Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Bilag No. XXVIII

Uddrag af Venturinis Chronik des 19ten Zahrhunderts 11ter Band, Pag. 694.

Allerede havde man udbredt Rygter om at Prindsen vilde lade sig krone i Domkirken i Trondhjem og sætte Kronen med uindskrænket Souverainitet paa sit Hoved, og allerede forberedte Mange sig paa at bekjæmpe hiin Souverainitet, da Prindsen kom tilbage til Eidsvold.

Professor Sverdrup begav sig til ham, og talte med saa megen Varme og Energi, at Prindsen omsider gik ind i hans Ideer: at give Nationen en fri Forfatning. Den følgende Dag – 16de Februar – traadte Prindsen ind i Forsamlingen, 651som bestod af Generalmajor Harthausen o.s.v. Han spurgte disse Mænd, om de havde gjort andre Erfaringer om Folkestemningen i deres Virkekreds, end den han selv paa sin Reise havde gjort? Svaret lød eenstemmigen derhen: at der efter deres Formening kun herskede een Villie: «ikke at blive forenet med Sverige.»

Carsten Anker var derhos af den Mening, at kun ved at bevare den hidtil gjældende Regjeringsform kunde Anarchi forebygges; at Norge i Følge Kongeloven tilfaldt, efter Frederik den VItes Tronfrasigelse, ipso facto Prindsen, og at Sammenkaldelse af en Nationalforsamling kunde blive høist farlig, og give de svenske Intriger frit Spillerum. Sverdrup, Sommerhjelm (?) og Rosenkrantz bekjæmpede disse Anskuelser og paastode, at den tilkommende Statsform kun af en Folke-Deputation retmæssigen kunde bestemmes. Desuden var den Krone, som Folkets Kjærlighed og Tillid useilbar vilde tilbyde Prindsen, visseligen langt at foretrække en arvet. Prindsen istemte selv denne Yttring, idet han erklærede: Han vilde ikke grunde sin Magt paa Rettigheder, som kunde drages i Tvivl af Nationen; han vilde meget mere under Titel af Regent saalænge paatage sig Regjeringens øverste Styrelse, indtil Nationen anderledes kunde bestemmme – – –.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.