Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Bilag No. VI

Skrivelse fra Paris til Stockholm,
(fra den svenske Minister ved det franske Hof)
den 4de Decbr. 1809.

Tvende Partier have dannet sig om Keiseren og ere i Strid med hinanden angaaende Sveriges Anliggender. Det ene vil understøtte Frankriges gamle politiske System med Hensyn til Norden; det er i Fortvivlelse over hvad der er passeret; det føler altfor vel den Magt, som Rusland har faaet ved den forrige Konges Adfærd mod samme, og hvis Resultater ere ligesaa 495aabenbart uheldige, som de ere vanskelige at rette; det ønsker at gjøre Alt for at sætte Sverige i en Ligevægts-Tilstand mod Rusland, og gjør sig endog let fortrolig med vore Planer med Hensyn til Norge. Det andet Parti har kastet sig paa Danmarks Side, det har udklækket Ideen om dette Kongeriges Forening med Sverige, men under Kongen af Danmarks Souverainitet, og har ikke manglet at gjøre denne Forening gjældende, som det eneste Middel til at danne en militair Magt mod England. Marskalk Hertug af Friaul og Hertugen af Bassano (Maret), Keiserens Yndlinger, ere aabenbart paa Sveriges Parti, og Prindsen af Benevento, endskjønt Marskalkens Fiende, er altfor stor Politiker til at bestride denne Mening. Hr. de Dreyer, Danmarks Minister og Senior i det diplomatiske Corps, der nyder megen Agtelse formedelst de væsentlige Tjenester, som han gjorde mange Folk under Revolutionens Storme, er Sjælen i det andet Parti, og har skaffet sig forskjellige Personers Stemmer ved Hoffet og Armeen. Næsten alle Damer, som hverken elske Keiseren eller Revolutionen i Sverige, ere det sidste Parti hengivne, og der er intet Land i Verden, hvor Damernes Mening saa let blive Mændenes som i Frankrige. Hr. de Dahlberg har nyligen sagt mig, at uagtet det ringe Haab, som det danske Parti endnu nærede, maatte man ikke være aldeles uden Frygt, men handle conseqvent, med Iver og Forsigtighed. Han anbefaler den dybeste Hemmelighed.

Jeg føler let, at Hertugen af Friauls Hjælp ikke er nok til at tilintetgjøre en Intrigue af den Slags med saa mange Forgreninger, fordi hans Stilling hos Keiseren gjør ham mere skikket til en personlig og detailleret Fortrolighed, end til store politiske Combinationer, hvori han ikke gjerne vil indlade sig. 496Jeg anseer det derfor nødvendigt at søge nogen Forbindelse med Hertugen af Bassano (Mavet), der elskes ligesaa høit af Keiseren, men i Følge sin Stilling er meer i Stand til at tage Deel i de egentlige saakaldte Affairer end Hr. de Friaul. Sagen var ikke let, formedelst den ulykkelige Etiqvette, som hindrer os i at gaae til de høie Embedsmænd og Ministre før Creditivernes Overgivelse. Men jeg havde gjort Bekjendtskab med Hr. Ducrest de Villeneuve, som har Hertugen af Bassano at takke for sin Post som Secretair General des Droits reunis, og til hvem Ministeren, Hertugen af Peyron, havde givet mig et Brev, i Følge et gammelt Bekjendtskab. Denne Villeneuves Kone er Keiserens Dame de présentation; hos hende saae jeg Hertuginden af Bassano, og jeg søgte at sætte mig i Gunst. Det var denne Dame, som foreslog mig at gjøre hendes Mands Bekjendtskab. Hændelsesviis stødte jeg paa ham nogle Dage efter hos Hertugen af Cadore, og vi havde da den Samtale, som er anført i den officielle Depesche til Kongen. Siden den Tid har jeg havt en privat Samtale med Hertugen af Bassano, og har fundet ham vel stemt for os. Det var let at lade ham indsee, at den Grund som talede for de Danske med Hensyn til begge Kongerigers Forening, nemlig Oprettelsen af en Sømagt, vilde langt lettere og naturligere opnaaes ved Sveriges og Norges Forening. Det danske Fastland er ei af nogen Betydenhed for en Søstat, men hvad der er vigtigt er, ei at søge en Forening imellem to Nationer, som det er umuligt at forbinde med hinanden. Dette vilde være at udkaste en Plan, hvis Udførelse vilde koste Strømme af Blod, medens det tilsigtede Øiemed kunde opnaaes uden at udgyde en Draabe. Jeg er vis paa, at Hertugen af Bassano har fulgt Traaden af mine Raisonnements, og har interesseret sig 497derfor, ligesom jeg er vis paa, at han vil sige Keiseren igjen, hvad der er foregaaet imellem os.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.