Bilag No. VIII. a

Grev Carl Ankarsvärds Brev til Forfatteren,
skrevet i April 1842.

«Gjennem et Brev til min Broder, Oberst August Ankarsvärd, har jeg fundet et Spørgsmaal fremsat, hvorvidt og i hvilken Grad Prinds Christian August kunde være vidende om 499den 1809 i Sverige indtrufne Statsomvæltning, under den Beregning derigjennem at komme i Besiddelse af den svenske Tronfølge, og da jeg i denne mærkelige Tildragelse var en af de meest handlende Personer, anseer jeg det som en Pligtskyldighed, paa Tro og Ære at give Oplysning om Alt, hvad mig er bekjendt om Prinds Christian Augusts politiske Forhold ved dette Tidspunkt og i Henseende til den svenske Revolutionsbegivenhed.

«Anledningen til 1809 Aars Statsomvæltning er for vel bekjendt til at behøve at berøres, men hvad maaskee i Forbigaaende bør nævnes, er, at der om Prinds Christian Augusts Personlighed før selve Revolutionsudbrudet aldrig var noget Spørgsmaal iblandt Revolutionsmændene, eller ringeste Tanke dertil fæstet, førend daværende Oberstlieutenant Adlersparre, efter Revolutionsudbrudet, Natten til den 7de Marts 1809, overdrog mig at reise til Kongsvinger, for at søge en Stilstand tilveiebragt i den Hensigt, derved at vinde nogen Sikkerhed for Revolutionscorpset, for ei paa sin Marsch til Hovedstaden at blive foruroliget ved et fiendtligt Indfald fra den norske Side, og med Antydning om, som et Middel til Øiemedets Opnaaelse, at lade Prinds August ane den svenske Tronfølge som Resultat. Ved min Ankomst til Kongsvinger, opgav jeg for General Staffeldt Formaalet for min Reise, forsaavidt den angik Regociationen om Stilstand, uden i Begyndelsen at nævne Noget om Tronens Bestemmelse til Prindsen. Jeg begjærte af General Staffeldt at maatte afreise til Christiania i det opgivne Øiemed, for der personligen for Prindsen at fremsætte mit Ærende; men fik af Generalen et benægtende Svar paa min Begjæring, og en Antydning at oppebie Tilbagekomsten af en Coureer, som Generalen vilde afsende til Christiania for at 500indhente Prindsens Forholdsordre. I denne Mellemtid samtalede jeg naturligviis meget med General Staffeldt om den store Tildragelse og dens Resultat. Generalen viiste sig i Begyndelsen meget studs (sträf) og mistænkelig, som om mit Ærende kunde være en mulig Krigslist, for ubehindret at kunne drage Tropperne fra Grændsen til en eller anden større Operation mod den russiske Armee, og dette var Generalen retsindig nok at forestille mig, ei fra norsk Side kunde eller burde fremmes.Til Svar herpaa foreviiste jeg i Haandskrift den Proclamation fra den vestre Armee, som ved min Afreise fra Carlstad endnu ei var trykt. Jeg tog mig derhos den Frihed at udvikle for Generalen Forholdene, og begjærte hans Opmærksomhed paa, at Krigen mellem Sverige og Norge var antinational, men at den snart fra svensk Side kunde blive det modsatte. Jeg bad Generalen lægge Mærke til, at Revolutionsarmeen allerede havde 10 à 12 Dages Marsch forud for den norske Armee, om denne skulde i dette Øieblik bryde ind over den svenske Grændse; tillige bad jeg ham være overbeviist om, at Revolutionsarmeen i saa Tilfælde blot endnu yderligere skulde anstrenge sine Kræfter for hastigen at ende sit vigtige Foretagende, og i Øieblikket vende sig mod den norske Armee for at fordre Hevn for en troløs Behandling mod Brødre, som blot begjærte Fred med Naboer og Ro til at ordne sine egne Anliggender. Jeg begjærte Generalens Opmærksomhed paa den norske Armees egen Stilling med Hensyn til Underholdningsmidlerne ved at trænge frem i et allerede blottet og udtæret Land; jeg opgav ham tillige ganske aabenhjertig og uforbeholdent, at Eda Skands alene var besat med 300 høist elendigt udrustede Landeværnstropper, og at den norske Armee ingen Modstand havde at befrygte, førend Revolutionsarmeen efter vel forrettet Ærende kunde gaae den 501i Møde,og for denne lovede jeg, at den i et saadant Tilfælde ei skulde undlade i en forøget Grad at opfylde sine Pligter baade mod sig selv og mod Nationen, hvis af Revolutionen oprørte Befolkning ufeilbart skulde forøge Stridskræfterne til et for den norske Armee muligen uventet Resultat. Dette aabenhjertige Sprog syntes at gjøre meget Indtryk paa den varme, hæderlige General Staffeldt, saa at hans Forhold til mig syntes at blive noget føjeligere (medgörligare), og da hans venskabelige Sindsstemning lod til at være i bestandig Tiltagende, vovede jeg løseligen at fremkaste Tanken om Prinds Christian August, som den in petto afsatte Gustav IVde Adolphs Efterfølger paa den svenske Trone; men denne Tanke mødte en saa heftig Livlighed fra Generalens Side, at jeg var glad ved i en Hast at erklære den for et Slags Tankespøg, alene udgaaet af min, af Begivenhederne let forklarlige, Indbildning, og det var paa Grund af Staffeldts varme Fremstilling af Prindsens rene Charakteer, uindskrænkede Pligtfølelse og Mangel paa Ærgjærrighed, at jeg fandt det raadeligt ikke videre at udføre det Ærende, som jeg i saa Henseende af Oberstlieutenant Adlersparre havde faaet.

