bør Norge modsætte sig Norges af dets Konge selv vedtagne Forening med Sverige? – Jeg er for lidet Krigsmand til at beregne den militaire Styrke, som behøves for at understøtte vor Uafhængighed, naar vi vare forladte af den hele øvrige Verden; men jeg er for meget dagligen Vidne til de Lidelser, som Brødmangel forvolder de ringere Stænder til at troe, at Nationen kunde udholde den nærværende Gjenvordighed i det Tidspunkt, som behøves for at afværge Undertvingelse. Forgjæves smigrer man sig, efter min Formening, med det Haab, at England vil være en rolig Tilskuer af denne Feide. Striden med Napoleon er ikke udfegtet, og forinden denne Løve er fældet, vove de Allierede ikke at bortfjærne en betydelig Hær og en stor General. Alle Englands Skridt i de senere Aar vise, at det har bestemt Norges Opoffrelse for at vinde den svenske Helt, og det vil upaatvivleligen tage meer Hensyn til Øieblikkets Interesse end til fjærne i Fremtiden skjulte Følger af den nye Forbindelse. Norges Kornfart vil saaledes vorde omspændt af de samme Krydsere som tilforn, og Danmarks Villie til at afsende Korn vil vorde svækket.

646Norge er angerløs ved denne Statsomvæltning og har ved ingen Brøde fremledt den. I disse Krigens 7 rædselfulde Aar har Menigmand taalmodigen baaret alle de Gjenvordigheder, som ledsagede dem. Dets Soldater fægtede med Mod og Held mod den indtrængende Fiende, og fulgte villigen den Fane, som reistes mod Sverige. Norges Handelsstand har viist sig som rolige, Statsforfatningen opoffrede men virksomme Borgere. Over det hele Land er Tonen mere klynkende end bebrejdende, og ikke et oprørsk Ord høres paa Nordmandens Læber. Det falder altsaa uden Brøde, overgivet af sin egen Konge. Mig tilkommer det ikke at gaae i Rette med Kongen, som uden Sværdslag opoffrede en tro ham hengiven Nation; men paa denne Maade bortskjænket eller borttusket er Norge berettiget til at sørge for sin Lyksalighed.Vi have ovenfor seet, at Brevskriverens Klage her er ubeføiet. Norge faldt ikke af Danmarks Hænder uden Sværdslag. Dette opoffrede sine Krigeres Blod og sine Finantsers sidste Kraft paa at forsvare Norge i Holsteen, og dette Forsvar udførtes i det mindste ligesaa hæderligen, som Norges Kamp for sin Selvstændighed. Men om denne Krig i Holsteen, vidste man i Norge paa den Tid Lidet. Det bør efter mit Begreb ikke fægte for et Phantom, for Fortsættelsen af et Forbund, hvis Opløsning er bestemt af de mægtigste europæiske Stater, i hvis Vold Norge fra flere Sider betragtet maa ansees for at være. Det bør bevare den physiske Kraft, som det har tilbage for at understøtte sin moralske Frihed, og for at gjøre den nye Forbindelse gavnlig for Nationen, og værdig dets Indbyggeres Ædelmod. – Vor Constitution bliver ny; den bør undgaae de Feil, hvormed den gamle var beheftet. Himlen indgyde den svenske Bestyrelse den Godhed og de 647Følelser for os, hvorpaa den danske Regjering har givet os saa mange Prøver, og jeg tilstaaer, at vi have Meget at vente af den svenske Regjerings Klogskab, og en ny Konstitutions Hensigtsmæssighed.

Men hvor er den Mand, som skal indlede disse Underhandlinger, og frembringe denne heldige Katastrophe?Man vidste dengang i Norge, at Christian Frederik var af Frederik den Sjette kaldt fra sin Post tilbage til Danmark, men man vidste endnu ikke, at han havde taget den ædelmodige Beslutning at dele Skjebne med Norge.Jeg tilstaaer, D. H., at mine Øine ere stadigen henvendte paa Grev Wedel. Hans lyse Hoved, hans varme Følelser for Norge, hans Bekjendtskaber og Forbindelser i Sverige, hans personlige Egenskaber som Sendemand, berettiger Nationen til de høieste Forventninger. Alder, Erfaring og Uddannelse har i den senere Tid formildet det Lidenskabelige i hans Charakteer, og gjort ham langt mere skikket til denne Rolle, end for nogle Aar tilbage. Gid han var i Norge, og gid Norges Skjebne maatte lægges i hans Haand, som dets Organ for den svenske Regjering. – Min egen Beslutning er taget – – – – – –.De paafølgende Linier ere fortrolige Meddelelser, som ingen Interesse kunne have for Læserne. Den tilkommende Tid er det forbeholdent at oplyse, om den svenske Bestyrelse vil gjøre sig værdig den ædle norske Nations Hengivenhed, og vore Børn kunne maaskee nære Følelser, som ei findes i vor Barm.

Jeg kan ikke slutte denne lange Epistel uden at bekjende den Harme jeg har følt over det i Bladet «Tiden» indførte svulstige Avertissement. Bladet kom i mine Hænder uden at blive ledsaget af private Breve. En ubeskrivelig Glæde gik 648igjennem mit hele Væsen, og hvor ofte jeg gjennemlæste det, fandt jeg ikke Andet end Stof til Glæde og Haab om en fordeelagtig Fred. Men efter faa Timer bragte en Ven fra Arendal mig den rette Sammenhæng, og denne Omvexling af Følelser gjorde et Indtryk paa mig, som jeg seent forvinder og aldrig forglemmer.»

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.