Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Bilag No. XXIX

Instrux for C. A.

1. Ved Din Ankomst til London haver Du strax at opspørge Skibslejlighed til Norge, for med samme ufortøvet at melde mig Din Ankomst.
2. Ved og hos Dine Bekjendtskaber maa Du øieblikkelig skaffe Dig Efterretning om Lord Castlereagh er paa Continenten eller tilstede. I første Fald, hvem der har Portefeuillen.
3. Underhaanden maa Du ved Dine Venner erkyndige Dig om Du uden Vanskelighed kan faae Ministeren i Tale, og overlader jeg til Din Conduite, hvad enten Samtalen 656skal skee med Hemmelighed og paa tredie Sted, eller paa ordentlig Maade.
4. Under alle Omstændigheder maa Du anbringe mit Brev til Lord Castlereagh og Dit Ærende. Dette maa bestaae i at berette hvad her er foregaaet, den ufravigelige Beslutning, aldrig at blive svensk, i at skildre de usalige Følger af ethvert Forsøg i saa Henseende, hvorved Sverige selv ikke blev tjent, og at det i al Fald maatte være let for de Allierede at skaffe Sverige selv samme Skadesløsholdelse, som var tiltænkt K. af Danmark. Overalt maatte Du søge at bringe det engelske Ministerium til at mediere Sagen med Sverige, og at bevirke et Møde i Sverige, eller hvor England vil, under engelsk Præsidium, af svenske og norske Commissairer, i Hensyn til Fred og god Forstaaelse imellem disse Magter, da jeg er villig til at afslutte baade en politisk og Handelstractat med Sverige (saaledes, at Grændserne i Krigstilfælde gjensidigen sikkres, men uden at Tropper stilles til fælles Hjælp.) Vilde England af Venskab for Sverige baade selv garantere og formaae Rusland ligeledes til at indgaae Garanti for denne Fredstractat, da har jeg saameget mindre Noget derimod, som denne Garanti da maatte tjene til begge Parters Betryggelse.
5. Med England selv maa Du forsikkre Ministeren i mit Navn, at jeg oprigtig ønsker at indgaae den nøieste Forbindelse, især Handelstractat. Skulde Du under Conferencerne finde den fornødne Grad af Velvillighed, da lad dem kun forstaae, at jeg muligen kunde være sindet at tilstaae dem et Nederlag af alle Handelsvarer i Christiansand paa samme Vilkaar, som Oplaget er tilstaaet i Gothenborg; men dette 657Tilbud maa skee i et klogt øieblik, navnlig, naar Du har faaet Ministeren til at balancere, og Du da troer, at et saadant Tilbud skulde kunne virke Bestemmelse. (Naar Pontocorvo skildres med de rette Farver, vil det maaskee være iøinefaldende, at Englænderne kunne stole mere paa os, end paa ham.)
6. Naar Konversationerne udvikle sig, maa mit Brev til Prindsregenten opvises. Megen Agtpaagivenhed maa da haves paa Ministerens Udladelser i Hensyn til sammes Overleverelse. Det vilde være et ufordeelagtigt Tegn, om man aldeles modsatte sig samme, og ethvert passeligt og virkende Argument maatte da anbringes for at hæve Vanskelighederne; men heller end at give Anledning til nogen Misforstaaelse eller Kulde, tillader jeg Dig at renoncere paa det Ønske, jeg haver, at Du selv maatte overlevere det til H. K. Høihed, naar Ministeren lover Dig at ville gjøre det. Skulde endog dette nægtes, da tillader jeg Dig at forevise ham den Gjenpart af Brevet, som jeg herved overleverer Dig, paa det han deraf kan see, at Indholden, skjønt noget mere udviklet, er den samme, som det jeg har skrevet til Ministeren. Skulde han desuagtet bestemt nægte at modtage Brevet til Prindsregenten, da maa Du med den største Klogskab og med en fornuftig god Lune blot udlade Dig med, at Du vil for det Første ansee Ministerens Yttringer som et Raad, han giver Dig, ei at paastaae Overleverelsen strax, men beholde det til et beqvemmere Øieblik, og spøgende udlade Dig med, at Du ei tvivlede paa, at det jo længer hen blev modtaget, og imidlertid fortsætte Konversationen uden nogen tilsyneladende Fortrydelse eller Mistillid.