«Efter 2 Dages Venten kom Prindsens Adjutant, Major Darre, med det Svar, at han ei kunde modtage mig i Christiania, og at han iøvrigt hverken kunde eller vilde indlade sig i directe Underhandling med en Befuldmægtiget fra et revolutionairt Troppecorps, men at Major Darre var sendt for at modtage og indhente de Meddelelser, som jeg i Egenskab af Parlamentair kunde have at gjøre. Jeg fandt i Major Darre en usædvanlig dannet, oplyst og sindrig Mand, og kom meget snart i de behageligste Forhold til ham, hvoraf Resultatet blev en mellem ham og mig afsluttet Convention om 12 Dages Stilstand, 502under den Bemærkning, at den skulde ansees som brudt fra den Dag, da Revolutionsarmeen eller nogen af dens Afdelinger paa nogen Maade virkede mod Ruslands Armeecorps eller Troppeafdelinger. Under denne min Forhandling med Major Darre kan jeg forsikkre paa Tro og Ære, at aldrig et Ord nævnedes med Hensyn til Prindsens Opstigen paa den svenske Trone, eller til Revolutionens Hensigter og Planer i saa Henseende. Jeg har siden i et udgivet Skrift, kaldet «politisk Troesbekjendelse», paapeget det Sandsesløse og Daarlige, for ei at sige Gemene, i den Fremstilling, som senere for Rigets Stænder antydede den Fortjeneste, man vilde tillægge Prinds Christian August, «at have gjort Sverige den største Tjeneste, som det nogensinde af udenlandsk Mand har modtaget», som en Grund til at fremme Tronfølgervalget til Prindsens Fordeel, og i hvilken Afhandling jeg aabent har lagt for Dagen Grundløsheden af den Skygge, som denne velmenende men blinde Iver ved denne Leilighed saa uforskammet og skamløst har kastet paa denne blandt Fyrster saa udmærkede Charakteer. Denne min Fremstilling er aldrig i mindste Maade bleven bestridt eller gjendreven af Hans Excellence Adlersparre,Adlersparre har ved sine i 6te Bilag anførte Yttringer bekræftet Ankarsvärds Mening om Prindsens Færd i denne Henseende og fuldkommen retfærdiggjort Prindsen. som da endnu levede, og som burde være interesseret i, at fravælte sig en Anklage for at have skjændet en saa pletfri Fyrste, som Prinds Carl August efter min Overbeviisning og efter det Bekjendtskab jeg havde med Hans Personlighed virkeligen var. Underhandlingerne med Prinds Christian August efter Revolutionen i Henseende til den svenske Tronfølge dreves Hovedsagligen 503gjennem Grev Axel Mørner som Fange i Norge, og det maa uden Tvivl være ligesaa bekjendt i Norge som i Sverige, hvor nødigen Prindsen omsider lod sig overtale til at modtage Valget.

«Dette er Alt hvad jeg veed om det omspurgte Forhold, og dette har jeg anseet som en kjær Pligt at meddele paa Tro og Ære til mulig Benyttelse af en upartisk og sandhedselskende Historieskriver. Derfor lever og døer jeg i den faste Overbeviisning, at den svenske Tronfølge i intet Tilfælde har virket paa Prindsen som Motiv for hans Handlemaade i nogen Henseende. Hos mig lever denne fyrstelige Personlighed i et uforglemmeligt Minde som en Urtyp af hvad Skandinavien behøvede for at fremme sin Styrke, sin Velvære, sin Velstand og Lyksalighed.»

Carlslund i April 1842.
C. H. Ankarsvärd.

I 8de Bilag b. c. findes 2de Breve skrevne til Adlersparre i Marts og April strax efter Revolutionen, som vise, at det kun var en fredelig Tilstand imellem Norge og Sverige, Prindsen tilsigtede.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.