6587. Hvad Du i Din Tale eller Samtale fornemmelig troer at faae oplyst, er dette: om England oprigtigen ønsker at see Norge forenet med og under Sverige, og om man til den Ende vilde bruge voldsomme Midler. Til disse regner jeg fornemmelig Fornyelse af Kaperierne, og Udsultnings-systemet, ved hvilket Farten til Norge skulde besværes eller hindres. Hvad Du til Afværgelse af dette Onde kan paahitte, overlades til Din Conduite.
8. Det forstaaer sig, at en skriftlig Forsikkring om Englands fredelige Disposition i denne Henseende vilde være af yderste Vigtighed; men da dette ikke er at vente, saa gjælder det at kunne paa en eller anden Maade forsikkre sig om Englands passive Forhold, saafremt noget Fiendligt skulde opstaae imellem Norge og Sverige. Hvad der er anført under § 4, bliver altid Hovedsagen.
9. Saafremt Englands Forhold til Pontocorvo endnu er saa bindende og betænkeligt, at Ministeren ikke tør uden megen Forsigtighed indlade sig med Dig, da har jeg Intet imod, at Du samtykker i hemmelige Møder med ham, for ikke at opvække den franskeSkal maaskee være svenske. Envoyés Opmærksomhed. Til den Ende maa Du søge at undgaae alt det i Din personlige Opførsel, der kunde falde i Øinene. Dersom Ministeren derimod ikke undslaaer sig for at see Dig hos sig, ikke heller tager i Betænkning at sende Dig noget Bud, og at skrive Dig Sedler til, da maa Din Stilling og Dit hele Væsen blive saadanne, som kan passe sig for min Udsending. (Brevet til Prindsregenten maa endeligen i hans Hænder, maaskee den ved Brevet til Hertugen af Glocester aabnede Canal kan hjælpe, naar det Andet glipper.)
65910. Skulde det endeligen være nødvendigt at underhandle med Lord Castlereagh personlig, da er Du ogsaa bemyndiget til at afreise til ham paa Fastlandet, forsynet, som jeg vil haabe, med Anbefalingsbreve fra de øvrige engelske Ministre. Da skal Din Broder strax afløse Dig i England, naar Du først har anmeldt ham, og jeg underrettes om, at han vil kunne gavne der. (Overhoved haver Du herved Ordre til Din Tilbagerejse, naar de fredelige Forhold ere knyttede.)
11. De norske Fanger i England, som frigives en masse, maa Du have Omsorg for, at de saavidt muligt paa Kornskibe eller andre Fartøjer naae hertil, og at deres Gjæld opgjøres og betales. Hornemann er den Mand, Du henvender Dig til i denne Henseende. Lieutenant Sneedorf, som følger med til Din Tjeneste, kan som Commissair for de frigivne Fanger føre dem her tilbage, hvis Du ingen Anledning finder til forinden at sende ham hertil.
12. En Paquetfart med Christiansand maatte ønskes etableret.
13. Ved at bekjendtgjøre for Private Vilkaarene for Korntilførselen til Norge, maa disse opmuntres til at forsyne os. De maatte kunne drive en fordeelagtig Handel paa Norge ved at tilføre os Korn fra Danmark og Østersøen, og igjen at udføre norske Producter. Du erklærer, at af Planker tillades ikke Udførsel, uden at Korn eller Fødemidler forinden er indført. De enkelte Skibe, der maatte ankomme med Planker, ere meddeelte specielle Tilladelser, fordi Rhederne forinden have indført Korn. – I fredeligt Forhold med England var det væsentligt, at Tolden paa Planker nedsættes.
66014. Alt hvad her er bekjendtgjort, maa løses i de engelske offentlige Blade, og Folket stemmes til vores Fordeel, saa at Parlamentet kan gjenlyde deraf.
15. Skulde, som Gud forbyde, Haabet til Englands Bistand glippe, da maa Du skildre Ministeren, hvad Følgerne vil være af at overlade et Folk saa ufortjent til Fortvivlelse; den første Lov for os bliver da den blodigste Hevn over Sverige, og over hver dets Ven, – men Haabet til at England indseer sin Uret imod os, maa aldrig vige fra Dig, men indtil sidste Øieblik yttres, ligesom vort Ønske til Fred er uforanderligt.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.